Kategorier

Hvem vil være julemand?

Blogklumme bragt i Nyhedavisen den 21. november 2007.

Valget er som bekendt overstået, og det blev helt som ventet igen en socialdemokrat, der satte sig i statsministerstolen. Folketingets mange socialdemokratiske partier blev undervejs i valgkampen enige om, at der kun skal ske meget få ændringer i den førte politik. Skatterne må hverken stige eller falde, asylpolitikken forbliver stram, og velfærden skal udbygges med et milliardbeløb som partierne forhandler om. Selvom kommunerne havde indgået en aftale med finansminister Thor Pedersen om hverken at bruge flere penge eller kræve skatter op udover den aftalte ramme, så blæste kommunerne aftalen en hatfuld, men lod i stedet de kommunale udgifter og skatterne stige. Regeringen truede med et indgreb, men måtte weekenden før valgdagen strække våben og lovede at frede kommunernes økonomi efter valget. Regeringens knæfald overfor kommunerne skete kun, fordi den blev presset af det socialdemokratiske oppositionsparti, som havde brugt sagen som effektiv politisk rambuk under valgkampen. Alligevel gav Helle Thorning-Schmidts troppers pres ingen vælgerprofit på valgdagen til trods for at S og VK begge endte med at ligge under for kortsigtede løsninger og økonomisk uansvarlig politik.
Efter valget fortsætter uansvarligheden, hvor legen for politikerne nu går ud på at dele flere af skatteborgernes penge ud til de offentligt ansatte uden modydelser. Altså ren gaveuddeling. Derfor kappes Pia Kjærsgaard og Helle Thorning om at blive de julemænd, der sikrer offentligt ansatte en stor lønforhøjelse.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

En kommentar til “Hvem vil være julemand?”

Hvad siger du Jarl? Kan dette være sagen, hvor AFR sætter DF stolen for døren og siger “nok er nok” og gør sagen til et kabinetspørgsmål?

Han kan vel tillade sig at spille højt spil! Er det ikke DF der har alt at miste ved at der udskrives valg?

– bræstrup

Lukket for kommentarer.