Oppe i Hørsholm Kommune sidder der en gammel og bitter mand, der hader regeringen af et godt hjerte. Det er såmænd den konservative borgmester Uffe Thorndal, som stadig er rasende over at VK i kampen for at udhule det kommunale selvstyre har 'stjålet' en stor del af skatteindtægterne og foræret dem væk til de fattige fætre i udkantsområderne. Kommunalreformen blev dyr for Hørsholm Kommune, og det er derfor ingen hemmelighed, at Thorndal blandt andet af den grund hader den daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen som pesten.
Thorndal som i øvrigt var MF 1977-84 og i en periode gruppeformand for Fremskridtspartiet skylder også Venstremanden for dengang, da Løkke nærmest på målstregen forhindrede en konstituering i Frederiksborg Amtsråd mellem S og K, fordi Helsingørs konservative borgmester Per Tærsbøl før amtsrådsvalget i 2001 havde lavet en aftale med Løkke om konstituere sig sammen, som Tærsbøl ikke ville løbe fra. Allerede i 1997 var den gal, da Løkke blev amtsborgmester foran næsen på de konservative, og Thorndal kvitterede med ubønhørligt at fortsætte krigen resten af valgperioden.
Venstres kronprins, Lars Løkke er imidlertid nu blevet fanget i en lidt pinlig sag, hvor han i sin amtsborgmestertid 1998-2001 ifølge Thorndals oplysninger, der er fremskaffet gennem aktindsigt i bilagene i syv tilfælde har købt cigaretter på skatteydernes regning. Derudover har den daværende amtsborgmester også med offentlige midler betalt entre til Kasino Aalborg og diskoteket Crazy Daisy i Herning både for sig selv og andre politikere.
Der er vist ingen, der er uenig i, at Løkke ikke skal betale for private forlystelser med offentlige midler. Løkke forsvarer sig med at 'tiden dengang var en anden'. Bevares der er vel forældelsesfrister på den slags. Vel er det ikke en størrelsesorden, der antager Farum-skandalens dimensioner, men der er næppe heller tvivl om, at det lægger en brik til billedet af, hvem Lars Løkke Rasmussen i virkeligheden er. Husk på at manden lige om lidt står til at blive landets næste statsminister, så han har det værste til gode mht at få kigget sin karakter efter i sømmene af journalisterne. Deres artikler vil til sin tid umuligt blive kedelig læsning. Der er vist heller ingen tvivl om, at Anders Fogh hader at skulle læse om, at Løkkes cigaretter m.v. er finansieret af skatteyderpenge. Også selvom at transaktionerne angiveligt foregik i Ruder Konges tid, og at Uffe Thorndals hævntogt vel forekommer de fleste med indsigt noget ynkeligt. Hørsholm-borgmesteren fører tilsyneladende en for længst tabt krig, som åbenbart med tiden er gået hen og blevet personlig.
Det er jo på ingen måde den første sag, hvor Løkke er gået lige til kanten af, hvad der er acceptabelt, som moderne toppolitiker. Der var TV2s berømte taxatur med skjult kamera, hvor Løkke begik en fejl ved at acceptere, at der blev kørt sort. Dengang faldt der brænde ned internt, og der har også været andre episoder, som researchivrige journalister kan finde i skuffen.
Løkke lægger ikke skjul på, at han er livsnyder, og synes man, at der går mange rygter om Anders Fogh, så er det jo ingenting i sammenligning med Løkke. Nogle rynker på næsen af en politiker, som godt kan lide et glas øl sent på aftenen, og som fortsat ryger efter at alle andre har lagt smøgerne på hylden. Men fakta er også, at Løkke har leveret en del af de vigtigste forlig blandt andet kommunalreformen i denne regerings levetid. Forleden i en debat i “Go morgen Danmark” om finansloven afklapsede Løkke elegant og overlegent Helle Thorning-Schmidt og viste dermed, at han også er en knivskarp debattør, som socialdemokraterne kan vente sig meget af, også når Fogh er gået af. Så Løkke bliver tilgivet meget af Venstre-toppen, netop fordi han leverer varen hver gang – senest med Finansloven. Han er simpelthen en fantastisk dygtig politisk håndværker, som Fogh og Venstre dårligt kan undvære. Så det går nok, at det bliver lidt sent engang imellem før Finansministeren finder dynerne. Og nu er Løkke jo også begyndt at cykle'¦
Update tirsdag – Uffe Thorndahl har meldt sig ud af de konservative, efter at han er blevet bedt om af blandt andet kulturministeren Brian Mikkelsen om at stoppe sit vendetta mod landets finansminister. De konservative havde vel næppe heller andet valg. Uffe Hin Hævngerrige agter dog at fortsætte togtet mod Løkke til den bitre ende.
