Måned: august 2008

Mens man sidder og føler trang til at rose kronprinsen og ikke mindst hans yndefulde kone, der begejstret har bakket op om de danske idrætsfolk under OL, så bliver man brat hevet ud af sin tornerosesøvn.

Balladen om 49'er-sejlernes guldmedalje, som de dårlige tabere fra Spanien ikke vil anerkende, fortsætter tilsyneladende ved en eller anden international sportsdomstol. Og det får vores efter sigende godt begavede kronprins Frederik til at erklære:

“Jeg vidste med det samme, at de ville protestere, for man kan sige, at det jo er ekstremt, at et land låner et båd fra et andet land. Det ville jeg også nedlægge protest imod, hvis jeg var fra et fremmed land,” siger den frejdige Kronprins i dag i et interview i Berlingske Tidende, som ikke er bange for at stramme udsagnet, sådan at der i overskriften står: Kronprinsen bakker op om Spaniens OL-protest.

I tidligere udtalelser har kronprinsen ellers sagt, at OL-medaljer skal fordeles på vandet og ikke ved et eller andet skrivebord, men nu har han åbenbart alle '“ eller ingen '“ meninger om sagen. Det sætter jo unægtelig kronprinsens elendige evne udi kommunikation i relief. De to 49-sejlere som han hyldede for mindre en uge siden, må jo ikke tro deres egne øjne, når de læser hvad kronprinsen har sagt til Berlingske. Muligheden for at han er blevet fejlciteret tror jeg ikke på. Aviserne har for tiden en ond tendens til at 'skrive båndet ud' med alle Frederiks indskudte og uafsluttede sætninger, der flagrer hid og did.

Hvis man skal være venlig overfor kronprinsen, så er han en modig mand. Tænk at gå op imod sine egne landsmænd. Det er ikke hverdag at en kongelig udtaler sig til fordel for, at sit eget lands heroisk kæmpende sportsfolk skal diskvalificeres og fratages guldet. Specielt ikke når han for mindre end uge siden mente, at de selv samme danskere fortjente guldet.

Det er desuden tankevækkende, at kronprinsen og hans hof ikke evner at håndtere så enkelt en sag. Tænk hvordan vil han reagere, hvis det var noget mere vigtigt og vitalt der var på spil for Danmark. Den ene dag, mener han det ene, mens han den næste har skiftet standpunkt. I dagens interview i Berlingske mener han begge ting på én gang og meddeler i øvrigt sine undersåtter at den spanske protest “er noget snot”. Intet mindre. Endnu en elegant sprogblomst fra kronprinsen i den buket han med tiden har fået samlet.

Jeg er ikke tryg ved at kronprinsen fra næste år skal sidde med i IOC, og priser mig lykkelig over at kongehuset for længst er frataget al politiks indflydelse.

Det er i øvrigt tid til at Frederik skal tilbage til skolebænken og lære kommunikationens ABC. Fx at man kun kommunikerer et klart budskab af gangen og i hvert fald ikke to modsatrettede på én gang.

STØT JARLS BLOG her.

Før folketingsvalget sidste efterår satte Anders Fogh Rasmussen skattelettelser på dagsordenen. Det gjorde han ved frækt at stjæle de konservatives skattedagsorden. Det slap han ikke specielt godt fra. De konservative blev rasende og regeringen var ved at brække midt over. Det hele endte med at DF for en sjælden gang skyld gav sig, sådan at K – ikke Fogh '“ kunne profilere sig på at der nu var givet små skattelettelser '“ eller rettere end skatteomlægning – til befolkningen.

I tirsdags i Børsen lovede Fogh igen skattelettelser, når skattekommissionen engang får gjort deres arbejde færdigt, og politikerne kommer i arbejdstøjet.

-Tiden er kommet til, at vi får en markant sænkning af skatten på arbejde. Dansk politik er brolagt med mislykkede projekter, men nu går vi til biddet, og det her skal være noget, der kan ses, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til Børsen.

Statsministeren skuffede dog med det samme alle forventninger om selvfinansierende skattelettelser ved fx ved at foreslå fjernelse af topskatten. Det ligner en skattereform der mest tiltaler de radikale:

Vi vil fremlægge en ny skattereform med endnu højere beskatning af energi, og indtægterne herfra skal bruges til at sænke indkomstskatten ,sagde Fogh, der vil vente på at skattekommissionen bliver færdig til foråret.

Til den tid kan han jo være ude af dansk politik. Men der gik ikke mange timer før end, at regeringen igen skiftede signaler og piben fik en anden lyd: Onsdag meldte regeringen så, at den vil bekæmpe inflationen ved at dæmpe forbruget ved hjælp af den tvungne pensionsopsparing på én procent af lønmodtagerenes indtægt, 'SP-bidraget'. Et finanspolitisk instrument der eller har været sat på stand-by i flere år.

De flinke mennesker i Danske Bank har regnet lidt på, hvad det kommer til at betyde for de lavtlønnede. Og det er ikke ukontroversielle resultater, de når frem til:

Der er ganske store grupper danskere, som slet ikke kommer til at opleve nogle skattelettelser, snarere tværtimod, siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

-Den skattelettelse på op til 4.000 kroner, der var udsigt til næste år, bliver for ganske store gruppers vedkommende, spist op af SP-bidraget.

