Kategorier

Farisæeren på den høje hest

Blogklumme bragt i Nyhedsavisen den 11. december 2007.

Medierne straffer ubønhørligt hykleri hos magtpersoner, og især hvis der er penge involveret. For kort tid siden var Jørgen Poulsen vores allesammens samvittighed. Trods hærdet af mange års nødhjælpsindsamlinger, så fandt man alligevel en skærv, når Røde Kors-raslebøsser ringede på døren. For onkel Jørgen kunne med sine indtrængende appeller få en til at ane, hvor forfærdeligt nødlidte har det 'lige nu' ude i verden, hvor der er 'brug for hjælp'. Poulsen var således en eminent dygtig Røde Kors-generalsekretær og fik naturligvis sin gode løn for det. Imidlertid tog Poulsens ansættelseskontrakt ikke højde for, at han fik lyst til at blive folkevalgt politiker, og så opstod problemerne. For ligesom enhver anden lønmodtager plejer at gøre, så holdt Poulsen på sine rettigheder. Juraen gav ham medhold, men det gjorde folkeopinionen ikke. Den fældede tværtimod en anden dom:
Hykleren Jørgen Poulsen fik os til at spytte i kassen ved at appellere til vores moral og anstændighed, og nu vil Hans Grådighed have, at den samme godgørenhed skal finansiere hans fratrædelsesordning. Hvad bilder han sig ind? Sådan en farisæer!
Poulsen har måttet sande, at danskerne og deres medier slagter dem, der foregiver, at de er bedre end alle os andre. Og det sker efter reglen om, at jo højere moralsk hest, man kravler op på, jo hårdere falder man.
Kompetente ansøgere til stillingen som Røde Kors-generalsekretær kræver sikkert nu højere løn og pension for ikke en dag at ende ligesom Poulsen.
Ak, verden vil forarges og bedrages!

N.B! Kristian Madsen er faldet over den komiske facon som Ny Alliance har valgt at håndtere Poulsengate på.

I en glimrende analyse ovre på Kforum deler Joachim Sperling fortjente tæsk ud til stort set alle sagens implicerede.

Kategorier

Del, Hersk og Bendtsen

Flere bloggere herunder Jarls Blog har længe forudset, at aviserne snart igen både skriver om og spekulerer i det indlysende behov for Bendt Bendtsens snarlige afgang som konservativ leder. Bendtsen bliver bl.a. af Niels Krause-Kjær meget præcist beskrevet som 'Mr. Ti procent' altså som garanten for, at vælgerandelen ikke kommer hverken meget over eller under denne grænse.

I fredags var Børsen så venlige at offentliggøre en meningsmåling, der viste at de konservative ville få næsten dobbelt så mange mandater under Lene Espersen. Hele 17,9 procent af vælgerne ville i følge Gallup stemme på partiet, hvis hun stod i spidsen. Connie Hedegaard havde appel til 13,6 procent af vælgerkorpset. Alt andet lige viser tallene, at Bendtsen skal væk, hvis potentielle konservative vælgere skal stemme på partiet. Eller som Hans Engell formulerede det i weekenden i Ekstra Bladet: Der går en 10-15 konservative folketingskandidater rundt, der ville have siddet i folketinget, hvis der var en anden partileder end Bendtsen.

Debatten om Bendtsens lederskab har længe ulmet i partiet, men den begyndte med partiets unge blomster KU'ernes prøveafstemning blandt organisationens delegerede i foråret, der på KU’s landsråd blev bedt om at tage stilling til om Lene Espersen eller Connie Hedegaard skulle være ny partiformand. Siden har græsrødderne i partiet poppet op i medierne, hvor de blot har tænkt højt, hvad der tales om i krogene i det engang statsministerbærende regeringsparti.

Indtil videre har Bendtsen klamret sig til de 0,1 procents fremgang, der blev resultatet ved sidste valg. Det rimelige valgresultat skyldes ene og alene '“ hvad Bendtsen også anerkender '“ en holdindsats, hvor alle trak et stort læs herunder ikke mindst Connie Hedegaard, Lene Espersen og Brian Mikkelsen.