Læs i øvrigt Netavisen 180Graders interessante leder fra forleden som dvæler ved Løkkes personlige moral.
Læs også Peter Mogensens analyse af hele situationen inklusive den skarpe iagtagelse, at Lars Løkke “må have ligget i med Thorndahls kone” for, at det giver mening, at Hørsholm-borgmesteren nu har kastet sig ud i dette veritable politiske selvmordstogt mod finansministeren. Jeg er dog bange for, at Dr. Mogensen og os andre klogeåger må overlade det til psykologer at redegøre for de nærmere forklaringsmodeller i denne mildest talt bizarre sag.
44 kommentarer til “Løkkes gamle smøger”
Hej Jarl
Baggrund som er vigtig at kende for vi ikke insidere.
Jeg kan godt forstå der mangler erbejdskraft, når én politiker lægger beslag på administrationen til at samle skyts mod en anden politiker 😉
Men hvad, hjulene skal jo holdes i gang. 😉
Løkkes adfærd er vel ikke værre en mange andres? Hvis man skal kasseres som leder på det grundlag, bliver der ikke mange tilbage.
En gammel bitter mands hævn. Hvor lavt kan det blive? Hvem sagde noget om rollemodeller?
Jeg håber da borgmesteren bruger sin fritid til slige hævntogt ;-). Eller har han orlov? Hvis det er i arbejdstiden det foregår og for skatteyderpenge, så ………….
At han ikke er bedre end alle andre, kan da umuligt bruges som (godt) argument.
Om vi anvendte den sammme tankegang overfor forbrydere….tsk.
Den er helt gal. Som folkevalgt, oven ikøbet i ledende stilling må man ikke misbruge offentlige midler til privatforbrug. PUNKTUM
Ifør manden hans taliban-uniform og send ham retur til Afghanistan. På enkeltbillet
Personligt ser jeg frem til at Løkkes embedstid i Frederiksborg Amt bliver lagt under lup. Problemet er nok bare at om end ikke administrationen var af farumagtidge dimensioner, så er det nok en kende for kompliceret til at den gængse danske politiske journalist har tid og ressourcer til at gå det efter. Dog kunne det være interessant hvis nogen gad undersøge økonomien i Frederiksborg Amt ved løkkes afgang. Har hørt noget rummel om at der var et større skjult underskud som efterfølgeren blev nødt til at realisere ved overtagelsen af boet. Og der var vist også nogle sager med at Løkke for at presse administrationsudgifter nedaf sørgede for at administrativt personale blev ansat på sundhedsvæsenets konto, sålkedes at administrationsudgifter synede lavere end de reelt var. Hele konstruktionen omkring Hørsholm sygehus virkede også besynderlig – lagde stort pres på det øvrige sundhedsvæsen. Altsammen for at tilfredstille en pseudoliberal planøkonomisk tankegang. Derudover er jeg da enig med hørsholms borgmester i at udligningsreformen var en kniv i ryggen på de sjællandske kommuner. Det er mig stadigt uforståeligt at hovedstaden i en nærmest pervers grad skal brandbeskattes til fordel for den rådne banan. Når leveomkostnionger tages i betragtning er det stygt at se hvilken forskel der er i rådighedsbeløb i øst og vest danmark. Rant over 😉
Ja, det er jo typisk at man skal ses som forfulgt. Manden har lavet lort i den mange gange og nu må han væk. Vi kan ikke have sådan nogle abekatte som Thor og ham til at styre landets økonomi.
Når man som regering vil køre sådan en law-and-order-stil, så er det jo en grim sag. Hvis der dukker mange flere op, så begynder man at tvivle lidt på mandens troværdighed, man køber sgu da ikke smøger for kommunens penge, Løkke din kegle.
