Måned: februar 2007

(Opdateret kl. 14.30)

NCC-sagen rummer mange elementer. Der er selve spørgsmålet om påstået korruption eller bestikkelse. Så er der en sideløbende diskussion om, hvorvidt en politiker kan ernære sig som lobbyist. Endelig er der en diskussion om det etiske i, at politikere samler penge ind til deres valgkamp mod at markedsføre private firmaers politiske dagsordener.

Det er faktisk imponerende, hvad aviserne får gravet frem af detaljer om sagen, men det er det langtfra, når det skal sættes sammen i lødig journalistik. De allerfleste danske medier evner dette, men ikke alle.

Berlingske Tidende er et eksempel på en dækning af NCC-sagen, der er kammet over i noget, der minder om kampagnejournalistik. Hvor de andre medier har haft stort set de samme folk til at dække hele sagen, har denne avis haft fem-seks forskellige journalister, som stort set har haft en konsekvent negativ vinkel på de implicerede menneskers ageren i sagen.

Holdningen i Pilestræde er åbenbart: NCC eller Venstrefolk. De skal bare have tæsk!

I mandags var der et grotesk eksempel i Berlingske Tidende på en fuldstændig urimelig stramning af deres historie:

Overskrift: Pind udråbes som bagmand i korruptionssag

Uha uha. Bagmand? Det lyder sandelig slemt.

Så læser man så videre i artiklen i tante Berlingske, og hvad står der min tro så:

Folketingsmedlem Søren Pind (V) var angiveligt  »bagland « for den københavnske venstremand, der sættes i forbindelse med korruption på Københavns Rådhus. Det fremgår af byggefirmaet NCCs redegørelse om sagen.

Bagland blev til bagmand.

Har der været fest på redaktionen eller hvad? Tror I, at Berlingskes journalist reagerer og får rettet den åbenlyse fejl på avisens nyhedsite, når man gør ham opmærksom på det? Selvfølgelig ikke. Henvendelsen blev totalt ignoreret.

Måske tænker journalisten: Hvad pokker, det er jo bare en politiker?

Fairness spiller ingen rolle. Det er både underlødigt og uanstændigt.

I dag torsdag skriver Berlingske så, at der er 'Ny mystik om udskældt Venstre-politiker'

Avisen skriver:

'Den korruptionsanmeldte Venstre-politiker på Københavns Rådhus spillede angiveligt en central rolle i en prekær sag om planlagte pengestrømme fra et medicinalfirma til et unavngivent medlem af Københavns Borgerrepræsentation (BR).

Ifølge Berlingske Tidendes oplysninger var V-politikeren, der til daglig arbejder i PR-firmaet Waterfront, tiltænkt en rolle som mellemmand ved direkte eller indirekte via en patientforening at kanalisere penge fra medicinalfirmaet til BR-medlemmet. Som modydelse skulle BR-medlemmet gå aktivt ind i debatten om demenspatienter. Det pågældende medicinalfirma var kunde hos Waterfront og producerer bl.a. medicin, der kan hjælpe demenspatienter.

—

Sagens fakta er, at dette skulle være foregået i 2001 altså for seks år siden. Den pågældende politiker sagde ifølge Berlingske nejtak til tilbuddet. Men hvad er der i den sag, der reelt linker den mistænkte politiker til 'Demensgate'? Intet. Berlingske har 'angiveligt' og 'tiltænkt'. Det er kun antydninger og intet andet. Efter min bedste vurdering ren kampagnejournalistik. Alt hvad der bare smager af urent trav skal linkes til den mistænkte politiker, så er det en historie Berlingske trykker. Sig mig engang. Har I ingen anstændighed?

Berlingske Tidendes dækning af sagen var pinligt ringe i begyndelsen. De første dage skrev avisen af efter dagbladet Politikens kritiske, men gennemgående lødige dækning. Selv alle fejlene gentog man i Pilestræde.

'Hvis man skal læse, hvad der stod i Politiken om sagen i går, så læs Berlingske i dag', var vi nogle, der jokede de første dage af NCC-sagen.

Nogle påstår, at Ekstra Bladet er et underlødigt formiddagsblad. Det passer simpelthen ikke. I denne sag vinder Berlingske prisen, hvor man benhårdt går efter manden '“ snarere end bolden.

På ét punkt skal Berlingske have en uendelig stor ros. De har i modsætning til stort set alle øvrige medier endnu ikke offentliggjort den mistænkte V-politikers navn.

Og så oprigtig tak til Berlingske for reklamen for Jarls Blog! Min ringhed står opført på en liste offentliggjort i dag på www.business.dk sammen med en mængde andre tidligere politikere og såkaldte “hang-a-rounds”, som i mangel på bedre er gået ind i PR-branchen eller som beskæftiger sig med kommunikation. Nogle af dem er faktisk dygtige mennesker.

Det er dog påfaldende, at kun ét ret stort navn mangler på listen, men her hjælper Jarls Blog gerne Berlingskes journalister:

Niels Lunde. Tidligere folketingskandidat for Venstre bla. i 1990. Tidl. Medlem af Den Danske Forening. Cand.scient.pol. Senere Dansk Arbejdsgiverforening, og nu i en årrække chefredaktør for Berlingske Tidende.

Der er jo tale om en netudgave, så listen kan sagtens opdateres!

Nu viser det sig, at NCC har haft flere jern i ilden for at forhindre, at virksomheden stod tilbage med 'aben' – i form af et tocifret milliontab '“i forbindelse med det planlagte byggeri ved Teglholmen.

