Så oprandt dagen, som mange af de borgerlige vælgere, der troligt har stemt på Anders Fogh Rasmussen igennem tre valg, har ventet på. I dag, tirsdag, præsenterede regeringen sit skattereform-forslag, og det blev nok en lidt blandet oplevelse.
Vist var der reelle skattelettelser. Ikke så meget, som håbet. Men det var det, som man kunne komme igennem med hos Dansk Folkeparti. Set i lyset af de første syv magre år, så kan man dog ikke helt slippe af med fornemmelsen af at være en smule skuffet.
Hvis man kan kigger lidt på det taktiske i sagen, så er sagen tydeligvis blevet klappet af på forhånd med Dansk Folkeparti, som har taget sig betalt med de lunser af indrømmelser, som vel egentlig var beregnet til S og SF. Det vil blandt andet sige at regeringen har pillet SU-forringelserne og udhuling af rentefradraget ud af Skattekommissionens forslag. Det har givet mindre råd til at pille ved topskatten, men til gengæld har man givet lidt mere i jobfradrag. Flere indrømmelser følger, når der i de næste par dage skal “forhandles”.
Foghs fortalte samtidigt på tirsdagens pressemøde offentligheden heunder S og S,F at forhandlingerne kun løber nogle dage, før der skal slås søm i. Selvsikkerheden lyste ud af regeringschefen. Han mener tilsyneladende selv, at han har sat oppositionen skakmat.
Det har han også på sin vis også. For hvis S-SF vil med i skattereformen, så er det pludselÃg blevet 'ultimativt', at de skal æde skattestoppet version 2.0. Altså det nye skattestop, som vil gælde i samme sekund, at man har skrevet under på en skattereformaftale. Den er i øvrigt konstrueret så snedigt, at det bliver svært at pille ved den i de næste 10 år. Det er næppe tilfældigt.
Selvfølgelig brokkede S-SF sig over, at regeringen nu pludselig stiller ultimative krav til dem som evt. forligspartnere. For tre uger siden var der som bekendt ingen ultimative krav. Dertil kommer et andet ultimativt krav, nemlig at skattelettelserne er ufinanisierede S-SF tidligere klart har afvist at medvirke til.
Men hvad kan Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt gøre? Signalet fra Fogh er, at de kan komme til forhandlingerne og skrive under på en aftale mod lidt smålunser. De får ingen reelle indrømmelser. Det kan ikke være tilfredsstillende for oppositionen, som ellers er så fyldt af selvtillid med tiden og ligger lunt i svinget med kanonmeningsmålinger.
Et forhandlingssammenbrud synes uundgåeligt før det for begyndt. Fagbevægelsen er massivt imod skattereformen, som den ligger nu, og S-SF er allerede begyndt at rakke regerings udspil ned som værende socialt skævt og tale sig væk fra forhandlingerne. Noget af kritikken af regeringens udspil klinger til gengæld lidt hult. For tre uger siden var man anderledes positive overfor Skattekommissionens oprindelige, men langt mere vidtgående forslag. Sagen er i realiteten den, at S på intet tidspunkt i de seneste uger har indtaget ét standpunkt og forsvaret et skattereformforslag, der ramte nogen. Man har til gengæld aldrig svigtet mht. at hyle op over at noget var 'socialt skævt' eller gik ud over boligejerne dvs. middelklassen. S har dyrket den rene populisme, og selv SF har haft mere format ved at have holdt alle døre åbne. Det siger efter min vurdering lidt om, hvor presset, desperat og usikker Helle Thorning-Schmidt generelt agerer i processen, hvilket står i en klar modsætning til en helt anderledes klarsynet, sikker og overlegen Villy Søvndal
Det er ikke umuligt, at de radikale kommer med i skattereformen. Det der ligger på bordet burde de kunne tilslutte sig, men så længe Margrethe Vestager er partileder, så ender det som bekendt stort set altid med, at de radikale går til venstre.
Anders Fogh kan nu krone sin karriere med dette lidt historiske skattereform-forlig. Det var næsten også det sidste politiske resultat, som han manglede at levere siden sin tiltræden i 2001.
Jeg føler mig desuden mere overbevist om, at det inden for blot de næste par uger står klart, at Fogh bliver ny Nato-generalsekretær.
Statsministeren har overladt Lars Løkke Rasmussen et ganske godt udgangspunkt for at vinde næste folketingsvalg. For hvis danskerne herunder boligejerne skal vælger mellem at rulle skattelettelser tilbage '“ midt under en krise '“ eller at fortsætte med VK-regeringens skattestop, så vælger de efter min klare vurdering – det sidste. Do’n’t risk it!
S-SF er sikkert utvivlsomt helt overbeviste om, at danskerne nu mere end nogensinde vil vælge dem ind på regeringsbænkene ved næste valg.
Derfor er det ikke gået op for dem, at de nu – igen – er gået i Foghs fælde.
Update Onsdag:
JP har fået fingrene i regeringens drejebog, der forklarer, hvordan S-SF skal klemmes ud af forhandlingerne. Det skete så her til formiddag. Helle Thorning-Schmidt lover nu vælgerne, at gennemføre den skattereform, som regeringen ikke vil. Jeg gad nok vide om et flertal af vælgerne, ligefrem sukker efter det. Nu skal de første forholde sig til regeringens skattereform, og så vil de næppe invitere Thorning til at lave en ny efter et valg om 2 år. Det er præcis det, der er det geniale – rent taktisk – ved regeringens manøvre. Men jeg gør mig ingen forventninger om, at Thorning forstår det. Det S-SF kan håbe på, det er at krisen bliver så slem og arbejdsløshedskøen så lang, at et flertal af vælgerne i ren frustration vælger noget nyt. Det er i alle fald, sådan man – efter mine oplysninger- tænker i sossernes politiske maskinrum.
STØT JARLS BLOG her.