Hvis alle uger var som denne, så var pensionsalderen for politikere et par og tredive i stedet for et par og tres. Denne uge har i alle fald budt på sjældent set drama og underholdning i topklasse.
Ny Alliance (NA), som overvejer at droppe ordet 'Ny', før de ender med at blive halvgamle, fortsætter væksten. Partiet har nu nået over 10.000 betalende medlemmer på kun fem dage, og har dermed overhalet DF, men også de 'rigtige' radikale, der har brugt 102 år på at have færre medlemmer. Det siger lidt om vælgerinteressen for NA.
NA har desuden oprustet med en spindoktor Rasmus Jönsson, der ellers mest er kendt som knivskarp analytiker af politikernes kommunikative evner til at “brænde igennem” med deres budskaber til vælgerne. Nu skal Jönsson så også til at analysere det politiske spil, rådgive Naser Khader og Co. og ikke mindst 'spinne' historier over for pressen. Om han er den rette mand i jobbet, er diskuteret rundt i krogene. Synspunktet blandt nogle iagtagere er, at det faglige er helt i orden, men umiddelbart er hans C.V. ikke tynget af den store nødvendige erfaring inden for især journalistik, politisk rådgivning eller et langt liv i et af de politiske partier. Jönsson har i et halvt år været politisk analytiker på det nu lukkede ugemagasinet FOKUS og var sidst 1 ½ måned på P1 debat i et vikariat som journalist, før han trak sig på grund af jobtilbuddet fra NA. Omvendt er Jönsson som lektor på RUC. m.v. rent kommunikationsfagligt måske den absolut bedst uddannede i hele spindoktor-standen. I sidste ende er det resultaterne, der tæller. Jönsson, der har nogle meget fine menneskelige egenskaber, fortjener i alle fald al mulig held og lykke.
Anders Samuelsen satte i dag lidt mere kød på, hvad NA er for et parti. Det skete i radioprogrammet 'Ugen på spidsen' på P1, hvor Samuelsen i følge dagbladet Børsen sagde:
“Partiet skal ikke være en klub for frustrerede ultraliberalister. Det bliver ikke tænketanken Cepos forlænget til et egentligt parti. Det er helt sikkert, at er man superliberalist, er Ny Alliance det forkerte sted at starte”.
Samuelsen betonede skattepolitikken som et af partiets vigtigste mærkesager. Målet er at få skat på arbejde ned til 40 pct. '“ uden at ændre på boligskatten.
—
Det kunne godt se ud som om, at Samuelsen er ved at blive bange for sit eget skatteforslag, fordi det også har umiddelbar stor appel til folk, der måske sympatiserer med forslag fra den borgerlige tænketank Cepos. Tankegangen er formentlig, at hvis Ny Alliance bliver associeret med såkaldte 'ultraliberale' synspunkter, så skræmmer man andre vælgergrupper væk. Så er vi blevet så meget klogere efter fem dage. Det bliver spændende at se i den kommende tid, hvad Ny Alliance heller ikke mener, og hvem de heller ikke vil sættes i forbindelse med.
Præmissen Anders Samuelsen opstiller, er, at Cepos er 'ultraliberal' eller 'superliberal', men det er helt forkert. Men man forstår ham godt, for det er desværre udbredt blandt de fleste kommentatorer i dansk politik, at man sætter politikere i sådanne båse, hvis de mener at skatten skal være mindre, end den er i dag. Her er et eksempel:
Torsdag i P1 Orientering omtalte DRs analytiker Pieter Raunwe den frafaldne venstremand Leif Mikkelsen som 'superliberalist'. Det er Mikkelsen '“ forstår man på Pieter Raunwe '“ fordi han vil have skatten ned, præcis som Anders Samuelsen, der dog ikke får prædikatet 'superliberalist' hæftet på sig.
Så nu ved man det. Hvis man er fra Ny Alliance. og ønsker personskatten sat ned til 40 procent, så er man 'liberal'. Hvis man i stedet fx er Venstremand, men i øvrigt mener præcist det samme, ja så er man 'ultraliberal' eller 'superliberalist', og så er det per definition lidt suspekt. Og her troede jeg lige, at P1 Orientering faktisk havde taget sig lidt sammen mht. at undgå politisk slagside, og så lever de stadig i fortiden. Suk!
34 kommentarer til “Ny Alliance er ikke for ultraliberalister”
Det mest interessante ved skattedebatten i Danmark er ikke så meget at det er “forbudt” at diskutere, men at man blot acceptere myndighedernes ret til at opkræve store summer hvert år. Diskussionen er gået fra om skat er iorden eller ej, til at være blevet bredt accepteret og et spørgsmål om størrelse på skatteprocenten.
Anders Samuelsen er vel bange for (med rette?), at Ny Alliance tiltrækker de personer der (stadig) har en klar opfattelse af dit og mit. Dem er der ikke mange stemmer i, og derfor politisk uinteressante.
Det hedder dæmonisering eller almindelig ignorant adfærd. Pieter Raunwe kan selv vælge om det er fordi, at han blot et dum eller faktisk taler mod bedre vidne, og dermed er med til at lægge en anden holdning end hans egen for had.
Det er skammeligt, at så mange journalister gør dette. Tænk sig, at en helt almindelig økologisk landmand fra den jyske højderyg, der blot mener at vores skattetryk er for højt, er mere ekstrem i DR ´s politiske medarbejders øjne, end Frank Aaen, der gennem årtier aktivt har arbejdet for en kommunistisk revolution i Danmark og i 80érne fungerede som “journalist” helt inde i Kabuls fængsler.
Eller Pernille Rosenkrantz Theil, der med brosten i hænderne har bekæmpet grundstenen i vores retsstat. Jeg mindes nemlig ikke på noget tidspunkt, at have hørt Pieter Raunwe eller andre ligesindede omtale de to personer som ekstrem socialister eller slet og ret det de er, nemlig kommunister. Måske fordi der er flere af medarbejderne på P1 ´s samfundsfaglige redaktion der stemmer på Enhedslisten, end på alle de borgerlige partier tilsammen.
Stop nu lige en halv. Samuelsen gik faktisk videre endnu på P1 og sagde at Ny Alliancen “ikke var et liberalistisk projekt. Det er et socialliberalistisk, socialkonservativt projekt” og det er faktisk noget af det, der trækker mig henimod alliancen som gammel radikal. Jeg er ikke liberalist. Jeg er socialliberal, og der er f… forskel. Jeg mener jo, at liberalisme mister sin mening uden ordet social foran.
