De radikale går stadig rundt i granatchok over tabet af deres magtposition ved 2001-valget. De lever sikkert i et lønligt håb om, at nogen snart vækker dem med nyheden om, at VKO-mareridtet er ovre, så dansk politik vender tilbage til ‘normaltilstanden’ med de radikale i den historiske glansrolle som midterpartiet, der udgør tungen på vægtskålen.
Det skriver jeg i min tredje klumme i Information i sommerserien om de politiske partiers dagsform. Læs klummen her.
5 kommentarer til “Vestagers første år blev en fiasko”
De Radikale er et sjovt parti, mange har klandret de andre partier for at føre “her og nu” politik og ikke have de lange visioner.
De Radikale vil gerne give lange komplicerede svar i stedet for korte sætninger vælgerne kan huske, fordi mange ting er komplicerede, og det synes jeg er sympatisk. Men når man ikke giver direkte løfter giver det alligevel en usikkerhed. Partiet har sikket en masse idéer om hvad Danmark skal udvikle sig til, men hvad vil de lige gøre her og nu hvis de får magten? Og når de endelig kommer med konkrete ting synes det at være umuligt at få flertal for det, mange ting er Socialdemokratiet imod. Så ja, de har tabt noget realisme og fremstår som benhård opposition.
En af mine venner stemmer på dem, fordi de er “så dejligt elitære”, og ikke bare render efter folkestemninger. Det har jeg respekt for, men jeg kan godt forstå det ikke tiltaler så mange, for man vil gerne vide hvad man får for sin stemme nu og her. På trods af at Margrethe Vestager lyder begavet, udstråler hun også usikkerhed om hvad der skal ske med Danmark, og så kan man tage de gamle ord om at “man ved hvad man har, men ikke hvad man får.”
Desuden udsender de signalforvirring ved at kalde sig midterparti. Jeg vil mene at en fløj vil trække samfundet i en retning, og en anden vil trække det i en anden retning og midterpartierne vil fastholde situationen. Hvis det er sådan, er midterpartierne S, V og O, da Radikale virker som nogen der vil forandringer. De var sikkert et midterparti før, men idag er det da falsk varebetegnelse.
Hej Jarl
Godt at ha’ dig tilbage med dine harske kommentarer. Men det var hårde ord om os radikale her midt om sommeren. Jeg medgiver gerne, at der er granatchok, men det er mere forskrækkelsen over, at vi fortsat har en VKO regering for som sommeren også illustrerede, så er det en gang i mellem, om ikke et mareridt, som du skriver, så i hvert fald en ond drøm for mange af os.
Men så dårligt som du tegner billedet, går det nu ikke. Og det mener vælgerne nu heller ikke. Således viste en måling i sommerferien en fremgang til 5.9 '“ en beskeden fremgang ja, men ikke desto mindre i den rigtige retning. Så tøv en kende, når du udnævner Margrethe Vestager til en fiasko. Jeg mener, hvad måler du det på? I forhold til hvad er hun en fiasko? Hun har da netop formået at trænge igennem med andet end det daglige kævl. Nemlig om store og vigtige værdipolitiske spørgsmål. Så kan det godt være, at du og mange andre er uenige i de synspunkter og argumenter, der er lagt frem. Men vi har da været '“ og er '“ på banen med vores synspunkter og vores holdninger. At det så betyder, som du rigtigt skriver, at regeringens vælgere bliver bekræftet i deres valg, det er en ærgerlig sideeffekt, men sådan er det nu en gang, når man er uenig. Og regeringens udenrigspolitik ER forkert og det agter vi ikke at lægge skjul på – selv om VKO så bruger os som skræmmebillede.
2.
Hej Søren,
Tak for kommentarer
Jeg overbeviser dig næppe, men du har vel bemærket at I tabte halvdelen af jeres vælgere i november?
OK. Morten Østergaard har været meget synlig her i sommer. Det må jeg indrømme. Det kan da være at I kan hugge lidt stemmer tilbage fra SF.
Men min pointe er, at RV INTET vinder tilbage henover midten.
Og Vestager bliver som jeg vurderer det ALDRIG en billetsælger. Så længe hun er partileder er der nærmest garanti for, at RV aldrig når over maksimalt 6-7 procent.
Jeg har da al mulig respekt for at du og andre radikale tror på jeres sag, men jeres partileder er vor tids mest overvurderede. Og det ser man nu ganske tydeligt. Jeg tøver ikke med at kalde hende for en fiasko.
Alt godt
Jarl
Hej Jarl
Jo, det var svært at undgå. Og naturligvis var det et hårdt slag og et nederlag. At sige andet ville være noget forblommet sludder. Men det var sket uanset om lederen så var Jelved, Vestager, Helveg eller julemanden. (Mangler han i øvrig ikke en kreds) Og med baggrund i, at det derfor nu handler om komme oven på igen, så er jeg på ingen måde enig i, at Vestager er en fiasko. Og da slet ikke, hvis vi når op på de syv procent, som du nævner. Det ville være flot.
Men problemet er selvfølgelig, at vi risikere, at gøre det ved hjælp af vælgere fra vores “allierede”, og det er et problem, der skal tages hånd om. Men det er altså svært, at gradbøje anstændighed og holdninger, når det nu en gang er det vi mener. Jeg mener; det var svært nok, at sluge, at vi var klar til at forhandle om 24årsreglen i sidste valgkamp. Så det er en balanceakt af de store og jeg medgiver gerne, at det bliver svært ud at komme hen over midten for at hente nye vælgere uden at give køb på vores arvegods og idealisme. Men fiasko…? Nej.
Bedste hilsner
Søren
Nu har jeg set tilbage på valgresultater, og da Radikale havde stor magt i 1998-2001 som en del af Nyrup-regeringen havde de kun 8 mandater. Et mindre end de fik det ved det seneste valg. Nu står de som opposition uden magt, og det er vel det der er fiaskoen. Jeg tror sagtens de kan leve med mindre valgresultater end det nuværende, hvis bare de har magten. Den havde de ikke med 17 mandater sidste valgperiode, og jeg tror hellere Radikale vil have 6 mandater og ministerposter end 20 mandater uden… sat lidt på spidsen, og det afhænger jo af de andre partier, hvordan vippen lige står, og det er hårdt for dem at ærkefjenden Dansk Folkeparti har den vigtige rolle de gerne ville have.