Dagens helt altoverskyggende politiske nyhed er, at venstrefløjsikonet Pernille Rosenkrantz-Theil har meldt sig ind hos Socialdemokraterne: Det skulle endda være sket efter dybsindige samtaler med Helle Thorning-Schmidt.
Umiddelbart må den beslutning være en god nyhed for det kriseramte socialdemokrati, der rent vælgermæssigt fortsat kører på pumperne. Rosenkrantz-Theil har stået for det ungdommelige ” frække femi-hippe” og hun sikrede Enhedslisten et kanonvalg i 2005. Siden gik politikeren ned med stress, forlod Borgen og fokuserede siden på privatlivet og en karriere i fagbevægelsen. I foråret skred Rosenkrantz-Theil under stor ståhej fra Enhedslisten, smækkede med døren med den begrundelse, at Enhedslistens organisation lidt for hurtigt gav Asmaa Abdol-Hamid skylden for listens ringe valgresultat, hvor man kun med hiv og sving kom over spærregrænsen.
Er Pernille så pludselig blevet voksen og mere moderat i sine synspunkter? Det er der ikke meget, der tyder på, hvis man læser hendes 'programerklæring' i dagens udgave af Politiken, hvor hun opfordrer til, at man genopfinder et 'Socialdemokratiet Retro'. Hendes politiske analyse '“ set fra en venstreorienterets synsvinkel '“ er dog ikke helt forkert. Vil man af med VK-regeringen, så kan det ikke nytte alene med et stærkt SF. Forudsætningen for et regeringsskifte må være et stærkt socialdemokrati. Så nu går Pernille imod strømmen og melder sig ind i S, hvor alle de andre tilhængere af højere skatter og mere kollektivisme p.t. abonnerer på Villy Søvndal.
Den nyslåede socialdemokrat anbefaler i sin artikel øvrigt sin nye partiformand løsninger, hvor man skal tilbage til Anker Jørgensen for at se magen. Den offentlige sektor skal fylde MERE af BNP end nu. Skatterne skal åbenbart stige, private ydelser må ikke konkurrere med det offentliges kerneydelser, og så skal medarbejderne på arbejdspladserne have indflydelse på, hvad der skal produceres mv. Dvs. i realiteten kommunisme. Det er vist kun Rosenkrantz-Theils partibog, der er udskiftet '“ ikke hendes venstreorienterede synspunkter. Selvom at finanskrisen har givet reguleringsliderlige politikere og tanker vind i sejlene, så må man da håbe for Helle Thorning, at Pernille Rosenkrantz-Theil ikke gør alvor af sine idéer om måske også at blive folketingskandidat for Sosserne. For så tror jeg Fjotte på den lange bane tager fejl, når hun udråber Rosenkrantz-Theil som 'et scoop' for S. Lars Løkke Rasmussen ville gnide sig i hænderne i henrykkelse over at se Pernille Rosenkrantz-Theil på S-holdet.
I øvrigt er det morsomt at erfare med hvilken slet skjult bitterhed at hendes gamle kampfæller i Enhedslisten modtager nyheden om Rosenkrantz-Theil som “sosse”. Nyd lige den her bittersøde perle fra MF Line Barfod: 'Hun kan da blive en udmærket socialdemokrat'.
Man fristes til at sige ligesom de unge mennesker: 'Top-nice!'
Ahhhhr! Pernille Rosenkrantz-Theil siger på TV2News her til formiddag, at hun heller ikke som socialdemokrat føler behov for at lægge afstand til malingattentatet på statsministeren i 2003. Det har Helle Thorning-Schmidt ellers krævet af hende her i dag. Det er da ellers mærkeligt, at det tilsyneladende ikke har været oppe at vende, da Pernille og Helle havde deres indledende hyggesnak. Hvis Rosenkrantz-Theil er folketingskandidat for S næste gang, så HAR hun taget afstand fra sin fortid som sympatisør for malingkasterne. Helle Thorning-Schmidt har ikke råd til at gå ud i en valgkamp med en kandidat med den fortid. For det vil naturligvis blive skamløst udnyttet af VKO.
Seneste: Og hvorfor i øvrigt vente til valget? Hvorfor ikke følge den gamle regel i politik, at hvis man har “noget guf” på en politisk modstander, så er det med at få fyret det af og udnyttet hurtigst muligt, som Pia Kjærsgaard da også allerede gør her.
Sossernes politiske ordfører Henrik Sass Larsen får her egentlig ret så elegant fortalt Rosenkrantz-Theil at der er MEGET langt igen, hvis hun vil gøre sig forhåbninger om at blive folketingskandidat. Hun skal æde 24års-regel, NATO og forsvarsbevillinger. Der diskvalificeres hun på politisk substans. Det er jo reelt nok. Så S-toppen er åbenbart ikke enig med Politikens kommentator Peter Mogensen i, at Rosenkrantz-Theil er det helt store hit.
STØT JARLS BLOG her.