Kategorier

Kampvalg i SF-København

Med dagens overraskende melding fra MF Anne Baastrup om at hun går efter at blive borgmester for SF i København er der lagt op til kampvalg med SF-spidskandidaten ved de seneste to komnunalvalg Børne- og Ungdomsforvaltningens borgmester Bo Asmus Kjeldgaard om at stå i spidsen for partiet i 2009. Baastrup henter opbakning fra et af SFs yngre BR-medlemmer Camilla Burgwald, der for kun et par dage siden takkede nej til at stille op imod Bo Asmus Kjeldgaard. Læs blandt andet min analyse bragt i denne uges udgave af Bryggebladet, som desværre ikke fik dagens seneste nyhed med, om at Anne Baastrup forlader Christiansborg for at satse på københavnsk kommunalpolitik. Alligevel vurderer jeg Kjeldgaard som svag favorit til at blive valgt som SFs overborgmesterkandidat ved partiets urafstemning i maj.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

10 kommentarer til “Kampvalg i SF-København”

“Alligevel vurderer jeg Kjeldgaard som svag favorit til at blive valgt som SFs overborgmesterkandidat ved partiets urafstemning i maj.”

Det tror jeg bestemt du har ret i og hvis jeg kunne få bare 1,5 odds på det ville jeg spille det. Baastrup er jo erfaren, men jeg kender en del SF-ere som har hende som deres ynglings aversion i partiet og der-i-blandt også flere unge kvinder.

Jarl, kunne man forestille sig at Ritt gnider sig i hænderne over det her?

SF skulle jo være partiet, der truede Ritts position som overborgmester, men næppe med Bo Asmus i spidsen.

Anne B udgør vel næppe eller en voldsom trussel, og hun kan i stedet æde sig selv op i en intern kamp med Bo Asmus – og dermed er banen igen kridtet op for Ritt.

Eller hvad? Kan hun reelt true Ritt?

2. Anne Baastrup har i aften på Lorry sagt ( er jeg blevet refereret) at hun ikke er overborgmesterkandidat, og at SF peger på Ritt,

Kampvalget ligger i så god tid inden valget, at det næppe får den store betydning, hvis det skulle blive en uskøn affære.

Det er ikke Baastup eller Bo Asmus, der truer Ritts stemmetal. Det er Villy-effekten i sig selv.

Det er chokerende, hvordan Baastrup med sine udtalelser fuldstændig slækker grebet om S og en overborgmester, der er sendt til tælling og er i nær-panik over manglende resultater at vise frem.
Siden budgettet har hun været holdt i jerngreb af SF og de radikale, men nu kan hun da vejre morgenluft.

Men Cordua har ret: Villy-effekten i sig selv er den største trussel mod Ritt B. Og hvis bølgen fortsætter, bliver Villy helgenkåret midt i næste uge og SF kan sætte sig på samtlige borgmesterposter på Rådhuset og så er den diskussion afgjort.

Interessant i øvrigt, at de kvindelige gruppemedlemmer farer så aggresssivt frem. Hvem kan fortælle, hvad de har lavet de sidste fire år? – og hvorfor er der ikke nogen af dem, der stiller op? Tiden skriger på unge kvinder, men fire kvinder kan ikke finde én i deres midte?
Sølle…

nej det er ligegyldig hvem SF sætter i spidsen for hvis der kommer den bølgen at nu skal hun ( Ritt) fanme ud. Så stemmer folk på den kandidat som kan gøre det og det vil sige SFs spidskandidat.

Det hvad vil det vi så i Odense med Anker B. Han skulle væk, synes folk efter Turner skandalen og så stemte folk jo på Jan Boye som vel heller ikke er super-karismatisk.

I følge 24 timer afviser Baastrup så totalt vejle-modelen, hun gyser ligefrem ved tanken !!.

Noget Bo Asmus er lidt mere åben overfor. Baastrup standpunkt er totalt tåbeligt. Du skal måske ikke spille trussel åben ud, men du skal have den dør parat hvis forholdene og resultatet er gunstige

Hej Jarl

Anne Baastrups kanditatur i København bringer for et for mig vigtigt emne på bane. Er det ikke en uskik, at landspolitikere begynder at “indtage” kommunerne. Eller har det altid været sådan? Hvis der er en tendens kan man begynde at tvivle på hvor en evt. “fornyelse” af “systemerne” skal komme fra. “Af mi(n) r.. og i mi(n)”r.., som vi siger i det vestjyske.

6. En uskik? I tidligere tider var politikerne jo gamle før de blev valgt ind på Christiansborg, men i vore dage slides de op hurtigt. Se bare på en Jan Trøjborg, der før han er fyldt 50 har sin landspolitiske karriere BAG sig. Godt nok efter eget valg.

Men jeg synes at det er OK at landspolitikerne søger ud i de større og større kommuner for at gøre karriere dér. Disse folk har immervæk fået nogle gode erfaringer fra parlamentet, sådan at de kan løfte kommunalpolitikken og de kommuner som de skal repræsentere, styre og forvalte. Jeg tror heller ikke at vælgerne er så kede af endelig at kunne stemme på politikere, som de faktisk kender og har vist sig godt prøvede udi den politiske metier.

Det er også en lidt akademisk diskussion, for hvad skal vi gøre ve’ed i omvendt fald? Forbyde tidligere folketingspolitikere at stille op ved kommunalvalg? Vi må nok bare leve med det. Godt! Efter min mening.

@4: Jeg forstår godt at du drømmer om en verden uden Ritt, men at påstå at hun er ude i tovene og holdes i et jerngreb af SF og R, er en rimelig voldsom dramatisering af forholdene på Rådhuset. Javel, Bondam har tilladt sig at have en holdning der adskiller sig fra Ritts på nogle beskedne områder, som hører ind under hans eget ressortområde, og S er begyndt at tale lidt mindre pænt om SF, men det er da også det.
Som Jarl skrev tidligere så sidder Ritt så længe det passer hende. Længere er den desværre ikke…

/Nicolai

Kære Nicolai

Thomas Blachman sagde noget klogt forleden: Den eneste jantelov han havde mødt her i landet, det er folks egen: Jeg skal ikke tro, jeg er noget … jeg skal ikke osv.

Dette er ikke møntet på dig – men udtalelsen fik mig præcis til at tænke på overborgmesteren. Jeg er dybt forundret over den voldsomme benovelse som Ritt B. er omgærdet af. Hun er på alle mulige måder et menneske og halvdelen af hendes magi er omgivelserne der bygger hende op.

Vi er 18 måneder før valget, der skal snart vises resultater frem og alle kæmper hver for sit liv på rådhuset. Ritt B. har kun en reel flertalsmulighed på de store ting, og det er R og SF. De to fik smag for det søde, frie liv under budgetforhandlingerne sidste år. Og den alliance holder. Et forløb, der er grundigt beskrevet af Cordua og Berlingske Tidende.

Jeg ser lige på Berlingske i øvrigt, at Ritt har sikret de unge fra ungdomshuset en koncertsal. Lad os håbe, at hendes vælgere i det mindste husker dét resultat, når de står i stemmeurnerne. Hvis det ellers er hendes vælgere, der sætter pris på den slags. Nå ja, og så 12 billige boliger i Valby, et madhus og noget der hedder Metropolzonen?

Klart, det hverken kan eller skal forbydes. Vi liberale taler jo om lokalt selvstyre. Presset om mere selvstyre kommer vel mest fra kommunerne. Min pointe er, er er man for meget landspolitisk “uddannet” kunne man blive for “forstående” og kræve for lidt selvstyre.

Lukket for kommentarer.