Når skattesænkningen er fornuftig, er det ikke ud fra en eller anden “nu skal vi have statens fingre ud af folks lommer”-tankegang, som ville være typisk liberalistisk tænkning.
At sænke skatten på arbejde er fornuftig fordi vi har brug for flere hænder og ikke flere penge i fremtiden. Det er fordi, en mindre skat på arbejde vil aktivere de sortarbejdende og også give andre incitament til at arbejde mere. Det er det, velfærdskommissionen har anbefalet, men som gik på tværs af regeringens tåbelige skattestop, og derfor turde regeringen ikke gøre noget ved det. Skattestoppet betyder at 42% af danskerne nu betaler topskat – endenu en gang har statsministeren løjet befolkningen lige op i ansigtet ved at sige, at skattestoppet reelt giver skattelettelser.
Skattesænkningen er faktisk en del af “Den anden vej”-strategien, men med Jelved oc co.’s idiotiske kommunikation omkring planen, kan jeg godt forstå, at ingen taler om det. Forhåbentlig ender hendes vælde idag.
Når nu vi taler om tåbelige journalister – hvad så med TV2 Nyhederne og Deadline, der igår formåede at sætte skattelettelser op som direkte modsætning til mere velfærd? Har de overhovedet fulgt med i udviklingen de sidste år? Skattelettelser betyder MERE offentlig velfærd, fordi flere hænder kommer i arbejde. Staten har penge nok. Det er arbejdskraften, der mangler, så produktionen af velfærd matcher de offentlige penge, man kaster efter det. Kun sådan sikrer man, at højere offentlige udgifter ikke betyder overophedning. Flere hænder og ikke flere penge til staten. Derfor skattelettelser.
…er der i øvrigt nogen, der har lagt mærke til, at hvis Ny Alliance dropper “Ny”, så kommer de til at hedde “Alliance(n)” – det er ligesom rebellerne, the good guys, i Star Wars-serien 🙂 Det skal nok trække stemmer.
# 3
“…staten har penge nok ” — jo tak, men de gror ikke af sig selv på pengetræer .
For øvrigt hvordan vil du få de ca. 900.000 der går arbejdsledige i jobs ?
Det er let: tag understøttelsen fra dem.*
Pointen med Ole Birk Olesens nye bog Taberfabrikken er, så vidt jeg har forstået, denne at når man subsidierer en bestemt adfærd, så får man mere af den. Man får altså flere vindmøller hvis man gør det attraktivt at bygge vindmøller og flere ledige hvis man gør det attraktivt at være ledig. Den omvendte pointe må så være at man får færre ledige hvis man gør det mindre attraktivt at være ledig. Derfor: tag understøttelen fra dem!
*Jeg er godt klar over at man ikke kan tage understøttelsen fra alle. Men det kan ikke være rigtigt at 900.000 ud af en befolkning på 5 mio ikke kan forsørge dem selv. Det er en simpel umulighed. I så fald var menneskeracen aldrig overlevet. En ganske lille gruppe er ude af stand til at klare sig selv, og de skal have hjælp. Resten har brug for et kærligt skub.
Det er vist kun ultraliberalister, der stadig kan tro, at alle mennesker er lige så ressourcestærke som dem selv (hvilket jo er grunden til at liberalisme i den rene form er meningsløs), og at man derfor “bare” kan tage understøttelsen fra folk. Jeg synes, det er en holdning, der er lige så usympatisk og umenneskelig som den er urealistisk og uigennemtænkt.
Når jeg skriver at staten har penge nok, er det fordi staten ikke skal bruge flere penge lige nu. De skal bruge hænder. En ottendedel af statens omsætning p.t. er rent overskud, og vi ved jo alle, at hvis vi som Ø og S foreslår, bare kaster dem i grams, så får vi overophedning. Men hvis vi letter skatten og får flere hænder i arbejde, bliver balancen mellem produktion og offentlig vækst fornuftig, og vi vil kunne øge de offentlige udgifter (=mere velfærd) uden at smadre økonomien. Jeg ved ikke, hvilket regnestykke, man skal tro på – jeg vælger at tro på velfærdskommissionen, der fortæller os, at mellem 15-30.000 flere hænder på arbejdsmarkedet giver nok produktion, at det let opvejer deres foreslåede skattelettelser.
Vi skal altså ikke have 900.000 mennesker i arbejde. Jeg tjekkede lige Danmarks Statistik: p.t. er der 834.745 mennesker over 65 i Danmark. Den femtedel, der ikke kan forsørge sig selv, er slet og ret pensionister, og ikke som rigtig mange liberale (mis)forstår, “folk, der ikke gider lave noget”.
Havde pensionsalderen allerede nu været 67 istedet, havde tallet været 675.984.
Altså 158.761 flere hænder i arbejde. Læg hertil de 15.000-20.000 vi stensikkert kan få til holde op med at arbejde sort ved at sænke skatten.
Det er så i værste fald 173.761 flere hænder, der kunne være med til at generere skattemidler – også selvom det er 10% mindre end nu.
Det er altså noget mere sundt end det nuværende skatteflop.
P.S. – Jeg har meldt mig ud af Det Radikale Venstre efter 8 års medlemsskab og ind i Ny Alliance for lidt siden.
Hej Morten!
Tak for alle dine kommentarer.
Det er jo også en lille nyhed, at du – som endnu en radikal folketingskandidat – også er smuttet over til NA.
Held og lykke med det 🙂
Hej Jarl!
Tjo – der kommer nok også en pressemeddelelse i løbet af weekenden. Men jeg droppede jo faktisk mit kandidatur for halvanden måned siden, netop i frustration over ledelsen. Anne-Lise Becker overtog det ene af dem – men var den første, der smuttede til NA.
Så nu håber jeg at kunne få et kandidatur for The Rebel Alliance.
I øvrigt – tillykke med eksponeringen af bloggen. Du fortjener det, selvom vi to ikke altid er enige om det politiske.
Vh
Morten
@ Morten
Mon Ikke? Du kan sikkert godt begynde at øve dig på ” The Rebel yell ” 😉
http://en.wikipedia.org/wiki/Rebel_yell
Og tak for rosen! Den blev jeg glad for. Hils!
Morten, der er ingen pensionister indeholdt i de 900.000 modtagere af overførselsindkomst. Det er alene personer i den arbejdsdygtige alder minus SU-modtagere. Du kan se udviklingen på side ni her: http://www.econ.au.dk/vip_htm/msn/flexicurity.pdf (her er SU-modtagerne dog med i grafen).
