Flere bloggere herunder Jarls Blog har længe forudset, at aviserne snart igen både skriver om og spekulerer i det indlysende behov for Bendt Bendtsens snarlige afgang som konservativ leder. Bendtsen bliver bl.a. af Niels Krause-Kjær meget præcist beskrevet som 'Mr. Ti procent' altså som garanten for, at vælgerandelen ikke kommer hverken meget over eller under denne grænse.
I fredags var Børsen så venlige at offentliggøre en meningsmåling, der viste at de konservative ville få næsten dobbelt så mange mandater under Lene Espersen. Hele 17,9 procent af vælgerne ville i følge Gallup stemme på partiet, hvis hun stod i spidsen. Connie Hedegaard havde appel til 13,6 procent af vælgerkorpset. Alt andet lige viser tallene, at Bendtsen skal væk, hvis potentielle konservative vælgere skal stemme på partiet. Eller som Hans Engell formulerede det i weekenden i Ekstra Bladet: Der går en 10-15 konservative folketingskandidater rundt, der ville have siddet i folketinget, hvis der var en anden partileder end Bendtsen.
Debatten om Bendtsens lederskab har længe ulmet i partiet, men den begyndte med partiets unge blomster KU'ernes prøveafstemning blandt organisationens delegerede i foråret, der på KU’s landsråd blev bedt om at tage stilling til om Lene Espersen eller Connie Hedegaard skulle være ny partiformand. Siden har græsrødderne i partiet poppet op i medierne, hvor de blot har tænkt højt, hvad der tales om i krogene i det engang statsministerbærende regeringsparti.
Indtil videre har Bendtsen klamret sig til de 0,1 procents fremgang, der blev resultatet ved sidste valg. Det rimelige valgresultat skyldes ene og alene '“ hvad Bendtsen også anerkender '“ en holdindsats, hvor alle trak et stort læs herunder ikke mindst Connie Hedegaard, Lene Espersen og Brian Mikkelsen.
Berlingske bidrog også til løjerne i lørdags med en større undersøgelse, der endnu engang viste det, som de fleste nok anede, at kun 54 procent af de '“ nuværende konservative vælgere '“ synes at det er god idé at Bendtsen tager endnu en tørn som den der leder partiet ved næste valg. Ingen anden partileder har så lav opbakning blandt vælgerne som Bendtsen. Resten dvs. 46 procent plus dem som kunne tænkes at stemme på K '“ måske dobbelt så mange '“ mener altså, at Bendtsen bør få taget sig sammen til at lægge skinnerne til det generationsskifte, som rivalerne i Venstre er godt i gang med at gennemføre. Men bare rolig: Bendtsen ved bedst selv eller også er han bare konfliktsky.
Regeringsrokaden demonstrerede for alle, hvor låst de konservative er i magtstrukturerne. Alle lurer på alle, og den ene kronprinsesse lurer på den anden. Samtidig er alliancerne ikke supertydelige, hvor man går stille med dørene med hensyn til hvem man støtter. Det er dyrt for karrieremulighederne, hvis man som folketingsmedlem vælger forkert. Hverken Lene Espersen eller Connie Hedegaard tør udfordre Bendtsen. Den, der trækker kniven får skylden for balladen, og så får den anden fordelen af, at fremstå som den uberørte og loyale Bendtsen-støtte, som så får overdraget hele butikken til, mens taberen må finde sig i en tilbagetrukken position. Spekulationerne går dog i retning af, at Bendtsen i virkeligheden er Hedegaard-støtte. Ingen tør dog spå om, hvor Brian Mikkelsen står. Snart er han støtte for den ene, og snart den anden. Sandheden er formentlig, at han endnu hverken har lavet aftaler med hverken den ene eller den anden.
I kulisserne så opbygger de to tronprætendenter hele tiden netværk for at skaffe sig et flertal i gruppen til den dag, hvor slaget skal slås. Pia Christmas-Møller var en Connie Hedegaard-støtte. Efter at hun er væk har det svækket Hedegaards position i gruppen. Stuntet med at få Paula Larrain i folketinget har også forbindelse til Connie Hedegaard, som efter sigende skulle have inspireret Larrain til en folketingskarriere.
I weekenden spekulerede Hans Engell (af alle!) i Ekstra Bladet over, hvordan Bendtsen kunne få afgjort striden om arvefølgen på en ordentlig måde. Engells råd er værd at bemærke sig. Hvis Bendtsen foreslog at det konservative folkeparti lavede om på reglerne for, hvem der blev partileder for eksempel ved at lade en partiformand vælge en urafstemning blandt medlemmerne, og forinden gøre det klart, at den valgte partiformand '“ med medlemmernes opbakning i ryggen – også bliver den partileder, som folketingsgruppen siden vælger. Under alle omstændigheder vurderer Engell Lene Espersen til at være en svag favorit til at vinde en sådan en urafstemning. Den vurdering er jeg enig i, men Espersen vil også kunne vinde en evt. afstemning blandt de delegerede.
Efter i denne weekend at have læst om, hvor lidt de konservative vælgere har været imponeret af ham og hans indsats kan Bendtsen formentlig nu se frem til at få lidt fred de næste to måneder, indtil en ny artikel dukker op, hvor endnu en flok konservative tillidsfolk og politikere kræver hans afgang. Hvis Lene E og Connie H kunne blive enige om magten nu, så var han færdig i morgen. Men det kan de ikke, og derfor sidder den fynske politimand foreløbig på magten og kan fortsat ignorere kravene om, at han bør træde tilbage.
De gamle romere brugte en effektiv taktik – 'del og hersk' – ved i deres erobrede provinser at fiske effektivt i rørt vande. Således bevarede romerne magten ved at lade de lokale stammer spille ud mod hinanden i de interne konflikter, de havde kørende. Det minder unægtelig meget om Bendtsens position overfor Lene Espersen og Connie Hedegaard.