Han er lidt af en charlatan ham Lars Løkke, men personligt kan jeg nok meget bedre lide ham end anders fogh. Det bliver sgu også kedeligt i længden, hvis alle er så perfekte 🙂
Alle behøves ikke være perfekte. Og nu skal man jo passe på med at pege på nogen så værende uperfekte uden at være korrumperede – for det kan jo bare være spørgsmål om at man ikke er opdaget endnu, eller at jeg bare ikke kender til fordums dunkle gerninger. Men hvis vi skal pege på ikke perfekte politikere der dog har deres integritet i behold falder en som Uffe Elleman ihu.. Kan heller ikke huske nogen korrupte anklager mod Poul Schluter, men muligvis blot fordi jeg ikke har undersøgt. Jeg synes der er stor forskel på hvilke type sager der er. Jeg har ikke respekt for de politikere der misbruger offentlige midler til egen vinding. Er mere overbærende overfor dem der er på kanten med mere ideologisk sigte (selvom de muligvis juridisk er ligestillede, men hvad ved en økonom om det??) Jeg finder den siddende regering ret belastet med hensyn til medlemmer der har beriget sig personligt på samfundets bekostning. Nævner i flæng Thor P., Lars Løkke, Lene Espersen. Af dem hvor man blot kan nævne en mere flosset moral må tælle Ulla Tørnæs og Henriette Kjær. Hvis jeg rodede mine noter igennem kunne jeg sikkert finde fler. Der er kadavere i alle regeringer og partier – men jeg må ærligt talt indrømme at denne regering undrer mig.
7. Schlüter perfekt? Ahr. Han er næppe helt snehvid. Da Schlüter var formand for KU i starten af 1950’erne så “forsvandt” regnskabet ret pludseligt. I Thomas Larsens, Michael Kristiansens og Michael Ulvemanns biografi fra 1992 om Poul Schlüter så står det klart, at manden i hvert fald i sin grønne ungdom havde et afslappet forhold til foreningens penge. Som statsminister har jeg dog ikke hørt at der var noget at komme efter.
6. “Han er lidt af en charlatan ham Lars Løkke, men personligt kan jeg nok meget bedre lide ham end anders fogh. Det bliver sgu også kedeligt i længden, hvis alle er så perfekte”
Jeg tror, at du har fat i noget centralt mht hvordan mange vælgere opfatter Løkke. Bemærk lige at Løkke IKKE benægter at have brugt pengene. Han satser benhårdt på at befolkningen og pressen tilgiver ham, da det er længe siden.
Hej Jarl. Jeg bemærker netop ang. Schluter at det muligvis blot er fordi jeg ikke har undersøgt ;.)
>8
Der er ingen tvivl om, hvem der er den mest folkelige af de to ledende venstremænd. Jeg tror Lars Løkkes stil ligger langt bedre til den “danske” folkesjæl, så hvis det ikke er værre end et par smøger og et diskoteksbesøg (hvor han jo også betalte for de andre, flinker fyr), så går det nok.
Men der skal ikke dukke mange flere sager op, grænsen for en ok fyr og en pamper er hårfin.
Hvordan har Lars Løkke det egentlig med Claus Hjort, er det noget du kan udtale dig om?
Tak for en god blog forresten.
mvh
[…] and Uffe Thorndal has held a grudge against Løkke Rasmussen since, well, forever. But seriously, Løkke, … Crazy Daisy […]
M.h.t. Uffe Ellemann, så var der jo denne lille sag:
Amerikansk tobaksgigant: Ellemann et kup for os
Flere nye fortrolige dokumenter fra tobaksproducenten Philip Morris sår ny tvivl om Uffe Ellemann-Jensens forhold til tobaksindustrien i hans tid som udenrigsminister. Adskillige medarbejdere hævder i dokumenter, at Uffe Ellemann-Jensen har haft et samarbejde med tobaksindustrien. Uffe Ellemann-Jensen erkender i dag, at formuleringerne i dokumenterne kan opfattes som om, han var regulært rekrutteret af tobaksindustrien. Men han afviser kategorisk, at han nogensinde har haft noget tættere forhold
til Philip Morris.
Jesper Høberg og Michael Stenvei, Jyllands-Posten 24/02/2001
Hvorvidt der ligger lignende årsager bag hans udmeldinger i de senere år om ytringsfrihed og islam, må folk selv bedømme…
Hvis et par pakker cigaretter og nogle diskoteksbesøg finansieret af offentlige midler virkelig er alt, Løkke har formået at gå om ryggen på befolkningen med, er han efter min mening ikke kvalificeret til at lede den nuværende regering.
