Kategorier

Frit Fyn Forever

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen mandag den 5. november 2007.

Hvordan skelner man seriøse politikere fra useriøse? Jo, man ser på deres forslag. Tag for eksempel Ny Alliances Lars Kolind, der foreslår lav indkomstskat på 40 procent. Men kun på Fyn. Hvorfor ikke også højere bistandshjælp og hastighedsgrænser på Fyn? Hvorfor ikke bare erklære Fyn for selvstændigt? Et frit Fyn! Brian Mikkelsen tog kegler, da han sammenlignede Kolinds fjollede skatteforslag med kasinoøkonomi i Monaco.
Ny Alliance spiller i alle fald hasard med deres troværdighed. Før valget krævede Alliancen en folkeafstemning om EU-reformtraktaten. Nu render Gitte Seeberg fra et klokkeklart vælgerløfte..
Kan være, at Ny Alliances politik ikke overbeviser alle, men det gør deres kampagnesang til gengæld. En ny klassiker er født!
Fogh og Lars Løkke har rejst rundt med budskabet om at færre, men mere effektive vindmøller laver mere strøm end flere ældre modeller. Forleden kom tal frem, der viste, at der for første gang i 30 år produceres mindre vindmølleenergi end året før. Hvor pinligt! 0-1
Den landadelige godsejer Christian Wedell-Neergaard MF (K) foreslog, at man straffer kommunerne økonomisk for at bruge for mange penge, men Bendtsen bankede ham på plads. 0-2.
Fredag var Fogh til Søren Pinds valgparty i anledning af J-dag. Fogh var i retorisk topform: I aften er øllet gratis, men vær varsom med mængderne ligesom med socialdemokraternes politik. For i morgen kommer tømmermændene! 1-2.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

11 kommentarer til “Frit Fyn Forever”

ahh tilgengæld er der udspil om moms væk på frugt og grønt hos V her til morgen – øj hvor det lugter langt væk af kvinde-stemme-fiskning, meget klogt træk.

Jeg tror bare der er forskel på folk.

Nogle synes, som Jarl her, at Brian Mikkelsen og Anders Fogh Rasmussen har humoristisk sans. Okay – det er nyt for mig.

Andre forstår glimrende, hvad Kolind snakker om.

Ingen kan kommunikere med alle. Jarls kommentar fortæller blot hvem og hvilken humor han kan li’
Ikke ret meget andet…desværre.

@ Bølle

Helt enig, vi dømmer ud fra vores politiske ståsted. Men så kunne jeg godt tænke mig at vide hvorledes det hænger sammen med Kolinds forslag?

Og hvorfor så ikke lave andre forsøg rundtomkring i landet: Muslimfrit Læsø, Momsfrit Holbæk, Ikke-økologi frit Hornbæk, pengefrit Svendborg, osv. osv. osv…

Hvis Kolind går ind for føderalisme a la US-style, hvilket jeg ikke ville være afvisende overfor, så skal han da bare sige det, men at tro at man bare kan lave sådanne forsøg i et samfund, er ikke bare dårlig politisk taktik, det er decideret naivt og dumt!

Jon…igen : det nogle synes er naivt og dumt synes anden er visionært, problemløsende og grænsesøgende.

Det er helt tilladt at mene alt muligt er naivt og dumt. Og det er tilladt at være ligeglad med den slags kommentarer…

Jeg vælger det sidste.

At man i sin vurdering af politiske forslag (og politikere for den sags skyld) er præget af sine egne politiske præferancer er jeg '“ som jeg også gjorde opmærksom på '“ enig i. Hvilket også må fremgå af en længere debat jeg havde med JanChris her på siden (http://jarlcordua.dk/2007/10/30/valgrapporten-nr-5-tirsdag-den-29-oktober-2007/).

Min pointe var såmænd bare, at ikke alt er lige godt, hvad enten man er enig med folk eller ej. Med mindre man bekender sig til en total relativisme.

Og ja, det er da tilladt at være ligeglad med 'den slags' kommentarer (hvem har i grunden sagt andet?) ligesom at det er tilladt at råbe idiot, når man ser en…

@Jarl:

Jarl, du plejer ellers at analysere skarpt, men in casu Kolind/Fyn mener jeg den geniale pointe i Kolinds påhit går dit (ellers skarpe) øje forbi:

Det er jo en fantastisk gimmick, som samtidig understreger virkningen af NA’s skattereform:

Kolind siger: 40% i skat på Fyn.

Folk tænker: Jamen, så flytter alle jo bare til Fyn!

NA tænker: Ja! Lige præcis…det er jo det der er pointen!

@Kimpo

Det var nu mere metaforikken i idéen, jeg synes er slående. Oversæt fx Fyn med DK…

Jaja, den fattede jeg godt, men pointen er at man IKKE kan sammenligne Fyn med DK. Fyn vil via folkevandringer af let integrerbare velstillede danskere blive velhavende.

Ikke primært pga den lave skats samfundsgavnlige virkninger, men pga at befolkningssegmentet forskubbes voldsomt.

Samme mekanisme kan DK ikke få. Der vil stadig være de gamle, de syge, de dumme, nå-generationen etc.

Eksperimentet er simpelthen noget populisitisk VRØVL.

Lukket for kommentarer.