Her på Jarls blog er vi meget lidt imponerede af vicestatsminister Bendt Bendtsens evner udi kunsten som toppolitiker eller som egentlig politisk billetsælger. Men Bendtsen skal dog roses for, at han '“ i hvert fald ved festlige lejligheder -insisterer på at diskutere skattelettelser, der jo indtil Naser Khaders soloudbrud i mandags er/var tabu i Venstres folketingsgruppe.
Bendtsen er uden tvivl dybt rystet over Ny Alliances megasucces i meningsmålingerne. Hvis NA får bare halvdelen af disse “fantasi-stemmer”, så er De Konservative nede på mandattal, som man skal helt tilbage til midten af 1970'erne for at finde. Det var dengang, da partiet kom sig over sårene efter, at Erik Ninn-Hansen og Erik Haunstrup Clemmensen var ved at rive partiet midt over i det, nogle konservative kalder for den første 'puniske krig'. For dem, der skulle være i tvivl, så er Den anden puniske krig 90'ernes borgerkrig hos K..
Meget tyder faktisk på, at de konservative er ved at tage sig alvorligt sammen, efter at mange politiske aktører og pressen begynder at agere efter en situation på den anden side af et kommende valg, hvor VKO-flertallet er væk, og NA bliver tungen på vægtskålen. Pludselig gik Pia Christmas-Møller direkte i flæsket på Pia Kjærsgaard og DF-toppen i sagen om de 559 afviste irakiske asylsøgere, som hun mere eller mindre anklagede for at sylte sagen politisk. Den konservative ordfører var frimodig mere end nogensinde og mente på forsiden af Politiken i onsdags, at man skulle finde et flertal et andet sted i salen end hos DF.
“Der er ikke flere sten at vende i sagen. Hvis Dansk Folkeparti ikke vil være med til at finde en løsning, må de stå ved det og som minimum sige det ligeud frem for dette spillen kispus.
“Regeringen kan ikke blive ved med at blive trukket rundt i manegen”, sagde Pia Christmas-Møller videre.
At lufte den slags vurderinger har siden 2001 været betragtet som det rene skinbarlige kætteri mod VKO-alliancens spejdered om sammen at ordne asylpolitikken. Men man fornemmede nærmest, hvordan Pia Christmas-Møller rankede sig, da hun kom med udtalelserne. Det er sikkert års indespærret frustration, der kom ud dér og egentlig ikke på en uelegant måde. Sagen ødelagde også stemningen ved frokostbordet for statsministeren og vicestatsministeren forleden dag. Ifølge Ekstra Bladet lørdag var Bendtsen nemlig her klar til at tage et valg på sagen om asylansøgerne til Anders Fogh Rasmussens enorme irritation.
Bendtsen var i øvrigt en mindre katastrofe forleden i Debatten på DR2, der handlede om betydningen for dansk politik, at NA nu var på banen og fik så stor opbakning i befolkningen. Bendtsens budskaber var sådan set klare nok, men kropsproget var forfærdeligt, og han fremstod som sur, vrissen og irriteret. Han skældte nærmest vælgerne og pressen ud, fordi man ikke havde opfattet alle 'de konservative resultater', som han havde arbejdet for. Det var åh så uretfærdigt, alt sammen, forstod man på Bendtsen. Efter 15 år i politik fatter han stadigvæk ikke, at vælgerne er revnende ligeglade med gårdsdagens politiske forlig og resultater, men snarere søger efter et nyt politisk lederskab og ikke mindst politiske svar på nutidens spørgsmål. Det hjælper altså ikke Bendtsen, at han skælder vælgerne og journalisterne ud. Men det har K-spindoktorerne sikkert, men uden held prøvet at forklare ham flere gange.
Tonen i meldingerne er til gengæld langt mere positiv, fremadrettet og optimistisk fra de konservatives finansordfører Christian Wedel-Neergaard. Til Dagbladet Information siger han:
'Ny Alliance ændrer ikke vores politik, men det aktualiserer ønsket om skattelettelser. Vi øger nu presset ved at kræve, at de lettelser bliver gennemført'
Naturligvis lagde Anders Fogh den sædvanlige slidte lakplade på grammofonen, for at spille den velkendte melodi: at der ikke er råderum til skattelettelser.
Men statsministerens trylleord blev åbenbart blankt afvist af Wedell-Neergaard:
'Råderummet er til stede. Sandsynligvis også i konjunkturerne, hvor efterspørgslen vil stige, men en nedsættelse af skat på arbejde vil også øge udbuddet af arbejdskraft.'
