Kategorier

Valgrapporten nr. 4 Mandag 29. oktober 2007

Vi starter med lidt Venstre-kremlogi for viderekomne: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen bliver nu holdt ude af inderkredsen i Venstres kampagne. Chefen er ifølge Jarls Blogs oplysninger blevet sur på Hjort, fordi beskæftigelsesministeren efter hans mening i 'Deadline' lørdag aften var gået lidt for hårdt til Ny Alliances politiske mastermind Anders Samuelsen. Udfaldet mod NA var nemlig ikke clearet med chefen, så derfor er Hjort nu røget ud i kulden.

I stedet er Lars Løkke blevet Foghs fortrolige under kampagnen. Flere herunder Michael Kristiansen bed forleden mærke i, at Løkke onsdag var med til pressemødet, da Fogh skød V-kampagnen igen. Den slags plejer chefen ellers helt at tage selv, påpegede Dr. Kristiansen samme dag på TV2News.

Længe har rygterne og oplysninger sivet om, at Fogh og Hjort ikke deler synet på Ny Alliances langtidsholdbarhed. Hjort er VKO-mand om en hals og har noget sent indset, at Ny Alliance nu afgør statsministertaburettens farve.
Statsministeren og Lars Løkke har omvendt meget tidligt set, at Ny Alliance nu ændrer dansk politik afgørende, og at Foghs fremtid afhænger af Khader og Co. Claus Hjort har dog stadig rollen, som rottweileren V pudser på oppositionen, men han trækker altså ikke længere selv så meget i trådene.

Venstre:
Tendens: Ned
Man erindrer sig Christmas-Møllers ord: Af alle vælgerkorps så er det borgerlige det mest troløse. Siden han sagde det, er dette vælgerkorps kun blevet yderligere troløs, og det mærker Venstre lige nu, hvor meningsmålingerne bliver dårligere og dårligere, som dagene skrider frem. De første rygter om panik løber allerede. Mit bud er dog, at Fogh, Løkke og kampagnestaben indtil videre holder hovedet koldt og krudtet tørt. Uanset hvad der sker efter valget forventer de, at Ny Alliance vil pege på Fogh som statsminister.

Socialdemokraterne
Tendens: uændret
Selvtillid og spræl over hele linjen, men bare ikke i meningsmålingerne. Helle Thorning-Schmidt charmede LO's kongres, hvor hun holdt en glimrende tale. Henrik Sass holder dampen oppe og tilbyder mandag Ny Alliance ministerposter i en S-regering. Det bliver aldrig til noget, men S skal da forsøge frieriet. Det er en del af presset fra venstre side. Sass skal spille det kort igen og igen valgkampen igennem. Sosserne rykker også nu med en internat-banner kampagne og har fået øvre bjælke på Politikens website.
Jeg er dog enig med Dr. Mogensen på Politiken, der foreslår, at Thorning nu hiver velfærd op af håndtasken. Dén dagsorden kan måske få lidt mere fut i opbakningen til S i meningsmålingerne.

Konservative
Tendens: Op
Bendt Bendtsen smilede over hele femøren på DR1 i går. Aldrig har han set mere veloplagt ud. Hvad har de dog gjort ved ham? Er det en sag for WADA og Brian Mikkelsen? Et øjeblik glemte jeg fuldstændigt, at det var Bendtsen. Nej hvor så han frisk ud. Måske havde han læst en af meningsmålinger, der kun gav K en lille tilbagegang på en procent.
Mandag generer Miljø-Connie Venstre med et forslag om at bruge 1,1 milliarder kr. af landdistriktmidlerne på mere miljø. Normalt kan de ikke komme igennem med sådan et forslag, påstår de. Men i en valgkamp er det helt fint og highlighter da forskellen i miljøprofilen mellem de to partier. Om det har effektfuldt? Det er nok tvivlsomt, men godt tænkt i det mindste!
I dag i Berlingske får Jakob Axel Nielsen sagt til de borgerlige vælgere, at han også er træt af Pia K.og DFs indflydelse. Det er klar signalgivning til alle dem, der overvejer at hoppe af til NA, at de konservative har fattet budskabet. Og så er det formentlig dybtfølte synspunkter af Jakob Axel Nielsen.