Det chokerer mig faktisk lidt, at en person, der har været folketingskandidat for de Radikale og nu gerne vil være det for Ny Alliance, ikke er vidende om, at en fjerdedel af danskerne i den arbejdsdygtige alder forsørges af det offentlige. Og at du i ramme alvor kan tro, at der er tale om pensionister. Skræmmende!
Ja, Morten, jeg vil gerne påpege det samme som Ole Birk. Du kan ikke dine tal.
Samtidig er din beskrivelse af ægte liberalisme stærkt karikeret. Retorisk.
Når man påpeger at flere kan klare sig selv, så handler det ikke om at man bare vil lade folk ligge og rådne i rendestenen. Det handler om at folk rent faktisk KAN klare sig selv. Så hvorfor hulen skal staten blandes ind i deres liv? Det forstår jeg simpelthen ikke – særligt ikke når festen foregår for andres penge. (Bemærk i øvrigt asteriksen i min tidligere kommentar. Den skulle egentlig gardere mod sådanne automatreaktioner.)
I øvrigt: har du udsendt en pressemeddelelse, Morten? Eller læser Ritzau med på Jarls blog?
http://politiken.dk/indland/article304822.ece
@Andreas:
Den arbejdsduelige del af de 900.000, og det er immervæk en sjat, kan ikke “bare finde sig et job”. Efterspørgslen er der jo ikke. Den evige snak om at vi mangler arbejdskraft er blot relativt få flaskehalsproblemer. Prøv at spørge de arbejdsløse, de græmmer sig hver gang pressen ævler om mangel på arbejdskraft.
En ældre medarbejder som er fyret grundet aldersracisme (“mærkelig nok” ikke et af godhedsdiciplenes indsatsområder) kan da ikke smutte ud og finde et job.
“Manglen på arbejdskraft” er en myte, overklassen benytter til at retfærdiggøre deres politiske hovedprojekt som er import af en ny underklasse som vil rense overklassens lokummer for 10 kroner i timen.
PS, hvorvidt det “kan være rigtigt” at 900.000 er arbejdsløse, kan jo diskuteres. Samfundet er mere komplekst siger man. Det kunne jo være en grund til at der er så mange til overs. En anden grund kunne være et intolerant og i bred forstand fremmedfjendsk ansætter-korps som alle dyrker den samme snævre personlighedstype.
Kimpo altså det kunne jo også være at kartelvirksomheden LO har prissat minimumsatsen så højt, at man skal være relativt ressourcestærk for at være lønnen værd.
Jeg hælder nu i øvrigt meget til at motivationen mangler. Hvem fander gider at stå op kl. 6 om morgenen for at stå ved et samlebånd for et økonomisk resultat som ved efter skat og modregning af offentlige ydelser ligger tæt på nul? Og hvor er anstændigheden overfor dem der faktisk gør det?
I princippet er det da korrekt at man kan hævde at der ikke er mangel på arbejdskraft, før alle hænder i DK er beskæftiget, men alle med økonomisk baggrund er vist enige i at der er mangel på arbejdskraft når ledigheden når så langt ned, at arbejdstagerne kan udøve lønpres til skade for konkurrenceevnen, men det er en helt anden historie….
/Nicolai
Tja. Der kan være flere grunde til at mange mennesker ikke er i arbejde. Måske er arbejdsmarkedet ikke rummeligt nok, måske er det for let at være arbejdsløs.
Så længe vi kan blive enige om at identificere situationen som et problem, så er jeg glad. Ã…rsagen og løsningen kan vi for min skyld godt være uenige om 🙂
Ja jeg er jo bare glad for et medlem af NA lyder som en liberal (hvordan var det Ole Birk mente man kunne genkende en borgerlig, var det ikke noget med at lyde som en borgerlig :-)).
Det bliver godt nok spændende at følge hvordan partiet finder fodfæstet i alle de små åndssvage sager som politikere involveres i. Fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, rengøring på sygehuse, barselsorlov, hestes ret til selskab osv.
Får næsten lyst til at melde mig ind bare for at mærke pulsen. Der er sgu et eller andet over politik med gejst, som det er længe siden vi har set noget til…
/Nicolai
@ alle,
Vi mangler stadig at høre hvad der rører sig i den radikale BR-gruppe på Københavns Rådhus.
Det kan nemlig blive helt afgørende for NA i hovedstaden.
Er der nogen af jer politiske insidere, der har et bud på det?
Det er jo efterhånden alle bekendt, at Bondam har placeret De Radikales indflydelse på overborgmesterens skrivebord, lige undtaget, når Jelveds håndtaske svinger i en anden retning.
Af samme årsag har der igennem længere tid været lavmælte rumlerier og frustrationer blandt de menige radikale på rådhuset, hvilket også er blevet bemærket hos de øvrige partier.
Hvis NA skal komme godt fra start, er det for dem naturligvis ekstremt vigtigt også at etablere sig lokalt, med springere fra både De Radikale og fra andre partier.
København, Ã…rhus, Aalborg og Odense er vigtige byer at 'bide' sig fast i, hvis projektet skal lykkes.
Det véd i hvert tilfælde Khader, som selv er tidl. medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
Der går således også rygter om, at det nuværende konservative BR-medlem Maibritt Mamsen overvejer et partiskifte til NA.
Men uanset Mamsens stilling, så er det den interne splittelse i De Radikale i København, som er mest interessant.
Venligst byd ind med betragtninger herom.
Også interesse her hvis nogen har viden om dette 😉
Jeg kender primært Katrina Feilberg, som som er så tæt på at være SF’er som man kan være uden for alvor at være det. Bondam derimod startede jo faktisk ud som højrefløj i radikale, bl.a. med et valgprogram som gik på liberalisering af lejeloven og med støtte til Samuelsens skattetanker, men nu sidder han ganske rigtigt på skødet af overborgmesteren.
Jeg ved at der blandt nogle af de ældre RV’ere på rådhuspladsen er utilfredshed med at de unge spiller med på en lidt skabagtig dyrkelse af “kreativitet”. Mon ikke Monica Thon har taget sig til hovedet når Richard Florida er blevet nævnt for 112. gang på et gruppemøde, jeg tror dog hun sidder godt fast i partiet.
Ret beset består RV-gruppen i BR (bortset fra Thon og måske Johansen) af folk der lige så godt kunne være endt hos SF, så jeg tvivler kraftigt på at der vil være afhoppere blandt disse. Så elendigt som den borgerlige fløj er kørende i BR skulle man da også være noget nær idiot for at forlade magtens centrum til fordel for en opposition martret af interne magtkampe og intriger.