At Bendtsen også truer Fogh med et valg på skatten, skal man nok ikke håbe på. Alle kan dog se, at de konservative endelig er kommet ud af starthullerne og nu rykker på områderne skat samt flygtninge. Det er lige præcis de to steder, hvor NA faktisk har formuleret noget, der bare minder om politik, og derfor kraftigt udfordrer de konservative. Partiet har ikke andet valg end at komme i offensiven. Det har nu to ordførere forsøgt. Nu mangler K bare, at også chefen får skruet mere af charmen på og bakker op i stedet for at rende rundt og klynke og ligne et stort tudefjæs. For står valget mellem en sur og tvær Bendtsen eller, hvad mange opfatter som en charmerende politisk “charlatan” uden nogen egentlig politik, som Naser Khader, ja så er udfaldet ikke så svært at gætte.
8 kommentarer til “Tudefjæset vs den politiske charlatan”
Jeg er ikke enig i din karakteristik af Bendt Bendtsen i Debatten. Han var måske nok aggressiv i sin stil, men det var også nødvendigt for at skære igennem Thonings og Jelveds flosker og indirekte beskyldninger. Bendtsen og Kristiansen var klart de mest skarpe den aften. Lars Løkke så ud som om, han lige var stået op; Thorning var ukonkret og mere optaget af at rable mærkesager af end svare på spørgsmålene og Jelved var defensiv og tydeligt presset. Derudover er jeg enig i din – som sædvanligt – skarpe analyse.
Hej Benny,
Jeg tror, at det er nuancer der skiller os her. Bendtsen var ikke uskarp, men det du kalder for “aggressiv” opfattede jeg som “et tudefjæs”.
Thorning skal til at tage sig gevaldigt sammen. Jeg ved ikke, hvorfor hun hele tiden lyder som en “taledukke”, så uanset hvad journalisterne spørger om, så mekanisk lirer hun bare budskaberne af helt uden finesse eller nogenting. Hvorfor lyder hun ikke bare en smule som om, at hun faktisk TROR på sagerne i stedet for at spille skuespil? Prøv noget nyt Helle! Sig hvad du mener og giv folket et håb om et alternativ til Fogh-regeringen! Det her er jo for alt nemt for statsministeren.
Jeg synes faktisk også, Bendt Bendtsen klarede sig rigtig godt. For en gangs skyld virkede han virkelig engageret og angrebsvillig, hvilket selvfølgelig kan tilskrives Ny Alliance. Jeg tror, han vil få større vælgeropbakning, hvis han fortsætter den stil, for de fleste kan godt lide ham som person.
Jørgen Goul Andersen sagde i Deadline i går at han mente folk ser hvad de vil i det nye parti, NA. Dem der vil se et anstændigt parti på den borgelige fløj, de ser det. Dem som vil se et liberalistisk parti, de ser det. Og så videre. Det tror jeg er en meget god beskrivelse.
Noget lignende gør sig nok gældende i tilfældet Bendt Bendtsen – den stakkels mand. Hans offensiv kan enten virke som handlekraft og karakter eller som desperation og afmagt. Afhængig af øjnene som ser.
Da jeg så udsendelsen live, var min oplevelse at damerne fik tæv, det var ikke andet en floksel på floksel, de havede intet at sige udover hvad de har sagt utoligt mange gange før.
Ja løkke så ud som om han lige var stået op men det er nu almindelig for ham,(det er et plus hos mig).
Jeg har så set udsendelsen igen, intet har forandred min oplevelse af debatten.
Jeg har det som Per N: Løkke Ras viser den skødesløshed som er påkrævet i en situation, hvor medierne forventer en meningsfuld samtale med 2 dumme dukker, en kejtet betjent og en spindoktor som leder efter det ledige standpunkt.
Lars Løkke appellerer med sin begavelse til de kvikke mænd. Jelved appellerede fint til de mavesure feminister der er hendes kernevælgere. Thorning til de dummeste kvinder i landet som er hendes, og Bendt Betjent til de mandlige tumper. Dr. Spin gik efter de kvikke kvinder.
OK, Kons bør nok snart sætte Lene E ind som leder (Connie hører nok til i NA). DRV bør vælge Vestager som har lidt starquality. S har ikke andre muligheder lige nu. Løkke bør da nok ikke bruges for tit, så længe medierne understøtter spillet for de dumme.
Og forøvrigt: Pia CM lyder som en hysterisk gimpe. Kons bør finde en anden til den rolle – hvis de har nogen i deres mildest talt talentfattige kreds.
Godt gået Kimpo : – )
@Benny. BB var simpelthen forfærdelig. Han faldt funldstændigt i fælden om Ks manglende resulater – en fælde som han endda af egen drift opsøgte adskillige gange i løbet af programmet. Defensivt og tilbageskuende… Lars Løkke var heller ikke alt for overbevisende – han er altså begyndt at lyde let teknokratiske og det svækker ellers klar kommunikation.
Er ikke enig i Jarls vurdering af Helle T. Hun får afleveret sine stikpiller professionelt, og andet behøver hun egentligt ikke i den debat.
Men aftenens mest skræmmede oplevelse var da Marianne jelved. Mage til indebrændt og forbitret kone skal man da lede længe efter…
(Og hvem pokker er Morten Bay? Jeg kan se at han tilsyneladende er dagens nyhed på tekst-tv…