Husk på, hvad den står for. Først og fremmest: ved at spille rollen som logrende puddelhund i forbindelse med amerikanernes og englændernes opdaterede version af forgangne tiders kolonipolitik har den involveret Den Danske Hær i hele to tragiske og ualmindeligt tåbelige krige på den anden side af jordkloden, med alvorlige tab i både menneskeliv og milliardbeløb til følge. For nu bare at starte med det værste.
Der skal med andre ord svindlermanerer og samvittighedsløshed af en helt anden kategori til, hvis man skal kunne begå sig i dansk politik i dag og begejstre befolkningen i en grad, så man bliver valgt, og valgt igen, og alle gode gange tre, hurra!
Thorndahl fortsætter sit vendetta: “Og når han har været igennem værtshusturnéen og kommer tilbage til hotellet ved 2-3-4-5-tiden om natten, så kan han ikke slappe af uden, at han får set en betalingsvideo”
Av.
Det er næppe ikke Sound of Music der skulle nydes efter en håndfuld øl.
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-10820209.html?forside
14. Hej Jesper,
Tak for link!
Uffe Thorndal tager ingen fanger!
Hvis det er rigtigt, at Løkke har set “betalingsvideo” midt på “svarta natten” og sendt regningen videre til skatteyderne, så er det en svær én at forklare overfor vælgerne.
Jeg ser at Per Clausen fra Enhedslisten har tænkt sig at bore i sagen. Det er jo oppositionens job.
Hvis der findes mere af samme skuffe, så må Statsministeren være bekymret, for om offentligheden begynder at stille spørgsmålstegn ved Løkkes dømmekraft, statsminister-potentiale mv. Foreløbig så har vi dog kun Uffe Thorndals beskyldninger. Jeg vil dog ikke afvise at det kan ende med en tillidskrise mht Løkke – ikke regeringen – hvis dette vokser sig større.
10. Løkke og Claus Hjort har det vist ok. Der er tale om et professionelt forhold med betydelig gensidig respekt, men ikke helt uden knaster. Det må man regne med, når vi taler om ambitøse politikere på det niveau. Hjort har forlængst accepteret, at Løkke er fremtidens mand og partiets nr. 2. Han er dog alt andet en begejstret for Løkkes mange “dårlige” vaner, livsstil osv. Lige den del af Løkkes personlighed har altid gjort at Fogh og Hjort har haft en smule tilbageholdenhed overfor Løkke. Omvendt så anerkender de mandens uomtvistelige politiske talent og resultater. Men hvis der er nogen, der finder de nye beskyldninger om Løkke stjerne-irriterende og samtidigt oprigtigt er bekymret for ham og Venstre, så er det uden tvivl Claus Hjort.
Lars Løkkes meritter ufortalt (indtil videre småting), må man da være lige så (om ikke mere) bekymret for Uffe Thorndal. Manden er jo blevet så BESAT af hævngærrighed, at man må stille spørgsmålstegn ved, om han er i stand til at bestride sit borgmesterjob.
Men underholdningsværdien af øl, f…. og hornmusik er unægteligt større 😉
Gud fri mig vel for en forvredet proportionssans. Sig til Lars Lykke, at han fremover skal betale sin underholdning selv – fordi folk bliver forargede.
Og luk så den sag, så vi kan koncentrere os om det egentlige.
“Betalingsvideo”… hæ, hæ, det er en grimmer lille en for Lars Løkke, men han bliver nok ikke væltet som minister. Omvendt, så er den slags småsager altså ikke fremmende for den moralske autoritet, som en statsminister in spe skal have.
Men igen – Løkkes folkelige appel og goodwill er betragtelig. Han har den der “ham-vil-jeg-godt-drikke-en-øl-sammen-med”.
Borgmester Thorndal er vist uden for pædagogisk rækkevidde. Den mand bærer nag som en gammel hanelefant. Louise Gade (V) fra Ã…rhus havde for et par år siden et disputs med ham ifbm. med et KL-møde, så vidt jeg husker. Kort tid efter følte han trang til at udsende en pressemeddelelse til de århusianske medier, hvor han hældte en skraldespand udover Gades undrende hoved. Nobody messes with Uffe!
