Måned: august 2008

Berlingske skriver torsdag aften at den tidligere TVA-vært Morten Løkkegaard bliver ny kandidat til Europa-parlamentet for Venstre.

Løkkegaard var i mange år Christiansborg-reporter for TV-avisen, så han er ikke helt et politisk badedyr. Så alt i alt vurderer jeg Løkkegaard til at være et godt og seriøst bud. Det interessante bliver nu at høre, hvad han har af Europa-politiske visioner. Formentlig har han slet ingen udover de almindelige banaliteter, men her adskiller han sig jo ikke fra resten af bondetoget, der stiller op på Venstres kandidatliste.

Det kan godt undre hvorfor at Løkkegaard skifter hest og forsøger sig i Bruxelles. Måske evner han ikke længere at tjene boxen ved at lade sig hyre som moderator ved diverse konferencer, fordi efterhånden kun få kan huske, at han engang var studievært på TVA? I dunno. Løkkegaard skal i det mindst dog have, at han faktisk har en umådelig sympatisk fremtoning.

Det kan man til gengæld ikke sige om Venstres kommende spidskandidat, som – Gud bedre det '“ og desværre ikke længere så overraskende bliver Jens Rohde, der således for comeback i politik. Det er en kendt sag, at Rohde og jeg ikke ligefrem tager lange varme bade sammen. Men jeg anerkender at EP-valget bliver en anelse mere interessant og for at det ikke skal blive fuldstændigt hyklerisk, så giver det nok også mulighed for at skrive en blog eller to om Jens Rohde, når han om ikke så længe som vanligt begynder at skryde op og blande sig i dansk indenrigspolitik. Man kan da kun sige, at Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstres EU-kandidatudvalg ligger, som han har redt, når Rohde igen med stor sikkerhed får splittet Venstre ad i atomer med sin mildt sagt specielle facon og iltre temperament.

Når den tid kommer, at situation bliver ulidelig for Løkke, så vil jeg i al mindelighed aldrig forsømme en lejlighed her på bloggen til at erindre Venstres næstformand, at han skulle have overhørt Claus Hjorts bønner og være gået udenom Rohde.

Update: Netavisen 180Grader har været en tur i arkivet hos MetroXpress og har fundet en klumme frem fra Morten Løkkegaards hånd. Heraf fremgår det, at Løkkegaard åbenbart abonnerer på skøre teorier om at det i virkeligheden er USA, der stod bag 9.11 -massakren. Læs mere her. Jeg tror Morten Løkkegaard – inden dagen er omme – får manet alle spekulationer om at han er gak-gak-konspirationsteoretiker i jorden.

Lørdag: Efter en dags tid med Morten Løkkegaard i medierne, så har Ekstra Bladet revet ham hans besynderlige konspirationsklumme i næsen. Nu er Løkkegaard kommet på andre tanker – og siger at han ikke tror på disse konspirationsteorier. Det er nok også klogt, hvis han vil tages seriøst.

Løkkegaard har allerede fra starten af sin politiske gjort det svært for sig selv. “Planen er at gøre EU til noget mere hypet, noget mere fedt”. Sådan lyder Venstres nye EP-kandidats politiske vision. Som 43-årig er man jo stadig ung med de unge. Så vi kan sikkert se frem til i valgkampen, at Løkkegaard videre beskriver EU som et foretagende “der styrer for vildt”, “er for lækkert” eller “top-nice” eller ligefrem “mega-konge”. Fortsæt selv. Det er faktisk næsten ikke til at se at den nyslåede Venstre-politiker lever af at være kommunikationsrådgiver. Han har været kandidat i små 24 timer og allerede så småt ved at fremstå latterlig.

STØT JARLS BLOG her.

Man må sige, at Ny Alliance lever op til deres navn. Partiet skifter ud både i medlemmer, folketingsmedlemmer og ikke mindst i deres politik.

Nu har NA taget skridtet fulgt ud og sprunget ud af skabet som liberale. Det skal denne blogger ikke brokke sig over. Tværtimod så vil jeg formentlig stemme på partiet under forudsætning af, at de ikke ændrer politik frem til valget. Jeg stemte sidste gang på Søren Pind, men ham kan man ikke stemme på, når man bor i Hellerup. Så det bliver nok Alliancen, medmindre at partiet '“ hvad man desværre må frygte – fortsætter den farceagtige udvikling, som har præget partiets første leveår. For Venstre er jo ikke noget alternativ. Det er et parti befolket med karrieremagere, der fører socialdemokratisk politik for at klynge sig til magten.

Henrik Qvortrup '“ som tilsyneladende er taget til nåde rundt omkring på redaktionerne som kommentator- siger i dag i MetroXpress (side 8), at han “vil offentligt indtage en hat', hvis det lykkes for Ny Alliance at komme i folketinget efter næste valg. Se, det er den slags kommentarer med konsekvens, der gør, at Qvortrup hører til denne bloggers absolutte yndlingskommentatorer. Der er så rigeligt med alle de ferske af slagsen.

Om Q-ball får ret, det har jeg svært ved at bedømme. Der kan ske rigtigt meget i dansk politik, men han og mange andre har i hvert fald end pointe i, at partinavnet eller brandet om man vil 'Ny Alliance' er slidt op. Som Bent Winther skriver i dagens leder i Information: Man skal kunne sige navnet uden at grine.

Det er derfor fint, at NA nu har lagt en krystalklar politisk profil. Nu mangler vi bare at få skiftet partinavnet ud, så det passer til den nye situation og endelig, så bør partiets eneste gode kommunikator Anders Samuelsen helt indlysende gøres til partiets nye leder. Hvis NA så i de næste 2 ½ år holder sig til seriøse politiske markeringer med klar liberal profil, så kan det vel ikke helt udelukkes, at de har en chance. Og så skal Q-ball æde en hat! Yummi!

STØT JARLS BLOG her.

Den ideologi-baserede samfundskritik, som Enhedslisten er eksponent for, har slet ikke bid i vælgerne, som den havde i 1970’erne.

Den yderste venstrefløj høster størst vælgeropbakning under store økonomiske kriser og massearbejdsløshed. Imidlertid er den slags ulykker for tiden en mangelvare.

Det er svært at agitere for rendyrket socialisme og revolution under fuld beskæftigelse, samtidigt med at velfærdsstaten ikke er set større. Et radikalt økonomisk sporskifte som Enhedslisten forestiller sig, bliver næppe taget alvorligt af ret mange.

Desuden er tiden løbet fra bevidstløs udbygning af velfærdsstaten, højere personskatter, planøkonomi og produktionsplaner.

I 2008 går eksempelvis ikke engang SF ind for at øge ejendomsskatterne.

Læs min sjette klumme i sommerserien om de politiske dagsform, som jeg skriver for dagbladet Information.