Kategorier

Løkkes store svendeprøve

Så kom der endnu en analyse, der gør Anders Fogh Rasmussen til ny NATO-generalsekretær. Denne gang fra den velansete internationale avis The Financial Times.

Som sædvanlig vil Fogh, når han bliver konfronteret med artiklen, rituelt afvise alle spekulationer og i øvrigt understrege, at 'han ikke er kandidat til noget job', men agter fortsat at være statsminister i Danmark, genopstille ved næste valg osv.

Hvis IKKE Fogh siger det, så vil han de facto være trådt tilbage som statsminister og dermed reelt stå uden magt. Alle vil til gengæld “vende bedetæpperne” mod Løkke.

Hvis der er ét menneske på jorden, som glæder sig over at læse, at Fogh er på vej væk, så er det naturligvis Lars Løkke Rasmussen. På trods af mange spekulationer frem og tilbage om, at der kan findes andre emner i Venstre blandt andet skatteminister Kristian Jensen, men også forsvarsminister Søren Gade, så er rangfølgen krystalklar: Løkke tager over efter Fogh. Det er han blevet lovet af bossen, og sådan forbliver det.

Og hvad siger vælgerne til dette magtskifte og at de får en ny statsminister uden at blive spurgt?

En del af Venstres vælgere vil i en periode reagere meget negativt ved i meningsmålingerne at stemme på Lene Espersens konservative og måske endda parkere stemmen hos Liberal Alliance eller måske Socialdemokraterne og de radikale. Mange vil gøre det i lodret protest mod en politiker, som de mener, har haft en for lemfældig omgang med skattemidler, der i høj grad kan kritiseres, og som blandt andet kan finde på at indlevere fedtede bilag på 34 kr. for en fadøl, tage på hotel under navnet “Jensen”, se hotelfilm midt om natten på det offentliges regning mv. Altså en mand uden det format, som statsministerembedet bør have, og som også ganske mange Venstre-vælgere finder lurvet og utroværdig.

Det bliver derfor Lars Løkkes store opgave at vinde 'folkets gunst'. Store dele af befolkningen har en opfattelse af ham, som det tager meget lang tid at få ændret. Lars Løkkes brand hænger simpelthen i laser.

Så for Løkke er det måske et held '“ midt i uheldet '“ at han nu har fået dette årtis største udfordring med at redde Danmarks økonomi fra nedsmeltning. Lykkes Løkke som finansminister at skrue en bankpakke, skattereform m.v. sammen, som på sigt vil vise sig virkningsfuld '“ og som et bredt flertal bakker op om '“ så kan han med stor ret sige, at han har leveret et politisk resultat, som måske vil kunne afhjælpe hans ramponerede brand.

Noget i stil med fortællingen om, at det især kan tilskrives Lars Løkkes politiske snilde og forhandlingsevner, der samlede Folketinget, og fik 'Danmark i sikker havn'.

Nu mangler vi dog at se selve resultatet af bankpakke-forhandlingerne (og senere skattereformen), og spørgsmålet er i øvrigt om Løkke får lov at rende afsted med æren alene. Økonomi og erhvervsminister Lene Espersen og de øvrige deltagere vil helt sikkert kæmpe for at få deres del af laurbærerne.

Fogh er så ærekær, at han ville hade at efterlade landet, regeringen og sit parti i en forfatning, som han ikke kan være bekendt. Han vil ikke kunne beskyldes for at rende af pladsen, da økonomien begyndte at ramle. Det taler egentlig for, at Fogh forbliver i hjørnekontoret i Prins Jørgens Gaard. Men han slipper måske ud af dilemmaet ved at love danskerne, at de er i sikre hænder hos en efterfølger, der har fået politisk succes med en bankpakke 2, skattereform og stor offentlig investeringsplan.