Nu er Thorndahl jo konservativ, og mange konservative er helt sikkert kede af at Venstre er meget større end Konservative og at der er så klart hvem der står øverst i hierakiet af Fogh og Bendtsen. Fremstår Løkke som utroværdig kan Venstre miste en del stemmer, og de konservative vil givet sætte sig på en del af dem. Der skal ikke være den samme hierakiske forskel på Løkke og Lene.
Men er det her det hele, tror jeg næppe det får betydning hvis Løkke håndterer det ordentligt. Vores nuværende statsminister gik af som minister efter der blev opdaget kreativ bogføring, så havde han erkendt det og man kunne komme videre. Og at han har købt smøger og indgang til værtshuse… det kan ikke være den store udgift for staten. Han skulle selvfølgelig ikke gøre det, men kan man finde en person der har været i politik så mange år der altid har handlet helt rent? Og skal små ting ødelægge alt? Og som RasmusE skriver, bliver det lidt kedeligt hvis alle er perfekte, og der kan måske også være stemmer i at være den sjove og hyggelige mand.
Når det er sagt så afventer jeg hvor slemme ting der står i Thorndahls rapport. Om han har gemt noget til offentliggørelsen.
Skatteyderne skal sgu ikke betale for at Lars Tykke Rasmussen kan drikke bajer, ryge og gå på Crazy Daisy. Mon det vil vise sig at han som Sundhedsminister har købt ribenstegsandwich og andet junk food på det offentliges regning?
Hej Jarl
Knaldgodt indlæg du har lavet. Det er altid vigtigt at se det fra den anden side af bordet og forstå hvor nogen gør noget der ser enormt tåbeligt ud. Du ridser fint op hvorfor gamle mentalt langsomme Thorndal er gået i “ekstra-blad årgang 90 ´erne” mode. Der er da ikke end ham selv og hans hævntogt der synes det er interessant. Til det pres der ligger på en toppolitiker er det da inderligt ligegyldingt med lidt skrammer af den slags om cigaretter og lidt drinks. Hvilken erhvervsleder har ikke gjort det?
Hvis vi vil have politiker 110 % clean for den slags, er der kun klassens socialt indskrænkede dúks at tage af, – ham i klassen der aldrig fik jeans på eller øverste skjorteknap knappet op. Og det ville da være en clean og dygtig politiker, men socialt indskrænket. Så lad da Lække gå, – kan kan styre en virksomhed med 6.2 mio ansatte, så er nogle cigaretter totalt ligegyldige.
Jeg husker et interview hvor han fortæller hvordan han spiser franske hotdogs for overhovedet at have tid til at spise, mens han arbejder.
Når de arbejder så meget, så skal de da have et budget, så de kan få noget ordentligt at spise.
Faktisk mener jeg at det er vores pligt at sørge for, at vores topledere – også i det politiske system – har mulighed for at spise ordenligt, slappe lidt af ind imellem og så videre.
Jeg er i virkeligheden lidt forarget over forargelsen og småligheden. Giv ministrene noget officiel “smørelse” så de har mulighed for at “flyve gnidningløst igennem” og så hverdagen ikke gør modstand. Vi skal sørge for at vores ledere er så effektive som muligt.
Jeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeesus!
SYV pakker smøger på fire år. Det er sq da en rigtig vaneforbryder, vi har med at gøre her. Nu ved jeg ikke, hvor meget entreen til Crazy Daisy koster, men skal vi ikke bare konkludere, at vi snakker en god 500-mand i embedsmisbrug på fire år?! Det er siger og skriver 120 kr. om året.
Hvis det er det bedste en borgmester kan komme op med efter at have gravet sig gennem fire års(!) bilag, så vil jeg næsten mene, at Lars Løkke fremstår MERE pletfri FØR denne skandaleafsløring end EFTER.
Jeg er faktisk mere interesseret i at vide, om den mavesure borgmester fra Hørsholm Kommune har benyttet arbejdstiden til sit sisyfos-arbejde med bilagene. For dét er da i så fald om noget misbrug af skatteydernes penge.
Og nej – vi snakker ikke om principper her. Vi snakker om at gå i uendeligt små sko. Hvis man skal forvente, at nogen gider og være politiker 24/7, hvis det er ensbetydende med, at hver lille kassebon skal gøres op på decimalen og at farven på hver prut skal diskuteres, så vil de eneste, der overlever en tur i vridemaskinen være så tørre, kedelige og umenneskelige, at verden ville blive uudholdelig.
