Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Frihed til hotdogs

Author icon

Skrevet af

Clock icon

juni 1, 2007

Comments icon

15 kommentarer

Lars Løkke lader skatteborgerne betale for sine hot dogs.' Det var en stor stor historie i Nyhedsavisen i går:

'Danmarks sundhedsminister foretrækker burgere, hotdogs, smørrebrød frem for sund mad, når han har travlt, viser opgørelse over Lars Løkke Rasmussens (V) madvaner.'

Nyhedsavisen har fået aktindsigt i de kvitteringer som sundhedsministeren i løbet af 2006 har fået betalt af skatteyderne.
De viser ifølge eksperter en foruroligende usund livsstil.
19 ud af 20 gange vælger ministeren junkfood og kun en gang i løbet af året har ministeren købt noget sundt. Under et besøg på McDonalds købte ministeren en lille pose gulerødder dog suppleret af en softice.

Ak og ve! Klimaproblemerne, AIDS-eksplosionen, volden i Irak og den stigende vandmangel i verden blegner totalt i forhold til Nyhedsavisens afsløringer om Løkkes madvaner.

Her er mit svar: Hvad fanden rager det egentlig journalist Knud Brix på Nyhedavisen?

Lars Løkke er et menneske med fejl. Herregud! Vi danskere – kontrolfreaken Anders Fogh Rasmussen naturligvis fraregnet '“ kan godt lide, at folk har laster. Det hører nemlig med til det, at være menneske, at vi ikke altid gør det, som vi egentlig burde. Det er blandt andet derfor, at man opfundet kirken, så enhver der har lyst, hver søndag kan blive mindet om netop sine laster/synder. Dernæst har de ovenikøbet muligheden for at få syndernes forladelse ved at bekende dem, samtidig med at man får lov at smage lidt på altervinen og indtage et lille stykke pap.

Løkke bekender derfor til Nyhedsavisen, at han ikke skammer sig over at være et menneske med fejl og mangler:

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen kalder opgørelsen over hans forbrug af fastfood  »latterlig « og mener ikke at den giver et korrekt billede af hans madvaner.

 »Jeg skammer mig altså ikke over at spise hotdogs. Man skal heller ikke skamme sig over at tage sine børn med på McDonalds. Men det er selvfølgelig forkert, hvis det er levereglen. Men den liste du har, er jo kun et lille udpluk af de oceaner af mad, jeg har spist sidste år, « siger Lars Løkke Rasmussen.

Alle ved, at socialdemokraterne er presset totalt i defensiven, efter Ny Alliance er kommet på banen. Helle Thornings statsministerchancer er blevet nærmest ikke-eksisterende, men hvor hårdt presset sosserne er, anede jeg egentlig ikke, indtil at jeg læste Jens Peter Vernersens ynkelige kommentar til Sundhedsministerens hang til hot dogs:

 »Vi må have en Sundhedsminister med sund levevis. Sådan en har vi hos socialdemokraterne, « siger han. (Om sig selv'¦)

Helt ærligt! Hvor selvretfærdig må man være? Om igen Vernersen!

Når man tænker på alle de socialdemokrater, der ikke ligefrem kan leve op til de nymodens krav om det sunde liv. Jeg nævner i flæng: Per Hækkerup (whiskysjusser og cigarer), Jens Otto Krag (sprut og piller) og ikke mindst Thorvald Stauning (spiritus). Alle tre hører til det 20. århundredes største danske politikere, men de levede samtidigt ret usundt.

Lars Løkkes egentlige problem er, at han lever i 2007, hvor politikerne – ifølge Nyhedsavisen – åbenbart skal leve på en bestemt måde. Og her gik jeg rundt og troede, at netop den avis var en smule frisindet i ordets egentlig betydning, og så er den i virkeligheden ligeså snerpet som Politiken.

Læs i øvrigt denne fantastiske afsløring af Nyhedavisens redaktør David Trads hang til pølsehorn

Bottom border