Kommentarer til: Berlingske endnu tættere på at få uret

Af: Da Fogh rendte af pladsen at Jarls blog

Da Fogh rendte af pladsen at Jarls blog — Tue, 10 Nov 2009 15:32:33 +0000

[...] Lisbeth Knudsen og udlandsdirektør Kristian Mouritzen endelig får taget sig sammen til at beklage deres tidligere så flammende forsvar for Thomas [...]

Af: klaus

klaus — Sat, 28 Mar 2009 11:02:17 +0000

Og her 4 dage senere kører Berlingeren den historie som Ole Ryborg i post 35 lancerede: http://www.berlingske.dk/article/20090328/verden/90328011/

Af: Maria

Maria — Wed, 25 Mar 2009 19:15:00 +0000

>Annegrethe,

Ole Birk sidder måske lige nu og brygger på morgendagens forside til 180grader, “Berlingskes tidligere chefredaktør kalder Lisbeth Knudsen tung”…

(“…, bortset fra, at den bliver mere tung ved at have Lisbeth Knudsen og mig bunket sammen som to ikke-borgerlige redaktører i det Berlingske Hus…)

Af: ML

ML — Wed, 25 Mar 2009 17:52:44 +0000

@42, PL.

Jeg mindes ikke at være stødt på det på mit studie (Aarhus), men derfor kan det godt have været pensum i IP. .

Problemet er bare, at hvis det bliver ret meget aktørfikseret, så holder det vel op med at være statskundskab… Hvis det altså er et problem. For andre end os statskundskabere…

Af: Peter Løhmann

Peter Løhmann — Wed, 25 Mar 2009 11:46:19 +0000

@ML, 40
“Jeg synes, også som statskundskaber, det er interessant, hvordan man kan mene mangt og meget og opstille mange teorier – men at noget af det mest afgørende reelt er noget så arbitrært, som hvordan centrale aktører personligt kommer ud af det med hinanden.”

Jeg “lider af samme sygdom” som dig, og det du nævner med den personlige kemi har jeg også tænkt på en del gange. Særligt i det kommunale Danmark er et kemi-perspektiv nok mere frugtbart end forkromede teorier. Inden for international politik er der vist en strømning, hvor enkeltpersoners karakteristika tillægges stor betydning. Det mener jeg i al fald at være stødt på i min undervisning.

Af: Peter Løhmann

Peter Løhmann — Wed, 25 Mar 2009 11:43:56 +0000

@Jespersen O., 16
“Det betyder ikke at Mylenberg ikke er dygtig men at hans verdensbillede ligger fjernt fra mange læsere. Det kan f.eks. give et problem i analyser omkring udlændingepolitik. Nogle, f.eks. Peter Mogensen betragter det som rendyrket populisme og racisme overhovedet at beskæftige sig med dette emne. For ham er emnet rent valgtaktik og demagogik. Men for mange vælgere er det et reelt problem.
Det betyder naturligvis noget både for valget af emner og for vinklingen af dem i analyser, om man betragter et emne’s vigtighed som et udslag af en fejlslagen indvandringspolitik/multikulti-ideologi eller om det hele drejer sig om kyniske racister. Som bekendt mener Mogensen f.eks. at DF slet ikke er demokrater men nærmere nazister. Det er jo ofte umuligt for vi andre at tage manden seriøst når han slet ikke acceptere en banal præmis om 90′ernes håbløse politik.”

Peter Mogensen har flere gange i sine kommentarer – både på TV og i sin avis – talt om 90ernes udlændingepolitik som fejlslagen. Men han har ganske rigtigt også angrebet Dansk Folkepartis demokratiske støbning, når de har angrebet Højesteret, Ombudsmanden og andre i offentlige embeder, der aldrig ville kunne forsvare sig. Er det ikke legitimt at rejse den diskussion? Man diskuterede vel også det demokratisk korrekte i fx 90ernes rocker- og Tvind-love?

Det må da virke provokerende på de 45 % af vælgerne, der ikke stemmer borgerligt, at de ikke kan anerkende at Fogh er en dygtig statsminister, uden at en Ole Birk synes det er mistænksomt. Jeg vil skyde på, at 65-70 % af danskerne ville erklære sig enige i udsagnet “Anders Fogh Rasmussen er en dygtig statsminister”.

Jeg bryder mig ikke om præmissen, at journalister ikke kan være professionelle og regeringskritiske, uanset regeringens farve. Der er ganske givet nogle journalister, der ikke er professionelle nok, men sådan er det desværre nok i alle erhverv. Jeg synes man skal passe på med at se spøgelser alle vegne.