Ny Alliance
Tendens: Op
Måling på måling viser billedet af Ny Alliance stormer frem. Naser Khader har indtil videre ikke dummet sig snarere tværtimod han optræder efterhånden meget sikkert, ja nærmest rutineret. I weekenden bad Fogh Khader om at vælge side mellem VK og S. Svaret fra Khader var et spørgsmål til Fogh, at han kan vælge mellem DF og NA. Den havde Fogh ikke lige set komme.
Ny Alliances succes giver udsigt til et gensyn med det 'grumsede' parlament anno 1970'erne, selvom det ikke behøver at blive ligeså forfærdeligt som dengang. Ny Alliances kandidater sender dog nogle lidt underlige signaler til befolkningen om, at de måske ikke vil Folketinget for alvor, og Malou Aamund siger hun forlader Christiansborg igen allerede om fire år, hvis hun bliver valgt. Nyskabende? Javist, men hvorfor så stemme på dem, hvis de hellere vil lavet noget andet end at være politikere?

SF
Tendens: Op
SFs meningsmålinger bliver hele tiden bedre og bedre, og partiet står til det bedste valg i tyve år. Der er helt klart en opgavedeling mellem S og SF, hvor S skal gå efter midtervælgere på velfærd, så har SF carte blance til at fiske i territoriet op til S's venstrefløj. Det er måske forklaringen på at Thorning og Co. taber lidt i målingerne.

De radikale
Tendens: Uændret
De radikale skændes stadig lidt internt om opgivelsen af kravet om at fjerne 24-årsreglen. Det er Charlotte Fischer, der er blandt dem der står tilbage og vifter med fanen i Politiken. Hun var ellers én af dem, der blev tippet til at ville gå over til Naser Khader, da han skred og dannede sit eget parti i maj. Nu står hun til ikke at blive genvalgt.

Dansk Folkeparti
Tendens: Ned
Søren Krarups idé med at burkaklædte kvinder ikke må stemme fik i går opbakning hos chefen, Pia K. Personligt tror jeg, at det er en fejlvurdering og for skingert selv for DF. Partiet står i øvrigt til en lille tilbagegang på et par mandater i flere målinger. Der må være stor bekymring i DF-toppen over, at tyngdepunket i dansk politik er svunget over mod Ny Alliance. Og nu vil ingen rigtig lege med dem mere.

Enhedslisten
Tendens: Ned
En stor del af tiden i deres præsentationsprogram i går gik med at debattere Asmaa. Det gik ikke ligefrem fantastisk er der almindelig enighed om mange steder. Læs fx Kristian Madsens vurdering. Enhedslisten er dog indtil videre over spærregrænsen i de fleste målinger.

Bonustrack:

Claus Hjort
Tendens: Ned
Hjort er ifølge altinget.dk sat på Søren Risbjerg Thomsens liste over folketingsmedlemmer, der er på vippen for ikke at blive genvalgt. Bedømt på plakater og anden outdoorreklame m.v. får han hård modstand fra den unge Sophie Løhde fra Egedal-kredsen, men også Hans Andersen Helsingør-kredsen som mange ellers har dømt ude på forhånd slås for sit mandat og er pænt synlig, fortæller mine observatører mig. Hjort har på forunderlig vis fået rejst penge til at føre en efter mine oplysninger kostbar reklamekampagne. Hjort slår den joviale stil an overfor Nordsjællænderne med budskabet om 'kald mig bare Frederiksen'. , som det fremgår af busreklamer. Man tænker jo uvilkårligt på Al Gores faste kampagnesang, Paul Simons: 'You can call me Al' Jeg er jo absolut partisk, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde en, der synes, at Hjorts personlige slogan er specielt funky.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

13 kommentarer til “Valgrapporten nr. 4 Mandag 29. oktober 2007”

Jeg tager naturligvis afstand fra politikere, der på forhånd meddeler, at de måske ikke vil sidde perioden ud, det er ikke seriøst; men jeg har respekt for Malou Aamund udmelding om, at hun kun vil sidde en periode.

Det ville være til gavn for Danmark, hvis der var flere politikere, der ikke sad der for at leve af det; men havde et liv i den virkelige verden, hvor man godt ved, at det ikke er politikerne, der skaber job, velstand og vækst men erhvervslivet.

Og flere politikere der ikke skal genvælges og derfor hele tiden skal markere sig og som følge deraf lovgive på flere og flere områder.