Måske Fogh derfor inden så længe begynder at tilskrive Lars Løkke æren for allehånde forhandlingsresultater mv. og i øvrigt rose ham overfor offentligheden. Det ville også være et sikkert tegn på, at noget er i gære mht. statsministerens afgang.

Under alle omstændigheder får Financial Times-artiklen Lars Løkkes aktier på Christiansborg til at stige øjeblikkeligt, og det vil Finansministeren kunne se i kollegernes og journalisternes øjne næste gang, at han går op af den store trappe i Rigsdagsgaarden.

Update mandag: I stedet for at kommentere Financial Times’ analyse direkte, så har statsministeriet ringet til “lille hjælper” i Pilestræde, som altid gerne ligger sig fladt ned, når “far” ringer og fortæller, hvad han skal skrive i avisen. Det ser ud som om, at det er Thomas Larsens egne tanker. Men alle og enhver ved, at det er det ikke. Det er Anders Foghs forklædt som Larsens egen analyse. Den siger at “Far har alt for travlt herhjemme her i 2009, så han bliver på posten!”. Sådan! Så skulle den ged være barberet! Det er så Berlingske, dem der vandt Cavling-prisen i år… Tænk at de kan være Larsen bekendt!

Læs Netavisen 180graders med kommentarer om Larsens “analyse”.

STØT JARLS BLOG her.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

19 kommentarer til “Løkkes store svendeprøve”

@Jarl
Nu mangler vi dog at se selve resultatet af bankpakke-forhandlingerne (og senere skattereformen), og spørgsmålet er i øvrigt om Løkke får lov at rende afsted med æren alene. Økonomi og erhvervsminister Lene Espersen og de øvrige deltagere vil helt sikkert kæmpe for at få deres del af laurbærerne.

Jeg mener det var Peter Mogensen, som mente at bankpakken alene er en tabersag, og at Løkke derfor gør alt for at lade Espersen stå som den der forhandler den.

Er der i øvrigt noget på evt. vandrør om, hvorvidt det er Fogh, Løkke eller Kristian Jensen, der kommer til at fungere som hovedforhandler ifm. forhandlinger om en skattereform?

1. Mogensen mener at Bankpakken er en taber-sag.

Det kan være – men i sidste ende ender æren for problemerne i dansk økonomi hos finansministeren.

Jeg har ikke hørt andet end, at det bliver Løkke, der forhandler skattereform.

Den og bankpakken er samlet set en enestående mulighed for Løkke til at sætte sig i respekt overfor vælgerne, medierne mv. Hvis resultaterne og iniativerne altså får den ønskede positive effekt på økonomien!

@Jarl
Jeg er enig i, at skattereformen og bankpakken potentielt set kan være en enestående mulighed for Løkke. Men jeg synes ikke det er rigtigt, at fremstille det som risikofrit for ham. Der kan muligvis vindes meget, men – vil jeg mene – absolut også tabes mindst ligeså meget.

Det var tydeligvis Løkke der i starten stod for forsøget på en arbejdsmarkedsreform i efteråret, indtil til sidst, hvor “skraldespanden” Claus Hjort tog den dårlige sag til sig. Løkkes politiske fornemmelse virkede ikke prangende i den sag.

Bemærk i øvrigt også at Anders Fogh pludselig er begyndt at snakke om skattepolitik, ufinansierede skattelettelser, offentlige investeringer etc. Hvis Løkke stod stærkt, ville det vel ikke være nødvendigt for Fogh i den grad at blande sig?

3. Nej, det er IKKE risikofrit, min min pointe er, at Den økonomiske situation indebærer en mulighed for Løkke.

Kan man sammenligne behovet for en arbejdsmarkedsreform med det der sker lige nu? Det synes jeg ikke. Det er nok også det der er forskellen for S, som kortsluttede forhandlingerne, for at tilføje Løkke et nederlag. Det kan de ikke tillade sig nu uden at blive stemplet som uansvarlige.

