Kategorier

Rød skole – ren halvfjerdserromantik

Venstre burde sende Ritt Bjerregaard en ordentlig buket røde roser, som tak for at hun tog initiativ til den røde skole, som forleden barslede med en række forslag.

Nu har resultatet åbenbaret sig, og det vælter ud med halvfjerdserromantiske Anker Jørgensen-inspirerede forslag. Boligskatter og trængselsafgifter '“ og positiv forskelsbehandling af indvandrere. Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen kunne ikke være mere heldige. Det er forståeligt at Helle Thorning-Schmidt og S-toppen nu har brugt tiden på at pande disse loony-left-forslag ned, som formentlig har appel hos de frafaldne vælgere, der er gået til SF.

Alle os, der havde en festlig ungdom i gymnasieårene, risikerer vel at blive den sidste frihedsgeneration, der selv måtte vælge og tage ansvar for, når vi drak alkohol til fester m.v. før vi var 18 år. Står det til Den Røde Skole ( og sikkert også sundhedsministeren), så kommer Statan lige om lidt '“ og skal beslutte for os, hvordan vi skal leve vores liv i fritiden. Ingen alkohol før man fylder 18 år. Vorherrebevares! Jeg stemmer sgu på de borgerlige næste gang!

Skulle jeg komme med et udkast til Venstres næste annonecekampagne, så vil jeg genoptrykke samtlige forslag i helsides-annoncer under overskriften: Socialdemokratisk fornyelse?

Nåja – og så vil socialdemokraterne hælde endnu flere skattekroner i den sundhedssektor, som i forvejen ikke fungerer hensigtsmæssigt og helt uden nogen sikkerhed for, at borgerne får mere for de penge, de har afleveret i skat. Man kommer jo til at savne Mogens Lykketoft som socialdemokratisk finansminister.

Resten af forslagene er baseret på de sædvanlige socialdemokratiske redskaber, såsom tvang, forbud, skat m.v. Det er rystende at kigge ind i det socialdemokratiske ideologiske rædselskabinet, og man forstår, hvorfor Helle Thorning hurtigere end nogen kan sige 'hul i hovedet' ønsker at knalde døren i til Den Rødes Skoles klasselokale. Vælgerne vil løbe skrigende bort, hvis de erfarede dybden af disse forslag. Jeg er sikker på at Venstres kampagnefolk omhyggeligt har noteret den røde skoles forslag ned. Punkt for punkt.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

17 kommentarer til “Rød skole – ren halvfjerdserromantik”

Niels Helveg Petersen roste ellers Bjerregaard i dagens Berlingske Tidende for at tage boligbeskatningen op.

Bjerregaard vil afskaffe befordringsfradraget i en tid hvor benzinpriserne stormer op og hvor hun argumenterer for at folk jo så flytter ind til byerne hvor jobsne er. Ja, det skal så sandelig gavne priserne på boliger :-]

Hendes ide om avancebekatning er ren hul i hovedet. Vi får de næste år næppe stigninger i boligpriserne, men tvætimod fald. Endvidere synes jeg ikke at have set hvordan hun definerer en ‘avance’ – eller nærmere hende elever. Skal man beskattes af den del der vedrører inflationen. Hvad hvis man køber noget nyt eller måske går over til lejer en årrække?

Det er ren desperation fra de bagerste rækker.

Omvendt er det beskæmmende så tavse og lammede regeringen er trods kreditkrisen og den kommende stagnation. Fogh er på vej ud af døren og Løkke Rasmussen fedte med gamle bilag.

Jarl, du giver faktisk en utrolig godt billede af det historiske sammenhæng. For du har ret i at det i høj grad minder om idéer som vi tidligere har set i forbindelse med Anker Jørgensen, hvilket ikke var specielt succesfyldt.

Men Mette Frederiksen er glad. Gad vide om ti-tallet er efter den nye skala…
Det er sgu spændende at se hvordan de gamle fløjkampe er på vej frem igen nu når krybben er tom. Skal de til for alvor at slås indbyrdes har vi ikke set bunden at socialdemokraternes tilslutning endnu!