Nu har jeg jo aldrig haft samfundsfag i gymnasiet og kommer fra det øde Midt/Vestjylland, så det var jeg ikke; men google er din ven 🙂

Jeg ser din pointe, at hun f.eks. får sværere ved at påvirke skattedebatten; men til gengæld får hun også sværere ved at argumentere for mere statslig regulering af vores liv, som det øvrige af NA ´s partiprogram foreskriver.

Så kort sagt så har vi brug nogle flere “Lame ducks” da hovedparten af den lovgivning Folketinget gennemfører betyder yderligere offentlig regulering af vores liv.

Hej Jarl,

Igen en spændende analyse, dog synes du at være fuldstændig overbevist om, at Fogh fortsætter selv om VKO-flertallet bliver brudt, og NA bliver tungen på vægtskålen. Hvordan kan du være så sikker på det?? Khadar vil kun pege på Fogh som kongelig undersøger, og hvordan i alverden skulle Fogh kunne forene DF og NA på emner som udlændingepolitken og skatteområdet?? Hjertesager for begge partier!!

Hvis det resultatet af valget bliver, at VKO flertallet bliver brudt, og NA bliver '˜tungen på vægtskålen', så tror jeg at det er mindst lige så sandsynligt, at det ender med en Soc+NA+Rad-regering. De to partier har NA langt mere tilfælles med end med VKO.

Den slags totalt overraskende udgang på et valg er set før. Jeg tænker her eksempelvis på den såkaldte ABE-regering, der kom ud af valget i 1957. Venstre ellers havde vundet, og alle regnede med en Venstre-regering, men venstre-lederen Erik Eriksen insisterede på, at de skulle have de Konservartive med, hvilket de Radikale ikke ville høre tale om. Dengang var det de Konservatives '˜menneskesyn' de Radikale havde et problemer med. Det hele endte sensationelt med en regering bestående af Soc, Retsforbundet og De radikale.

Det der specielt var overraskende var, at Soc. og Retsforbundet kunne sidde i regering sammen, eftersom Retsforbundet på det tidspunkt blev anset som et populistisk libaralistisk parti, som lå langt fra Socialdemokratiet.

Denne gang er det bare DF i '˜rollen' som de konservative. NA i '˜rollen' som de først de radikale, der ikke bryder sig om et andet partis '˜menneskesyn’, og dernæst i regeringen i Retsforbundets rolle, (ABE regeringen sad 1957-60 hvorefter Retsforbundet røg ud ved valget i 1960).

Med den vælgersammensætning som NA har, bliver det lige så svært for dem at samarbejde med S, som det med de radikales vælgersammensætning var for dem at støtte Fogh. Så jeg anser det ikke for realistisk at NA går til den anden side med mindre Helle Thorning pludselig vil gennemføre store dele af NA’s partiprogram, herunder topskattelempelser.

Der er derimod to elementer, der ikke rigtig har været oppe i debatten, som jeg anser for ganske interessant. Det ene er at det ikke er påkrævet at en regering har et flertal bag sig, blot den ikke har et flertal mod sig. Så hvis Fogh ikke kan få DF og NA til at nikke til et regeringsgrundlag, men blot sikrer sig at NA ikke går til den anden side, kan Fogh fortsætte på baggrund af at have det største mindretal bag sig og NA vil stå frit og kan fra sag til sag beslutte om de vil støtte regeringen eller ej. Regeringen vil dermed være tvunget til at forhandle med NA (og/eller den øvrige opposition) hvis den vil have sin lovgivning igennem. Er dette et sandsynligt scenarie, Jarl, eller vurderer du at det vil skade NA mere end det vil gavne dem at stå mere eller mindre uafhængigt af regeringen?

Det andet element, der er interessant, er scenariet hvor Venstre bliver ved med at bløde og NA på tilsvarende vis bliver styrket. Som jeg kan se det skal der ikke flyttes mange mandater før der bliver et flertal der hedder V+K+NA+R. I regeringsdannelsen bliver dette nok ikke relevant, da Vestager har valgt side, men i den praktiske politik kan det vel betyde at regeringen enten kan lave forlig hvor DF og NA skal blive enige, eller forlig med NA og R, hvor sidstnævnte konstellation vel bliver nemmere for regeringen at manøvrere med.