Selvfølgelig skal vi ikke have rødvinsborgmestre, hvor økonomien sejler, mens visionerne efterhånden drukner i bunden af dyre vinflasker. Men hvis en statsministerkandidat skal plettes af at have købt smøger på en forkert konto mange år tilbage, så er der godt nok ikke mange statsministerkandidater tilbage i dette land.
Lad os nu diskutere politik fremfor at misbruge debattid på grinagtige pediteser. Det ville klæde demokratiet.
“There is no such thing as being slightly pregnant”. Om han har købt smøger, film og sprut for 500 eller 500.000 er vel underordnet. Det er et problem hvis han ikke kan kende forskel på dit og mit.
Ubegribeligt hvor højt man kan svinge sig op over ingenting. At Jarl Cordua vil spilde sin forhåbentligt dyrebare tid med den slags, fortæller vel egentlig mere om “budbringeren” (Jarls ord.
NB. Nu er du jo også blevet inviteret til debat med selveste Ekstrabladet. Jeg skriver med overlæg Ekstrabladet. Det blad kender jeg. Jeg kender ikke personen Bent Falbert.
Øøøøh, Toft – hvad er egentlig dit budskab? Er det ok at smårapse fra arbejdet, bare det ikke er i stor stil? Er nyheder pr. definition uvederhæftige hvis de kommer fra ekstrabladet? Jeg forstår simpelthen ikke dine indlæg
25. Jeg synes det er en spændende sag at DISKUTERE. Men der er vist rimelig enighed her på sitet om at Løkkes brøde er i petitesse-afdelingen.
Min tid er dyrebar, men jeg synes det er en spændende sag! 😉
Jeg ser, at Ekstra Bladet og de fleste medier hæfter sig mest ved, at Hørsholms borgmester bruger sin tid på et personligt vendetta mod Lars Løkke.
Jesper Nielsen. Enig.
Det virker fuldstændig uden sans for proportioner, og mest om et hadetogt.
Bare se nu hvor man med rette kan sige at Thorndal begår magtmisbrug ved at bruge kommunens fortrykte papir på denne sag. Det er i samme boldgade, på samme lave niveau.
Selvfølgelig skal enhver magtperson virkelig vare sig med sit forbrug når det er statskassen der betaler og selvfølgelig skal det påtales, men helt ærligt, Jarl og andre, at man har købt nogle smøger på et tidspunkt for der huserede en noget anden kultur på dette område, og gør dette til en stor sag, det burde altså sætte nogle alarmklokker ind i forhold til budbringeren.
Jeg kan også sige det sådan her: Mon der findes en eneste kommunal top-person som kan sige sig fri for at have været lige på kanten med nogle bagatelbeløb i tidligere tiders Danmark?
Tror du det, Jarl?
Skulle vi ikke fokusere på noget lidt andet end nogle pakker smøger og noget kommunalt brevpapir, ellers virker vi altså mere smålige end godt er.
Selvfølgelig hæfter medierne sig ved borgmesterens rolle. Det er vel dybest set det “sagen” handler om. “Medierne” har nok også læst kommentarerne på din blog 😉
29.
“Jeg kan også sige det sådan her: Mon der findes en eneste kommunal top-person som kan sige sig fri for at have været lige på kanten med nogle bagatelbeløb i tidligere tiders Danmark?
Tror du det, Jarl?”
Det er formentlig relativt få, men det er heller ikke kommunale top-personer, der aspirerer til at blive landets næste statsminister.
Men hvis bare halvdelen af det man hører at der foregår ved KLs årlige delegeretmøde er rigtigt, så har borgmestrene m.fl. det ikke kedeligt!
30. Det er da for mig en indbydende tanke, men medierne tænker nu fint selv, og de kender både Lars Løkke OG Uffe Thorndal.
Porno-film på hotelværelset betalt med kreditkort fra det offentlige? Crazy Daisy? Casino?
Ikke meget format over det – svært at tage den mand seriøst…
Nu ved jeg tilfældigvis fra en veninde, der kender Lars Løkkes tante, at LL er en stor ynder af Morten Korch-film. Men ellers det det jo ligegyldigt om det er franske film eller film med fransk han har set.
Det er naturligvis forkert at man lader amtets kasser finansiere sit privatforbrug. Men der må da være en bagatelgrænse.