Berlingske bidrog også til løjerne i lørdags med en større undersøgelse, der endnu engang viste det, som de fleste nok anede, at kun 54 procent af de '“ nuværende konservative vælgere '“ synes at det er god idé at Bendtsen tager endnu en tørn som den der leder partiet ved næste valg. Ingen anden partileder har så lav opbakning blandt vælgerne som Bendtsen. Resten dvs. 46 procent plus dem som kunne tænkes at stemme på K '“ måske dobbelt så mange '“ mener altså, at Bendtsen bør få taget sig sammen til at lægge skinnerne til det generationsskifte, som rivalerne i Venstre er godt i gang med at gennemføre. Men bare rolig: Bendtsen ved bedst selv eller også er han bare konfliktsky.

Regeringsrokaden demonstrerede for alle, hvor låst de konservative er i magtstrukturerne. Alle lurer på alle, og den ene kronprinsesse lurer på den anden. Samtidig er alliancerne ikke supertydelige, hvor man går stille med dørene med hensyn til hvem man støtter. Det er dyrt for karrieremulighederne, hvis man som folketingsmedlem vælger forkert. Hverken Lene Espersen eller Connie Hedegaard tør udfordre Bendtsen. Den, der trækker kniven får skylden for balladen, og så får den anden fordelen af, at fremstå som den uberørte og loyale Bendtsen-støtte, som så får overdraget hele butikken til, mens taberen må finde sig i en tilbagetrukken position. Spekulationerne går dog i retning af, at Bendtsen i virkeligheden er Hedegaard-støtte. Ingen tør dog spå om, hvor Brian Mikkelsen står. Snart er han støtte for den ene, og snart den anden. Sandheden er formentlig, at han endnu hverken har lavet aftaler med hverken den ene eller den anden.

I kulisserne så opbygger de to tronprætendenter hele tiden netværk for at skaffe sig et flertal i gruppen til den dag, hvor slaget skal slås. Pia Christmas-Møller var en Connie Hedegaard-støtte. Efter at hun er væk har det svækket Hedegaards position i gruppen. Stuntet med at få Paula Larrain i folketinget har også forbindelse til Connie Hedegaard, som efter sigende skulle have inspireret Larrain til en folketingskarriere.

I weekenden spekulerede Hans Engell (af alle!) i Ekstra Bladet over, hvordan Bendtsen kunne få afgjort striden om arvefølgen på en ordentlig måde. Engells råd er værd at bemærke sig. Hvis Bendtsen foreslog at det konservative folkeparti lavede om på reglerne for, hvem der blev partileder for eksempel ved at lade en partiformand vælge en urafstemning blandt medlemmerne, og forinden gøre det klart, at den valgte partiformand '“ med medlemmernes opbakning i ryggen – også bliver den partileder, som folketingsgruppen siden vælger. Under alle omstændigheder vurderer Engell Lene Espersen til at være en svag favorit til at vinde en sådan en urafstemning. Den vurdering er jeg enig i, men Espersen vil også kunne vinde en evt. afstemning blandt de delegerede.

Efter i denne weekend at have læst om, hvor lidt de konservative vælgere har været imponeret af ham og hans indsats kan Bendtsen formentlig nu se frem til at få lidt fred de næste to måneder, indtil en ny artikel dukker op, hvor endnu en flok konservative tillidsfolk og politikere kræver hans afgang. Hvis Lene E og Connie H kunne blive enige om magten nu, så var han færdig i morgen. Men det kan de ikke, og derfor sidder den fynske politimand foreløbig på magten og kan fortsat ignorere kravene om, at han bør træde tilbage.

De gamle romere brugte en effektiv taktik – 'del og hersk' – ved i deres erobrede provinser at fiske effektivt i rørt vande. Således bevarede romerne magten ved at lade de lokale stammer spille ud mod hinanden i de interne konflikter, de havde kørende. Det minder unægtelig meget om Bendtsens position overfor Lene Espersen og Connie Hedegaard.