Generelt tror jeg NA får sværere ved at fange RV-medlemmer i Kbh end andre steder, da det er mit indtryk at RV-hovedstaden er langt mere tørklæde ned økonomi og at de fleste medlemmer vakler mellem RV og SF.
/Nicolai
Her er lidt til at øge opfattelsen af min uvidenhed som værende skræmmende:
Ifølge Danmarks Statistik var der i 1. Kvartal 2007 115.328 arbejdsduelige ledige i Danmark. Ifølge SU-styrelsens hjemmeside er der 6-700.000 p.t., der modtager SU eller en eller anden form for uddannelsesgodtgørelse. Det giver maksimalt omkring 815.000, hvilket stadig er et stykke fra de 900.000, I hele tiden taler om.
Det giver imidlertid overhovedet ikke mening, at diskutere hvorvidt 1/48 af befolkningen kan komme i arbejde, eller hvorvidt, vi skal forhindre folk i at uddanne sig eller bede dem betale deres egen uddannelse, når der er 150.000 65-årige, der for en stor dels vedkommende kunne blive to år længere på arbejdsmarkedet. Rockwool-fonden kom i 2005 op med et tal, der viste at omkring 20% af befolkningen har arbejdet sort. Det er altså 1 mio. menneskers hænder, der kan i et eller andet omfang kan blive aktiveret med hvidt arbejde i stedet for sort.
Med al respekt '“ synes I virkelig, vi skal bruge kræfter og økonomiske ressourcer på at punke de måske 15-20.000 arbejdsløse, der kunne komme i arbejde med et 'skub', når vi med en skattelettelse kan tilfredsstille et ønske i befolkningen, få flere hvide arbejdstimer ud på arbejdsmarkedet og give 65-årige mulighed for at blive et par år længere i arbejde og dermed opspare endnu mere pension (og spare offentlige udgifter til folkepension samtidig?).
Det er ikke særlig mange mennesker, man kan piske i forhold til at dem, man kan give en gulerod.
Mht. At jeg skulle lyde liberal: Hele finten med at være socialliberal er jo at man er liberal i fordelingspolitikken og social i værdipolitikken. Sådan er det i DRV, sådan er det i NA (kan man allerede nu høre på dem). Så det er klart, at når man fokuserer på skatteområdet, lyder jeg liberal. Men der er huleme forskel på at lyde liberal på et enkelt punkt og så være liberalist. Kald bare min opfattelse af liberalisme karikeret. Jeg vil vove at påstå, det er liberalismen, der er en karikatur, og ikke min opfattelse af den ïŠ.
Andreas, du afslører jo dig selv ved at skrive 'hvorfor hulen skal staten blandes ind i andres liv' '“ det er jo rendyrket liberalisme af den type, jeg har et problem med. Staten skal blandes ind fordi det Rawls kalder fordeling af goderne gennem et 'veil of ignorance' viser, at det eneste fornuftige og retfærdige er at fordele goderne, så de, der på enhvert givent tidspunkt er svage i samfundet er sikret, før man slipper markedskræfterne løs. Det er statens rolle. Derfor skal de blande sig '“ for at sikre at den liberale fordeling af goderne sker på en socialt retfærdig måde.
Og ja, jeg har udsendt en pressemeddelelse i samarbejde med een, der hjælper mig med den slags ïŠ.
Jeg tror i øvrigt NA får ret nemt ved at kapre radikaler i provinsen '“ langt nemmere end i København. De gamle radikaler ude i provinsen er nemlig socialliberale på samme vis, som jeg har beskrevet ovenfor. Jeg kan faktisk allerede se det på mine gamle kredse, hvor flere taler om at blive overløbere.
Morten
Nej, undskyld, men jeg bliver simpelthen for provokeret af Ole Birk Olesen til at holde kæft:
I de tal, Ole henviser til i Flexicurity-dokumentet, er ca. halvdelen af de 900.000 udenfor arbejdsmarkedet på grund af helbredsproblemer eller nedsat arbejdsevne. Der står faktisk præcist: “Knapt halvdelen af denne gruppe vurderes at have nedsat arbejdsevne eller
helbredsproblemer.”
Denne tolvtedel af befokningen – er det dem, der er “tabere”, som bare skal have et “skub”, så holder de op med at have kliniske depressioner, mindr handicaps, slidgigt osv.? Please.
Ud af den godt 1 mio. overførselsindkomster, som tallene, der henvises til afspejler, er der:
– studerende (som jeg ikke synes, vi skal pille ved)
– tidlige tilbagetrækninger (som jeg har sagt, vi skal pille ved snarest),
– ledige, der venter på at starte et arbejde (svært at pille ved)
– og endelig de reelt ledige og de syge.
Lad os sige, vi kan få 15-20.000 flere reelt ledige i arbejde. Og at vi ved at være rigtig ondsindede kan tvinge folk, der p.t. er f.eks. på revalidering ud i arbejde, der formodentlig vil forværre deres situation og sende dem lige tilbage i arbejdsløsheden. Så kan vi måske være heldige at komme op på 120.000 flere hænder.
Sæt lige det overfor de 150-200.000, som grafen viser har trukket sig tidligt tilbage og den million mennesker, der arbejder sort?
Det er ikke bare inhumant at angribe den tolvtedel, der står udenfor arbejdsmarkedet på grund af helbred. Det er også decideret ufornuftigt, da man langt billigere kan hente langt flere ressourcer andre steder.
Sorry – I får mig aldrig med på uciviliserede principper som liberalistisk socialdarwinisme.
Morten…
Det lader til vi er uenige om tallene. Hvis Ole Birk har ret i de 900.000, så har vi et problem. Hvis dine 15.000-20.000 er det reelle tal, så er situationen selvfølgelig ikke så akut. Den uenighed er heldigvis let at komme over. Vi skal bare blive enige om tallene. Det tror jeg ikke vi bliver her, så det vil jeg lade fare
Jeg vil i stedet lade mig provokere af dine udgydelser mod liberalisme – eller “socialdarwinisme” som du kalder det. Og dine antydninger af at man er ond helt ind i hjertet hvis man mener folk grundlæggende skal tage vare på dem selv. Den går nok ude i forsamlingshusene, og den var helt sikkert også gået på DR2, men den går altså ikke på Jarls blog. Ikke så længe jeg læser med. Du kender tydeligvis ikke mange liberale.
