Kategorier

Ritt svækker Thorning

Der er længe sket alt for lidt i dansk politik. Derfor er det herligt, at Ritt Bjerregaard ud over at herske over København nu også har fundet stunder til at blande sig i landspolitikken. Sammen med en håndfuld af sine håndgangne mænd og kvinder opfordrer Ritt sit parti til at sætte sig på skolebænken og diskutere partiets fremtid og politik.

Nu troede jeg enfoldige jo, at man til dette formål brugte partiets kompetente forsamlinger dvs. socialdemokratiets folketingsgruppe, organisation og kongres m.v. Men det kommer der åbenbart ikke noget anvendeligt ud af. Næh! En Rød Skole for partifæller helt uafhængigt af partiledelsen, hvor partiets strategi og holdninger diskuteres! Det er, hvad der skal til!

'Vi etablerer  »Den Røde Skole «. Vi vil gerne tage de nødvendige politiske diskussioner med andre engagerede, der også har hjertet og hjernen til venstre for midten. Håbet er, at debatterne i Den Røde Skole kan udmønte sig i egentlige politiske forslag, som kan give nyt liv til Socialdemokraterne og venstrefløjen,' skriver Ritt, filmdirektør Peter Aalbæk Jensen m.fl. på de københavnske socialdemokraters hjemmeside.

Det kunne man nok leve med på Christiansborg, hvis ikke at Ritts nye kaffeklub/debatnetværk m.v. samtidig i samme ombæring leverer, hvad der kun kan opfattes som skånselsløst kritik af S-partiformand Helle Thorning-Schmidt og partiets øvrige ledelse på Christiansborg herunder Henrik Sass Larsen:

 »Noget tyder på, at vi i valgkampen blev bange for vores egen skygge. Strategien var at skræmme færrest mulige vælgere væk ved at sige mindst muligt, som kunne være kontroversielt. Der er vist ingen tvivl om, at den vej endte blindt, « lyder Ritts analyse.

—-

Og nu er fanden så løs i Laksegade. For Ritts aktion er næppe noget, der pludselig er kommet ud af den blå luft blot med den hensigt at “skabe debat”. Det er planlagt og det skal selvfølgelig tjene et eller andet politisk formål.

Som Franklin D. Roosevelt sagde, 'œIn politics, nothing happens by accident. If it happens, you can bet it was planned that way.' (I min frie oversættelse: I politik sker intet tilfældigt, hvis noget sker, så regn med at det var planlagt)

Den samlede Christiansborg-presse er såmænd heller ikke i tvivl: Københavns Overborgmester angriber sin partiformand '“ engang en af Ritts protegeér, og hvis politiske karriere hun hjalp i gang med sin støtte til Thornings valg til Europa-parlamentet i 1999. Thorning blev dengang kun valgt ind med ganske få stemmer, så uden Ritts støtte var det aldrig sket.

Nu er tiden en helt anden, og man kan kun gætte på, hvad Ritts motiv er, siden hun nu udstiller Thornings problemer og svagheder.

Mit eget bud er, at Ritt Bjerregaard ønsker at dreje Socialdemokratiet mod venstre, og i øvrigt sikre hende selv større indflydelse på den førte politik på Christiansborg. Spørgsmålet er om hun får lov til det. Holdningerne til Ritt Bjerregaard er også mange i Socialdemokratiet. Derfor bør Thorning, i kraft af at hun trods alt er partiformand, kunne udnytte dette forhold til at sikre sig støtte i partiet, ignorere den utilslørede provokation fra Rådhuspladsen og komme videre.

Hvis Ritt Bjerregaards kritik mod forventning samler støtte i partiet, risikerer Thorning at blive presset til indrømmelser på skatteområdet og asylområdet, hvor hun beskyldes for at 'kopiere' regeringens politik. Dermed ville Ritts mission være fuldført, men det vil også gøre Thorning ret sårbar i forhold til VK-regeringen og DF.

Omvendt tror jeg nu ikke, at Anders Fogh klapper i hænderne ovre i hjørnekontoret i Prins Jørgens Gård. For en svækket Thorning er en handlingslammet S-leder, der ikke tør tage medansvar for finanslovsforlig, overenskomstindgreb og en skattereform. Men måske er det i virkeligheden også det, som Ritt Bjerregaard ønsker at forhindre med sine debatmøder i Den Røde Skole?

Læs også Jakob Nielsens kommentar.

Hvad kan hensigten bag Ritts ridt mod Thorning være? Læs Peter Mogensens bud, der tyder lidt på, at han har talt enten med Ritt selv eller nogle andre fra “fembanden”.

