Kategorier

Håbet om 'Socialdemokratiet Retro'

Dagens helt altoverskyggende politiske nyhed er, at venstrefløjsikonet Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind hos Socialdemokraterne: Det skulle endda være sket efter dybsindige samtaler med Helle Thorning-Schmidt.

Umiddelbart må den beslutning være en god nyhed for det kriseramte socialdemokrati, der rent vælgermæssigt fortsat kører på pumperne. Rosenkrantz-Theil har stået for det ungdommelige ” frække femi-hippe” og hun sikrede Enhedslisten et kanonvalg i 2005. Siden gik politikeren ned med stress, forlod Borgen og fokuserede siden på privatlivet og en karriere i fagbevægelsen. I foråret skred Rosenkrantz-Theil under stor ståhej fra Enhedslisten, smækkede med døren med den begrundelse, at Enhedslistens organisation lidt for hurtigt gav Asmaa Abdol-Hamid skylden for listens ringe valgresultat, hvor man kun med hiv og sving kom over spærregrænsen.

Er Pernille så pludselig blevet voksen og mere moderat i sine synspunkter? Det er der ikke meget, der tyder på, hvis man læser hendes 'programerklæring' i dagens udgave af Politiken, hvor hun opfordrer til, at man genopfinder et 'Socialdemokratiet Retro'. Hendes politiske analyse '“ set fra en venstreorienterets synsvinkel '“ er dog ikke helt forkert. Vil man af med VK-regeringen, så kan det ikke nytte alene med et stærkt SF. Forudsætningen for et regeringsskifte må være et stærkt socialdemokrati. Så nu går Pernille imod strømmen og melder sig ind i S, hvor alle de andre tilhængere af højere skatter og mere kollektivisme p.t. abonnerer på Villy Søvndal.

Den nyslåede socialdemokrat anbefaler i sin artikel øvrigt sin nye partiformand løsninger, hvor man skal tilbage til Anker Jørgensen for at se magen. Den offentlige sektor skal fylde MERE af BNP end nu. Skatterne skal åbenbart stige, private ydelser må ikke konkurrere med det offentliges kerneydelser, og så skal medarbejderne på arbejdspladserne have indflydelse på, hvad der skal produceres mv. Dvs. i realiteten kommunisme. Det er vist kun Rosenkrantz-Theils partibog, der er udskiftet '“ ikke hendes venstreorienterede synspunkter. Selvom at finanskrisen har givet reguleringsliderlige politikere og tanker vind i sejlene, så må man da håbe for Helle Thorning, at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke gør alvor af sine idéer om måske også at blive folketingskandidat for Sosserne. For så tror jeg Fjotte på den lange bane tager fejl, når hun udråber Rosenkrantz-Theil som 'et scoop' for S. Lars Løkke Rasmussen ville gnide sig i hænderne i henrykkelse over at se Pernille Rosenkrantz-Theil på S-holdet.

I øvrigt er det morsomt at erfare med hvilken slet skjult bitterhed at hendes gamle kampfæller i Enhedslisten modtager nyheden om Rosenkrantz-Theil som “sosse”. Nyd lige den her bittersøde perle fra MF Line Barfod: 'Hun kan da blive en udmærket socialdemokrat'.

Man fristes til at sige ligesom de unge mennesker: 'Top-nice!'

Ahhhhr! Pernille Rosenkrantz-Theil siger på TV2News her til formiddag, at hun heller ikke som socialdemokrat føler behov for at lægge afstand til malingattentatet på statsministeren i 2003. Det har Helle Thorning-Schmidt ellers krævet af hende her i dag. Det er da ellers mærkeligt, at det tilsyneladende ikke har været oppe at vende, da Pernille og Helle havde deres indledende hyggesnak. Hvis Rosenkrantz-Theil er folketingskandidat for S næste gang, så HAR hun taget afstand fra sin fortid som sympatisør for malingkasterne. Helle Thorning-Schmidt har ikke råd til at gå ud i en valgkamp med en kandidat med den fortid. For det vil naturligvis blive skamløst udnyttet af VKO.

