Det er altså ikke nogen heldig formulering, Jarl.

Kan du ikke godt selv se, det “at” er helt overflødigt?

De grupper som den bog skriver om, spekulerer jeg på om stadig findes. Jeg blev overrasket over at Brian Mikkelsen var i den socialkonservative gruppe og Gitte Seeberg var i den liberalkonservative, og så har jeg svært ved at se hvor de nye medlemmer som Knud Kristensen, Jakob Axel, Mike Legarth og Vivi Kjer hører til. Per Ørum og Tom Behnke synes jeg giver sig selv.

Men Khader virker ikke så taktisk stærk, så jeg ser et ballade-potentiale i ham, hvor stort mener du det er, Jarl?

Jeg forstår ganske enkelt ikke hvori problemet består for de konservative; en harmløs politiker uden de store ideer, men som sender en masse godesignaler for de såkaldte “anstændige” borgerlige som er tvivlsomme VK vælgere.
Giv Khader nogle mindre ordførerskaber, “ytingsfrihedsordfører-halløj” og han er glad og de konservative er glade – og ingen problemer forude.

De mange rygklappere, der også havde let ved at manipulere ham (som det også fremgik af Guldbrandtsens film) og hans egen manglende selvkritik, har ført ham fra tinderne til under gulvbrædderne. Marianne Jelved er formodentlig den eneste, der har fortalt ham, hvad hans evner rakte til, og det tillod hans ego ikke at tage til efterretning. I stedet lod han især Samuelsen nasse på hans mediemedløb ved stiftelsen af luftkastellet, og igen stod rygklappere i kø.

Nu har hans forfængelighed og manglende selvkritik gennem invitationen til Guldbrandtsen i alle detaljer afsløret hans totale mangel på politisk substans, og der må efterhånden være få personlige støtter som Ulla Lauridsen tilbage. Han kan måske skaffe lidt ekstra kroner til en den konservative partikasse frem til næste valg, men uanset hvilken kreds han får af K, vil han næppe kunne være sikker på genvalg. Helle Sjelle er en gang før blevet tørret med en mediekendis, og hun har nok ikke tænkt sig at lægge sig fladt ned denne gang heller.

Gode mennesker burde forklare Khader, at han ikke har talentet til en stor politisk karriere, og at nok skal finde beskæftigelse uden for rampelyset.

Spørgsmålet er så, om han igen formår at starte på en frisk?

Ligesom Ulla tror jeg at Khader har sin egen fanskare, der bedømmer ham efter helt andre end traditionelt politiske kriterier, og som stadig føler sig tiltrukket af hans karisma, ja som måske netop foretrækker den som en protest mod alle de mere teknokratiske typer. Som vælger kan man jo stemme på en politiker af mange forskellige grunde.

Som Khader-vælger siden 2001, er jeg dog en af dem, der står af nu. Jeg kan ikke følge ham til V eller K, men ville heller ikke kunne gøre det, hvis han gik til et hvilket som helst andet parti. ”Dagbog fra Midten” afslørede en substansløs Khader, der tumlede rundt i blitzlysene, totalt domineret af sin trang til anerkendelse, hæder og ære.

Den fornemmelse blev endnu mere udtalt, da TV2 Nyhederne i går havde et ”feel good” interview med Khader, hvor man havde opsøgt ham på det ensomme kontor for at finde ud af hvordan han har det ovenpå dokumentaren. Khader sad med en række e-mails fra folk der støtter ham i at han selvfølgelig skal fortsætte i dansk politik.

Det var uendelig trist og patetisk at se på og jeg tror det ville tjene Khader meget bedre, hvis han tog sit eget udsagn om en tænkepause alvorligt. Det ville også vise at han tog sine vælgere – tidligere såvel som kommende – alvorligt.

Men det er svært at forestille sig, at Khaders tidl. vælgere i København bare følger og bærer ham videre i sin politiske karriere (hvis man kan kalde det det) til V eller K.

Lopper (springere og parti-shoppere) har en tendens til ikke at blive genvalgt for deres nye partier.