Måned: juni 2007

Efter fem og et halvt år ved magten er det blevet tid til en biografi om regeringens reelle nummer 2, Claus Hjort Frederiksen. Regeringens formelle nr. 2, Bendt Bendtsens liv og levned har forlagene åbenbart ikke fundet interessant nok for læserne, og så vidt vides har ingen journalist hidtil gidet give sig i kast med et sådant projekt. Well, det er svært at bebrejde dem.

Ritzau skriver:

Til november udkommer således “Claus Hjort – strategen bag det nye Venstre” på Forlaget Sohn. Claus Hjort Frederiksen er både blevet kaldt “Danmarks eneste rigtige spindoktor” og en bulldog, der holder Venstre-politikere på rette kurs. I biografien, der er skrevet af Jette Hvidtfeldt og Thomas Buch-Andersen, fortælles for første gang om Claus Hjort Frederiksens rolle i udviklingen af Venstre og vejen til magten for Anders Fogh Rasmussens foreløbigt to regeringer.

Den mangeårige radiojournalist Jette Hvidtfeldt har begået to andre politiske biografier. Den første var om Erhard Jakobsen ' Erhards Sofa' kort tid før han døde og senest én om folketingets formand, Christan Mejdal. Nu gælder det en af dansk politiks sværvægtere, der stadig er ved magten. Som biografien foreløbigt er præsenteret, kunne man være bekymret for, at det bliver et mikrofonholderprojekt ligesom Thomas Larsens to talebøger om Mogens Lykketoft og Anders Fogh. Det stiller i hvert fald krav til journalisterne, at de ikke bare køber Claus Hjorts retorik om 'det nye venstre', men forholder sig kritisk, men det må jo komme an på en prøve.

Politikerbiografier er et tveægget sværd. På den ene side er det guf for egoet, på den anden side er der stor risiko for, at munden løber af med politikerne, så de siger noget dumt. Det kan jo være, at Claus Hjort f.eks. i bogen uddyber sit værdifællesskab med Dansk Folkeparti. Man har lov at håbe!

På forlagets hjemmeside står der bl.a.:

Claus Hjort Frederiksen er både blevet kaldt ‘Danmarks eneste rigtige spindoktor’ og en bulldog, der holder Venstre-politikere på rette kurs. I Claus Hjort – strategen bag det nye Venstre fortælles for første gang om Claus Hjort Frederiksens rolle i udviklingen af Venstre og Foghs regeringer.

På Jarls Blog må vi protestere. Det efterhånden mest anvendte tilnavn til Claus Hjort i og omkring Christiansborg er altså 'Clausescu', som forfatteren Ole Birk Olesen pointerede overfor beskæftigelsesministeren i en debat for nylig i forbindelse med lanceringen af Birks bog 'Taberfabrikken'. Jeg ser frem til at se, hvor meget forfatterne finder det nødvendigt at grave frem og kortlægge med hensyn til Hjorts hårde fremfærd overfor anderledestænkende i sit eget parti. Det er der formentlig grænser for, hvis man ønsker beskæftigelsesministerens medvirken.

Bogen beskriver udviklingen af Venstre gennem de sidste 30 år, som den har udspillet omkring og som følge af Claus Hjort Frederiksen. Og man følger ham fra ferierne hos farfaren i Humlebæk, hvor han lærte, at socialdemokraterne er dem, der ødsler gode penge bort over udviklingen af kontraktpolitikken og drejningen af Venstres politik ind mod midten til i dag, hvor han som beskæftigelsesminister og i tæt samarbejde med Anders Fogh Rasmussen lægger den taktik, der skal sikre Venstre en tredje regeringsperiode.

Ja der er sikkert ikke et øje tørt, når Hjort skal fortælle om sin gamle farfar. Jeg forstår slet ikke, hvorfor Hjort absolut skyder på socialdemokraterne for at ødsle skattekroner bort. Pengene fosser ud af statskassen i dag og i den kommende tid især med den forbrugsfest, finansministeren netop har aftalt med kommunerne. Mit gæt er, at Hjorts farfar roterer i sin egen grav over, at barnebarnet tilsyneladende er primus motor i en regering, der blot fortsætter, hvor socialdemokraterne slap.

