Kategorier

Håbet om 'Socialdemokratiet Retro'

Dagens helt altoverskyggende politiske nyhed er, at venstrefløjsikonet Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind hos Socialdemokraterne: Det skulle endda være sket efter dybsindige samtaler med Helle Thorning-Schmidt.

Umiddelbart må den beslutning være en god nyhed for det kriseramte socialdemokrati, der rent vælgermæssigt fortsat kører på pumperne. Rosenkrantz-Theil har stået for det ungdommelige ” frække femi-hippe” og hun sikrede Enhedslisten et kanonvalg i 2005. Siden gik politikeren ned med stress, forlod Borgen og fokuserede siden på privatlivet og en karriere i fagbevægelsen. I foråret skred Rosenkrantz-Theil under stor ståhej fra Enhedslisten, smækkede med døren med den begrundelse, at Enhedslistens organisation lidt for hurtigt gav Asmaa Abdol-Hamid skylden for listens ringe valgresultat, hvor man kun med hiv og sving kom over spærregrænsen.

Er Pernille så pludselig blevet voksen og mere moderat i sine synspunkter? Det er der ikke meget, der tyder på, hvis man læser hendes 'programerklæring' i dagens udgave af Politiken, hvor hun opfordrer til, at man genopfinder et 'Socialdemokratiet Retro'. Hendes politiske analyse '“ set fra en venstreorienterets synsvinkel '“ er dog ikke helt forkert. Vil man af med VK-regeringen, så kan det ikke nytte alene med et stærkt SF. Forudsætningen for et regeringsskifte må være et stærkt socialdemokrati. Så nu går Pernille imod strømmen og melder sig ind i S, hvor alle de andre tilhængere af højere skatter og mere kollektivisme p.t. abonnerer på Villy Søvndal.

Den nyslåede socialdemokrat anbefaler i sin artikel øvrigt sin nye partiformand løsninger, hvor man skal tilbage til Anker Jørgensen for at se magen. Den offentlige sektor skal fylde MERE af BNP end nu. Skatterne skal åbenbart stige, private ydelser må ikke konkurrere med det offentliges kerneydelser, og så skal medarbejderne på arbejdspladserne have indflydelse på, hvad der skal produceres mv. Dvs. i realiteten kommunisme. Det er vist kun Rosenkrantz-Theils partibog, der er udskiftet '“ ikke hendes venstreorienterede synspunkter. Selvom at finanskrisen har givet reguleringsliderlige politikere og tanker vind i sejlene, så må man da håbe for Helle Thorning, at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke gør alvor af sine idéer om måske også at blive folketingskandidat for Sosserne. For så tror jeg Fjotte på den lange bane tager fejl, når hun udråber Rosenkrantz-Theil som 'et scoop' for S. Lars Løkke Rasmussen ville gnide sig i hænderne i henrykkelse over at se Pernille Rosenkrantz-Theil på S-holdet.

I øvrigt er det morsomt at erfare med hvilken slet skjult bitterhed at hendes gamle kampfæller i Enhedslisten modtager nyheden om Rosenkrantz-Theil som “sosse”. Nyd lige den her bittersøde perle fra MF Line Barfod: 'Hun kan da blive en udmærket socialdemokrat'.

Man fristes til at sige ligesom de unge mennesker: 'Top-nice!'

Ahhhhr! Pernille Rosenkrantz-Theil siger på TV2News her til formiddag, at hun heller ikke som socialdemokrat føler behov for at lægge afstand til malingattentatet på statsministeren i 2003. Det har Helle Thorning-Schmidt ellers krævet af hende her i dag. Det er da ellers mærkeligt, at det tilsyneladende ikke har været oppe at vende, da Pernille og Helle havde deres indledende hyggesnak. Hvis Rosenkrantz-Theil er folketingskandidat for S næste gang, så HAR hun taget afstand fra sin fortid som sympatisør for malingkasterne. Helle Thorning-Schmidt har ikke råd til at gå ud i en valgkamp med en kandidat med den fortid. For det vil naturligvis blive skamløst udnyttet af VKO.

Seneste: Og hvorfor i øvrigt vente til valget? Hvorfor ikke følge den gamle regel i politik, at hvis man har “noget guf” på en politisk modstander, så er det med at få fyret det af og udnyttet hurtigst muligt, som Pia Kjærsgaard da også allerede gør her.