Seneste: Og hvorfor i øvrigt vente til valget? Hvorfor ikke følge den gamle regel i politik, at hvis man har “noget guf” på en politisk modstander, så er det med at få fyret det af og udnyttet hurtigst muligt, som Pia Kjærsgaard da også allerede gør her.

Sossernes politiske ordfører Henrik Sass Larsen får her egentlig ret så elegant fortalt Rosenkrantz-Theil at der er MEGET langt igen, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om at blive folketingskandidat. Hun skal æde 24års-regel, NATO og forsvarsbevillinger. Der diskvalificeres hun på politisk substans. Det er jo reelt nok. Så S-toppen er åbenbart ikke enig med Politikens kommentator Peter Mogensen i, at Rosenkrantz-Theil er det helt store hit.

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

38 kommentarer til “Håbet om 'Socialdemokratiet Retro'”

@Jarl
“Den offentlige sektor skal fylde MERE af BNP end nu.”
Det er vel et forslag, der falder i en situation hvor det offentliges andel af BNP er faldet siden 2001?

“Lars Løkke Rasmussen ville gnide sig i hænderne i henrykkelse over at se Pernille Rosenkrantz-Theil på S-holdet.”
Nu er tidligere VS’ere jo alle vegne – han har selv Karen Jespersen siddende i et superministerium 😉

Jeg bryder mig som udgangspunkt ikke om nyslåede socialdemokrater, der straks de er blevet medlem, kommer med en lang indkøbsliste af kritikpunkter og politiske særstandpunkter. Det irriterer mig lidt, fordi jeg ofte sidder med fornemmelsen “Hvis du synes det er så skidt, hvorfor helvede meldte du dig så ind?”.

Men jeg forstår godt Rosenkrantz-Theils argumentation for at melde sig ind, nemlig at hun vil være med til at regere i stedet for at skabe debat. Det er væsentlig socialdemokratisk tankegods, som hun der præsenterer.

Jeg tror til gengæld ikke, at hendes fortid er noget større problem for S, heller ikke i en valgkamp.
Ingen gider da interesserer sig i længere tid for hvad en eller anden ligegyldig folketingskandidat har ment en gang i fortiden. Dem der synes det er et stort og afgørende problem stemmer nok ikke på socialdemokraterne alligevel.

Hvis hun tager afstand fra det nu, mister hun sin troværdighed og det vil bare virke som om hun snakker nogen efter munden. Vil nogen virkelig tro på at hun mente, at det ikke var i orden?

Men med Helle Thornings udmelding om, at Rosenkrantz-Theil skal tage afstand fra maling-overfaldet på Fogh, har situationen ændret sig totalt.

Nu drejer det sig ikke længere bare om, hvordan Pernille Rosenkrantz-Theil for fem år siden forholdt sig til en bestemt begivenhed (for jeg er enig i, at det er de fleste vælgere nok ret ligeglade med.)

Nu drejer det sig om, hvorvidt Rosenkrantz-Theil i dag, på sin første dag som Socialdemokrati, vælger at trodse partiformanden. Det tror jeg, at både vælgerne – og pressen, ikke mindst – vil synes er langt mere interessant. Især fordi den unge partihopper jo antyder, at hun har ambitioner om at stille op for S til næste valg.

Det er mig ubegribeligt, at Helle Thorning ikke har fået afklaret spørgsmålet om maling-overfaldet med Rosenkrantz-Theil under deres personlige samtale. En blind mand med sin stok ville kunne se, at det var en af de første emner, journalisterne ville slå ned på, når nyheden om partiskiftet blev kendt.

Nu har Rosenkantz-Theil tilsyneladende skaffet sin nye formand den første ballade-sag på halsen. Inden frokost på sin første dag som socialdemokrat. Det er ret godt klaret. Hende skal de nok blive glade for i S.

3. Jeg giver dig til dels ret, kære Garby.

Men er det ikke blandt andet dig, som på din blog, river Annegrethe Holmsgaard hendes antisemtitiske/anti-israelske holdninger for mere end 30 år siden i næsen?

