Helle Thorning-Schmidt har en klar interesse i at skabe konfrontationer med Anders Fogh Rasmussen. For uanset om statsministeren kommenterer eller undlader at kommentere Thornings kritik af ham, så aktiverer TV-billeder med hans reaktion negative følelser hos kvinder. Det skubber dem over den politiske midte og i armene på socialdemokraterne eller de radikale.
Når statsministeren afviser at møde Helle Thorning-Schmidt i duel og nedladende siger, at S-lederen 'ikke har noget projekt', så er det '“ naturligvis ubevidst – nærmest hele kvindekønnet, han nedgør. Fogh fremstår som 'manden', der irettesætter og belærer 'kvinden', Helle Thorning. Især må det provokere, når kvinden, der belæres er veluddannet og intelligent med en moderne og sympatisk fremtoning.
Situationer som denne får kvinder til at fravælge Fogh, og det bliver et problem for ham, hvis valgkampen bliver lige så tæt som ved folketingsvalgene 2001 og 2005.
Nu kunne man(d) indvende, at det mest er 'emanciperede venstreorienterede kvinder i Hovedstaden', der går mest op i disse ting. De kvinder er alligevel helt ude for Foghs’ rækkevidde og i øvrigt stemte de heller ikke på Venstre ved de sidste to valg. Min tese er, at Foghs kommunikation over for Helle Thorning-Schmidt ikke desto mindre også påvirker en anden og for ham langt mere interessant vælgergruppe, nemlig hele midtergruppen af kvinder, som til daglig er ligeglade med politik, men som alligevel har en selvopfattelse, der minder om gruppen af 'emanciperede mv.'. Flertallet af midtergruppen stemte faktisk på VKO ved de seneste valg, og det er netop den vælgergruppe, som ifølge alle undersøgelser afgjorde de to seneste valg.
I slutspurten af 2001-valget bad Venstre partiets medlemmer at sende nogle postkort til usikre vælgere i familie og vennekredsen. Et af postkortene havde en glimrende tegning af Erik Werner, der viste Poul Nyrup klappe en gruppe ældre mennesker på hovedet. Teksten lød: Træt af at blive talt ned til? Så i Venstre er man klar over, at det sjældent kan betale sig for statsministre at optræde for belærende. Måske var det en idé for socialdemokraterne at lave en lignende tegning med Fogh, der står og belærer en kvinde om, hvordan det hele hænger sammen?
Fogh minder mange mennesker om Krønikens 'Kaj Holger', der høster anerkendelse som en dygtig forretningsmand og evne til at drive fjernsynsvirksomheden “Bella”, mens de bløde '“ menneskelige egenskaber ikke er tydelige. To gange har Foghs modstandere været mandlige teknokrattyper, der begge var gode til tal og det politiske håndværk. I begge tilfælde vandt Venstres leder, fordi han til sidst hos vælgerne fremstod, som den 'mest driftssikre', og den præmis gælder stadig. Helle Thorning må gerne overtage 'Bella', men kun hvis S-lederen overbeviser alle om, at hun kan gøre det mindst ligeså godt som 'Kaj Holger'. Det bliver Foghs opgave at påpege, at det kan Thorning ikke, men det får han svært ved uden at falde i fælden, som 'bedrevidende mand'.