Måned: september 2007

Beskæftigelsesministeren fylder rundt i morgen, tirsdag. 60 somre bliver det til. Landets magtelite, hofsnoge, Thomas Larsen på Berlingske m.m. vil tirsdag eftermiddag stå i kø til receptionen med deres vingaver pakket ind trææsker, karton eller cellofan.

Claus Hjort Frederiksen har også selv bevilget sig selv en fødselsdagsgave. Han har villet lappe lidt på det ramponerede image som regeringens hårde hund, bulldoggen, pittbull’en, airdale-terrieren eller som vi på Jarls Blog kalder ham, når han giver den i rollen som intern skarpretter: Clausescu.

I dag har beskæftigelsesministeren medvirket i et såkaldt fødselsdagsinterview i Berlingske, hvor han slår på tromme for, at mænd tager mere barselsorlov. Claus Hjort fortæller en rørende historie fra 1970'erne om hans søn, der var ked af, at hans far arbejdede for meget. Den unge Hjort kvittede sit travle job i landsbrugsministeriet for at tilbringe mere tid med familien. Umiddelbart en meget sympatisk beslutning. Bulldoggen er altså i virkeligheden en familyman. Respekt for det.

Men hvorfor kommer beskæftigelsesministeren med denne historie/dette forslag nu? Dette land skriger som bekendt på arbejdskraft, og skattepakken man er ved at forhandle på plads, er ifølge de konservative netop blevet til, fordi den lille regeringspartner vil gøre noget for at øge 'arbejdsu'bu'et”, som det hedder på fynsk. (Credit: Hans Mortensen, Weekendavisen!) Det hænger jo ikke sammen, at regeringen '“ med den ene hånd vil have folk til at arbejde mere, mens beskæftigelsesministeren med den anden hånd vil have folk til at gå derhjemme og passe deres børn. Det er altså anden dag i træk, at Claus Hjort udfordrer de konservative.

Beskæftigelsesministeren er, som tidligere nævnte her på bloggen, ikke helt overbevist om, at han rent faktisk bliver genvalgt ved folketingsvalget. Mange vil formentlig ryste på hovedet af en sådan analyse, men Claus Hjort er født skeptiker. Med rette. Som tidligere nævnt, så bliver det et meget tæt løb mellem Venstres ministre i Nordsjællands Storkreds, hvor udover Claus Hjort også Lars Løkke Rasmussen og Thor Pedersen stiller op. Venstre står til at få fire mandater, men ved et dårligt valg så kan partiet ende med kun at få tre valgt. De tre nævnte er alle mænd forbi deres grønneste ungdom. Det kunne meget vel tænkes at også en kvinde vil kunne blande sig i racet dvs. enten veteranen Charlotte Antonsen MF eller den nye og purunge folketingskandidat Sophie Løhde.

Ved at føre sig frem som et familiemenneske og eksponere de blødere sider af sit væsen, så reparerer Claus Hjort måske lidt på sit image som stenhård teknokrat, der svinger pisken over de arbejdsløse. Det kunne jo være '“ og jeg gætter kun '“ at beskæftigelsesministeren har fået målt sin personlige popularitet hos kvinder og konstateret, at den var helt i bund. Det kunne sådanne løse og uforpligtende tanker jo ændre lidt på i positiv retning. Foreløbig har Claus Hjort overladt det til arbejdsmarkedets parter at finde ud af en løsning på spørgsmålet om fædreorlov, men her er regeringen netop ikke en uvæsentlig part i forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Hjorts idéer lapper også lidt på forholdet til de offentlige ansattes faglige organisationer, som stadig ryger af raseri over Thor Pedersens '“ efter deres opfattelse – lidet diplomatiske vendinger om de offentligt ansattes lønforhold. Det er i øvrigt andet år i træk, at Thor Pedersen bringer regeringen i krise og de offentligt ansatte på krigsstien.

Som tidligere nævnt her på Jarls Blog, så har der siden Ny Alliances tilsynekomst i dansk politik opstået en markant uenighed i Venstres absolutte top om strategien i forhold til hvilke partier regeringen i fremtid skal orientere sig imod.

Den éne linje har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen som bannerfører. 'Claus Hjort-linjen” anser i store træk Naser Khader og Ny Alliance for en politisk døgnflue, som vil blive slidt ned af pressen, og som vælgerne med tiden vil miste interessen for. VK-regeringen har derfor bedst af at lade Ny Alliance dø en stille død. Beskæftigelsesministeren vedkender sig et værdifællesskab med Dansk Folkeparti og mener i øvrigt, at den systembevarende strategi med VKO-alliancen som har haft succes i de seneste seks år, skal fortsætte.

