Farligt at tale om skat i Venstre

I torsdags forlod Leif Mikkelsen Venstres folketingsgruppe. Til trods for isolationen i folketingsgruppen af ham, Søren Pind og Peter Christensen var Mikkelsen faktisk en gruppefælle mange satte personligt pris på. Derfor var flere af Venstres folketingsmedlemmer dybt berørte over hele situationen. Hverken Claus Hjort eller Anders Fogh var tilstede på gruppemødet. Det var Lars Løkke Rasmussen derimod. Han og Mikkelsen arbejdede tæt sammen om hele kommunalreformen og kom til trods for al balladen før jul fint ud af det med hinanden.

Hvad havde Mikkelsen at tabe ved at forlade Venstre? Svar: Ingenting! Fogh, Claus Hjort, Troels Lund, Hovmand, Lars Løkke og m.v. strippede ham for al ære og værdighed ved den hårde straffeaktion i november, hvor han blev fyret af Venstres folketingsgruppe som kommunalordfører som følge af V-toppens påstand om illoyalitet. I realiteten var der tale om en ren magtdemonstration.

Alternativet og fremtidsmulighederne var unægteligt noget lysere ovre hos Ny Alliance, hvor det spirer og gror, og hvor alt '“ endnu '“ er præget af optimisme og fremgang. I bogstaveligste forstand stod de tre alliancepartnere klar med kys og kram, da Leif Mikkelsen torsdag badet i blitzlys og tv-kameraernes lamper bankede på deres dør og tilbød sin arbejdskraft til partiet, der kan gå på vandet.

Mikkelsen undlod klogt og sympatisk at sparke ud efter det parti, som han havde været “en del af i over 40 år”. Pressen skulle nok selv finde de udklip frem, hvoraf det klart fremgik, hvilken hårdhændet behandling som Claus Hjort Frederiksen og co. udsatte ham for. Og ganske rigtigt: Endnu engang blev beskæftigelsesministeren – fuldt fortjent – fremstillet af pressen som et brutalt magtmenneske.

Jarls Blog har netop ved sådanne tidligere lejligheder i kommentarer vedhæftet beskæftigelsesministeren øgenavnet 'Clausescu'. Navnet skal illustrere Venstres politiske indpiskers lejlighedsvise opførsel, der giver mindelser til en eller anden fortidig østeuropæisk diktator. Hjort forsømmer nemlig aldrig en lejlighed til at undertrykke den fri debat i partiet, og desuden møder alle Venstres MF'ere et urimeligt og uliberalt krav om kæft, trit og retning. Øgenavnet har ifølge Jarls Blogs kilder i øvrigt gået sin sejrsgang på Christiansborg til beskæftigelsesministerens almindelige irritation. Han har min fulde sympati!

For tiden går der rygter om, at Peter Christensen er den næste, der skal på skafottet og straffes. Måske ved at V-toppen kræver af folketingsgruppen, at han får frataget finansordførerposten. Tirsdag satte Christensen nemlig igen et krav om skattelettelser på dagsorden i Jyllands-Posten, fordi han frygtede, at NA ´s ambitiøse skatteforslag med maksimalt 40 procent i personskat, gjorde Venstre sårbar hos vælgerne. Det fik han ingen tak for fra hverken Venstres top eller flertallet af gruppefællerne, som for længst har lært at rette ind, for ikke at falde i Claus Hjorts unåde. Opposition til beskæftigelsesministeren betyder nemlig farvel til interessante ordførerskaber m.v. I stedet snakker de samme gruppemedlemmer hellere Fogh og Hjort efter munden. Det hjælper dem ikke, for 10-15 stykker af V-MFerne skal formentlig lave noget andet efter næste valg, hvis Ny Alliances succes fortsætter. Når det går op for dem, der “sidder yderst”, at V-ledelsen er bedøvende ligeglade, hvorvidt de bliver genvalgt eller ej, ja så kan det være, at V-MFerne også begynder at stille krav om skattelettelser og liberale markeringer. For det ville jo være rart at kunne møde vælgerne med noget, der bare smager af liberal politik. Til den tid kan det dog vise sig at være alt for sent. Peter Christensen og Søren Pind skal til gengæld nok klare sig i mødet med vælgerne!

Imod straffeaktionen taler dog, at V-toppen ikke tør fremprovokere en situation, hvor flere forlader folketingsgruppen. Omvendt mener Claus Hjort og Co. at det er nødvendigt af hensyn til disciplinen, at Peter Christensen bliver straffet. Hold øje med V-gruppemødet på tirsdag!

Gruppeformand Svend Erik Hovmand har længe været en katastrofe som mødeleder, men i torsdags ramte han et nyt lavpunkt med sin febrilske håndtering af situationen lige efter at Mikkelsens havde meddelt sit farvel til Venstres Folketingsgruppe. Det kunne man torsdag læse både i Ekstra Bladet og Politiken. Hovmand takkede Mikkelsen for indsatsen, der derefter forlod mødelokalet. Men Hovmand mente tilsyneladende ikke, at der yderligere var noget at diskutere, men fastslog derimod, at der jo var en dagsorden, og næste punkt var en orientering angående de politiske forhandlinger om Grønland! Og så gik der næsten 45 minutter med det! Ikke ligefrem et træk fra Hovmands side, der tyder på voldsom empati eller overdreven fornemmelse for en situation, der nærmest skreg på, at medlemmerne fik lejlighed til at diskutere Mikkelsens afgang og i øvrigt udtrykke, hvad de mente og følte. Det er altså sådan et 'følsomt' menneske, som Fogh og Claus Hjort har sat i spidsen til at lede et gruppemøde i landets regeringsbærende parti. Man græmmes. Hvilket held, at Hovmand ikke genopstiller!