Kategorier

Greed is good

Den nyslåede NA-politiker Jørgen Poulsen har for længst måttet sande at de glade dage som Røde Kors Generaldirektør, hvor al presse er god presse er forbi.

Nødhjælps-Poulsen, der når han åbner avisen som det første tjekker børskurserne, har forsøgt at få lidt flere penge ud af sin gamle arbejdsgiver i palæet på Dag Hammarskiölds Allé i København. Ifølge diverse aviser mente Poulsen, at han havde 2 mill. kr. til gode, men det mente Røde Kors imidlertid ikke. Efter en dags tid skriverier indgik parterne torsdag et forlig, hvor nødhjælpsorganisationen sætter 750.000 kr. ind på Poulsens pensionskonto.

Hvis ikke Jørgen Poulsen var den han var, så var der vel i virkeligheden alene tale om en banal personalesag, hvor en arbejdsgiver og en medarbejder var uenige om fortolkning af de kontraktlige forpligtelser.

Flere medier og Dansk Folkepartis Peter Skaarup finder Poulsens krav forargeligt, fordi pengene til Poulsens pensionsordning går fra Røde Kors nødhjælpsarbejde. Grådighed før godhed, så at sige. Under alle omstændigheder er det en svær sag at forklare for Fru Jensen, næste gang at de frivillige indsamlere banker på døren og spørger om en skilling til Darfur. De kunne risikere at møde modspørgsmålet: 'Går bidraget til Jørgen Poulsens pensionsordning?' Det er ikke en nem kommunikationsopgave, og derfor har Røde Kors enhver interesse i, at få lukket sagen ned med det samme.

Jeg har egentlig en vis forståelse for, at Skaarup udnytter sagen politisk og udstiller grådigheden og selvgodheden hos Poulsen. Skaarup er jo et naturtalent som populist og Ny Alliance herunder Poulsen forsømmer aldrig selv en lejlighed til at hamre løs på DF. Så hævntogtet er forståeligt.

Medie-danmark kender Poulsen som en kyniker af Guds Nåde, der i sin tid – ifølge en ny biografi – heller ikke gik af vejen for at fortælle “en god historie”, der satte egne meritter i et særligt flatterende lys. Med andre ord, så er det en udbredt opfattelse, at Poulsen er en charmerende, men kynisk charlatan, der blandt andet under en nødhjælpskatastrofe, hvor hjæpeorganisationerne kæmpede om mediernes opmærksomhed skulle have udbrudt: 'Rolig, rolig, der er nød nok til alle!'

Men når det kommer til stykket, er der så nogen, der i ramme alvor forventer, at Røde Kors-ansatte skal arbejde gratis? Ingen forventer at nødhjælpsorganisationer er lønførende, men det er vel ikke urimeligt at bede om en konkurrencedygtig løn? Hvis Poulsen mener, at han har krav på en fratrædelsesgodtgørelse, hvorfor skal han så give afkald på den?

Peter Skaarup har mig bekendt aldrig gået af vejen for at rage godt til sig med hensyn til 'gode ben' dvs. velbetalte offentlige hverv med minimal arbejdsindsats. Det har han levet '“ godt '“ af de sidste 10 år. Poulsen kan man sige meget om, men kan nogen påstå, at han IKKE har gjort en god og dygtig indsats for Røde Kors? Og i sidste ende er det vel en sag mellem ham og Røde Kors.

Det er derfor fuldkommen absurd, at en selvbestaltet folkedomstol drevet af Ekstra Bladet og Peter Skaarup kræver af Poulsen, at han skal frasige sig sine økonomiske krav og rettigheder.

Kristian Madsen har gjort sig interessante tanker om Jørgen Poulsens hastige deroute fra at være troværdigheden selv til dr. Greed.

Individdets utrættelige forsvarer Netavisen 180grader har i dag en leder, som jeg må være uenig i.