Måned: april 2008

Berlingske offentliggør søndag en Gallup-måling, der viser, at 40 procent af vælgerne foretrækker socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt som statsminister frem for finansminister Lars Løkke Rasmussen, der kun har 37 procents opbakning bag sit evt. kandidatur.

I en kommentar til netavisen 180Grader ser jeg målingen som et gult kort fra vælgerne til Lars Løkke:

Målingen kommer i kølvandet af 3-4 ugers næsten massiv dårlig presse for Lars Løkke, hvor han mere er blevet forbundet med druk, rod med bilag og visse steder også damer frem for seriøs politik. Målingen skal ses som et gult kort til Løkke om at tage sig lidt sammen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse tal vil ændre sig. Løkke er endnu ikke officiel statsministerkandidat, så mange ser ham ikke her og nu som et alternativ til den siddende Anders Fogh. Mange vælgere vil utvivlsomt ændre opfattelse, når et samlet og stærkt Venstre til den tid står bag Løkkes kandidatur, hvor han også kan sole sig i Foghs opbakning.

Men er der så meget at glæde sig over for Thorning? Det har jeg svært ved at se. Tre sølle procent er jo ikke en voldsomt imponerende vindermargen, når man tager i betragtning, at Løkke igennem langt tid er blevet trukket gennem sølet af dagspressen på grund af sit bilagscirkus inklusive lovligt små ølregninger på 34 kr. og kulminerende med at være blevet udråbt som utro ægtemand af Ekstra Bladets nu langt om længe pensionerede bagsideskribent Michael Jeppesen og på forsiden af ugebladet Se og Hør.

Hvis nu Thorning var det reelle alternativ, som vælgerne tror på og tørster efter som ny statsminister, så skal hun jo vinde med 15-20 procent over en gennempryglet Løkke. Men hvis S-formanden med denne måling og den Ritzau-måling, som i dag viser en lille fremgang for S og for første gang siden valget tilbagegang for SF, kan finde ny energi og optimisme, så skal det være hende vel undt. Thorning bør i hvert fald finde en ny og mindre træt, irriteret og modløs udgave af sig selv frem end den man oplevede blive interviewet i denne uges udgave af Mogensen & Kristiansen, hvis hun på noget tidspunkt skal føre S tilbage til regeringsbænkene.

Løkke er i øvrigt blevet portrætteret i dagens udgave af Berlingske Søndag, hvor han i en portrætartikel med overskriften “Hvem er denne mand?” får oprullet sin personlighed. Her er ikke mange egentlige overraskende nyheder for faste læsere af denne blog og Christiansborg-insidere, men alle bør alligevel læse portrættet, som er både grundigt og indsigtsfuldt. Regionsborgmester Carl Holst har endnu engang husket at fortælle journalisterne, at det var ham der stod bag den valgkampagne, der gjorde Løkke til ny V-næstformand i 1998. (Jeg skulle tage meget fejl, hvis ikke Holst så tit som muligt minder finansministeren om, at han regionsborgmesteren vil være næstformand efter Løkke…)

Jeg hæfter mig ved i artiklen, at Løkke uden held forsøgte at overtale medlemmerne af Frederiksborg Amtsråd til at give amtsborgmesteren en bil med chauffør. I artiklen fik læseren også at vide at Løkkes forhold til de konservative er ufatteligt dårligt, og at han ved flere lejligheder på regeringsmøder har nedgjort Bendt Bendtsen (Well who can blame him'¦?) En central konservativ kilde forudser at Løkke kommer til at betale for sin arrogante facon den dag, hvor han skal lede en VK-regering. Det bliver meget interessant, at se om Løkke får held med en charmeoffensiv overfor de konservative. Det bliver jo nok nødvendigt for at kunne danne en ny VK-regering, der kan fungere.

Løkke fik i øvrigt endnu engang opbakning fra skatteminister Kristian Jensen, som åbenbart følte trang til i Berlingske påny at bakke op om Lars Løkkes i øvrigt uerklærede statsminister-kandidatur. Der er ikke nogen, der skal bilde mig ind, at Kristian Jensen ikke har ambitioner om en dag at nå helt til tops i regeringen. Men skatteministeren kan dog ligeså godt bakke op om Løkke, når han ikke kan slå finansministeren ved et kampvalg. Så det er en gratis omgang, at erklære Løkke sin loyalitet. Skulle Løkke af den ene eller den anden grund – og imod min forventning – en dag blive fravalgt eller selv trække sig, så står unge Jensen under alle omstændigheder klar, som den næste i rækken til at overtage V-formandsskabet og måske statsministerposten.

