Den store stigning i danskernes arbejdstid de sidste ti år er ikke desto mindre bemærkelsesværdig, og Holland er det eneste andet OECD-land, hvor arbejdstiden ikke er faldet (http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/mw-arbtid-v%E6kst-oecd.pdf).
Arbejdstiden steg altså, selv i en periode hvor flere hundrede tusinde i kom i beskæftigelse, hvilket alt andet lige normalt ville have fået den gennemsnitslige arbejdstid til at falde.

Sludder. Vi er, som du selv kan tjekke på deres hjemmeside, en af de OECD lande med kortest arbejdstid.

Jeg har derudover svært ved at se, hvordan skattelettelserne skulle dæmpe lønkravene ved overenskomstforhandlingerne til foråret i nogen nævneværdig grad, da de jo letter mindst i bunden. Havde man fokuseret på beskæftigelsesfradraget og bundskatten, og ikke mellemskatten, var der mere om snakken. Men profilen på lettelserne risikerer nærmere at gøre det modsatte: Dyremose får selskab i rækken af nemme objekter for demonstrationen af skævhed i fordelingen af indkomst.

At skattelettelserne letter meget for de rigtig rige må også være dårligt nyt for handelsbalancen, da luxusvarer typisk er importvarer. Men om handels-/betalingsbalancen stadig er noget økonomer bekymrer sig om ved jeg selvfølgelig ikke.

Regeringen har vel i øvrigt selv været med til at skubbe økonomien hen mod kanten, da Bendtsen i sin visdom åbnede for afdragsfrie realkreditlån i en tid, da boligmarkedet allerede kogte for nogle år siden, og hvis jeg husker rigtigt gav man vist også bankerne øgede frihedsgrader til at indgå store huslån. Begge dele gjorde det nemmere at finansiere et hus på den korte bane, men skabte samtidig så stor øjeblikkelig efterspørgsel på boligmarkedet, at priserne – især i København – steg urealistisk meget.

Skattelettelser vil altid – med mindre de gives med tilbagevirkende kraft eller er ufattelig uintilligent skruet sammen – bidrage mindre til overophedning end samme beløb i øget off. forbrug. Det er fordi der er et udbudsøkonomisk element af skattelettelserne: lavere beskatning får folk til at arbejde mere, hvilket virker “afkølende” på økonomien. Om dette afkølende element er stort nok til at opveje det ophedenede element i en skattelettelser (flere penge mellem hænderne) er dels et spørgsmål om hvordan skattelettelserne er skruet sammen, og dels et spørgsmål om økonomisk “tro”. Men alle som én er økonomer enige om, at der intet nedkølende er over øgget offentligt forbrug.

I øvrigt burde man da kunne argumentere for, at skattelettelserne burde dæmpe kravet ved kommende overenskomster

- bræstrup

Husk i øvrigt, at der også skal betales skat af eventuelle lønstigninger. Den reelle udgift til en lønpulje med 5 mia er derfor ca. 2,5-3 mia.

Når DF samt de øvrige røde uansvarlige partier lægger op til lønstigninger på 5 mia. kr. glemmer de såre at tage i betragtning, at de samlede lønstigninger ikke kun kommer til at blive på 5 mia kr., men at lønstigningerne vil brede sig som ringe i vandet til hele arbejdsmarkedet. Vi vil mao. samlet set komme til at se lønstigninger, der rækker langt udover de 5 mia. kr., og som vil få de 2-3 mia. kroners nettoskattelettelser i sensommeren til at virke som peanuts.

Desværre er ovenstående en sørgelig konsekvens af en valgkamp, som absolut intet fokus havde på erhvervspolitik, uddannelsesområdet eller forskning. Alt det som skal sørge for, at Danmark fortsat kan klare sig i en stadigt skarpere international konkurrence. Vi kan ikke tillade os at tage det for givet, at vi fortsat har en høj levestandard, når vi f.eks. scorer lavt i analyser af de danske skoleelevers faglige formåen.

Med ultra positive briller måske endda også en beskæring i den offentlige sektor.

Jeg er overbevist om at Fogh nok skal få stoppet en eventuel stagnation i opløbet, og en fjernelse af topskatten er lige den rigtige medicin.

Forklaringen vi har ikke lyst men er tvunget til det af de internationale konjekturer er lige til højrebenet.

Nej skattelettelser er ikke en offentlig forbrugsfest, tværtimod.

Den reelle skattelettelser bliver kun 3 mia., da de grønne afgifter stiger og lettelserne i bruttoskatten, vedtaget af Nyrup i sin tid, blev annulleret.

Selv regeringspartiernes medlemmer har i flere omgange kaldt det for skatteomlægning i stedet for lettelser.