Sossernes politiske ordfører Henrik Sass Larsen får her egentlig ret så elegant fortalt Rosenkrantz-Theil at der er MEGET langt igen, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om at blive folketingskandidat. Hun skal æde 24års-regel, NATO og forsvarsbevillinger. Der diskvalificeres hun på politisk substans. Det er jo reelt nok. Så S-toppen er åbenbart ikke enig med Politikens kommentator Peter Mogensen i, at Rosenkrantz-Theil er det helt store hit.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Anders Fogh on World Tour 2008-2009

Statsministeren er p.t. mere rejsende end selveste 'Rejsende Mac' kultfiguren fra dukke-TV-serien fra firserne “Fragglerne”. Det har bidraget til spekulationerne om hans afgang som statsminister til fordel for et karriereskift til udlandet. For tiden nævnes både Anders Fogh Rasmussen – og hans forsvarsminister Søren Gade – som seriøse kandidater til posten som Nato-generalsekretær af det tyske ugemagasin Der Spiegel.

Men det smigrer ikke Fogh. Det er tværtimod generende, at medierne viderebringer oppositionens spekulationer om hans fremtid som andet end Danmarks statsminister, og det har bragt ham i defensiven. Det skabte jo blandt andet problemer for ham i forhold til enkelte medlemmer af Venstres hovedbestyrelse forud for partiets landsmøde, og pressen og ikke mindst oppositionen og Pia Kjærsgaard har været på nakken af ham på grund af rejseaktiviteten til Afrika mv. efterladende det indtryk, at statsministeren ikke længere bekymrer sig om problemerne hjemme i andedammen.

Mandag skiftede Fogh så taktik, og gik i offensiven og annoncerede kækt fra klimatopmødet i Polen, at han vil rejse endnu mere i 2009 på grund af klimatopmødet næste år.

– Min opgave bliver at engagere mine kolleger, altså præsidenter og premierministre verden over, i denne proces. Der vil være en hel del møder med stats- og regeringschefer fra nøglelande frem til topmødet. Ellers får vi simpelt hen ikke en aftale, siger Fogh.

Man må lade statsministeren, at han er dristig med sine frække erklæringer om hvad der skulle være baggrunden for hans omfattende rejseri. Dristighed var ellers ikke tidligere Foghs varemærke. Officielt har klimaaftalen i mere end et halvt år været alibiet for de konstante rundrejser primært i Europa, men nu også til oversøiske steder som USA, Afrika og Kina. (Hvad han så lavede i Georgien i den anledning er mere uklart..)

Selv et barn kan se, at hans strategi for at blive et europæisk hotshot går ud på at vise sig i alverdens hovedstæder. Det man er vidne til er derfor uomtvisteligt Foghs raffinerede valgkampsturné i det europæiske politiske cirkus, og at påstå andet er både latterligt og løgn. Og derfor er det også vel dristigt, at Fogh vedbliver med at forsøge at bilde alle herunder Christiansborg-pressen ind, blandt andet ved i endnu en erklæring, der leder tankerne hen på Dronning Victoria, at forklare rejseaktiviterne med, at han udelukkende “gør det for Danmark”, og nærmest lader hænge i luften, at Danmarks statsminister, ligesom en anden Al Gore, egenhændigt er i gang med at redde klimaet – foreløbig ved at få en aftale herom i hus forud for næste års topmøde i København.

Man kommer uvilkårligt til at tænke på den franske revolutionære Dantons formandende ord om i politik hele tiden at udvise 'dristighed, dristighed altid dristighed'. Og man må lade statsministeren, at han med sine erklæringer – om nogen har udvist dristighed – og forstår at lægge en langvarig kritik ned. I al fald for en tid.

STØT JARLS BLOG her.

Kategorier

Kjeldgaard mere isoleret end nogensinde

Socialdemokraterne og Ritt Bjerregaard har blæst til generalangreb på deres eneste reelle udfordrer SFs børne og Ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard. Spørgsmålet er om det ikke kan være ret så ligegyldigt. For Kjeldgaard – som aldrig har toppet popularitetsmålinger hverken hos vælgerne eller blandt kolleger på rådhuset – har gjort sig umulig stort set alle steder. Senest hos Venstre, som man ellers havde en slags “borgfred” med. Dermed står Ritt Bjerregaard helt uden egentlige konkurrenter til overborgmesterposten.
Læs hele analysen her, som jeg skriver for den københavnske Lokalavis “Bryggebladet”.

STØT JARLS BLOG her.