Må jeg minde om, at Hillerød Kommune under Nick Hækkerups ledelse er kommet ud i et slemt økonomisk uføre med massefyringer til følge. Så hvis han er Sossernes bedste bud på en stor økonomisk tænker indenfor økonomi, står det godt nok sløjt til hos Socialdemokratiet.

Socialdemokratiets forslag til en økonomisk hjælpepakke er præget af både skidt og kanel:

Staten som skal agere bank: Næppe en god løsning. Bankerne selv har ikke været alt for gode, og hvorfor skulle staten være bedre? Se blot på hvordan det tidligere er gået, når staten har bedrevet privat virksomhed.

Bedre efteruddannelsesmuligheder for fyrede: Helt sikkert en god idé. Det giver sig selv.

Støtte til eksporterhvervene: Nok rigtigt set, da det er dem som er hårdest ramt af krisen, samtidig med at det er eksporterhvervene som er rygradden i dansk økonomi.

Samlet set må man dog erkende, at Danmark er en meget lille spiller i den internationale økonomi, og vi bliver påvirket af udenlandske konjunkturudsving uanset hvad. Danmark kan ikke vende de internationale konjunkturerer alene, og vi må bare forsøge at tilpasse os bedst muligt.

Ja, eller også er fremrykkede offentlige investeringer socialdemokraternes pris for at stemme for skatteomlægningen.

Selv socialdemokraterne ved godt, at skatteomlægningen vil være en langsigtet fordel – men de vil helst ikke stemme for den. Hvis de kan komme i en situation, hvor de kan sige – “ja, vi stemte for. Det blev ikke helt som vi ønskede, men vi fik gennemtrumfet øgede offentlige investeringer”, så vil de formentlig føle, at de lander den diskusssion et sted hvor den ikke skader “velfærd frem for skattelettelser”.

vh
Anders K

I og med Skattekommissionens forslag er fuldt finansieret, og at dette forslag er det eneste vi kan forholde os til, så kan jeg ikke se et problem.

Det, forslaget om en vækstpakke kan blive et problem for, er eventuelle planer hos regeringen om ikke at lave fuld økonomisk dækning for de skattelettelser de vil give i forbindelse med deres forslag til en skattereform. Det kunne tænkes at være et muligt delmål for Socialdemokraterne med deres forslag om en vækstpakke? Set sådan at man i diskussionen om en skattereform kan sige nej til manglende finansiering af skattelettelser med henvisning til nødvendigheden af at bruge eventuelle ekstra midler på en vækstpakke.

Lars Løkke, Kristian Jensen og Lars Barfoed virker som folk der har godt styr på deres tal synes jeg. Hvis vi tager Løkke er det vel det der gør ham til statsminister-kandidat, for jeg mindes ikke han har været værdikriger som Søren Pind eller Fogh i sine yngre dage.

Tænk bare på Mogens Lykketoft eller statsministrene Poul Nyrup Rasmussen og Jens Otto Krag og Viggo Kampmann. I anden række var der desuden folk som Knud Heinesen m.fl.

Ja, den økonomisk-tekniske politikertype er forsvundet fra Socialdemokraternes top. Men hvor er han(hun/høn) i det hele taget henne i dansk politik?

Jeg kan ikke komme på et eneste godt eksempel på en politiker, som man kan opfatte som en rigtig Lykketoft-type (udover Mogens himself, forstås).

Hvem er regeringens Lykketoft? Fogh kunne være blevet det, hvis ikke han havde været sådan en skruppelløs populist.

Er der nogen, som har et godt bud på en rigtig (alternativt potentiel) Lykketoft i toppen af dansk politik, uanset parti?

En mere nærliggende løsning er at forbruge mindre hvorved opsparing og investing (for egne penge) kan øges. Denne løsning er i øvrigt præcist hvad markedet naturligt motiverer den enkelte aktør til at gøre brug af.

Hvis Helle (og andre) vil gennemføre en ambitiøs investeringsplan må den kombineres med besparelser. Sådan er reglerne for hr. og fru. Danmark, sådan bør det også være for staten. Hvis man ikke er villig hertil må man kalde tiltaget ved dets rette navn: Omfordeling!