Kategorier

Rønn søger sit martyrium

Update onsdag aften kl. 19.30

Et halvt år. Så længe holdt Birthe Rønn Hornbech ud at være skydeskive for sine egne holdninger på asylområdet m.v, der på en række områder tidligere har været i direkte modstrid til regeringens. Med en kronik i dag onsdag i dagbladet Politiken (hvor ellers?) torpederer hun nu sin ministerkarriere. I kronikken forsvarer hun dommeres ret til at bære tørklæde, når den dag oprinder. (Det ske sent!) Hendes egen regerings som oftest meget loyale støtteparti Dansk Folkeparti kalder hun 'fanatiske antimuslimer'. For mange er det en rammende beskrivelse, men jeg tror ikke, at Pia Kjærsgaard tager det som en hæder. DF har som bekendt før trukket tæppet væk under en minister – og nu tigger Rønn nærmest om, at det sker for hende. Jeg vurderer, at DF'erne er for kloge til at imødekomme hendes politiske deathwish. Den sag må hendes chef, Anders Fogh Rasmussen, selv klare internt i regeringen, forstår man på DFs Peter Skaarup, som optræder yderst afdæmpet i sin kommentar til sagen.
Spørgsmålet er dog, om Fogh Rasmussen har mod på at give hende silkesnoren lige nu. Han har ikke brug for mere slinger og ballade omkring integrationsområdet. Det ser jo ikke pænt ud i CV'et at han fyrer sin integrationsminister, fordi Pia Kjærsgaard kræver det. Han vil også gerne fremstå mere moderat i det store udland, hvor han er ude og gøde jorden for et internationalt job.
I Venstres folketingsgruppe føler man sig snigløbet af Birthe Rønn Hornbech, da alle har været enige om at afvente en hurtigtarbejdende undersøgelsesgruppe, der ser på hele det endnu ganske uaktuelle spørgsmål om tørklædeklædte dommere i danske retssale. Integrationsministeren står derfor temmelig isoleret med sine synspunkter i folketingsgruppen. Der overlader man det naturligvis til statsministeren at fælde dommen, men det, der kan diskuteres i krogene, er nok alene, om hun ryger før eller i forbindelse med en kommende regeringsrokade.
I Venstre er man ikke i tvivl om, at Rønns provokation reelt og bevidst forsøger at afspore Venstres nye flagskib 'det værdipolitiske projekt'. Ministeren søger en udgang fra regeringen, hvor hun ved en fyring kan fremstå som en martyr hos hendes særlige fans '“ der blandt andet findes på redaktionsgangene i Politikens hus. Det vil dog uden tvivl også ende Rønns karriere som parlamentariker. Jeg forestiller mig i hvert fald ikke at hun får sit retspolitiske ordfører-område tilbage og dermed den platform, hvor hun oprindeligt skabte sig et navn i dansk politik.
Endelig skal Anders Fogh nok også passe på, at han ikke får skubbet Rønn alt for langt væk. Skulle det i alleryderste konsekvens hele ende med at hun forlader Venstre, så vil det kunne bringe regeringens flertal i fare.
Foreløbig farer Fogh og DF med lempe.

Update kl. 18.55: Fogh banker for anden gang siden 2001 en af sine ministre på plads (første gang var da da daværende socialminister Eva Kjer Hansen fik fars pisk at føle i forbindelse med ulighedsdebatten). Birthe ved nu, at dette er en engangsforestilling. Samtidig har statsministeren presset sin integrationsminister, da justitsministeriet og regeringen i dag (næppe tilfældigt) er nået frem til den eneste logiske konklusion: at religiøse symboler er bandlyst i danske retssale. Dertil kommer at nu skal danske dommere (men ikke lægdommere, anklager eller forsvarer) også i byretten bære kappe for at understrege neutraliteten.

Nu ligger bolden hos Rønn. Vil hun være integrationsminister og medlem af en regering som har en politik, der er i direkte modstrid med hvad hun har skrevet i sin kronik i dag eller bider hun “som kristen” hovedet af al skam og forbliver medlem af regeringen og derfor reelt forsvarer af den politik, som hun er så inderlig imod. Forbliver Rønn på posten, så ser det godt nok underligt og inkonsekvent ud. Birthe Rønns aura som “konsekvent” politiker må da blegne herefter. Jeg er ked af at skrive det, men Fogh har begået en genistreg. Rønn og hendes troværdighed er nu fanget af hendes forfængelighed, som minister. Hvis Rønn mener hvad hun siger, så bør hun jo gå af som minister. Måske er det som Fogh håber på. Så kan han trække på skuldrene og henvise til, at konen valgte selv. Men jeg tror at Rønn bliver på ministerposten med udsigt til hån, spot og spe fra masserne og spinatfuglene!

Kl. 19.30
Foreløbig bliver Rønn udstillet af journalisterne på Berlingske, som her har valgt “at skrive båndet ud” og udstiller derved meget effektivt integrationsministerens helt enestående arrogance.