Altså vælgerne er ligeglade, men vi skriver om det og diskuterer det alligevel, ikke? Helt ligegyldigt kan det da ikke være, vel? 😉

Nåda. “På vandrørerne” på Borgen forlyder det ellers, at flere af de socialdemokratiske MF’ere er stiktossede over deres nye partifælle og småfrustrerede over det særlige mediecirkus, det har ført med sig om Rosenkrantz-Theils ambitioner om at rykke S til venstre.

PRTs skifte kan desuden som en ikke ubetydelig sideeffekt styrke regeringens overlevelsesmuligheder ved at svække Enhedslisten så meget, at partiet ryger under spærregrænsen ved næste valg.

Hvis Thorning skal blive statsminister, så er hun jo efter alt at dømme afhængig af, at EL klarer skærene og kan lægge minimum fire mandater i venstrefløjens side af vægtskålen.

5. Selvfølgelig er det interessant, men kun for junkier, politiske journalister og den slags, men når valgkampsbussen kører, så er det nok ikke det der betyder det store. Det er en sag nu, men hvis hun engang for en kreds, så er blæsten jo for længst ovre.

Dit sidste citat forklarer vel i nogen grad hvorfor Henrik Sass Larsen så så lidt fornøjet ud på TV2 News, da han skulle kommentere på sagen.

6. & 7. Enhedslisten skal ret langt under spærregrænsen for at ryge ud, fordi de næsten pr. automatik redder et kredsmandat hjem i København. Ø kan derfor komme i Folketinget med 1,5 % af stemmerne.

@Peter Løhmann
Det er ikke korrekt at det offentliges andel af BNP er faldet, ihvertfald ikke hvis man definerer denne andel, som de offentlige udgifter i procent af BNP. En sådan andel bør beregnes i løbende priser, og de officielle tal til en sådan beregning kan findes her: http://www.statistikbanken.dk/NAT01

Nedenfor har jeg vist andelen for udvalgte år, og det ses, at den er ret stabil. Hvis den er noget under VK, er den faktisk steget, da den ligger højere gennemsnitligt under VK end SR, og 0,2 point højere i 07 ift. 01..
90:25,1%; 95:25,2%; 00:25,1%; 05:26,0%; 07:25,9%

@ Garby
“Men jeg forstår godt Rosenkrantz-Theils argumentation for at melde sig ind, nemlig at hun vil være med til at regere i stedet for at skabe debat.”

Tjo, men det er jo ikke helt det der er meningen med de forskellige partier. Ideen er vel at slutte sig til dem man er mest enige med, og så arbejde for føre den politik ud i livet.

Hvis hun dybest set stadig har de samme holdninger, eller ihvertfald uden dramatiske skift, og hun så pludselig melder sig i hos S for at få ført den samme politik ud i livet, så er det da helt galt for partiet.

Man kan diskutere, til man bliver blå i hovedet, om PRT vil være en styrkelse for S eller ej. I sidste ende er det vel en trossag.

Når jeg er skeptisk, så skyldes den definition på de vælgere, som S skal skal have fat i for at genvinde regeringsmagten; en definition, som partiets tidligere partisekretær Jens Christiansen leverede med stor præcision i sin bog:
De socialkonservative vælgere fra forstæderne, der har egen bil, egen bolig og som oftest arbejde i det private erhvervsliv. De har stor veneration for velfærdsstaten men vil også gerne bevare skattestoppet og den stramme udlændingepolitik.

Disse vælgere tabte S til Fogh i 2001, og partiet har ikke vundet dem tilbage endnu. Vil PRT kunne trække dem tilbage til socialdemokraterne? Jeg tvivler stærkt.

PRT vil givetvis kunne tiltrække visse vælgergrupper. Men der vil være tale om vælgere, der i forvejen stemmer på venstrefløjen eller de radikale, og som derfor ikke er interessante i en egeringsskifte-optik.

David, tak for dit input om kredsmandatet. Det skal man jo altid holde sig for øje. Jeg har et enkelt spørgsmål, som jeg håber, at du med din store viden om tallene kan besvare: Hvor sikre er EL på at holde på sit kredsmandat i København, hvis S opstiller PRT i en af københavner-kredsene?