Update: Denne dag vil Helle Thorning-Schmidt formentlig sent glemme. Ekstra Bladet skriver at hendes mand Stephen Kinnock er blevet anholdt for spirituskørsel i St. Petersburg. Det kan hænge sammen med myndighedernes igangværende chikane af englænderne, så det er nok spørgsmålet, om anklagen holder vand.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

18 kommentarer til “Ritt svækker Thorning”

1. Tak for modspillet!

Hvis Helle Thorning ikke viser, hvem der bestemmer, så vil Ritt fortsætte med at kræve indflydelse. Thorning skal sætte sig i respekt overfor overborgmesteren for ellers bliver det skruen uden ende. Viser det sig, at Ritt Bjerregaard får indflydelse her og nu og S driver mod venstre, så er det som jeg vurderer det vand på Pia Kjærsgaard og VK-regeringens mølle. Derfor skal Thorning tage opgøret med Ritt – hvis det er muligt – og bede hende om at passe sin butik ovre på Rådhuspladsen. Det raffinerede ved Ritts kritik er dog, at det er pakket ind som “debat i partiet om partiet”, og det kan ingen jo have noget imod. Derfor bliver det også svært for Thorning at gå til modangreb, men det bør hun gøre – i en eller anden form.

@Jarl
Du mener altså ikke, at hun bør ignorere kritikken, men at hun i stedet bør gå til modangreb?

Helle Thorning-Schmidt har siden sit valg til formand for partiet flyttet sig (i retorik mere end i politik) mod venstre.

Hendes hovedproblem i denne sag er, at socialdemokratiske medlemmer – med og uden tillidshverv – i landets to største byer er mere venstreorienterede end andre socialdemokratiske medlemmer. Og da socialdemokratiske medlemmer i forvejen er mere venstreorienterede end de socialdemokratiske vælgere kan hun med nogen grund være bekymret over, at lade hovedstadssocialdemokrater sætte politisk dagsorden (ifølge forskning er det i øvrigt en generel regel for alle medlemmer af partier, at de er mere “ekstreme” end det respektive partis vælgere er).

Socialdemokratiet kunne måske i højere grad lade politisk “ufarlige” områder være emne for en bred og struktureret debatproces i partiet, som til slut munder ud i politiske udspil og forslag. Det har man fx gjort tidligere på børneområdet. Det er en måde at besvare kritikken på, og det giver yderligere den bonus, at man øger medejerskabet til politikken ligesom man får konkretiseret den.

3.
Hej Peter!

Nu har Thorning kommenteret det med at hun hellere ville have hørt kritikken “direkte”. Underforstået at Ritt har dolket hende bagfra. Og så snakker Thorning mere eller mindre udenom og bagatelliserer Ritts initiativ. Dermed har hun faktisk på engang indledt et modangreb og nedtonet vigtigheden af Ritt og den øvrige “fembandes” kritik.

Så ovre på Borgen er S-ledelsen åbenbart – ind til videre – nået frem til en analyse, der nogenlunde ligner min 😉

Men mon ikke Ritt har mere i ærmet? Slaget er jo først lige begyndt.

også tak for dine kommentarer om Socialdemokratiets organisation. Jeg er enig i din analyse.

Søren Pind har også en interessant analyse:

Hvad gør man egentlig, når historier om København først og fremmest handler om den dybt alvorlige mangel på ordentlig integration, knivdrab og skuddramaer rundt omkring i byen?

[…]

Man angriber. Man angriber sin partiledelse. Man angriber Helle Thorning Schmidt.

Søren Pind har jo et glimrende førstehåndskendskab til Ritts metoder, så han er nok værd at lytte til.

Desuden kan man undre sig over Carsten Hansens uoriginale reaktion:

– Jeg er ked af den måde Ritt har startet denne debat på. For det er ikke så konstruktivt, at erklære alt muligt andet for noget der ikke dur, i stedet for at være med til at tage et ansvar og gå ind i debatten med konstruktive forslag, siger Carsten Hansen.

Carsten Hansen har nok, sådan rent generelt. Det er da fint at lade sin kritik ledsage af gode idéer. Men kunne sosserne ikke have fundet på et lidt mere rapt svar. Den reaktion er alt for forudsigelig, og det gør det let for Ritt at svare igen. Carsten Hansens reaktion minder om en direkte indrømmelse af at S-ledelsen ikke aner hvad den skal gøre ved den elendige vælgeropbakning.

Det mest overraskende er måske, at Antorini har meldt sig til møderne i debatklubben. Jeg troede egentlig hun lidt var Helle Thorning-Schmidts opfindelse, men andre kan måske gøre mig klart, hvordan det hænger sammen?

Det kan tænkes, at Henrik Dahl er forbindelsen, men jeg tænkte mere på at Antorini, siden overgangen fra SF, ikke just har markeret sig med synspunkter til venstre for partilinjen.

