Måned: april 2009

Tak for kaffe. I går kom så en Megafonmåling lavet for TV2 og Politiken, som stik imod de sidste måneders målinger viste rent VKO-flertal. Det må virkelig være en sur én og starte weekenden på for oppositionen. Helle Thorning-Schmidt er med 42 procents opbakning pludselig heller ikke længere vælgernes foretrukne statsminister. Lars Løkke Rasmussen slår hende med én procent. Det må være som at få en kold spand vand hældt ned af ryggen både for Villy Søvndal og ikke mindst for Helle T.

Nu havde de jo ellers gået og glædet sig over alle de målinger, der havde dømt Lars Løkke ude. Han var ifølge disse målinger ikke i nærheden af at være danskernes foretrukne bud på en efterfølger i statsministerstolen efter Anders Fogh Rasmussen. Løkke havde heller ikke noget 'folkeligt mandat'! Nyvalg måtte der derfor til, skrålede oppositionen! Måske Løkke skulle tage valget nu? Hvis tallene fra målingen holder på valgdagen, så ryger Enhedslisten også ud af Folketinget.

Oppositionen har jagtet regeringen rundt i manegen i månedsvis, hvor Fogh har været fraværende, den politiske linje usikker og regeringen udfordret af den altoverskyggende økonomiske krise. Dertil kommer alle de underholdende selvmål som Bendt Bendtsens tilsyneladende never-ending golf- og jagtcirkus hos erhvervslivet og siden Lene Espersens flyrejse hjem fra Portugal, som udviklede sig til en lagkagekomisk farce, hvor man også så rivaliseringen samt den latente bitre mistro mellem V og K slog ud i lys lue. Senest opførte regeringens egen helt udgave af “Halløj på Badehotellet” mht. hvor man blandt regeringspartierne '“ som Henrik Qvortrup rigtigt påpegede – pludselig havde hele fire synspunkter til, hvordan man skal straffe unge lovbrydere under den kriminelle lavalder.

Oppositionen har formentlig også varmet sig ved de mange kommentatorer og iagttagere, som kritiserede Lars Løkke for at holde en kedsommelig, indholdsløs og især oratorisk skuffende tiltrædelsestale helt uden Obamas glans og falbelader. Man lugtede blod og kunne vel næsten fornemme duften fra de læderbetrukne sæder i ministerbilerne. Men ak. Nu er det alt sammen forduftet som et fata morgana fra den ene dag til den anden.

Socialdemokraterne dykker kraftigt til igen at blive Folketingets næststørste parti. SF holder knapt skansen med deres kraftige fremgang, og de radikale er stort set uændret på deres lave niveau omkring fire procent.

Jeg har aldrig forstået, hvordan oppositionen tror, at de kan vinde regeringsmagten, når deres leder indtil videre ikke fremstår som særlig kompetent, når det gælder tidens helt afgørende 'hard politics'- emner, som økonomi, finanspolitik, skat osv. Bevares hun bliver hele tiden retorisk skarpere og er tydeligvis mere inde i stoffet end nogensinde før. Men vil vælgerne virkelig betro en person, som Helle Thorning ansvaret midt i en økonomisk krise? Vi taler om en ret så urutineret politiker helt uden ministererfaring endsige egentlig ledererfaring, hverken fra erhvervslivet eller organisationsverden. Bortset fra at have været leder af Socialdemokratiet i fire år er hun helt blank. På CV'et står fem år i Europa-Parlamentet og MF siden 2005. Thats it. Forgængere som Poul Nyrup Rasmussen, Svend Auken, Mogens Lykketoft eller Anker Jørgensen havde alle ledererfaringer som ministre, fagforeningsformand eller fra erhvervslivet. Thorning har intet! Jeg har endnu ikke set ét medie fokusere på, hvorvidt det er et problem eller ej. Hvorfor egentlig ikke? Hvorfor freder man oppositionens leder på denne måde?

Overfor står en Lars Løkke, som har været politiker i næsten 30 år. Kommunalpolitiker, Viceborgmester, Amtsborgmester, Indenrigs-og sundhedsminister, finansminister og nu statsminister. Hvem er mon mest kompetent til at styre landet igennem en økonomisk krise? Svaret giver vist sig selv. Og det er formentlig én af årsagerne til, at Løkke '“ trods en ikke særlig overbevisende '“ start alligevel kan trække disse relativt flotte og for ganske mange overraskende tal. Det hører dog med at ganske mange af de erfarne politiske iagttagere hele tiden har ment, at Løkke var undervurderet i målingerne, men de færreste forestillede sig disse tal. Jeg fortolker dem også som et udtryk for, præcis som Tøger Seidenfaden gør det i dag i Politiken, at danskerne nu giver Lars Løkke en fair chance for at vise, hvad han duer til.