Sossernes politiske ordfører Henrik Sass Larsen får her egentlig ret så elegang fortalt Rosenkrantz-Theil at der er MEGET langt igen, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om at blive folketingskandidat. Hun skal æde 24års-regel, NATO og forsvarsbevillinger. Der diskvalificeres hun på politisk substans. Det er jo reelt nok. Så S-toppen er åbenbart ikke enig med Politikens kommentator Peter Mogensen i, at Rosenkrantz-Theil er det helt store hit.

Det er imponerende, at Redington har så lidt styr på historierne. Socialdemokraterne var engang et regeringsbærende parti, men nu kan de ikke engang kontrollere en nyhed som de selv kommer med.

Hvorfor holdt de ikke et stort pressemøde, hvor de præsenterede Pernille som en frelser til partiets venstrefløj? Med repræsentanter fra partiets højrefløj der sagde velkommen, og et politisk udspil om et fælles emne. Med et endeligt opgør med hendes fortid, og en mulighed for at rehabilitere Thorning som oppositionens leder.

Hun kunne have været deres Connie Hedegaard, men ender med at blive deres Jørgen Poulsen.

16. Nu er det ikke Redington der styrer det med pressen, men Sten Kristensen.

Rosenkrantz-Theil er jo ikke MF’er, så at holde pressemøde er lige lovlig meget at gøre ud af et MENIGT S-medlem.

Jeg synes egentlig at de – med Sass Larsens seneste udtalelser – lander den rigtigt.

Helle T burde fra begyndelsen af have sagt til PTR, at hun skulle tage afstand fra malingattentatet, før ville overveje at lukke hende ind OG gøre hende klart at hun aldrig blev kandidat medmindre at hun accepterede S’spolitik på de der centrale områder, som Sass oplister.

18. Det synes jeg er en noget overraskende konklusion, at Jens Christiansen når frem til her.

Det er så dog ikke ham, der tegner S-butikken for tiden. For nu at sige det mildt.

Efter at have synket Rosenkrantz-Theils tvivlsomme omvendelse til det Kgl. Danske Socialdemokrati, så kom jeg til at nynne lidt fra KU-kultbandet “Free To Chooses” gamle sang om “Pædagogen Sverre”, der efter en tur om marxismen og hyldest til Sovjet på sine gamle dage ender med at blive….socialdemokrat:

“17 år senere er han rektor på skolen,
og har nu sit eget magtapparat,
slut med den fede, Karl Marx, Lenin, Polen,
nu er han blevet Socialdemokrat.
De fine i byen kommer hjem til hans fester
i stor Citroen kommer Røde-Rolf,
Sverre bli'r nok byens næste borgmester,
hvis han får tid mellem sejlsport og golf…..”

Ak ja.

Hele sangens tekst fremgår af KUs sangbog og kan ses på Andreas Boisens hjemmeside. http://209.85.129.132/search?q=cache:oX26VfISNNsJ:www.andreasboisen.dk/KU_Sangbog_af_2002.pdf+Sverre+er+en+p%C3%A6dagog&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

@Jarl, David Garby
Enhedslisten vandt det 12. af 15 kredsmandater i Københavns Storkreds ved sidste valg pba. af 26.963 stemmer. Hvis de havde fået 21.210 stemmer havde de ikke vundet et kredsmandat (SF sidder på det 15. og sidste med 21.211 ved divisor 4).

Så 5.753 – eller 21 % af deres stemmer – skulle de have mistet ved sidste års valg for ikke at få et kredsmandat.

Selv hvis de taber kredsmandatet, er der stadig en “get out clause” i valgloven. Selv hvis de ryger under 2 % på landsplan kan de stadig få del i tillægsmandaterne, hvis de i to af de tre landsdele (Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark, Midtjylland-Nordjylland) får det der svarer til det gennemsnitlige antal stemmer som et kredsmandat koster. Det kostede i 2007 følgende (i parentes Enhedslistens stemmetal i landsdelene):

Hovedstaden: 26.906 (40.948)
Sjælland-Syddanmark: 25.103 (17.388)
Midtjylland-Nordjylland: 25.146 (16.646)

Dvs., at de højst sandsynligt ikke ved et fremtidigt valg kan gøre brug af den regel, da de er ret langt fra at have nok stemmer i to af tre landsdele.