Der er ikke nogle som ønsker at plage de mennesker som virkelig ikke kan tage vare på dem selv. Vi skal ikke tage understøttelsen fra de sindslidende. Men vi skal anvende de midler vi har til at få de mennesker som rent faktisk kan klare sig selv væk fra understøttelse. (Her er vi som sagt uenige om problemets omfang, men princippet vil jeg fastholde.)
Du skriver jeg “afslører” mig selv. Nej, for pokker, jeg prøver ikke at skjule noget. Jeg mener ikke staten for alt i verden skal være lille. Jeg mener vi skal anvende staten pragmatisk som et redskab til at afhjælpe nogle af samfundets problemer. Men samtidig mener jeg at hvis staten ikke spiller en god eller nødvendig rolle, så er det bedre at undgå at den blander sig. Så er det bedre at folk klarer sig selv. Moralsk bedre.
Jeg nænner næsten ikke at påpege det morsomme i at du mener Rawls “viser” noget som helst. Det bliver vist ikke mere akademisk og fortænkt end the veil of ignorance. Hvis det er din aftapning af socialliberalisme, så er du ikke spor mindre teoretisk end de hard-core liberale ideologer.
Men jeg forstår godt du er vægrer dig ved at lyde liberal. Det ser ud til at man skal hakke på liberalismen hvis man vil blive til noget i Ny Alliance. Der er i hvert fald efterhånden nogle beskyldninger som skal manes i jorden – hvad Samuelsen allerede har gjort en gang. Senest fra Kristendemokraterne:
http://politiken.dk/indland/article305053.ece
Hej Morten
Glad for at se at en insider i partiet deler min vurdering af at det primært er i provinsen at NA skal fiske medlemmer fra RV, og at medlemmer i Kbh primært tilhører venstrefløjen i RV. Bliver der oprettet en Københavner afdeling?
Ang. de mennesker som du sætter udenfor arbejdsmarkedet synes jeg godt du har et statisk opfattelse af hvem der ikke kan/bør stå til rådighed. En venstreorienteret ville nok endda sige at du stigmatiserer ved at sætte etiketten: “uanvendelig for arbejdsmarkedet” på dem.
Jeg er helt enig i at efterlønnerne er den mest oplagte gruppe at stoppe støtten til, men er meget langt fra enig i at resten er udenfor rækkevidde.
Sygdom er langt fra et statisk fænomen, og en lang række seriøse studier har vist, hvordan folk i deres søgen efter en vejen uden om en krævende hverdag indretter deres sygdomsbillede efter hvad der sikrer en offentlig forsørgelse. I DK er piskesmæld fx anerkendt hvilket giver en afsindig høj frekvens med netop denne skade modsat andre lande hvor den ikke anerkendes. Så kan man synes det er ok at folk med ondt i livet skal forsørges af det offentlige, men er dette ikke en bjørnetjeneste?
Du siger også at det er svært at pille ved folk der venter på at komme i arbejde. Der er jeg direkte uenig med dig. Netop dette område kan og bør man faktisk pille rigtigt meget ved. De fleste jeg kender som skifter mellem to jobs tager en “velfortjent” orlov på nogle måneder til lige at trække vejret, eller universitetskandidater, der ikke kunne drømme om at søge job før de har holdt lidt ferie på dagpenge. Her kunne NA med fordel samle op på det gamle RV forslag (ved ikke om det nogensinde blev officiel politik), med en høj erstatningsgrad de første 2 mdr. og efterfølgene en kraftig nedtrapning de følgende måneder. Og naturligvis en langt kortere maksimal dagpengeperiode. Det ville understøtte fleksibiliteten og begrænse langtids parkering på dagpenge.
/Nicolai
@Andreas:
Jeg stiller mig bare, med Danmarks statistik og de tal Ole Birk selv henviser til i baghånden, mig tvivlende overfor tallet 900.000. I den sidste statistik er det ca. 1.200.000, der er på overførselsindkomster. Men ifølge SU-styrelsen er 6-700.000 af disse altså igang med en uddannelse og ifølge DKs statistik er 115.000 af dem arbejdsduelige ledige. Det passer meget godt med, at det er omkring 450.000, der er syge eller har sociale problemer. Men det er huleme også langt fra 900.000!
Jeg synes i øvrigt ikke din perfiditet omkring Rawls klæder diskussionsniveauet herinde. Hvis du synes, det er så morsomt, hvorfor henter du så ikke Nozick frem og kommer med et reelt modargument? Det fede ved Rawls er jo netop, at han anviser en meget praktisk metode til fordeling af samfundets goder – modsat de liberale ideologer, der jo til dato ikke har fremsat særlig mange fornuftsprægede argumenter for retfærdigheden i deres fordeling af goderne. Du ender jo også selv med at gøre det til en sag om moral (hvilket jeg slet ikke forstår – hvorfor er det moralsk bedre at staten ikke blander sig, når nu staten blot er et udtryk for den del af individets interesser, der kan betragtes som kollektive?)
Og med hensyn til at jeg ikke kender mange liberale: Hvordan hulen tror du, jeg lærte Jarl at kende? Google? Underligt argument/kommentar.
Det glæder mig dog, at du i det mindste ikke mener, at vi skal minimere staten helt a la pre-statsminister AFR.
@Nicolai:
Uh – Insider i partiet? Har kun været medlem i halvandet døgn…aner intet om deres planer.
Jeg mener naturligvis ikke, at folk med ondt i livet skal forsøges af det offentlige til de dør. men de skal heller ikke bare kastes ud i et eller andet lortejob for princippets og liberales retsfølelses skyld. De skal have hjælp til behandling, så de – forhåbentlig – kan komme ud og blive aktive i erhvervslivet igen.
Jeg køber derimod dit argument med hensyn til ledige mellem jobs. Jeg tænkte i mit indlæg primært på folk, som netop havde afsluttet et jobforløb og som af en eller anden grund har et par måneder uden løn, inden de skal starte et nyt job, de allerede har kontrakt på. Dit “radikale” forslag virker som en god model, der både kan hjælpe folk i den ovenstående situation, men ikke bliver en sovepude.
Til jer begge vil jeg sige, at man skal passe på med at tro at alle er født med samme ressourcer, blot fordi man selv har haft en fornuftig opvækst og er sund og rask.
Undskyld, jeg moraliserer (jeg forventer I kommer efter mig med det), men f.eks. Piskesmælds-tingen kan altså være en hindring for nogle og en bagatel for andre. Det samme gælder social arv. Forskellen på socialliberalisme jf. Rawls (undskyld, Andreas) og liberalisme er jo netop, at socialliberalismen sikrer de lige handlemuligheder for alle, der i liberalismen fejlagtigt opfattes som et menneskeligt grundvilkår.