Det ikke er den mest populære oppositionspolitiker dvs. Villy Søvndal, men en Helle Thorning, som er oppositionens bud på en statsminister. Derfor er det et lidt overset paradoks, at efter snart fire år som S-formand kan det endnu ikke ses i målingerne, at flere vælgere bakker op om Thorning og hendes parti. De vil hellere have Villy! Hvordan forestiller man sig i oppositionen, at flytbare vælgere skal begejstres til at stemme for en statsministerkandidat, som på intet tidspunkt har bevist, at hun kan sælge billetter? Helle ligner ikke en vinder og har på intet tidspunkt i sin periode som S-leder gjort det.

Villy Søvndal er desuden i en kattepine. Han er 57 år og har formentlig kun ét skud i bøssen for at komme til fadet. Valget er i 2011. Til den tid vil han være 59 år og holder vel gerne en 5-6 år til. Det kan bestemt gå, men hvad gør SF, hvis Thorning ikke leverer varen i 11 og regeringen sidder fire år til? Så når Villy at blive 63 somre. Det plejer at være tæt på politikernes pensionsalder.

Regeringen er absolut ikke uden problemer, og den skal virkelig stramme sig an for at vinde næste valg. Men jeg vurderer at generationsskiftet hos K og V har givet regeringen bedre kort på hånden, end man kan forestille sig. Nu gælder det for dem, at finde deres egne ben og undlade at lave alle de dumme fodfejl, som har været eksponeret i de sidste par uger.

For mig at se er pendulet svunget over én nat tilbage til fordel for regeringen og sætter et forøget pres på Helle Thorning for, at hun begynder at overbevise flere danskere om, at hendes politiske lederskab er mere attraktivt end Løkkes. Det bliver spændende at se, hvordan hun og sosserne klarer bratte opvågning til de nye meningsmålinger.

Jeppe ligger ikke længere i baronens seng, men er vågnet op til hverdagen igen. Eller som ordsproget siger:

Hvor længe var Adam i paradis?

STØT JARLS BLOG her.

Ekstra Bladet kæmper en håbløs kamp for at forhindre tilbagegangen. Hans Engell røg ud da avisen røg under 100.000 eksemplarer. Karrieremanden i mediebranchen Poul Madsen fik chefjobbet, selvom han ifølge Ekstra Bladets egne folk intet begreb havde om at lave avis. Nu fører han sig frem som stor politisk analytiker alle vegne selvom manden aldrig selv har dækket Christiansborg, men det gør ingen forskel. For et par måneder siden klogede den samme mand sig om Stein Bagger-sagen uden at ane en bønne om erhvervslivet. ( Det er mediebranchens børnehavelogik: Manden er chefredaktør så kan han også bruges som “ekspert” på TV)

Poul Madsens tilgang til det politiske stof er den ret banale: Kan det sælge nogle aviser, så kan han beholde jobbet. I Hans Engells chefredaktørtid var der i det mindste lidt kærlighed og respekt for stoffet. Men det rager den nye avisboss en papand. Så derfor satser avisen benhårdt på varemærket “bilagsservice”, nu hvor man ikke magter at dække egentlig samfundsdebat, der rækker ud over spørgsmål som: Hvem har brugt skatteyderpenge, som de af en eller anden grund ikke har ret til? Her kan alle være med. Og man må sige, at bilagsjournalistisk præger den politiske debat, mere end nogensinde, hvor både såkaldte 'seriøse' morgenaviser og elektroniske medier automatisk går helt i selvsving, hver gang en minister har været på golftur sponsoreret af erhvervslivet.

Det var imidlertid ikke Ekstra Bladet, der i sin tid startede bilagssagerne mod Lars Løkke Rasmussen. Men avisen forsøger alligevel at genstarte kampagner mod Løkke og hans påståede hang til fadbamser. I det hele taget har avisen i årevis forsøgt at tegne et billede af Løkke som fordrukken.

Ekstra Bladet har eksempelvis kørt gamle billeder fra valgkampen 2007 af Løkke, hvor han drak af et ølglas, selvom der kun var cola i det. Alligevel postulerer avisen i undertekster og rubrikker indirekte, at glasset indeholder det ravgule fluidum altså øl. Og naturligvis bringer man billedet igen og igen, selv efter at man har fået kritik herfor andre steder i pressen. Ekstra Bladet er for at sige det ligeud: skideligeglad.