Nationens økonomiske tilstand og fremtid er af indlysende grunde så STOR en sag, at Fogh også er indeover. Det siger næsten sig selv. Det ville enhver statsminister i denne situation, og det siger vel ikek meget om, hvor svag eller stærk Løkke er.

I sidste ende ender aben med en nedsmeltet økonomi hos finansministeren. Det er dog i Foghs klare interesse, at få Løkke til at se godt ud med initiativer, der kan rette op på økonomien.

Jeg synes arbejdsmarkedsreformen afslørede, at Lars Løkke valgte at gå linen ud med en politik, som der fra ret tidlig færd ikke så ud til at være flertal for.

Hvis det alene var nationens økonomiske tilstand og fremtid, der gjorde at Fogh nu involverer sig, hvor var han så henne i forbindelse med “bankpakke I”? Jeg tror ikke, det er dét, der er argumentet. Jeg tror mere, at det, som du nævner, er Fogh der nu forsøger at få sin afløser in spe til at tage sig så godt ud som muligt. At Løkke ikke selv kører processen fra spids – selvom han for nogle år siden håndterede en langt større proces som kommunalreformen – kan vel tolkes som et vidnesbyrd om, at Fogh ikke har samme tillid til finansministeren som førhen?

Der synes i den nuværende proces at være en helt anden lydhørhed fra regeringen, end der var ifm. arbejdsmarkedsreformen. Der bliver allerede hvisket om offentlige investeringer, og man begynder således allerede inden forhandlingerne at imødekomme modparten, hvilket ikke var tilfældet med arbejdsmarkedsreformen.

6. Det er da vist nok lidt buldren om hvor DF står, men Pia K går til forhandlingsbordet uden ultimative krav.

VK-regeringens troværdighed afhænger af en skattereform, og DF skal levere noget her – for at få indflydelse andre steder, der er vigtige for dem. Sådan er spillet!

Hej Jarl,
har du overvejet muligheden af, at Fogh/Ulveman netop benytter sig af Thomas Larsens velvilighed og måske blot bruger ham til at plante forkerte budskaber i pressen, når det gælder NATO-posten. Det er i statsnministerens interesse at benægte enhver lyst til den fine post, indtil han rent faktisk har fået den. Derfor kan Statsministeriet med sindsro bruge deres ven i Pilestræde i det spil. Hvis de får Larsen til at skrive, at Fogh bliver i Danmark – og Fogh rent faktisk bliver – ja så er Larsen glad, fordi det han skrev er rigtigt, og han var først, og det gode forhold mellem Berlingske og den store leder kan fortsætte.
Stikker Fogh af til NATO fik Larsen ikke ret, men hvad så … Fogh skal jo ikke bruge ham til noget længere i sit nye job, så uanset om TL bliver fornærmet over at være blevet bundet en historie på ærmet, så sker der ikke noget ved det.
Det er selvfølgelig bare en teori, men jeg synes din formodning om, at Fogh bare bruger Larsen til at meddele “sandheden” om sine planer, er lidt forsimplet.
Hvad siger du til det ?
Og er du færdig med Dronningeofret ?

9. Nu har jeg vist aldrig skrevet, at TL skrev “sandheden”. Det gør han ikke.

Som jeg ser det, så har du har fuldstændig ret i din analyse. TL er et brugbart redskab i situationen og skulle den dag komme, hvor Fogh damper af til NATO, så fremstår TL noget fjollet. Bare rolig, jeg skal nok gemme “den analyse”, når den tid kommer!

Man må rose Fogh/Ulveman for at de evner at overtale Berlingskes skribent til så skamløst at stille sig til rådighed for Statsministeriet.

I øvrigt bemærkede jeg at Henrik Qvortrup i “Tirsdaganalysen” på TV2 News forleden dag også opfattede TLs analyse som Foghs bestillingsværk. Både han og Hans Engell var af den klare opfattelse at Fogh ER kandidat til NATO-topposten.