Sådan ser jeg det i hvert fald.
Morten
@morten
Med insider mente jeg jo i RV og ikke NA. I sidstnævnte er det vist stadig ikke meget mere end end håndfuld insidere, og hr. Jönsson skal nok holde dem fra at skrive herinde, selvom de uden tvivl har lyst!
Jeg synes bortset fra det at du roder lidt rundt mellem teori og pragmatik. Hvis det kommer til et stringent filosofisk system, så er marxismen ganske sammenhængende med et grundlæggende værdi- og historiesyn og så ud over stepper og det samme gælder libertarianerne med deres selveje. Den filosofiske stringens er morsom og interessant, men pragmatisk set ganske uanvendelig.
Det er en smertelig erkendelse for mange pragmatisk sindede at de andre har de skarpeste argumenter når det kommer til filosofien, derfor prøver de som Rawls at fedte noget filosofi henover et system som grundlæggende bygger på snusfornuft, og har står jeg altså på Andreas side i at det sludder som Rawls skriver er lige så dårligt som alt muligt andet politisk sludder.
For at du med Rawls kan påstå at forskellen på socialliberalisme og liberalisme handler om at sikre ligemuligheder, så må du også opstille en rimelig modpart og ikke bare en stråmand som bare vil lade folk ligge og dø i rendestenen.
Hvis man nu fx opstillede som program ikke at lade staten gøre hvad private kunne gøre bedre, hvor står man så? Er man liberal eller socialliberal? Hvis man mener at formålet med beskatning er at finansiere nødvendige fællesudgifter, men ikke at sikre udligning, er man så liberal eller socialliberal?
Hvis man mener at folk skal belønnes efter evner og indsats men at kollektivet skal sikre at ingen synker helt til bunds hvor står man så?
Hvornår opnår man i øvrigt de lige handlemuligheder som du argumenterer for? Hvis Peters far tjener 100.000 om mdr. og Oles far 50.000 har de så lige handlemuligheder? Eller hvad nu hvis de tjener lige meget, men Oles far er nødt til at arbejde dobbelt så meget, så han ikke kan sidder derhjemme og lærer Ole at læse, har de så lige handlemuligheder?
Før jeg hopper på den liberale ingrediens i din socialliberalisme må du i hvert fald definere om du med lge handlemuligheder mener formelt eller reelt. Mao om kollektivet skal sikre formel ligestilling for alle gennem racelighed, ytringsfrihed, næringsfrihed osv. eller om kollektivet skal ind og udligne resultaterne af folks forskellige evner og indsats. Hvis du mener det sidste er der for mig ingen forskel på din socialliberalisme og socialdemokratisme, hvis du mener det første er vist ingen forskel på din socialliberalsiem og almindelig “gammeldags” liberalisme.
/Nicolai
@Nicolai:
Først og fremmest er jeg da fuldstændig enig i, at der er væsentlig forskel på pragmatik og teori, og at ideologi kun er den halve vej mod den rette løsning. Jeg plejer bare at hive uvidenhedssløret frem i visse diskussioner, fordi man nogle gange glemmer forskellen på socialliberalisme og liberalisme, som jeg også lidt mistænker dig for at gøre her.
Hvis vi træder et skridt tilbage er variationerne i det danske, politiske spektrum jo ikke mange. Vi er jo alle højre- eller venstreorienterede socialdemokrater, når vi lander i praktikken og set med f.eks. udenlandske briller.
Når jeg taler om liberalisme i denne sammenhæng, er det med udgangspunkt i liberalismen som grundidé og som man ser den praktisk udført i EU-kommissionen/parlamentets arbejde, eller i den amerikanske, politiske diskussion. Med andre ord: Der er ingen tvivl om, at jeg kan medgive at danske “liberalisme” i praksis ligner socialrealisme, fordi det danske, politiske spektrum er så centrumorienteret som det er. Uffes liberalisme var tættere på socialliberalisme end Clintons liberalisme, f.eks.
I praksis.
Men så er det, der stadig dukker landsbytosser op som Ole Birk, den tidlige Søren Pind etc. og kommer med den type liberalistiske udsagn, som jeg betragter som meningsløse. Dels fordi de rent logisk ikke hænger sammen argumentatorisk, dels fordi de heller ikke fungerer i praksis. Fogh gjorde det samme med minimalstatsbogen.
Jeg ved godt, vi landede i denne sammenblanding af teori og praksis, fordi jeg trak Rawls-kortet. Men jeg mener rent faktisk at uvidenhedssløret er et meget håndfast og pragmatisk værktøj til at “komme i bund” og fordomsfrit, og uafhængig af særinteresser tage stilling i en given sag.
Det leder mig videre til at svare på dine spørgsmål. Den liberalistiske tanke går jo på, at alle er født ens, og derfor er født med de samme muligheder. Hvis man ikke har succes, er det ens egen fejl. Jeg ved godt, du ikke finder denne superliberalistiske holdning hos mange i V, f.eks., men med mine mange diskussioner med liberalister (og jo, jeg kender rigtig mange, selvom Andreas ikke tror det), er jeg blevet skræmt over, hvor mange mennesker, der når man presser dem, kan skrive under på ovenstående udsagn.
Med hensyn til dit sidste spørgsmål: Forskellen på socialdemokrati og socialliberalisme ligger jo netop i fokusering på resultaterne. Som socialliberal fokuserer jeg på at staten skal ligestille forudsætningerne, som socialdemokrat fokuserer man på at staten skal ligestille resultaterne. Som Liberalist mener man at ligestillingen ikke er en sag for staten.
Som socialliberal er jeg ligeglad med, hvor mange penge folk tjener, hvor mange biler, de køber, hvordan de går klædt, hvor mange elskere, de har, etc. etc., så længe de ikke sætter en hindring for min frihed til at gøre det samme. FORUDSAT at der ikke er noget i den dybereliggende samfundsstruktur, der forhindrer folk i at have samme muligheder for at opnå disse ting.
Socialdemokraterne vil udjævne på resultaterne i den anden ende: Der skal helst ikke være for stor forskel på folks indkomst (det er jeg ligeglad med så længe, alle har lige adgang til at opnå den indkomst, de gerne vil have), man skal påtvinges en solidaritet (det er jeg ligeglad med, for rent praktisk udmønter dette sig som regel stor forskelsbehandling, f.eks. når det gælder fagforbundene)
Hvad er så i praksis forskellene mellem “blød”, dansk liberalisme og den socialliberalisme, som RV og NA er udtryk for?