Det er kredsmandatet i Københavns Storkreds der er afgørende for partiet, fordi de ved at vinde et kredsmandat også deltager i uddelingen af tillægsmandater. Her var de ret sikre vindere af tre tillægsmandater (6., 9. og 12. ud af 40 mandater), så jeg tror David Garby har ret i, at selvom de skulle lande på 1,5 %, er der en hvis mulighed for, at de stadig kommer ind med fire mandater i fald de vinder et kredsmandat i Københavns Storkreds.

17. Jarl, Connie Hedegaard var heller ikke folketingsmedlem, da hun blev modtaget med jubel, fanklub og afledt fremgang.

Jeg troede at det var Redington der klarede den slags, men dem om det. De kunne have spinnet det til at være en historie om, at S samler hele oppositionen, men pga. manglende styring løb Pia K med al opmærksomheden. Der er gået total Khader i Socialdemokraterne. Rønn må elske dem for at tage fokus.

24. Connie Hedegaard har været konservativ i hele sit voksenliv og har ikke skiftet fra et andet parti. Den modtagelse, du beskriver, var da hun blev hentet ind som minister. Det kan slet ikke sammenlignes med, at et tidligere folketingsmedlem bliver meningt medlem af et oppositionsparti – faktisk er virakken overdimensioneret. Så jeg kan tilslutte mig Jarls vurdering af S-mediefolkenes linie.

24/25

Helt enig med L. Rasmussen.

Connie Hs tilbagekomst til dansk politik havde UMIDDELBART betydning fordi hun blev minister, mens Rosenkrantz-Theils skifte fra at være menigt medlem af et fuldstændigt ligegyldigt marginaliseret parti til nu at være menigt medlem af et andet for tiden ikke særligt indflydelserigt oppositionsparti – har NUL betydning for dansk politik. I hvert fald her og nu og de næste tre år.

Det er da helt forrygende, som sosserne har tur i den for tiden. Først Mimi, så Kornbek og nu Rosenkrantz-Theil. Hvem bliver den næste?

@ Morten “Det er da helt forrygende, som sosserne har tur i den for tiden. Først Mimi, så Kornbek og nu Rosenkrantz-Theil. Hvem bliver den næste?”

Det kaldes at være “rummelig”, når plusordene får frit løb på tv, men er naturligvis blot udtryk for at man egentligt ikke rigtigt ved hvad man vil eller hvad man skal gøre for at få magten. Det er næsten ærgeligt at grådige Poulsen ikke også valgte sosserne, for at partiet ligesom rigtigt kunne have markeret at det faktisk rummer alle tænkelige holdninger – hvis blot du har lyst og evne til at tiltrække nogle vælgere.
Men det bliver spændende at se hvordan de vil foregive at både den tidligere kristendemokrat og den unge kommunist på en gang repræsenterer partiets politik.

@Superman

Ja og Dansk Folkeparti har gået frem ved de seneste valg selvom de er alt andet en rummelige.

Nu er Pernille RT kun meldt ind i partiet indtil videre, så hun kan næppe blive det store problem med det første. Men den dag hun får en kreds til folketinget kan hun virkelig blive et problem for partiet. Hun virker for mig at se meget rebelsk og som en type der har svært ved at indordne sig, og at hun nu står i et parti der er for EU, Nato, har støttet krige og udlændingestramninger, ser jeg som noget der gør mere skade end gavn for dem. Også det Politiken skriver hun vil – fuldstændig urealistisk. Jeg tror danskerne er blevet mere borgerlige de seneste 20 år, og regeringer vil da skifte engang imellem, men hvis Pernille RT får meget at skulle have sagt, bliver de borgerlige regeringsperioder meget længere.

Hun var i øvrigt ude og sige det ikke blev SF, for de er et “enkeltsagsparti”. Det har jeg nu svært ved at se de er, og hvis de er det, er hendes gamle parti det da i særdeleshed.

Pia K. har nok indset at Rosenkrantz-Theil (det navn lugter i øvrigt langt væk af bourgeoiseri) ikke bliver folketingskandidat for S. Og så er det jo med at udnytte sagen inden sindige S-folk demonterer den.