Kategorier

SF-duel i København sker ikke uden mislyde

Der superspændende kampvalg mellem Bo Asmus Kjeldgaard og Anne Baastrup om hvem, der skal være SFs spidskandidat ved kommunalvalget i København i 2009, har i de sidste par uger ikke været helt uden mislyde. De to er begyndt at skubbe til og bide af hinanden i pressen mens urafstemningen hos de 3.500 SF-medlemmer i hovedstaden er igang med at stemme. Det bliver et tæt løb, men en lille uge inden resultatet bliver offentliggjort hælder jeg mest til at det ender med, at Kjeldgaard til november næste år for tredje gang står i spidsen for SF. Kjeldgaard og hans kampagneteam har ført en effektiv venstre-populistisk valgkamp målrettet partimedlemmerne, hvor SF-borgmesteren blandt andet har lovet at “afskaffe fattigdommen” og meget andet. Omvendt har Baastrup haft svært ved at trænge ordenlig igennem pressen med sine lidt akademiske budskaber, og det undrer, når hun ellers har haft næsten hele SF-establishmentet på Christiansborg og Villy Søvndals spindoktor bag sig i kampagnen, som ellers burde have hjulpet hende. Måske er SF’erens kampagnefolk slet ikke så gode, som vi andre ellers har gået og troet? Læs hele min analyse her.

Kategorier

Sangen om “Jensen”

Solen står efterhånden ikke op, uden at der også er en ny sag om Lars Løkke Rasmussen at berette om i frokostavisen Ekstra Bladet. Det gode humør ved pinsefrokosterne rundt omkring i det ganske land blev sikret med bladets fantastiske historie om den daværende indenrigs- og sundhedsminister, der ved midnatstid i 2002 tjekkede ind på et pænt hotel på Vesterbro efter et aftenarrangement i Venstres folketingsgruppe under navnet 'Jensen'. Og han var 'ganske alene', betroede finansministeren uopfordret Ekstra Bladet i et opklarende interview, hvor Løkke slet ikke så noget mærkeligt i, at receptionisten fejlagtigt havde skrevet 'Jensen' på regningen. Bilaget blev i øvrigt i første omgang indleveret i Indenrigs- og sundhedsministeriet, så det kunne refunderes, men som var det en guddommelig åbenbaring, så kom Løkke pludselig i tanke om 15 måneder senere, at der da vist var sket en fejl med det bilag. Derfor gjorde han selv opmærksom på fejlen, og betalte nu selv sin hotelregning. Helt af egen lomme. Der var absolut INTET mystisk ved det, fastslog Løkke. Ja, der var vel ikke noget at komme efter, fristes man næsten til at slutte'¦.

Jeg spår at uendelige ufortalte variationer over temaet 'Lars Løkke Jensen' på Vesterbro-hotel ved midnatstide vil få latteren til at runge henover silden og snapsen i de næste par døgn. En statsministerkandidat in spe, der latterliggøres blandt danskerne. Det er gift for enhver politikers troværdighed, og denne historie vil ikke blive glemt.

Vil den så forhindre Lars Løkke i at blive statsminister, som Simon Andersen og Ekstra Bladets lederskribent påstår? Ikke på det foreliggende grundlag. Nu består Ekstra Bladets redaktion ikke kun af politiske idioter. Der findes blandt andet også en Hans Engell, som i sin i øvrigt velskrevne og sylespidse kommentar søndag fastslår, at Dansk Folkeparti vurderer, at Lars Løkkes bilagscirkus ikke interesserer DFs vælgere. Endnu. Det er jo spørgsmålet. Der foretages mange ligegyldige målinger, men her er da et indlysende behov for at se, hvad DF'erne siger til Lars Løkkes troværdighed. Men indtil videre så satser DF på Pia Kjærsgaards berømte næse for, hvordan 'silden står i folkehavet'.

Berlingskes kommentator Thomas Larsen læses af denne blogger af den simple årsag, at læsning af mandens skriverier trods alt giver et kendskab til, hvordan verden ser ud set gennem regeringschefens briller. Larsen er blevet fortalt af 'far', at han (Fogh) har haft møde med Pia Kjærsgaard i fredags, og at DF mere eller mindre har lovet at frede Løkke medmindre at det ikke bliver værre med alle disse bilag. Løkke har '“ ligesom Fogh '“ prioriteret at tilgodese DFs synspunkter i sin ministertid. DF er simpelthen nøglen til at kunne vurdere om Løkke falder. Der går ellers nogle rygter på Christiansborg om, at Claus Hjort Frederiksen efterhånden nærer store betænkeligheder ved at overdrage hans og Foghs 'livsværk' til finansministeren. Hjort '“ som altid har haft et lidt nervøst gemyt '“ er, hvis rygterne altså taler sandt, ikke er helt tryg ved om Løkke kan vinde det næste valg med alle disse sager i bagagen. Det gør nemlig finansministeren til et lidt for let offer for dirty-campaining '“ en disciplin Claus Hjort, som det er mange bekendt, selv kender alt til og ved, hvordan man udfører. Men nu er det ikke Hjort, der bestemmer arvefølgen på statsministertaburetten. Det er Fogh og 'Mama DF' i fællesskab, og her står sagen indtil videre. Jensen eller ej.

Søndag er Ekstra Bladet udkommet med endnu en historie om, at Lars Løkke '“ sammen med en hel stribe andre af Don Øs venner '“ har fået lov at købe et sommerhus i den nye Lalandia-park ved Billund. De har alle fået 75.000 krs kendisrabat for et sommerhus, der koster omkring 2,2 millioner kr. Det er ikke alverden, men det mest forunderlige ved det hele er, at Lars Løkke Rasmussen i det hele taget har bragt sig selv i sådan en situation. Ekstra Bladet kan derfor bruge dagens Løkke-historie til endnu engang at tegne billedet af en politiker, som er grådig og rager til sig af penge '“ både af stort og navnlig af småt. Jeg tror efterhånden ikke, at vi har set den sidste Løkke-historie.

N.B. Mine damer og herrer – Dr. Madsen er endelig og langt om længe tilbage og har genåbnet sin konsultation og lægger ud med en blogpost om netop…ja rigtigt gættet…Minister Rasmussen og Hr. Jensen.