B for Burka

Tænk, at man skulle nå at opleve den dag, hvor Pia Kjærsgaard fremstod som en langt mere moderat politiker end den tidligere radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der til gengæld virker mere og mere fanatisk.

Torsdag i “Debatten” på DR2 blev Burka-sagen fra Odense og Gerners PR-stunt med at iføre sig et tørklæde her forleden og meget andet godt debatteret. I studiet var foruden de førnævnte damer Sørine Gottfredsen, som var klart den mest afbalancerede og mest fornuftige at høre på i debatten, samt en tørklædeklædt muslimsk kvindelig læge, Suher Othman.

Jeg må nok konstatere, at Elsebeth Gerner Nielsens synspunkter og retorik var skinger og rabiat som nogensinde. Oveni at hun ikke overbeviste nogen, så lavede den tidligere minister nogle ret urene tacklinger på Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. Og det mener jeg uden selv at være stor fan af Dansk Folkepartis også meget hårde retorik eller partiets synspunkter for den sags skyld.

Gerner var endog meget polemisk og utrolig usaglig på en måde, som radikale ellers normalt føler sig højt hævet over, og det undrer. Det Radikale Venstre har faktisk en tradition for at lade de gode argumenter frem for de store følelser tale. Gerners mere end besynderlige opførsel i TV-studiet bryder fuldstændig med den tradition. Selv den muslimske læge, der også havde stærke synspunkter, måtte distancere sig fra Gerners hadefulde angreb på DF-lederen, der virkede lidt rystet i situationen, til trods for hun jo ellers har oplevet lidt af hvert.

Som radikal kunne man umuligt være tilfreds med Elsebeth Gerners ganske mærkværdige præstation, hvor man nærmest sad med en fornemmelse over, at nu var “kæden da hoppet helt af” et eller andet sted.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort må være en glad mand i disse dage. Jeg er sikker på, at han tager Elsebeth Gerner med i sin aftenbøn for hendes 'tørklædestunt' forleden på Gl. Strand. Sammen med Asmaa og dagplejemoren fra Odense har VK og Dansk Folkeparti fået præcis den debat, de ønsker sig: Nej til Burka i dagplejen og tørklæder – alt det der signalerer anti-demokratisk 'middelalderlig mørkeagtig mullah-tænkning', og hvor mindst 90 procent af befolkningen er enig i det synspunkt. Selv de gamle kommunister i DKP fatter ikke, hvad der mon foregår i Enhedslisten, når de kan finde på at opstille en åbenlys islamist som Asmaa Abdol-Hamid, der fx. ikke vil give hånd til mænd.

Det er heller ikke alle i de radikale, der begriber, hvad Elsebeth Gerner Nielsen og Marianne Jelved har gang i med deres hæmningsløse forsvar for religiøse symboler i det offentlige rum. Radikale frihedstænkere som Brødrene Brandes, der brugte hele deres liv på at bekrige religionens indflydelse i politik og i menneskers liv, må jo rotere i deres grave. Naser Khader kan naturligvis heller ikke forstå, hvordan Gerner med Jelveds velsignelse '“ så åbenlyst støtter islamisternes dagsorden '“ ved at provokere offentligheden med sin poseren med tørklæde sammen med Skovserkonen på Gl. Strand.

I går fik Frederiksbergs mangeårige rådmand Pernille Høxbro nok. De radikale var blevet et sekterisk elitært parti helt uden interesse for at få politisk indflydelse, lød afskedssalutten. Jeg gad vide, om hun bliver den sidste, der forlader partiet, før dette radikale mareridt er overstået. Hvis Gerners holdninger vitterlig er altdominerende, så bør Naser starte sit nye parti i morgen. Måske er Høxbros exit første raket, der fyres af, før “hovedfeltet” følger efter?

For Helle Thorning-Schmidt må tørklædesagen give mindelser til Muhammedsagen. Det værste er dog, at de radikales borgerkrig nu mere eller mindre risikerer at bryde ud i lys lue. Enhver ved, at så længe Marianne Jelved og hendes hengivne disciple '“ som udgør et flertal i partiet '“ har magten og fortsætter deres 'visnekurs', ja ligeså længe hedder statsministeren Anders Fogh Rasmussen. Marianne Jelved bærer et kæmpeansvar for, at oppositionen ikke står samlet. Når historien engang skal skrives, så bliver det ikke Helle Thorning eller Naser Khader som får skylden for, at oppositionen i årene 2005-2007 i realiteten var gået af. Men jeg gør mig ingen forestillinger om, at Jelved nogensinde indser det. For så var hun gået af som leder forlængst.