I Bibelens 1. Mosebog fortælles historien om Jakob, der puklede i syv år for en gut, der hed Laban, med hvem han egentlig havde lavet en aftale om at få datteren Rakel til hustru. Som vi i dag ved, så var Laban '“ en værre Laban '“ for han snød Jakob, som i stedet måtte nøjes med at få den ældre søster Lea. Skulle Jakob have Rakel oven i hatten, så måtte han love at knokle i yderligere syv år for Laban.
De borgerlige vælgere troede også, at de i 2001 havde en aftale med VK-regeringen om at få skattelettelser, når der engang var råd til det, som der stod i regeringsgrundlaget. Men uanset hvor godt det gik med økonomien og de offentlige finanser, så var der kun rum for et skattestop. Det var muligt, at vælgerne troede, at man havde udsigt til Rakel, men de syv år rakte altså kun til Lea.
Men nu er de syv år gået, og vi skal formentlig ikke – ligesom Jakob – vente syv år til. For den politisk-økonomiske situation er mærkbart ændret! De syv fede år er afløst af udsigt til i hvert fald en række magre. For få måneder siden var det uansvarligt (nogle ville endda sige “usympatisk”) at give folk skattelettelser. Det ville overophede økonomien, skabe inflation især en situation med så godt som fuld beskæftigelse.
Nu er beskæftigelsen på vej ned sammen med inflationen. Er man i tvivl så kan man bare se på huspriserne. Vi er allerede trådt ind i en recession, som KAN udvikle sig til en krise i værste fald. ALLE kræver dog af regeringen, at de her og nu GØR et eller andet for at imødegå situationen.
Anders Fogh Rasmussen har “en krigskasse” bugnende af penge samt efter eget udsagn tre 'vækstvåben' han kan hive op af hatten for at kickstarte økonomien, hvis det er nødvendigt. De er:
1. Investeringer i offentlig velfærd 'Lokumspengene'
2. Investeringer i infrastruktur, jernbaner, broer, metro – 'Obama-modellen' “Trafikplanen”
3. Skattelettelser dvs. give folk deres egne penge tilbage'
I mandags i et ganske opsigtsvækkende interview med Børsen sagde Fogh, at skattelettelser minsandten kunne være 'ufinansierede i begyndelsen' Man troede ikke sine egne øjne, da man læste dette udsagn. Venstrefolk er tidligere blevet politisk “halshugget” for mindre. Dette er et eklatant brud med regeringens hidtidige politik. Det er et fuldstændigt opgør med tanken om “fuldt finansierede skattelettelser”
Fogh sagde dog ikke 'dynamiske effekter', men det er vel det, som han mener? Måske anerkender han nu hele tanken om, at når folk får flere penge mellem hænderne, arbejder de mere og tjener flere penge som til sidst genererer skatteindtægter.
Foghs tese er, at det ikke er muligt at give skattelettelser, når det går godt. Fordi der ikke er økonomisk råderum til det og fordi politikerne er mere optagede af at øge den offentlige service.
Det er til at imødegå en krise, hvor der er behov for at stimulere økonomien som nu, hvor 'vækstvåbnet' er effektivt. Det er vel det, som man fornemmer på Foghs udmelding.
Men der udestår jo en forhandling om skattereformen. Regeringen går efter en bred aftale, men de færreste tror at Helle Thorning-Schmidt er stærk nok '“ eller kan se en interesse i '“ at gå med i en aftale. Især hvis en reform har mest fokus på en lavere topskat. Thorning har allerede varmet op til at forlade forhandlingerne ved at insistere på at Fogh '“ og ikke finansministeren '“ skal sidde for bordenden i forhandlingslokalet. Det krav bliver ikke honoreret. Det er '“ nu '“ stensikkert. Thorning kan næppe holde til at udeblive, hvis Lars Løkke Rasmussen leder forhandlingerne. Det vil være for useriøst – især i disse økonomisk turbulente tider.
Omvendt er vurderingen i regeringen, at DF på den ene eller den anden måde går med i en aftale. De kan ikke leve med at prisgive regeringen endnu engang i forbindelse med en stor reform. VK-regeringens troværdighed ville hænge i laser mere end den gør i forvejen. Desuden er dele af DF er faktisk tilhængere af lavere skat. Desværre er Kristian Thulesen Dahl ikke blandt dem.
Tulle har dog ikke rigtigt afvist DFs medvirken i en skattereform. Det opfatter VK '“ og det politiske miljø – som gode tegn. Der er også en forventning om at Liberal Alliance og De radikale er interesserede i at medvirke til en skattereform.
Der er i øvrigt en konsensus i dansk politik fraregnet Enhedslisten, at de høje marginalskatter er et problem. LO ønsker en lavere topskat og selv SFs skatteforslag indeholdt et element, der ville sænke topskatten. Erhvervsorganisationen DI kører en kampagne imod topskatten.
Hvem skal så sikre danskerne en lavere topskat? Som kortene er fordelt, så bliver det de konservatives rolle endnu engang at kræve lavere topskat. Lene Espersen får dermed præcis den rolle, som hendes forgænger havde i august 2007, hvor de sidste skatteforhandlinger fandt sted. Det fik Bendt Bendtsen ikke meget ud af. Måske fordi han overspillede sine kort. DF gjorde meget ud af sørge for at de konservative fik så lidt ud af deres 'ultimative krav' som overhovedet muligt.
Derfor lægger man meget mærke til, hvad der bliver Lene Espersens udmeldinger. Indtil videre holder hun både kortene tæt til kroppen og en lav profil. Især for ikke at provokere Dansk Folkeparti alt for meget. På et eller andet tidspunkt krydses klingerne mellem de to igen i forhandlingslokalerne. Ved finanslovsforhandlingerne blev K igen ydmyget af DF. Bare tænk på de få 100.000 kr. som man altså ikke kunne finde på en finanslov og skattefritage Brian Mikkelsens OL-guldvindere.
Men når alt kommer til alt, så bliver det Lene Espersen, der skal levere en nedsættelse af selve skatteprocenten og sænkning af den øvre marginalskat. Det er ikke nok med de sædvanlige fixfaxerier, hvor man blot flytter grænsen for hvor mange skatteborgere, der skal betale topskat.
Man kan kun ønske hende held og lykke med at løse denne svære opgave!
Under alle omstændigheder står det dog klart, at stemningen eller forhandlingsklimaet for første gang siden 2001 aldrig har været så gunstigt for at det ender med mærkbare skattelettelser.
Og det bliver formentlig også Foghs sidste chance for at levere skattelettelser til de trofaste borgerlig-liberale vælgere, som tre gange har stemt på ham '“ fordi de ligesom Jacob stolede på Laban '“ i et lønligt håb om engang at få de skattelettelser, som var dem lovet.
P.S: Hermed en særlig hilsen til de ungliberale i VU-Ã…rhus med tak for at I ville se mig i går!!
STØT JARLS BLOG her.