Du burde altid skrive ironi med kursiv skrift:

” Det skulle endda være sket efter dybsindige samtaler med Helle Thorning-Schmidt. “

@Superman, 28
“Men det bliver spændende at se hvordan de vil foregive at både den tidligere kristendemokrat og den unge kommunist på en gang repræsenterer partiets politik.”

Ligesom Venstre ved sidste valg formåede at spænde fra den meget liberalistiske Søren Pind til den tidligere kommunist Karen Jespersen?

Jeg kan ikke forstå, at der skulle være så meget nyt i det. Både Socialdemokraterne og Venstre har igennem hele deres historie indeholdt store politiske spænd mellem de politikere, der var aktive i partiet. Det er naturligt for bredt forankrede folkepartier.

@Nikolaj, 30
“Pia K. har nok indset at Rosenkrantz-Theil (det navn lugter i øvrigt langt væk af bourgeoiseri) ikke bliver folketingskandidat for S. Og så er det jo med at udnytte sagen inden sindige S-folk demonterer den.”

Jeg synes Pia Kjærsgaard for én gangs skyld rammer bolden skævt i denne her sag. Modsat Dansk Folkeparti er der åben indmeldelse hos Socialdemokraterne (og vel alle andre partier i Folketinget, måske med undtagelse af Liberal Alliance). I de andre partier censurerer man ikke som udgangspunkt mennesker, der melder sig ind i et parti.

Situationen er derimod en helt anden, hvis folk søger opstilling som kandidat eller en anden tillidspost. Men her er demokratiet jo så snedigt indrettet, at kandidaterne skal igennem en opstillingsproces, hvor alle de, der måtte have kritiske spørgsmål og betænkeligheder, kan komme frem med dem. Jeg bemærkede mig, at der var et fravær af kritik fra de lokale Venstre-folk ved Karen Jespersens opstilling i Favrskov, hvilket måske skyldes at de forventede en stemmemagnet, og derfor var villige til at holde inde med kritik.

I den givne socialdemokratiske kreds, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil måtte søge opstilling, tror jeg hendes kandidatur vil blive “gennemlyst”. Bl.a. Helle Thorning-Schmidt tabte i sin tid til Lars Weiss i Amager-kredsen, selvom ledelsen ønskede hendes opstilling. Tidligere er også Rushy Rashid blevet vraget til fordel for en ukendt kandidat (http://www.dansk-politik.dk/?p=1091).

33. Det er svært at se, hvad der i den artikel fra JP skulle være belæg for, at HTS har fået skrammer. Som også Peter Løhmann skriver, er der åben indmeldelse i S, så det er da vanvittigt at forestille sig, at HTS skulle have forhindret PRT’s medlemskab. At nogle socialdemokratiske MF’ere er betænkelige er vel ikke opsigtsvækkende, slet ikke at nogle backbenchere føler sig truet og forudser endnu større besværligheder med at få hul igennem til medierne. Sass Larsen og hans betonlinie er også under pres med PRT’s udtalelser, så han tumler som sædvanlig rundt i manegen. Hvis HTS skal skille sig af med nogen, er det da ham. HAN sælger i hvert fald ingen billetter, tværtimod.

35. Det meldes ud, at Pernille har talt med Helle. Dynsindigt endda. Så får Thorning i mine øjne også et ansvar for, at ting er “clearet”, før man går i pressen.

Det er ikke verdens største sag, så langtfra, og det er meget små skrammer. De synes bare unødvendige.

@Jarl, 36
Jeg troede ellers stalinister som ham ville have mere respekt for og fælles med Dansk Folkepartis holdninger og ledelsesstil..? 😉

@ Løhmann
“Ligesom Venstre ved sidste valg formåede at spænde fra den meget liberalistiske Søren Pind til den tidligere kommunist Karen Jespersen?”

Som du selv skriver “tidligere” – folk har naturligvis lov til at blive klogere. Problemet opstår jo primært hvis personen ikke har ændret holdninger i nævneværdig grad.

Lukket for kommentarer.