Et godt eksempel er adgang til information, uddannelse og kultur. Mange bløde, danske liberalister går for eksempel ind for brugerbetaling på biblioteker. Det gør jeg ikke som socialliberal, da adgangen til information er en forudsætning for, at folk kan udføre den “pursuit of happiness”, som de har ret til.
Det samme gælder uddannelsessektoren. Jeg mener, at alle (i det omfang, det er muligt, og det er kun et mindre omfang p.t.) skal have lige adgang til uddannelser, netop for at sikre, at der ikke er noget i selve samfundsstrukturen,der forhindrer folk i at udleve deres liberale friheder.
Et tredje eksempel er medierne. Mange danske liberalister har peget på, at DR kunne sælges. Det mener jeg ville være en katastrofe, da lige adgang til uafhængig samfundsinformation er et grundvilkår for demokratiet…og for folks muligheder for at udleve deres liberale friheder.
Flere af disse ting, vil nogen sige, falder sammen med socialdemokratisk tankegang. Og det er også rigtigt, det er derfor, det hedder SOCIALliberalisme. Men motivet er ikke beskyttelsen af individet via statens midler. Motivet er FRISÆTTELSE af individet via statens midler. Og her skiller socialiberalisme sig fra liberalisme, hvor man mener, at individet er frit i forvejen, så hvorfor skal staten blande sig i det? Jeg mener statslig indblanding er nødvendig for at frisætte individet. Socialdemokrater mener at staten skal beskytte individet. Sådan opfatter jeg forskellene.
Hov – et enkelt sted er der sneget sig et “socialrealisme” ind i stedet for socialliberalisme…
Det passer meget godt med socialrealismen, jeg kneb også en tåre da jeg læste dit indlæg 😉
Nu forstår jeg ikke hvorfor Pind eller Birk Olesen er landsbytosser. Så vidt jeg husker Pind fra hans yngre dage så var hans programpunkt en blind beundring af de reformer som Thatcher og Reagen gennemførte. Intet af hvad de lavede burde kunne kaldes ultraliberalt, de sænkede bare skatterne og fjernede nogle af de kunstige barrierer i samfundet skabt af fx fagforeningerne.
F.sv.a. Birk Olesen, så påpeger han jo at vores samfund skaber tabere fordi vi belønner taberadfærd. Udover at du ikke anerkender tallene, så har jeg da ikke set dig anfægte den grundlæggende pointe.
Jeg tror alle liberalister såvel som socialliberalister anerkender at mennesket har forskelligt udgangspunkt, det var da vist kun socialisterne der påstod at mennesket var et blank kort, der blev præget af samfundet. Jeg mener ikke at alle er født ens, men jeg mener sgu det er ens eget ansvar at arbejde med det materiale man nu har fået. Nogle er født med bedre intelligens, bedre opdragelse, bedre baggrund, bedre fysik osv. , men op på hesten og find din niche.
Så er der en gruppe som virkelig ikke kan, de skal have hjælp. Birk Olesens pointe er jo at vi udvider denne trængende gruppe fuldstændigt unødvendigt ved at belønne taberadfærd. Er den pointe forkert (hvis man altså ser bort fra at du ikke er enig i tallene). På den måde er staten jo ikke med til at FRISÆTTE, men til at indkapsle individer.
Så er der spørgsmålet om beskyttelse ved sygdom, hvor der måske kan være nogle nuancer mellem en soc.dem. som kun vil lade staten klare dette og en liberal som ser muligheder i private forsikringer og en offentligt basisniveau. Men den liberale som vil fjerne det offentliges forpligtelse til at støtte ved sygdom findes ganske enkelt ikke i DK (måske på liberator men det er en anden sag), så her er den onde liberalist bare en stråmand.
Som jeg ser problemet i din definition på socialliberalisme (og dermed dit forsøg på at afgrænse dig fra den liberalisme, som du åbenbart synes har et moralsk brist), er at du ikke kan fortælle hvad du mener med “dybereliggende samfundsstruktur” som forhindrer folk i at få samme adgang til løn, elskere, tøj, biler osv. Du nævner selv adgang til DR og frit udlån på bibliotekerne. Helt seriøst! Hvis det er forskellen på liberale og socialliberal, tja så er det nok ikke noge vi skal bruge så meget mere tid på.
Bortset fra ironien og hvis jeg prøver at forstå hvad du siger, så må det jo være, at det er ok at der er forskelle på folks intelligens, udseende, vilje, indsats osv. og at det skal afspejles i hvad de opnår i livet. Der må derimod ikke være nogen “dybereliggende samfundsstrukturer” som forhindrer to med ens forudsætninger i at nå det samme. Hvis det er din pointe så kan jeg altså ikke se forskel på det liberale og det socialliberal, med mindre man altså vælger en ekstrem ancap’er som model for den liberale.
Min pointe er at din opstilling af gode socialliberale mod onde liberale er kunstig så længe din liberale modstander er en besynderlig stråmand. En pragmatisk liberalisme kan sagtens indeholde et element af statslig indblanding og jeg tror sådan set at du når du diskuterer med dine liberale venner i virkeligheden diskuterer størrelsen på denne statslige indblanding som alle liberale accepterer. Det der med de sociale det er bare er smart ord, men hvis det får liberaliseringer til at glide ned blandt masserne, så er jeg med!
/Nicolai
Kære Nicolai,
Jubii – den klassiske, sokratiske diskurs virker stadig – jo mere, vi snakker, jo mere udrydder vi kommunikative misforståelser og nærmer os hinanden.
Jeg forstår udmærket, at du ikke vil acceptere min nærmest anarkoliberale/liberator.dk definition af en liberalist (jeg bruger konsekvent ordet liberalist i stedet for liberal for netop at skelne mellem ideologirytter og frisindstænker, hvis du lægger mærke til det).
Det var med det for øje, at jeg i teksten ovenfor forsøgte at illustrere forskellen mellem, hvad visse liberalistiske landsbytosser mener og hvad liberale mennesker foretager sig i praksis. (Det var det der med, at når først folk komme i regering, bliver alle bare højre/venstre-orienterede socialdemokrater alligevel, samt skelnen mellem pre- og post-statsministerpost AFR og skelnen mellem Uffe-liberalisme og liberalisme som den forstås ude i verden)
Altså: jeg vil gerne medgive, at i praksis bliver alle liberale i DK socialliberale, når de først skal til at udmønte liberal politik i praksis.