Jeg er halvt igennem “Dronningeofret”, og den er virkelig fremragende. En anmeldelse kommer her på sitet når jeg får tid!

Alt godt til dig i DC. I er vel ved at gøre klar til Inauguration på tirsdag?

Annegrethes analyse synes korrekt – og i øvrigt er Dronningeofret ret god!

jeg er dog enig i pointen om, at Fogh er så ærekær, at han ville hade at efterlade landet, regeringen og sit parti i en forfatning, som han ikke kan være bekendt. José Manuel Barrosos exit fra portugisisk politik skræmmer, og en vis tidligere formand vil ikke være bange for at skrive om Barrosos exit igen. Ingen nævnt, ingen glemt, naturligvis.

Til gengæld tror jeg du undervurderer krisen i dansk økonomi. der er ingen vindere denne gang. Politikerne er magtesløse, og der er langt – meget langt – til bunden. Løkke kan ikke redde dansk økonomi. Måske kunne nogle af de reformer, som man nu påtænker at gennemføre have gjort krisen mindre slem, hvis de var blevet gennemført rettidigt, dvs. sidste år eller i 2007, men det er for sent. Der er kun tabere.

Gys – har nu set 180 Grader (tak Jarl). Havde glemt hvor masnge der læser med her. Blogs er farlige 🙂
Havde intet set om Qvortrup etc. men så er vi jo flere, der tænker ens … inklusive dig selv Jarl.
Tænker aldrig på mig selv som “tidligere medlem af Berlingske og Weekendavisens chefredaktion”, men kan nu se, at min fredelige kommentar kan bruges i det spil, hvilket jeg egentlig irriteres over.
Men det er der ikke noget at gøre ved

Jeg kunne altså også rigtig godt lide Dronningeofret og derfor glæder jeg mig til at du skriver noget om den Jarl, en anmeldelse måske fra min politiske yndlingsblogger ?

Og endeig til dit spørgsmål. Alt er meget, meget vel her i DC, der står totalt i inauguration tegn – jeg glæder mig også må jeg sige…. Jeg arbejder som en sindssyg, er nede på Margaret Thatcher-agtige timers søvn (3-4 hver nat !) og mine poser under øjnene ligner Hillary Clintons (ikke charmerende). Men vader rundt i artikler, analyser, DR2 og et hav af receptioner og møder og tænketanke og så videre. Og møder virkelig interessante mennesker. Spiste frokst med Leonard Downie i går (den afgående redaktør af Washington Post – ham der også var redaktør under Watergate). Hans nye bog, The Rules of The Game, er en fremragende politisk/journalistisk thriller fra The Beltway (skriver snart om den i avisen og interviewer Downie) som alle med interesse i amerikansk politik burde anskaffe sig. Downie kender ALLE – fra Edwards, Gore og McCain til Bob Woodward som han er chef for. Og er nu blevet min og min bedre halvdels ven. Vi skal derhen i aften, og sladderen er intens, og toppen af poppen i amerikanske medier og politik er der også. Det er altså sjovt – og meget langt væk fra både Pilestræde og Christiansborg ….
kh
Annegrethe

12: “Gys – har nu set 180 Grader (tak Jarl). Havde glemt hvor masnge der læser med her. Blogs er farlige
Havde intet set om Qvortrup etc. men så er vi jo flere, der tænker ens '¦ inklusive dig selv Jarl.
Tænker aldrig på mig selv som 'œtidligere medlem af Berlingske og Weekendavisens chefredaktion', men kan nu se, at min fredelige kommentar kan bruges i det spil, hvilket jeg egentlig irriteres over.”

