Værsgo og skyl!

Hell, I won't flush – Obama won! (Jeg gider sgu ikke trække ud i toilettet, nu hvor Obama vandt!)

Sådan siger en fra en gruppe kække unge sorte knægte, da de går ud af McDonalds på 7th Avenue i New York efter en aften og nat, hvor de fejrer, at demokraternes præsidentkandidat Barack Obama nu indtager Det Hvide Hus til januar.

Tidligere samme aften er Times Square gået amok i en sejrsrus, hvor politiet kæmper en kamp for at få de unge til at holde sig væk fra gaden, sådan at trafikken kan fortsætte. Bilerne dytter i et væk, og særligt en bilist har fanget rytmen i Obamas slogan: 'Yes we can'.

Vi er en gruppe danskere, som langsomt har bevæget os fra New York Democrats' valgfest på Hotel Sheraton længere oppe af 7th Avenue for at opleve folkefesten. Mere end en gang må vi tage os i at sammenligne med de glade EM-dage i København i juni 1992. Det er de unge, de sorte, de alternative, som fører an i festen. 'Yes we can', gjalder det denne tirsdag nat.

I mit rejseselskab har vi tidligere på aftenen lidt tilfældigt hørt, at 'noget overraskende vil ske' på Sheraton. Spekulationerne går på at selveste Hillary Clinton dukker op og måske endda har Bill med, men det viser sig at være forkert. Det er New York States næsten blinde guvernør David Paterson, som er aftenens store hovedtaler i det kæmpestore konferencelokale, hvor flere tusind kampagnefolk, lokale partimedlemmer og derudover også et par håndfulde danskere er mødt op.

Kommunikationsbureauet Advice har sendt en række danske kommunikationsfolk til USA, og i denne gruppe render man på en stor del af vores hjemlige politiske industri blandt andre S-næstformand MF Nick Hækkerup, Venstres pressechef Søren Lauridsen, de radikales web wizard Anna Ebbesen såvel som Ritt Bjerregaards spindoktor Kasper Fogh, overborgmesterens tidligere kampagnechef Louise Høst og Dan Holt Jensen fra www.dansk-politik.dk For at gøre namedropperiet totalt er også Henrik Qvortrup tilstede sammen med socialdemokraternes tidligere partisekretær Jens Christiansen, der arrangerer Advice’ tur, at finde hos Demokraterne denne aften. Nu er jeg imidlertid deltager i de konservatives studietur i USA i selskab med partiets kampagnechef Aleksander Tolstrup, der også er hos Obama-folket denne aften. Det er jo her festen er, og så må man så finde sig i at bære et Obama/Biden-klistermærke for at komme ind i de hellige haller.

Hos Demokraterne er det tydeligvis et mix af partiets støtter, der er mødt frem til valgarrangementet. De sorte, jøder med og uden kalot, intellektuelle 70'er-agtige sarte typer fra Greenwich Village med hestehale uden evne til smil. Så er der fagforeningsbosserne, teknokraterne i jakkesæt, partibosserne, de rige velklædte liberale donorer samt endelig den type dårligt klædte frivillige kiksede nørder med store tykke mørke briller, som har brugt al deres fritid på gaden for at agitere for Obama under valgkampen.

Salen bryder ud i aftenens første store jubelskrig, da CNN på storskærmen viser, at den republikanske senator Elizabeth Dole i North Carolina har tabt til den demokratiske udfordrer Kay Hagen. Netop dette race har været specielt barskt blandt andet fordi Dole kørte en løgnagtig Tv.reklame, der anklagede Hagen for at være gudløs. Det hjalp hende ikke.

Da resultatet fra Ohio kommer på er den sidste rest af spænding væk. Alle ved nu, at Obama vinder. Måske lige bortset fra dem, som er gået til republikanernes 'Winning Election Party' i byen. Her skulle Saxo Bank-ejerne Lars Seier Christensen og Kim Fournais ifølge pålidelige kilder have været til stede. Det var næppe stedet, hvor der blev festet allermest igennem denne aften.

Endelig 'caller' CNN Barack Obama som præsident, og jublen vil ingen ende tage. Taget løftes. Og så bliver vi vidne til, at partipingerne står i kø for at tale. New York Dems har vundet en masse andre lokale valg og sæder til repræsentanternes hus, som også skal hædres.

'Finally! Finally is our national nightmare over', jubler en taler fra partiapparatet. Han husker især at takke især fagforeningerne for at have gjort det muligt at nå det gode valgresultat. Sikkert med store donationer og folk.

Der er ingen grænser for 'change' nu. Efter at have hørt enkelte af disse talere, står man dog tilbage med en fornemmelse, at hvis det stod til denne lettere kommunistiske del af den demokratiske storfamilie, så var noget, der lignede revolutionen lige om hjørnet. De bliver formentlig nok ret skuffede, for Obama har indtil videre satset på en moderat politisk dagsorden. Det er i hvert fald kun det, som han har fået mandat til. Der skal ikke flyttes så farligt mange millioner stemmer, så havde John McCain vundet.

Aftenens højdepunkt er naturligvis Obamas vindertale, som får en til at tænke på JFKs appellerende patos og Martin Luther Kings diktion. Kigger man rundt i lokalet på Sheraton ser man faktisk bevægede mennesker overalt. En del af de sorte tilstedeværende står ligefrem og græder. Og de er ikke alene. Alle har et indtryk af at være vidne til et historisk øjeblik, navnlig fordi en afroamerikaner for første gang bliver valgt til USA’s højeste embede. Men ikke kun.

Forventningerne er skyhøje hos amerikanerne, så Obama kan næsten kun skuffe. Økonomien er indlysende det helt store problem. Meget sigende meldte New Yorks uafhængige borgmester Michael Bloomberg allerede dagen efter valget ud med en økonomisk hestekur for byen, hvor der skal skæres i brandvæsen, politi, uddannelsesprogrammer og samtidig hæves ejendomsskatterne.

Så der gik ikke mere end en dag hvor efter New Yorkerne blev nødt til at skylle efter. Snart bliver det resten af USA. Og de ved det. 70 procent af vælgerne venter ifølge en CNN-måling, at skatterne vil stige under Obama.

P.s. Det blev så ikke til så mange blogs fra USA i denne omgang. Det var tiden ikke til. Men nu er far hjemme igen, så nu skal læserne ikke fortvivle! 😉 For dem som ligefrem mener, at de har krav på blogs, så kan jeg henvise til, at det foreløbigt er blevet til i alt 350 kr. i frivillige bidrag til bloggen…

STØT JARLS BLOG her.