De taler om det på gangene inde på Christiansborg. Statsministeren er nærmest mentalt fraværende fra dansk indenrigspolitik. Det er som om, at det ikke rigtigt interesserer ham mere. Tankerne er andre steder. I Paris, London, Bruxelles eller i Washington. Anders Fogh Rasmussen har jo et motto, der lyder noget i retning af “Aldrig færdig, altid på vej” Og ingen er i tvivl om, hvor han er på vej hen. Til en international toppost i udlandet.
Fogh skal ikke ud i et nyt folketingsvalg igen, og derfor vil hans stil i fremtiden blive en noget anderledes end i de forgangne seks år. Der er i øvrigt ved at opstå et nyt magtcenter i regeringen. Claus Hjort har ikke været end del af regeringens inderkreds siden før valget. Det er i stedet Lars Løkke Rasmussen, der dag for dag køres mere og mere i stilling til at overtage butikken. Med på sit nye hold i Finansministeriet og som særlig rådgiver har han Venstres tidligere pressechef Søs Marie Seerup, som formentlig er udset til at overtage Michael Ulvemans spindoktor-stilling i statsministeriet. Løkke og Ulveman er ikke ligefrem longtime pals, så 'ulven' går formentlig selv i god tid inden, at han bliver kylet ud, når Fogh til sin tid overlader nøglekortet til hjørnekontoret i Prins Jørgens Gård til Lars Løkke.
Der er for tiden heller ikke helt det samme indtryk af 'topstyring' af Venstres folketingsgruppe. Især fordi behovet næppe længere er så stort. Søren Pind er blevet udenrigspolitisk ordfører, mens han ved siden af også får tid til, at bedrive det der mest ligner et veritabelt personligt vendetta mod Ritt Bjerregaard.
Derudover er der den mangeårige 'fru Særstandpunkt', Birthe Rønn Hornbech '“ engang Venstres eneste mandfolk – og hvad hun ellers er blevet kaldt gennem tiden, når hun især til journalisternes fornøjelse er gået solo. Tjah siden er fruen blevet en del af regeringen og netop derfor faldet til patten i stort set alle politiske spørgsmål, hvor hun før så kækt gik sine egne veje. Senest kan Ekstra Bladet i dag, mandag, meddele at Birthe Rønn nu også har indvilliget i at opgive sine økonomiske interesser, foreningsmedlemskaber etc. til Folketinge – oplysninger, som hun eller tidligere så heftigt forsværgede. Ja, man har jo et standpunkt lige indtil, at man tager et nyt, som Jens Otto Krag sagde.
En kommentar til “Nye tider”
Interessant at Fogh skulle være fraværende. Jeg kommer til at tænke på den ganske fremragende “Ordförande Persson”-film, hvor han beklagede sig over Post Presidential Blues. Selvom Fogh ikke for nylig har leget præsident for noget, så kan det jo godt være at gabet mellem bonede gulve i Paris, Washington og London og en rodet indenrigspolitisk situation i Danmark er større mentalt, end hvad Fogh orker at kapere.
Claus Hjort har i øvrigt fået lov at kæmpe kampen om “jobpakken” meget alene, uden at ordførere eller lignende har kastet sig ind i kampen. I og med at Fogh selv talte meget om dette initiativ under åbningstalen, er det vel en yderligere indikation på, at Hjort er isoleret, når Fogh helt har holdt sig ude. Større lanceringer, som regeringen foretager, har som regel (som minimum) Fogh siddende med ved bordet.
Er det ikke vigtigere at Pind er den øjeblikkelige ordfører på asylområdet, end at han er ordfører på udenrigspolitikken? Udenrigspolitikken styrer Fogh jo alligevel (sekunderet og forsvaret af Søren Gade hvad angår (Irak og) Afghanistan). Det andet ordførerskab giver i al fald Pind yderligere muligheder for at demonstrere sin status som “born again” Fogh-loyal.