På den anden side finder man en linje, som bl.a. har Anders Fogh Rasmussenog formentlig også spindoktor Michael Ulveman som fortalere. Her er analysen lige modsat: Tiden med VKO er forbi, og Ny Alliance er kommet for at blive. VK-regeringen skal justere sit politiske projekt i forhold til at gøre politiske forretninger både med DF og NA. Eller med NA og de radikale. Dvs. der skal satses på en mere grøn profil, og man undgår næppe ændringer af skattesystemet. Interessant er dog, at denne linje på Christiansborg også går under navnet 'Lars Løkke-linjen', da Indenrigs- og sundhedsministeren også menes at abonnere på den opfattelse, at Ny Alliance bliver helt afgørende for regeringens fremtid efter næste valg. Det er yderligere interessant, at Lars Løkke Rasmussen til trods for sin næstformandspost og formelle kronprinsetitel i Venstre i dag faktisk ikke er med i regeringens absolutte inderkreds. Hvis Anders Fogh og Claus Hjorts veje må skilles, fordi de er fundamentalt uenige om strategien, så står Lars Løkke således på spring for at overtage Hjorts position, som Venstres reelle nr. 2.

Alle ved at skatteforhandlingerne, der pågår ovre i Finansministeriet denne søndag eftermiddag er ekstremt svære for regeringen. De foreløbige meldinger '“ hvis man skal tro medierne – går på at der eksisterer et godt forhandlingsklima, og der spekuleres i, at Dansk Folkeparti måske vil 'æde' broderparten af de konservatives topskattelettelser. Den konservative leder Bendt Bendtsens videre politiske skæbne afhænger formentlig også af, om der kommer en skatteaftale.

I dag får De konservative så en 'håndsrækning' fra Claus Hjort Frederiksen som åbenlyst giver lods for sin opsparede irriration over forløbet med regeringens skatteforslag. Det sker i en artikel i dag, søndag, som Berlingske bringer:

– Jeg vil ikke skjule, at vi var rimelig klar over, hvilke vanskeligheder, vi ville løbe ind i, når ordet topskat figurerer. Det udløser nemlig hele fordelingsproblematikken i den her sag, for hvordan kan man forklare, at direktøren skal have en stor skattelettelse, mens kassedamen i Netto skal have en lille skattelettelse. Er det retfærdigt?,” spørger beskæftigelsesministeren.

Videre siger Claus Hjort:
– Men for mig er det afgørende at skattelettelserne kommer i bunden, for jeg synes, at det store samfundsmæssige problem er, at forskellen mellem det at arbejde og ikke arbejde er meget lille for mange grupper.

Ikke overraskende er de konservative blevet balstyrisk rasende over Claus Hjorts noget uhørte udmelding, der jo fuldstændigt undsiger det fælles udspil MIDT under forhandlinger. At K-toppen må være langt oppe i det røde felt over Claus Hjorts udtalelser, det fornemmer man på denne kommentar:

– Det er velkendt, at der inden udspillet var forskellige holdninger hos V og K. Det nye er, at Venstre ved beskæftigelsesministeren tilsyneladende ikke bakker fuldt op om regeringens politik. Det, synes jeg, er lidt besynderligt, udtaler de konservatives skatteordfører Jakob Axel Nielsen.

I forvejen har forholdet mellem V og K i de sidste par måneder nærmest ligget i ruiner. I Ekstra Bladet i dag har en åbenbart central konservativ kilde fortalt avisen, at Bendt Bendtsen, har mistet tilliden til Anders Fogh, fordi, at statsministeren pludselig stjal 'Bendtsens enlige mærkesag' med sit forslag om at lette skatten i bunden af indkomsterne og lancerede det som sit eget forslag mit under partilederdebatten på Venstres sommertræf.

Statsministeren er derfor lige nu presset på to fronter: På den ene side af Bendtsen, der klart mener, at statsministeren har stjålet hans politik, og at Venstre siden lanceringen af VK-skatteforslaget er dybt illoyale. Det er Claus Hjorts meldinger i dag til Berlingske i hvert fald et klart udtryk for.

På den anden side er Fogh også presset internt. Claus Hjort melding i dag er yderligere et bevis på, at der tilsyneladende foregår en snigende, men stadig mere synlig magtkamp i Venstre. Beskæftigelsesministerens lidt hovmodige udtalelser om, at skattelettelser er en taberstrategi, er dermed et forsøg på at fortælle Fogh gennem pressen, at det ikke lønner sig at ændre strategien væk fra VKO-flertallet. Herunder bør Fogh undlade at pille grundlæggende ved indkomstskatterne, som Ny Alliance og de radikale som bekendt foreslår.

Man kan sige, at Claus Hjort der hidtil har spillet sine kort internt i regeringen, nu spiller med musklerne i pressen. Det sker formentlig fordi beskæftigelsesministeren føler sig styrket af nogle af den seneste ugers meningsmålinger, der har vist en tilbagegang for VK. I Claus Hjorts optik, så skyldes tilbagegangen netop skatteudspillet. I dag kan man så læse en ny måling fra Vilstrup i Politiken, der sjovt nok viser det stik modsatte resultat: VKO-flertal og fremgang for VK-partierne.

På den korte bane vælger Fogh naturligvis VKO, men hvordan ser verden ud efter næste valg? Herom står slaget i Venstre.