Men det betyder bare ikke at det stærkt überliberalistiske tankestof, som jeg mener er idiotisk (og du er halvvejs enig, fornemmer jeg), ikke findes i debatten i Danmark. Det gør det. Du nævner selv Liberator. Jeg har også hørt visse Cepos-økonomer komme med nogle utroligt nørdede og virkelighedsfjerne teorier om, hvordan man skal strukturere samfundet.
Jeg mener også, at Ole Birk Olesen bevæger sig ude på dette overdrev, når han i Weekendavisen foreslår at afskaffe SU’en og kontanthjælpen. Mht. Søren Pind, så har han jo noget modereret sin opfattelse af liberalismen efterhånden som indflydelsen og alderen er vokset, hvilket er meget symptomatisk, tror jeg.
Det er dette ekstreme tankestof, jeg ønsker at modarbejde. Desværre er det rent retorisk svært. Det gøres svært, fordi de liberale, du hentyder til, i virkeligheden er socialliberale, hvis vi skal sætte de etiketter på, man anerkender på akademisk niveau, eller bruger i debatten udenfor Danmarks grænser.
Bare for at tage et konkret eksempel, jeg selv har haft mellem hænderne: Det er for eksempel ret svært at forklare nogle af EU-kommissionens ultraliberale medarbejdere, at en liberal regering i Danmark har givet KODA en koncession på at opkræve penge for musikrettigheder i Danmark, selvom det i realiteten er et monopol. At det sker, fordi både de (social-)liberale kræfter og de konservative kræfter i regeringen ved, monopolet er nødvendigt for beskyttelsen af vores sprog og kultur og bredde i musikudvalget, er svært at forklare en sådan mand, fordi han tænker ud fra klassiske, liberalistiske principper. For ham er det socialisme.
Så altså: Min pointe er, at den udførte liberale politik i DK i virkeligheden er socialliberalisme. Og jer enig i at i praksis eksisterer den “onde stråmand” ikke.
Men at “klassisk” liberalistisk tankestof stadig eksisterer her i landet, og der er stadig masser af meningsdannere, der udtrykker den, for eksempel Ole Birk Olesen.
Det er derfor stadig vigtigt at skelne mellem socialliberalisme og liberalisme og italesætte det på den måde. Også fordi vores fortsatte integration i Europa vil sætte vores egen “danske” (social-)liberalisme under pres.
Derfor er det heller ikke bare et smart ord, som du skriver, mener jeg.
Sagt på en anden måde: Har du nogensinde diskuteret offentlig sygesikring med en amerikaner? Så finder man hurtigt ud af forskellen på begreberne liberalisme og socialliberalisme, som de bruges udenfor andedammen.
Mht. Ole Birks taber-teori. Jeg mener, det er et typisk vue fra et elfenbenstårn, med en alt for stor indflydelse fra egen opvækst og baggrund. Noget, Morten Albæk også ofte gør sig skyldig i. Jeg anerkender begges intellekt, men deres anskuelsesvinkler kommer ikke helt til Thy og ned på samfundets bund, mener jeg. Jeg vil dog godt lige understrege, at jeg ikke har læst hele Oles bog, kun uddrag, og derudover baserer mine udtalelser på den megen pressedækning han har fået (og tillykke med det, i øvrigt, Ole.)
Jeg mener, billedet er langt mere komplekst. Traumatiske hændelser i opvæksten, der kan influere på ens muligheder kan være så bittesmå og lette at fortrænge, at det kun er muligt med det offentlige sundhedsvæsens hjælp at komme dem til livs (et godt argument for at putte psykologhjælp på sygesikringen – det tror jeg ville kaste en masse mennesker på arbejdsmarkedet og kan dermed finansiere sig selv – et godt eksempel på en del af den dybereliggende samfundsstruktur, der hindrer frisættelsen af individet. Det er ikke socialdemokrati, for de vil i stedet hellere institutionalisere beskyttelsen via fagforeninger, f.eks. i stedet for at give individet mulighed for selv at klare sige. Men det er heller ikke noget der huer hardcore liberalister, der mener, det bør være en privat opgave.)
Jeg mener, det er svært for os, der i forvejen sidder godt i det, at dømme andre, der ikke gør. Derfor bør det være samfundets opgave at sikre, at alle har mulighed for, som du skriver, at komme op på hesten og finde sin niche. Der er forskel på at lade folk blive nede fra hesten (socialdemokrati), og at tvinge folk op på en hest, de måske ikke kan ride på (liberalisme). Ind i mellem ligger den meget Rawlsianske tanke (undskyld…) at give alle lige muligheder for at sætte sig selv fri og selv finde den rette hest, for nu at blive i analogien.
Det kræver dog en stor indsats at identificere barriererne for frisættelsen – og det mener jeg ikke er en privat opgave, men en statslig. Og det er det, der gør mig til socialliberal og Rawlsianer, og ikke klassisk liberalist.
Og ja, jeg mener, der er noget moralsk helt galt med den rendyrkede liberalisme. Men som vi er helt enige om, er det ikke noget, vi ser i praksis i Danmark. Men jeg mener også at ekstrem kristen fundmentalisme, islamisme og nazisme er amoralsk og selvom disse ideologier ikke findes i lovgivningsmæssige sammenhænge i DK, vil jeg bekæmpe dem med ord, ligesom jeg bekæmper den onde stråmand.
Morten
Hvis du lige tilføjer socialisme under listen over de amoralske ideologier, så ville vi nok være tættere på at være enige 😉
/Nicolai
Det har jeg ikke noget problem med, hvis vi taler om den type ekstrem socialisme, man ser i Kina (staten ejer alle rettigheder på kunst og viden? Hvad sker der!?), Nordkorea (selvforklarende), og i fagforeningernes (nu gudskelov menneskerettighedsbrydende) forsøg på at tvinge en forældet ideologi igennem istedet for at forny sig.
Socialisme som i Socialistisk Folkeparti er ikke amoralsk. Det er bare uigennemtænkt socialdemokrati. Socialisme som i Enhedslisten er så fantasipræget, at det ikke kan tages alvorligt nok til at komme i betragtning til at være amoralsk 😉
Så er jeg vist stadig gode venner med alle. LOL!
Morten
Hov, glemte lige http://www.piratgruppen.org, der er endnu et eksempel på socialisme gone wrong. Tjek nyhederne og se mit svar til dem på min hjemmeside.