Videre skriver forlaget:

Bogen beskriver udviklingen af Claus Hjort Frederiksens politiske bevidsthed, hans bekendelse til liberalisme og tilpasningen af den klassiske politiske ideologi til den moderne danske velfærdsstat

Ved læsning af ovenstående får man let den tanke, at Claus Hjorts hensigt med bogen – udover at stive sit eget ego af '“ er at få taletid til at forklare, hvorfor det var nødvendigt at aflive Uffes Ellemann-Jensens liberale Venstre til fordel for en forkølet halvsocialdemokratisk udgave, som Venstres top – meget blairsk – kalder for ' Det nye Venstre'. Et navn, der til Hjorts almindelige frustration langt fra vækker jubelbrøl i partiets bagland. Alle og enhver ved, at Fogh og Hjorts snak om ' tilpasningen af den klassiske politiske ideologi til den moderne danske velfærdsstat', blot handler om, at de for enhver pris ønsker at blive siddende på taburetterne.

Biografien udkommer overraskende nok på MF Ole Sohns forlag, der også har andre biografi på hylden blandt andet en om den socialistiske massemorder, men alligevel – og helt uforståeligt – ganske fejrede og feterede “revolutionshelt” Che Guevara. Ole Sohn har selv en ny biografi på vej om den danske kommunist Gustav Munch-Pedersen, der blev likvideret i et af Stalins fængsler. Claus Hjort er således den første borgerlige politiker, der portrætteres på forlaget, selvom der nok skal være onde tunger, der mener, at Hjort med sin facon fra tid til anden egentlig har kvalificeret sig til at være i selskab med de to førnævnte kommunister.

Ekstra: Hør ordveksling mellem Claus Hjort og Ole Birk Olesen, hvor sidstnævnte minder beskæftigelsesministeren om, at han skam også bliver kaldt “Clausescu”. Det er i slutningen af Hjorts tale, cirka 2/5 henne i lydsporet her. Anledningen er lanceringen af Ole Birk Olesens meget roste bog “Taberfabrikken”.

“What comes up must come down'. Ja det er ikke tyngdeloven konsekvenser, jeg prøver at fremhæve, men derimod et andet næsten ligeså lovmæssigt princip i politik.

Maj måneds meningsmålinger gav Ny Alliance tårnhøj opbakning, som partiet ville kunne vekse til mellem 29 og 22 mandater. Nu har de seneste par ugers generelt negative omtale af Ny Alliance og Naser Khader som “politiske varmluftsballon” gjort sin virkning, og det nye parti er nu landet på 14 mandater ifølge Greens måling i Børsen fredag. Faldet i opbakningen overrasker næppe ret mange, tværtimod har den været forudset, af de fleste iagttagere af dansk politik. Det afgørende er, at NA står til at få den samme afgørende position efter et valg, som målingerne viste for en måned siden.

Men Ny Alliance møder også en helt anden modstand end før. Partierne er ved at omlægge deres strategier. Tydeligst har de radikale endelig taget sig sammen og indledt en intern dialog i folketingsgruppen om partiets nye strategi. Indholdet ender formentlig med at blive det samme, men måske lidt mere venstreorienteret end før afskalningen ved Naser Khaders og Anders Samuelsens exit. Al snakken munder naturligvis ud i Marianne Jelveds afgang som gruppeformand og partileder, og hun overlader hele butikken uden særlig diskussion til Margrethe Vestager.

Det er netop “kronprinsessen”, der leder folketingsgruppens drøftelser, og hendes kropsprog på TV afslører da også, at hun er radikal partileder “lige om lidt”. Vestagers image i befolkningen minder meget om Jelveds. På den ene side velbegavet, saglig og sympatisk. På den anden side bedrevidende, 'hellig' og moralsk belærende. Internt skaber det absolut ingen problemer, for den slags egenskaber har absolut appel til de radikale kernetropper. Det eneste, men banebrydende nye er dog, at Vestager ikke har malet sig op i hjørnet ligesom Jelved. Vestager kan derfor kun få succes med snart sagt enhver anden strategi, bare Jelved ikke er med og ordet “ultimativt” og nye “krav om en radikal statsministerpost” er pakket af vejen.