Det skal Du ikke være ked af, Annegrethe–Du er ikke den eneste, Ole Birk Olesen har lavet det lille fif ved … Jeg synes (uvilkårligt) godt om “180 Grader”, men Ole er åbenbart så hårdt presset m.h.t. selv at skulle levere egne historier uden at have ressourcerne til at gøre det med, at han fra tid til anden føler behovet for, i mangel på bedre, at dykke ned i, hvad diverse halv- eller helkendte mennesker henkastet måtte have skrevet i en blog-kommentar eller sågar på Facebook, hvorefter han blæser det op som store “historier” på “180 Grader”. Det er ikke nødvendigt og ret beset ret ynkeligt.

Iøvrigt er jeg så aldeles enig i Qvortrups og i Din vurdering her m.h.t AFR/TL. Det er omtrent så underholdende som et tandlægebesøg at se, hvad der fra tid til anden præsenteres som “analyse” …

Til dem, der måtte undre sig over Kurrilds kommentar, kan jeg fortælle, at det er denne historie, han i sin tid fik et af sine jævnlige hysteriske anfald over:

http://www.180grader.dk/nyheder/Borgerlig_professor_Danmark_ud_af_EU.php

Det er korrekt, at 180Grader ikke har så mange ressourcer at gøre godt med, og derfor primært plukker de lavest hængende journalistiske frugter, men det er nu sjovt, at den historie, som Kurrild blev så sur over, også fangede Jyllands-Postens opmærksomhed (efter læsning på 180Grader), og at den aktuelle historie om Thomas Larsen nu har resulteret i en næsten tilsvarende historie i Information (som enten har læst 180Grader eller Jarls blog). Så de medier, der har ressourcerne, er altså enige med 180Grader i, at frugterne ikke nødvendigvis behøver at hænge på de øverste grene for at have næringsværdi.

Nej dog! Endnu et faderopgør! Olesen versus Klitgaard. Ungdommen versus alderdommen. Buchanan versus Hayek. Den palæokonservative versus liberalisten. “Dette-er- ikke-kunst” versus “Dette-er-ikke-journalistik”. Smagsdommeren versus eksperten. Kan det blive mere afgørende? Det er altså lidt patetisk at to offentlige personer – jeg var nær ved at sige personligheder – på den måde kan ødelægge en god diskussion på Jarls Blog, fordi de gerne vil gøre indtryk på den kønne Annegrethe Rasmussen.

Jarls blogindlæg fortjener bedre kommentarer.

@ W.C.Fields

Jeg er ikke enig, jeg synes det er fedt at der kommer kendte debattører ind, det viser også at Jarls stemme i debatten bliver hørt, og at Anne Grethe Rasmussen må sande at nettet er vundet mere frem.

Jeg er fast læser af 180grader, og selvom nogle historier kan virke tynde, tror jeg ikke de er det i det store billede. Det kan virke lidt underligt fx at lave en leder om at Kenneth Plummer går med en “Ungdomshuset T-shirt”, som de var de eneste der tog op, men hvad nu hvis han havde gået med en t-shirt med Pia Kjærsgaard? Eller for Faderhuset? Jeg tror ikke på en objektiv presse.

Jeg har skam indset, at nettet er vundet frem som nyhedskilde (sic !). Hvad jeg til gengæld ikke har sandet er nok snarere, at at en person, der i de seneste syv år har været udenrigskorrespondent for Information (og som nu også arbejder for Mandag Morgen og DR2) kan blive ved med at være “tidligere medlem af Berlingskes og Weekendavisens chefredaktioner.”
Det er ikke forkert, men det er i stigende grad irrelevant og når jeg meget sjældent ytrer mig på Jarls blog er det fordi jeg synes det er en fremragende blog, og fordi jeg gerne vil bidrage til debatten her. Der må være grænser for, hvor længe gamle titler kan hjemsøge en, synes jeg.
Med hensyn til T. Larsens karakteristik af undertegnede i weekendes udgave af min egen avis, tager jeg det aldeles roligt. Jeg synes nok, at hans reaktion og sexisme taler for sig selv – og om hvor hårdt han føler sig ramt.

Lukket for kommentarer.