Kan I huske Jo Moore? Det var hende pressekonsulenten i det britiske transportministerium, som i forbindelse med 11.9 2001 terroranslagene rundtsendte en mail til ministeriets presseafdeling med ordlyden:

“It’s now a very good day to get out anything we want to bury.”

Politiken bringer lørdag aften en historie om en lille dum sag for miljøminister Troels Lund Poulsen, som åbenbart spekulerer i de selvsamme kyniske taktikker som den herostratisk berømte Jo Moore:

Et “internt notat” fra Miljøministeriet er blevet rundsendt til ministeriets ansatte'¦..og åbenbart også til dagbladet Politiken'¦:

'Af notatet '“ der er en del af en såkaldt 'Kogebog', der udstikker retningslinjerne for alt fra brevskrivning til pressehåndtering og udarbejdelse af svar til Folketinget '“ fremgår det, at  »det er en god idé at forelægge flere initiativer på én gang i en samlet pakke.

For eksempel hvis det er to gode initiativer og en dårlig sag.

Ups. Hvad er det for noget, tænker de sikkert på Politiken. Vi må have en kloge-åge til at sige, at den slags fixfaxerier er uetiske:

– Det her er ikke i strid med juraen. Men det overskrider en etisk grænse, fordi man bruger samlede pakker til at foretage en eller anden form for vildledning af offentligheden, siger professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, Peter Munk Christiansen, der mener, at det især er et problem, hvis en dårlig sag skal 'vente' på, at der kommer to gode sager, den kan pakkes ind i:

Oppositionen som ikke har så meget at grine ad i disse tider griber naturligvis muligheden for at banke hårdt til regeringens benjamin og anklage ham for manipulation:

– Det her viser, at der er tale om en meget kynisk minister, som går mere op i spin end i miljøets vilkår. Og det viser, at det ikke er ministerens førsteprioritet at få løst de problemer, vi har på miljøområdet, siger Benny Engelbrecht (S), der har fornøjelsen af at være medlem af Folketingets Miljøudvalg.

————————————————

Hvad kan vi udlede af dette?

1 At miljøministeriets ansatte næppe er vilde med Troels Lund Poulsen, siden at de lækker sådanne notater til pressen. De bør ikke være stolte – det er i småtingsafdelingen for whistebloweri. Det er lidt sølle og måske endda uetisk embedsmandsadfærd i min bog.
2. Uanset hvad så er Poulsens skriverier ikke i strid med juraen, sagde den kloge professor. Det har han vel ret i.
3. At Troels Lund Poulsens fortid som kommunikationsrådgiver og spindoktor for Ørestadsselskabet fornægter sig ikke. (Lidt for)Smart fundet på – og sikkert effektivt.
4. At Troels Poulsen er i fare for at blive stemplet som kyniker, hvis Benny Engelbrecht gør sit arbejde effektivt. Vi får se, hvad Benny duer til udi kalkunjagtens ædle disciplin.
5. At sagen næppe kan ødelægge “fars” 10 års jubilæum som Venstre-formand '“ en dag som Anders Fogh fejrede i går på sædvanlig kedsommelig vis ved at løbe rundt med sine facebook-venner i en skov, hvorefter at han bød på juice og siden tog hjem til fruen for at gå i haven. How very boring!

Dagspressen har nu i det sidste halve år båret både SF og partiets formand Villy Søvndal frem på skjolde. Medlemmerne og vælgerne er strømmet til i en grad, at det har åreladet Helle Thorning-Schmidts socialdemokrati for politisk fremdrift.

What comes up must come down, lyder en gammel regel i politik. På et eller andet tidspunkt må SF’erne også få dårlig presse, når journalisterne gennemgår partiets egentlige politik.

Jeg må tilstå, at jeg ikke har gjort meget i at læse SFs partiprogram, men Joachim Sperling fra Business.dk har kigget lidt på, hvad Villy Søvndal og Co. i virkeligheden mener om erhvervspolitik. Det er faktisk utroligt, at et parti med 20 procent af befolkningen bag sig i meningsmålingerne kan diske op med så lidt. Og det, der er formuleret, efterlader et indtryk, at SF vil føre en erhvervspolitik, der mest leder tankerne hen på hvad man har forsøgt sig med på Cuba – og uden den store succes if I may add.

Nu har journalisterne kælet længe nok for Villy Søvndal. Hvad med at pressen nu begynder at beskrive det fattige mangelsamfund, som vil opstå, hvis SF fik held med at skrue samfundsudviklingen tilbage eller til at realisere 1970'ernes tankegods som ØD m.v.?