Før man man rystes alt for meget over den såkaldte borgerlig-liberale regerings idéfattigdom, så skal man nok slå koldt vand i blodet. Vi er med SP-bidraget på dagsordenen formentlig vidne til det sædvanlige narrespil, der foregår på Christiansborg op til finanslovsforhandlingerne, hvor befolkningen skal tro at der bliver skruet mere end normalt på håndtagerne i det store samfundsmaskineri. Det ender derfor nok bare med, at Fogh og Co forhandler SP-opsparingen væk undervejs, så den manøvre kan bedst beskrives som 'viel geschrey und wenig wolle'. Skattelettelserne bliver heller ikke noget at skrive hjem om. Men lad dog nyhedsmedierne og oppositionen spise af Foghs hånd i mellemtiden.

STØT JARLS BLOG her.

Okay så skulle den være god nok. Jens Rohde er tilbage i dansk politik. Ifølge Ekstra Bladet – og ufatteligt mange rygter siden forsommeren '“ så er Venstres tidligere politiske ordfører tilbage.

Jeg har det dobbelt med beslutningen. For det første så står det nu helt klart, at Venstre ikke får min stemme ved næste års valg til Europa-Parlamentet. (Det lever de nok med). Vigtigere er at liberale over det ganske land må fravælge Venstre ved dette valg, hvor en erklæret antiliberal er spidskandidat. Rohde var manden der stemplede Søren Pind og Peter Christensen som 'usympatiske' fordi de krævede maksimalt 50 procent i personskat. Preller alle argumenter alligevel af, så bør liberale give deres stemme til Kasper Elbjørn, der ind til videre er den mest liberale kandidat på hele stemmesedlen. Men jeg KAN altså IKKE stemme på Venstre med Rohde på stemmesedlen.

På den anden side, så er der nu lagt op til lidt liv og glade dage med Jens Rohde i dansk politik. Venstrefolkene har lovet ham en pæn stor pose penge til at føre valgkamp for og plads til at profilere sig selv på. Det er faktisk ikke urimelige krav at stille for Venstres spidskandidat. Det har de tidligere spidskandidater enten ikke haft øje for, følt behov for eller været i en position til. Det nye er, at Jens Rohde VED hvad der kræves for at føre en moderne valgkamp og netop har været i en position til at stille krav. Han er Claus Hjorts darling, så her har opbakningen været der fra starten. Løkke kan allerede til foråret sidde i statsministerstolen og være V-partiformand og derfor have behov for at få sin allerførste valgsejr ved EP-valget '“ hvad der er lagt op til nu efter Nyrups exit og hvor S har truffet det katastrofale valg at stille med en nobody som Dan “hvem” Jørgensen. Lars Løkke vil derfor sælge sin bedstemor for at få et godt resultat til juni '“ og det har han alle chancer for at få med Jens Rohde i front.

De naive venstrefolk i baglandet tror, at Jens Rohde stopper her. Det gør han ikke. Prisen for at tage denne tur til Bruxelles er naturligvis en værdig tilbagekomst til dansk politik i form af en ministerpost. Dvs. det er Bertel Haarder modellen fra 1999-EP-valgkampen, der kommer i brug her. Rohde tager et år eller to i Bruxelles – og så er bliver det ministerbænkene! Desværre.

Jeg tror, at det bliver en interessant valgkamp med en selvbevidst – og selvsmagende – Jens Rohde i front. Partifæller på listen vil blive kaldt til orden, hvis de skaber problemer for Venstre. Det bliver super interessant at se, hvor mange fjender Rohde får skabt sig på V-listen. Jeg føler mig overbevist om, at samtlige Venstre-kandidater på listen inden valget i juni når at være blevet svinet til af Rohde på interne møder og/eller banket på plads offentligt.

Vi er derfor nogle stykker, der sidder klar på første række med både popcorn og cola!

Update Torsdag: Det er morsomt at se, hvordan Morten Løkkegaard forsøger at “danne parløb” med Jens Rohde, som det sker i dette interview med Politiken, der mest af alt afslører hvilken naiv amatør den gamle TVA-vært er i det benhårde politiske game. Tror han virkelig at Rohde vil være en slags teammate, som han kan læne sig op af? Hvis Løkkegaard måtte få en selvstændig tanke eller en interessant idé undervejs i valgkampen og forsøger at gøre andre eksempelvis medierne interesserede i den, så er det formentlig fordi, at den eller det ligger uden for Venstres politiske grundlag. Hvem tror I så, der – åbenbart nu er blevet udrustet til – at kunne komme farende med “den store hammer”? Take a wild guess? JR thats who! Jens Rohde vil ikke stå i samme situation som Karin Hvem Jørgensen gjorde under sidste valg som spidskandidat – helt uden hånd og halsret over hvad de andre kandidater gjorde og foretog sig. Det skal Rohde selvsagt ikke nyde noget af. Det bliver ret ind eller forsvind. Også for Morten Løkkegaard.

STØT JARLS BLOG her.