“DØMT PÅ FORHÅND AF PRESSEN
Bedrager, storsvindler, superintelligent med psykopatiske egenskaber og skyldig. Meget er blevet sagt og skrevet om Stein Bagger før politiet overhovedet havde rejst sigtelse, og det er stik imod de presseetiske regler, mener Mark Blach-Ørsten, studieleder for journalistik på RUC. Pressen havde for længst “dømt” Stein Bagger, inden han selv påtog sig skylden i dagens grundlovsforhør i Lyngby Ret. Men Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen kalder kritikken teoretisk og slår fast, at man aldrig ville kalde Stein Bagger for “bedrager”, hvis man var i tvivl. Debat i studiet.”

I betragtning af debatten i denne tråd kunne det være, at der var en del, der var interesserede i at se netop den debat.

Når sagen kommer for retten, så går tingene da først FULDSTÆNDIG amok. Til den tid vil der være absolut ingen, der trækker i bremsen. Lige nu er trods alt manglende adgang til kilder, dokumenter etc. der kan begrunde, at man lige tænker sig om i 5 minutter.

Trads/Thorsen og Brixtofte bliver det rene vand i forhold til Anklagemyndigheden mod SB.

http://ekstrabladet.dk/112/article1098011.ece

Dette er en ren tilståelsessag. Ekstra Bladet har bragt Stein i ekstra vanskeligheder bare for at kunne sælge flere aviser.

Den tidligere nævnte Peter Lundin er ”skabt” af TV2. Lundin fik udleveret teatersminke, så han kunne male halvdelen af hovedet sort.
Hvis TV2 nu går konkurs, må andre medier tage over, når den næste Peter Lundin skal findes frem.

Godt indlæg, som en der selv er journalistuddannet, er mine tæer nu så krummet, at jeg skal indlægges før jeg kan få sko på.

BH

Søren

Tak for en interessant historie, Morten

Betegnelsen var Guinea-pigs efter prisen på deres honorar.

Visse tvivlsomme virksomheder så det i deres interesse, at entrere med en løs bestyrelse.

Så man udnævnte ad hoc bestyrelsesmedlemmer fra den lokale kro, hvorved et ansvar for bedragerisk eller bare tåbelig handling, blev gjort straffrit da man ikke kunne finde bestyrelsen senere.

Disse personers opgave var blot at deltage i
bestyrelsesmøder og generalforsamlinger uden på nogen måde at blande sig i noget.

Efter mødet fik de så deres honorar, som almindeligvis var på en guinea – en mønt med værdien af 21 shillings. Derved navnet.

I dag er honorarerne ikke mindst indenfor IT-branchen en hel del større.

Men med hensyn til IT Factory, hvor det viste sig at man på trods af en ekstrem stor fremgang i omsætningen – på papiret i hvert fald – mente at det ikke var nødvendigt med et bestyrelsesmøde gennem 9 måneder.

Det virker som om bestyrelsen ikke var så professionel alligevel, men honoraret var vel tilfredsstillende, når man tager arbejdets omfang i betragtning.

Det jeg efterlyser er netop det du kalder mediekritik i journalisternes interne diskussion. Det ville for mig at se udmønte sig i, at der er grænser for hvad medier bør bruge tid og spalteplads på. Jeg tager mig stadig til hovedet over artiklen omhandlende Audi’ens 360 hk.

Journalister ynder at betragte sig selv som den 4. statsmagt. Når det er tilfældet kan man som journalistisk forbruger altså godt forvente et noget højere niveau af faglighed og relevans i journalisternes produkter end “historien” med Audi’en.

Kurt Strand kørte lidt mediekritik i slutningen af Deadline i aftes kl. lidt i 23, da han omtalte en overskrift i en avisartikel, der handlede om at Tjæreborg Rejser var blevet Spiest. Ganske underholdende:-)

Mediekritik bør være hverdag for journalisters interne diskussion. Hvis læserne også vil følge løbende med i mediekritik, bør de opsøge fagbladet Journalisten eller lytte til et program som Mennesker og Medier på P1. Det er kun, når grelle eksempler på skod journalistik dukker op, at det bør blive en historie for de brede medier.

Jeg undrede mig også over “historien” om Stein Baggers flugtbil. Tænk sig, at den har 360hk, kunne en “journalist” berette.

Gud fader, der er vel vigtigere ting at berette om i verden.

Apropos 2., at Trads gerne stiller op.
- Hm, han er jo også blevet uddannet journalist;-)