Så røg Thorndal altså i slagsmålet og påtog sig i samme omgang rollen som martyr i ytringsfrihedens navn, nu hvor baglandet i, i semicitationstegn, “groft presset af Venstre” så sig uenige med ham.
Det var så dét forfejlede karaktermord.
Ja, en bagatelgrænse er der helt sikkert, men som det bliver nævnt. “Voksenfilm” på hotellet på det offentliges regning efter en våd aften i byen. Hmmmmm… pamperi eller ej, det viser ikke meget format.
Men det er en sjov historie 🙂
Jeg må tilstå at jeg står ved hvad jeg har skrevet i tråden hidtil. Til gengæld tror jeg det er en HELT forfejlet taktik, at lægge så stort pres på budbringeren, at han får chancen for at påtage sig rollen som martyr.
Hvor sympatien før lå hos Lykke, der bliver jagtet for småting, kan man sige at noget af sympatien er skiftet over til den nu forhenværende konservative, der fik at mærke at man ikke må kritisere ledende politikere i regeringspartierne.
Hvad mon konspirationsteoretikerne kan få ud af sådan noget?
36. Kære Gunnar,
Det er jeg nu helt uenig i. Hvor har du da set nogen udtrykke sympati for Uffe Hin Hævnsyge?
Ja ikke her i hvert fald. Men Jarl. Ikke alle kender baggrunden, og alene det at han nu er “forhenværende” vil få masser af mennesker til, at synes det var for meget.
Det betyder ikke noget for Uffe snart forhenværende, men det betyder noget for de som skal fortsætte i det politiske liv.
Jeg synes stadig det er en orkan i en pot pis.
Hej Jarl
Jeg behøver lidt orientering fra en insider. I Politiken kan man nu læse, at en hel del tidligere og nuværende ikke købte smøger og bajere på regning. Er det efter en rundringning fra journalisten, eller er normalen at politikerne selv henvender sig til pressen?
Altså hvem har interesse i at holde liv i denne bagatelsag?
39. Et rigtigt godt spørgsmål.
“Altså hvem har interesse i at holde liv i denne bagatelsag?”
Det har alle – bortset fra Lars Løkke, Venstre og regeringen.
Jeg formoder, at der er tale om rundringning fra journalisterne. Det ville være meget aggressivt hvis Orla Hav (S) selv er gået i pressen på denne, men jeg kan jo ikke afvise det.
Det er nok også ligegyldigt, for Hav har jo langet ud efter Løkke. Også selvom at Hav ikke direkte kritiserer Løkkes for hans forbrug, men mere pointerer det forhold, at finansministeren inddrager alle andre folkevalgte i perioden før 2001 i sit forsvar for at drikke, ryge, gå på værtshus m.v. for offentlige midler.
Hav og hans partifælle Søren Eriksen har jo en pointe. Løkke hælder alle ned i den samme skidtspand og skriver “sådan var det dengang” uden på. Det er jo nu de skal sige fra, og det gør de så også!
Jeg kan da heller ikke afvise at spindoktorer hos socialdemokraterne eller nogle af de øvrige oppositionspartier på en eller anden måde har medvirket til at journalisterne har haft lyst til at skrive videre på historien.
Det er faktisk også noget skidt for Løkke, at der ikke sker så meget politisk her i påsken.
Men nu er Løkke måske reddet! Fordi nu truer Osama Bin-Laden med terrorangreb på Danmark. Det vil interssere medierne mere end hvor Løkke kunne tillade sig at købe smøger m.v. på skatteydernes regning.
1.Så er Løkke meldt til arbejdstilsynet. En meget alvorlig arbejdsmiljøsag. Så har systemerne igen givet hinanden arbejde. Det er forargeligt. Mener man virkelig, at man kan bruge det hårdt belastede tilsyn til den slags pjat og chikanerier.
EB har en dejlig leder. Læs den.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article989213.ece
Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at være smålig. Men han har tilsyneladende giver sig selv en magnum flaske champagne til sin runde fødselsdag – som minister. På min regning!
Hvis han havde spurgt først, ville jeg da sikkert have taget spendérbukserne på i bar benovelse. Men altså…
Hvor bliver afstanden til Brixtofte af?
[…] Først var det en Vendetta fra en uligevægtig borgmester. […]
bill management consolidation and debt program program consolidation management and bill debt