Følgende citat fra Auken er ganske fint:
“Han siger, at han har arbejdet sammen med Ritt Bjerregaard i mange år, så han  »er måske mindre overrasket end andre «.” 😀

Når Antorini melder sig til Ritts debatkreds, så er det jo ikke nødvendigvis fordi hun deler Ritts synspunkter. Det kunne jo også være for at afmontere projektet ved at forsøge at gøre det mainstream i partiet og tage ønsket om “en god debat” for pålydende.

En relevant historisk parallel kunne være stiftelsen af debatkredsen Socialdemokratisk Samfund i 1966, som blev dannet med et tilsvarende formål, nemlig at holde Socialdemokratiet på en venstreorienteret kurs.

SDS blev – med pænt stor succes – forsøgt “elsket ihjel” af ledende folk i partiet, som i stort omfang meldte sig ind i kredsen eller udtalte sig overstrømmende velvilligt om den. Selv den gamle højrefløjsleder Per Hækkerup udtalte, at han gerne havde meldt sig ind i SDS, hvis han ikke som gruppeformand havde følt, at han skulle holde sig neutral i den slags spørgsmål.

SDS kom på den måde ikke til at fremstå som et oprør mod ledelsen, men netop som et relativt positivt bidrag til den socialdemokratiske idéudvikling og opløstes efterhånden i partiets autoriserede fora, specielt efter at nogle af dets ledende folk, bl.a. Anker Jørgensen, overtog ledelsen i partiet.

@Peter
“Hendes hovedproblem i denne sag er, at socialdemokratiske medlemmer – med og uden tillidshverv – i landets to største byer er mere venstreorienterede end andre socialdemokratiske medlemmer. Og da socialdemokratiske medlemmer i forvejen er mere venstreorienterede end de socialdemokratiske vælgere….”

og det er så derfor at SF kun fik 13% denne gang !!!

Antorini er valgt i København, og har arbejdet benhårdt på at være “Folketingsmedlemmet i Kbh” – nu når Helle ikke kan være aktivt lokalt – derfor er der næsten obligatorisk mødepligt for hende og den anden københavnske MF’er Yildiz, når den københavnske formand laver et landspolitisk initiativ af denne kaliber.

🙂 Bo
Gammelt medlem af FU i S Kbh

Det der i sandhed er, at den organisatoriske ledelse for S i KBH tillader, at organisationens hjemmeside – og tilmed forsiden – bliver benyttet til den slags.

Dette forhold er overset i dag, men bør i virkeligheden være en kilde til frustration og bekymring for Helle Thorning-Schmidt.

For selvsamme organisation hun selv tilhører og er “spidskandidat” for (og samtidig partiformand og statsministerkandidat), giver hende med tilladelsen til at organisationen en kniv i ryggen.

Mit bud er at HTS er rasende på den organisatoriske ledelse i KBH – den har valgt at føje Ritts besked om at siden skulle danne ramme for “den røde skole” – ikke at modgå dette.

Ergo – S’ spidskandidat for KBh er vigtigere end S’ spidskandidat for DK.

Kludret indledning – “Det der i sandhed er interessant er, at den…” skulle der vist have stået.

Det her begynder at ligne en af mine feberfantasier, HTS tvunget til at føre Franks Jensens klassekampspolitik!

Socialdemokratiet der vil til at føre Anker Jørgensen politik vil betyde at S styrtdykker ved næste valg, de vil være et let bytte. AFR vil få yderligere 4 år hvis ikke han har afgivet magten.

Blev denne diskussion lige pludselig en kende for blog-strategisk-spekulerende?:

Antorinis forbeholdne tilslutning udlægges som et udtryk for at Dahl tidligere har løst opgaver for Ritt… Ritts initiativ opfattes udelukkende som en kniv i ryggen og hensynsløs selvpromovering…

Det er klart at personlige interesser, aliancer, og taktik har en stor betydning for politikeres ageren(som aukens position i denne sag måske viser), men kunne det tænkes at Ritt rent faktisk mener bare en smule af det hun siger?

Når partier internt er uenige, er pressen altid klar til at bygge konflikter op fordi de har accepteret DFs logik om at et moderne parti er parti af strømlinede robbotter (og fordi det sælger aviser).

Selvfølgelig er HTS ikke bare skide glad for initiativet, men mon ikke der siver mere ind, end hvis Ritt bare havde sendt en mail:)

Jeg tror ikke Ritts pointe er at hive Socialdemokraterne tilbage til tiden med Anker og Auken, men at lave en mere konfrontatorisk kurs der bedre illustrerer at der er forskel på S og V.

Lukket for kommentarer.