I meget korte træk handler tvisten om, at MAN Diesels virksomhed på Teglholmen støjer, hvilket i sidste ende forhindrer NCC i at bygge på nabogrunden. MAN er ikke interesseret i et boligbyggeri, der vil forhindre dem i at teste støjende dieselmotorer mv.

I dag kan Berlingske – med virksomheden MAN Diesel som kilde – afsløre at NCC i 11. time forsøgte at presse naboen industrivirksomheden MAN Diesel, til at trække deres klage over NCC-byggeriet tilbage. Denne opfordring blev fremsat på et møde mellem NCC og MAN Diesel den 11. december 2006,

Ifølge MAN Diesels adm. direktør, Peter Sunn Pedersen, skete det med udsagn om, at Københavns Kommune under alle omstændigheder stod på NCCs side i den spegede byggesag.

– Vi har været udsat for et kraftigt pres fra NCC, og det virker i det hele taget som om, at NCC er parat til at gøre hvad som helst for at få byggeriet igennem. Få dage inden, Naturklagenævnet skulle afsige kendelse i sagen, kom NCC og sagde, at vi lige så godt kunne trække vores klage tilbage, fordi vi stensikkert ville tabe sagen. Jeg oplevede klart NCCs optræden som et forsøg på at presse os på plads, siger Peter Sunn Pedersen til Berlingske

NNCs kommunikationsdirektør Bo Dybkær afviser at der skulle være tale om pression:

'På de møder, vi har haft med MAN Diesel, har vi forsøgt at hjælpe dem med at løse støjproblemet, så de dermed kunne trække deres klage tilbage. Selvfølgelig har det været i vores interesse, at klagen blev trukket tilbage – det synes jeg, at vi er i vores gode ret til at give udtryk for.'

—

Det er jo en ærlig sag, at virksomheder har forskellige interesser i en sag som denne. Problemet for NCC er bare, at rækken af folk, som ikke synes, at NCC optræder særligt elegant i sagen, vokser hastigt. Når journalister vender stenene, så myldrer det jo åbenbart frem med folk, som har noget dårligt at sige om NCCs ageren i sagsforløbet.

Jeg kan ligesom mange andre ikke gennemskue NCCs motiver for at handle så 'rockeragtigt', som de har gjort i denne sag. At en erfaren kommunikationsmand som Bo Dybkær ikke – for længst – har sagt fra overfor sin ledelse er mig en endnu større gåde.

NCC har spillet hårdt igennem hele sagen. Når man spiller hårdt, så risikerer man at slå sig. Medierne har det også med at kaste sig over folk, der 'lever ved sværdet'. I mandags satte NCC alt på højkant og gik direkte efter Jesper Schou Hansens strube med deres anklager, som ingen ind til videre kan bekræfte endsige bevise.

Hvis ikke V-politikeren bliver sigtet, så må det vel få nogle konsekvenser for millionkoncernen NCC og de implicerede medarbejdere?

Det kan da ikke ignoreres at en så stor byggekoncern, der rejser så hårde og hidtil udokumenterede anklager overfor en folkevalgt, bare slipper med at sige: Sorry, men vi 'opfattede', og vi 'følte', at sagen stod anderledes. Det holdt ikke engang til byretten, så undskyld. Lad os nu bare glemme det!

Retssikkerheden gælder vel også for de folkevalgte, der tjener latterlige 120.000 kr. om året for at bruge al deres fritid på kommunalpolitik.

(Opdateret Kl. 15.57)

NCCs kostbare byggeplaner på Teglholmen blev allerede aflivet 30. januar. Det bestemte nøglepolitikere og embedsmænd på et møde samme dag. Det skriver Ekstra Bladet i dag med socialdemokraten Winnie Larsen-Jensen som kilde. Socialdemokraten Anne Vang meddelte NCC beslutningen samme dag. Alligevel påstår entreprenørkoncernen i sin redegørelse i går, at den mistænkte Venstrepolitiker efterfølgende bad om bestikkelse.

Anklagerne kommer til trods for, at den pågældende politiker '“ hvis anklagerne giver mening – skulle kunne vride armen om på fire socialdemokrater og to radikale stemmer herunder Klaus Bondam for at få dem til at ændre deres beslutning. Med andre ord: V-politikeren var ifølge Winnie Larsen-Jensen aldrig afgørende. Hvad skulle hans motiv for afpresning af NCC i så fald være?

En del medier stillede i går op og holdt mikrofonen, mens NCCs kommunikationsdirektør Bo Dybkær på ny, men nu mere direkte anklagede V-politikeren Jesper Schou Hansen for bestikkelse. For få stillede kritiske spørgsmål. I dag kunne de samme medier passende stille Bo Dybkær spørgsmålet: Hvordan NCC kan anklage en politiker, når de i forvejen godt vidste, at sagen var tabt og intet pengebeløb eller tjeneste kunne ændre på, at NCC ikke kan bygge på Teglholmen?

Det er efterhånden meget svært at se, hvad NCCs strategi i sagen er. Panik og desperation beskriver situationen bedst.

—

Ifølge Politiken så har et bookingfirma “Bettson” fastlagt odds for sagens udfald. Man kan således frem til torsdag spille på følgende spørgsmål:

Bliver Venstrepolitikeren Jesper Schou Hansen sigtet, når politiets efterforskning afsluttes i denne uge?

Odds for et ja er 2,55 og for et nej er odds 1,38. Så det er nu, at man skal til lommerne. Jarls Blog vurderer det som en god forretning med rimelig lav risiko at spille på et nej. (Men kom nu ikke tilbage og klag i modsat fald!)