/Nicolai

Ja, det er flot af Mette Frederiksen. Som man kan læse her:

http://politiken.dk/politik/article506225.ece

Jeg tror næsten ikke at Anders Fogh kan tro sit eget held – Socialdemokratiet med Ritt og Mette F i spidsen er ved at gøre sig permanent uegnet hos to tredjedele af befolkningen til at lede landet.

Ørkenvandringen er forlænget med 5-10 år.

Jeps, som vestjyde og (realistisk/højrefløjs) socialdemokrat går det ikke så godt for tiden.

Rød Skole stilene er, hvad Bjarne Lausten kaldte københavneri – vist det bedste mærkat at sætte på det udspil. Nok heller ikke et mærkat den gode Ritt er specielt ked af. Nemt nok at være tilbage-til-halvfjedserne socialdemokrat, når man kun skal tænke på vælgerne i KK.

For os der tænker, at vi/S plejer at tabe valget i Jylland, så lad os bruge nogle kræfter på at tale om hvad vi kan gøre bedre for provins DK er det så sandelig op ad bakke (Mont Ventu).

Samtidig er forbudstendensen kammet helt over. Ak!

Den borgerlige regering har nu ikke holdt sig tilbage med forbud og indgreb i privatsfæren: rygeloven og terrorlovene ligger mange hestehoveder foran samtlige forslag fra Rød Skole.

Og uanset om der er stemmer i det eller ej, er det altså nødvendigt med mod til at se på boliggevinster kontra personbeskatning, på trafikproblemerne i og omkring de store byer, og på overførslen af midler og personale fra det offentlige til det private sundhedvæsen. Måske ikke lige i den form, der kommer fra de røde stilehæfter. Men det er på høje tid, at nogen – uanset partifarve – snart tager fat om problemerne, selvom det kan give røde tal på Gallupbundlinien i første omgang.

Jeg ved jo ikke rigtigt om jeg skal grine eller græde nå jeg ser de røde forslag. Er det satire?? Er fuldstændig enig i Jarls analyse. Det skal dog ikke underkendes at de rent faktisk tager stilling til nogle problematikker (som #6 bemærker), som regeringen reelt ignorerer.

Det mest grinagtige er dog Bjarne Laustens dom over stilene som noget “Københavneri”. Temmeligt arrogant af en repræsentant for en landsdel der lever af almisser fra København, at beskrive alt “skidt” som københavneri.

Hvis nu bare Løkke ikke havde lavet århundredets mest socialistiske udligningsreform så havde verden jo set noget anderledes ud, og han havde heller ikke skullet kæmpe i medierne om fedtede bilag som den efter udligningsreformen skuffede Thorndal bragte frem.

@nai

Er 10-tallet ikke netop det eneste der er det samme før og nu?

@Jarl

Jeg forstår din hovedrysten, men undrer mig alligevel – Er du ikke netop en af de Venstre-folk der mener at man skal føre en mere ideologisk linie? Er det ikke det symmetrisk modsatte af den røde skole, og ville Venstre så begive sig på ørkenvandring hvis de meldte mere klart ud?

@Nikolaj B

Bjarne Laustens bemærkning om Københavneri er dog meget rammende, fordi mange af forslagene fra Den Røde Skole ikke er gennemførbare andre steder end i København (og til dels Ã…rhus).

Hvor gennemtænkt er det eksempelvis med trængselsafgift på steder hvor det er nødvendigt at have bil for at komme på arbejde? Og tror man seriøst at man kan kompensere for 20-30 års fejlagtig trafikpolitik ved at straffe dem som udnytter de muligheder der er?

8. Jeg kan godt se, hvad du mener.

Men præmissen er også, at jeg – med min ideologiske baggrund – mener, at socialismen ikke duer.

Venstre fører jo socialdemokratisk politik – og det er ligesom problemet for det rigtige socialdemokrati. Og der er ingen nem løsning.