Ja, jeg ved godt at det her er politisk kandestøberi på højt niveau, men det er ikke desto mindre ganske interessant 🙂

@ Peter T,
Dine seriøse bidrag til diskussionerne her på bloggen er højt værdsat af redaktøren. 😉

“Firkløveret-“samarbejdet som du nævner er i spil – men ikke i form af en regeringskonstellation. Efter hvad jeg hører rundt i krogene, så vil NA IKKE indgå i en regering hverken til højre eller til venstre. Derfor bliver sag-til-sag scenariet nu det mest interessante. For mig at se så får vi en situation efter valget (som målingerne ser ud nu) der er den klassiske i dansk politik, nemlig svage mindretalsregeringer. Det er godt nyt for den politiske journalistik!!!

Jamen hvor er det dog rigtigt det som Morten Sørensen indleder kommentarerne med. Det beton tunge sløvsind (ja sådan virker det altså nogle gange) er helt sikkert påvirket af politikere der sidder periode efter periode efter periode – en max 2 perioder i træk regel vil være rigtigt godt for demokratiet.
Det samme er at sige om NA som “loose gun” sammen med R, og jo flere stemmer NA får jo stærkere vil den midtsøgende politik blive…
Så selvom jeg mener de poltiske kommentatorer ikke rigtigt helt har forstået det nye som nogle af NA’s kandidater kan – så vil der blive rig lejlighed til at se det i “action” og kommentere på det 🙂

“De to partier har NA langt mere tilfælles med end med VKO”

Ja, sådan betragter jeg det også umiddelbart, men;
I JP-søndag var der en meningsmåling der viste at de fleste af NY Alliances (potentielle) vælgere klart foretrak Fogh som minister, og mente at han havde de bedste lederegenskaber.
En analyse som jo synes at bekræfte at de fleste af Ny alliances stemmer kommer fra den borgerlige blok.

Dette faktum kan NA ikke sidde overhørigt, og jeg er derfor enig med Peter Terkelskov i at det næppe er realistisk at NA går over til Helle Thorning.

NA skal vel også tage ind i deres overvejelser at der kommer nye valg en gang i fremtiden, og hvor trofaste vil liberale vælgere være overfor et parti der støttede en socialdemokratisk regering.

Er der nogen der har et link til det DR-indslag hvor Bendtsen skulle have klaret sig godt?

Jakob Axel Nielsen mente i sin tid, at det var fint, at Ã…lborg Kommune støttede et arrangement, som forherligede den venstreorienterede massemorder che guevara. Er det borgerligt?

Claus Hjorth er en mand. En af de sidste i politik. (en anden hedder Thor).

Det er umådeligt trist at se Fogh ofre ham for at tækkes kvinderne m/k. Feminiseringen af demokratiet slår det ihjel.

Det kan da godt være at Claus Hjort ikke er inde i varmen hos Fogh, men Claus Hjort har indtil videre haft ret med hensyn til at afvente valgets udskrivelse indtil næste år, da Venstre går markant tilbage i flere meningsmålinger, mens NA bliver båret frem på hænder og fødder af medierne. Dette var måske ikke sket, hvis Fogh havde kunnet vente et års tid med at udskrive valget.

I øvrigt mener jeg, at Fogh også af 2 andre grunde har dummet sig ved at udskrive valget nu. For det første har han ikke nogen oplagt grund til at udskrive valget, andet end rent taktiske årsager. Det har vælgerne gennemskuet, og det sælger ikke billetter. For det andet har dagsordenen op til valget, været præget af emner der tilgodeser venstrefløjen. Jeg tænker her især på hysteriet omkring de afviste asylansøgere

Ang. Jakob Axel Nielsen er det store ord fra en mand, der fra få uger siden var helt tryg ved at flyve med Dash 8 flyene, og nu ikke kan vente med at få samtlige fly groundet for tid og evighed. Og så har jeg slet ikke nævnt, at han ikke selv lægger skjul på, at han blev valgt på grund af sin fars renomme som socialdemokratisk politiker.
Hvis jeg ikke var i så usædvanligt godt mandagshumør, ville jeg også antyde, at han udelukkende markerer sig i medierne med DF-kritiske udtalelser, for at skabe lidt opmærksomhed om sit tvivlsomme kandidatur til Folketinget…

Lukket for kommentarer.