Af: ML

ML — Wed, 25 Mar 2009 11:14:18 +0000

Jeg synes, også som statskundskaber, det er interessant, hvordan man kan mene mangt og meget og opstille mange teorier – men at noget af det mest afgørende reelt er noget så arbitrært, som hvordan centrale aktører personligt kommer ud af det med hinanden.

Det best basale eksempel er jo nok Reagan og Gorba.

Omvendt så skal man jo i den her sammenhæng nok ikek glemme, at Fogh omvendt kan have gode personlige relationer til andre europæiske ledere, som derfor kan tænkes at gå lidt mere op i det, end de ellers ville have gjort. Måske også ud fra en logik om, hvad den vrede mand i Ankara skal have lov til at diktere.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Wed, 25 Mar 2009 01:33:22 +0000

Kære Annegrethe,

Jeg har jo allerede ved en tidligere lejlighed her på stedet, relativt afdæmpet kommenteret Ole Birk Olesens vedvarende tendens til denne type “journalistik”, nemlig da han forrige gang lavede en sådan på Dig:

http://jarlcordua.dk/2009/01/12/l%C3%B8kkes-store-svendepr%C3%B8ve/

Det tog han vist meget personligt, for med en indskudt bemærkning om mine “jævnlige hysteriske anfald”, undlod han helt at forholde sig til substansen, nemlig at det er en tankevækkende gang ikke-journalistik. 180Grader–først og fremmest Ole selv–har nu adskillige gange lavet nogle lignende historier det seneste halvandet års tid, på mere eller mindre søgt vis. Som da man f.eks. kørte en historie på, at Kristian Jensen på Facebook havde meldt sig ind i en gruppe til støtte for en konservativ EP-kandidat–og der er flere andre af samme slags. OBO’s eneste forsøg på at retfærdiggøre dette er så, at i to tilfælde, har nogle andre aviser samlet op på det samme. Imponerende standard!

Jeg synes faktisk , at det er synd med den slags. Jeg kan godt lide at læse Annegrethes blog-kommentarer her, og jeg kan godt lide, at jeg selv kan nævne et hypotetisk eksempel i en blog-kommentar, uden at det skal blæses ud som en nyhed–og jeg kan faktisk vældig godt lide 180Grader og læser den med fornøjelse dagligt. Og så er det faktisk lidt tåbeligt med denne type ikke-historier, som blot devaluerer resten. OBO synes, at det er lavthængende frugter, men denne type historier er vel snarere–undskyld Annegrethe, Kristian Jensen, mig selv m.fl.–nedfaldsæbler, der ligger og rådner, for det er sgutte’ noget, der er værd at røre ved–med mindre man ikke har noget ordentligt at skrive om.

Af: Jarl Cordua

Jarl Cordua — Tue, 24 Mar 2009 22:43:11 +0000

37. Bliv endelig ved med at skrive her!

Af: Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen — Tue, 24 Mar 2009 22:38:45 +0000

Nå ok. Først var jeg ret sur, men nu er jeg kommet frem til, at
1. historien er som før sagt en ikke-historie, dvs. den må være interessant for ret få, bortset fra, at den bliver mere tung ved at have Lisbeth Knudsen og mig bunket sammen som to ikke-borgerlige redaktører i det Berlingske Hus (der er en del andre, man kunne tælle med, hvis det er folks fortid Ole Birk vil have fat i, men lad nu det ligge) og så naturligvis som Jarl rigtigt påpeger fordi Ole har en hovedtese om at alle de borgerlige medier – eller er det alle medier ? – har ikke borgerlige chefer (hvilket jeg personligt mener, er ret overdrevet, men lad det nu ligge. Og mon ikke JPs og Børsens chefer er ret borgelige i øvrigt ?)
2. Derudover har Jarl ret i at jeg skulle have taget den humoristiske vinkel i brug. Tænk at nogen gider interessere sig for, hvad jeg lavede i min pure ungdom – eller for syv år siden som chef
3. Så nu vil jeg alligevel blive ved med at skrive til Jarls fortræffelige blog. Og så forsøge at gætte på, hvilke detaljer Ole Birk kan hive ud af mine beskedne bidrag her
Og så synes jeg også, at der er brugt for lidt krudt i pressen på at skrive den enkle, men skarpe, iagttagelse ned om Erdogan, som Ole gjorde opmærksom på her.