Jeg tror bare ikke løsningen for S er at finde tilbage til Anker Jørgensen-økonomiske løsninger fra 1970’erne.

Den Røde Skole viser jo med al tydelighed hvad der sker når man giver partimedlemmerne indflydelse på politikken, straks de får chancen ødelægger de det hele.

Men det er jo på ingen måde et isoleret socialdemokratisk problem, overlod man Venstres politik til en gruppe partimedlemmer så ville overskrifterne for næste valgkamp sikkert blive noget med at privatisere sygehusene, skære i dagpengene/skyde de arbejdsløse, massive skattelettelser i toppen og Fanden og hans pumpestok. Der ville gå lige præcis 24 timer og så ville Venstre ligge til 15 % i meningsmålingerne.

Det er sørgeligt og trist, men partimedlemmer er bedst til at klappe til kongresser og dele pjecer ud, ikke til at formulere politik.

“Men det er jo på ingen måde et isoleret socialdemokratisk problem, overlod man Venstres politik til en gruppe partimedlemmer så ville overskrifterne for næste valgkamp sikkert blive noget med at privatisere sygehusene, skære i dagpengene/skyde de arbejdsløse, massive skattelettelser i toppen og Fanden og hans pumpestok.”

Venstres sidste principprogram havde en høj grad af indragelse af medlemmerne, og de mange landsmødedeltagere stemte da gladeligt de liberalistiske forslag ned!

Så jeg tror egentlig du undervurderer hvor socialliberale Venstres medlemmer i bund og grund er.

/Limagolf

@David Garby

Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man i stedet for at viske hele tavlen ren fra evt. en ordførers side udstikker nogle rammer for politikudviklingen. Både Antorini og Mette Frederiksen har, med varierende held, gjort dette indenfor de sidste par år.

Hvis man ikke engang kan skabe medejerskab for en politik hos et partis egne medlemmer, så har den politik nok ikke megen gang på jord hos vælgerhavet.

#David Garby: “Overlod man Venstres politik til en gruppe partimedlemmer så ville overskrifterne for næste valgkamp sikkert blive noget med at privatisere sygehusene, skære i dagpengene/skyde de arbejdsløse, massive skattelettelser i toppen og Fanden og hans pumpestok. Der ville gå lige præcis 24 timer og så ville Venstre ligge til 15 % i meningsmålingerne.”

Kynisk tankegang, men sikkert ikke ramt helt ved siden af. Konsekvensen må jo så være at Venstre må deles i to; ét til levebrødspolitkerne/konsensusnarkomanerne og et til “de menige medlemmer” – de to partier kunne så dække flere holdninger og på bedste liberalistiske vis kappes om vælgernes gunst. Samlet set ville de to partier jo alt andet lige kunne appellere til flere vælgere end p.t.

@Peter Løhmann

Jeg tror du har fat i noget helt centralt i forhold til hvad der har været problemet med Ritts skoleprojekt, nemlig at diskussionen har været alt, alt for fri og ikke har været koblet op på nogle diskussioner som ellers kører i det politiske system.

Jeg er enig i, at man på en eller anden måde skal inddrage partimedlemmerne i diskussionerne, men adskillige undersøgelser viser jo at partimedlemmer ikke er særligt repræsentive for partiernes vælgerne, partimedlemmerne ligger væsentligt længere ude på fløjene end vælgerne og derfor kan man ikke bare sætte dem til at tænke højt, det skaber bare en masse problemer for partiet.

Derfor skal man have en styret debat og de skal have indflydelse på andre ting, hvem der bliver kandidater eksempelvis.

@Hugin

Problemet med to konkurrende partier på samme fløj, er jo at de i stedet for at arbejde sammen vil forsøge at stjæle hinandens vælgere og modarbejde hinanden. Kunsten er at have et parti som kan appelere til begge vælgergrupper samtidig (hvilket Venstre IMO gør ganske godt i øjeblikket).

Lukket for kommentarer.