Jelved er i øvrigt allerede i gang med at pleje sit eftermæle. Forleden var hun hos Niels Krause-Kjær i det udmærkede taleprogram på radioen P1 'Krause på Tværs', hvor der blev lukket op for posen med forklaringen på, hvorfor hun i sin tid gik '“ og blev ved med at gå – den forkerte 'tredje vej'. Jelved var blevet misforstået var budskabet. Det er sikkert rigtigt, men det skal fremhæves, at hun klædeligt undlod at give pressen skylden for alle sine problemer. Faktisk fremstod den snart forhenværende leder i radioprogrammet momentvis ærlig om sin egen svære politiske situation, og det var interessant, at hun gav lytterne lov til at få et lille indblik i sine tanker, overvejelser og svære dilemmaer undervejs. Alt det får vi nok lov til at læse i en erindringsbog på et eller andet tidspunkt.

Et eller andet sted kan man sige, at Jelved '“ ligesom Ny Alliances meningsmålinger – også er kommet ned på jorden. Jeg er ikke i tvivl om, at vælgerne '“ blandt dem også nogle af dem, der var udlånt til Ny Alliance i maj '“ også belønner de radikale for partilederskiftet og nyorienteringen i kommende målinger.

Til gengæld må man forvente en ny storoffensiv fra Ny Alliance i august. I realiteten er partiet opstillingsberettiget med langt over 20.000 underskrifter, så det kan ikke engang det omstændelige bureaukrati i Indenrigsministeriet forsinke. Mediernes “stemningspendul” er såmænd svinget fremad igen, derfor kan Khader igen give sig af med at give fuldstændigt ligegyldige ogmeget positivt vinklede interviews i medierne. Først i Ekstra Bladet lørdag og senest søndag i Berlingske, der bød på absolut intet af reel nyhedsværdi. Medmindre sommeragurken, hvor Khader tilbyder danskerne halve og kvarte medlemskaber af Ny Alliance, kan regnes for en nyhed. Jeg har aldrig hørt så fjollet en idé, men man kan vel ikke laste Khader og Co. for et flot og vellykket spin!

Det er længe siden, at Helle Thorning-Schmidt har imponeret mig, men mandag synes jeg, at hun har genvundet lidt af formen. Da inviterede S-lederen “Khader på kaffe” for at “snakke lidt”. Som før nævnt, så er Khader p.t. stort set det samme som gratis positiv omtale, og man må lade S-lederen og hendes spinfolk for dygtigt at have skåret budskaberne til:

– Hvis man peger på Anders Fogh, så giver man Pia Kjærsgaard fire år mere ved magten. Derfor bliver det interessant at høre, hvad de ( Ny Alliance) egentlig mener med, at de er et midterparti, sagde Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

Hvis regeringspartierne vitterlig kan holde diskussionerne om skattesænkningerne inden døre, så kommer denne sommers politiske debat til at handle om Khader, Khader og en lille smule de radikale. Det har Helle Thorning-Schmidt set og hendes folk set, og mon ikke de bruger sommerferien på at spille ovenstående melodi tit og ofte? I hvert fald kunne S-lederen efter dagens kaffeslabberads fastslå, at:

– Ny Alliance (NA) fører en “højreorienteret politik f.eks. på skatteområdet”.

Nu ved vi så alle, hvad socialdemokraternes strategi er over for Ny Alliance, og den ser efter min mening ikke så tosset ud.

Hysteriet omkring Christian Poulsens mavepumper under landskampen mod Sverige i Parken forrige lørdag har nået utrolige højder. I fredags svingede journalist og klummeskribent på gratisavisen 24timer Karen Thisted sig op til at forklare optrinet med, at “yuppiefodboldspilleren” Christian Poulsen var fordærvet af alle de millioner, som han havde tjent som professionel i Tyskland, Spanien m.v. Læs mere på på Netavisen 180 grader, hvor Jarls Blog i dag er gæsteskribent.