For et par måneder siden kiggede Jan Kjærgaard i sin gamle rodekasse med fem år gamle Søren Pind-bilag automatisk fremsendt i sin tid på ordre fra Pind selv fra Københavns Kommune. De havde imidlertid overvintret i journalistens kontor, og nu stod Kjærgaard til at flytte og overvejede derfor at smide kassen med bilag ud. Han besluttede sig for at kigge lidt i den, og fandt så et bilag med snaps, hvor der også stod Løkkes navn på! Hvilket scoop! Men da Ekstra Bladet jo ikke så godt kunne køre en historie alene på statsministerkandidaten, så måtte man lige køre et par ekstra halvtynde og tudsegamle historier af også fra Pinds bilagsbunke, så man ikke kunne mistænkes for kun at gå efter Løkke.

Lars Løkke kæmper som alle ved en kamp for, at befolkningen med tiden tilgiver, at han i sin fortid har indtaget sin del af de gyldne dråber fra fadølshanerne (Skatteryderfinansierede såvel som selvfinansierede fadøl). Han spiser frugt, så der står ud af ørerne på ham, og senest har den nye statsminister holdt en kedelig og meget 'u-obamask' åbningstale.

Derfor er Ekstra Bladets billede af Lars Løkkes 'fadøls-folkelighed' er ved at gå op i limningen. Det er jo bagsiden, når avisen og andre har skræmt Løkke til at gå i Fogh-mode. For så bliver det også alt andet lige meget kedeligere at være boulevardavis!

Men så tillod Lars Løkke sig alligevel at indtage et glas vin i forbindelse med overdragelsesforretningen i statsministeriet, hvorefter Ekstra Bladet bragte dette foto på forsiden… Det kunne man jo have sagt sig selv.

Det var imidlertid ikke nok for Poul Madsen. Næh for han skrev så ved samme lejlighed en kvalmende selvretfærdig leder, hvor han – helt uden antydning af skam – opfordrede Løkke til bare at være sig selv. Ja han skulle da bare drikke de fadøl han ville og slappe af! Altså bare så længe at han betaler selv!

Mon ikke selv Ekstra Bladets mest underfrankerede læsere gennemskuede Poul Madsens pludselige spejdered om at frede Løkke? Det stiller også spørgsmålet, hvor ubegavede chefredaktøren egentlig tror, at hans egne læsere er?

Andre kan ved at iagttage den kække Madsens på samme tid naive, ikke specielt troværdige og lidt for oversmarte forsøg på at lokke Løkke på glatis – måske føle trang til at trøste sig med Goethes udødelige ord:

Man merkt die Absicht und wird verstimmt.

Som i min danske oversættelse lyder: Helt ærlig Poul Madsen. Hvor ulækker har man egentlig lov at være? Har du slet ingen skam i livet i dit sølle forsøg på at bevare dit velbetalte chef-redaktørjob?

STØT JARLS BLOG her.

Lars Løkke Rasmussen holdt i dag, tirsdag som statsminister sin første tale i Folketinget. Det blev ikke nogen skelsættende begivenhed, der vil gå over i historien. Det var næppe heller intentionen. Budskabet var klart: Der er en ny skipper på broen, men kursen er den samme, som under den gamle. Ligesom i The Whos sang 'Wont get fooled again' , hvor sidste linje lyder: 'œMeet the new boss – same as the old boss'. Bevares, der er da nuancer. Det fremgik lidt af talen, at Løkke generelt interesserer sig mere for hele udviklingen af den offentlige sektor, hvor Anders Fogh Rasmussen nok i sine taler de sidste år havde et forholdvist megen fokus på Danmarks internationale indsats i Afghanistan mv.

Løkke så under talen i dag ud til at være noget præget af statsministerembedets tunge ansvar. Det var meget alvorligt alt sammen og retorisk set en ret så jævn tale. Han kom dog rundt om alle emnerne – selv Grønland '“ så det eneste, der ligesom manglede, var 'en hilsen til Søens folk'. Den nyslåede statsminister spillede tydeligvis på det sikre og understregede at han naturligvis slet ikke har vænnet til den ny rolle. Det er nok spørgsmålet om det gør så meget. Det er jo ikke nu, at han skal kulminere, selv om at man mærker at oppositionen lugter blod, sprudler af selvtillid og tæsker løs på regeringen og straffer den for nærmest konstant at jokke rundt i dumme sager, der fælles for dem alle har temaet 'lemfældig omgang med borgernes penge'.

Løkke gjorde i hvert fald mindst én rigtig ting i sin tale, og det er at fremhæve sit eget fokus på 'Krisen', som han vendte tilbage til flere gange. Mange mener, at Løkke nu skal 'folde sig ud' som taler og være mere personlig og folkelig osv. Jeg vurderer faktisk, at han på den lange bane står sig bedst ved at nedspille sig selv og være alvorlig og ydmyg her i begyndelsen. Han kan såmænd altid skrue op for charmen med al mulig spillen fandango fra talerstolen i stil med Barack Obama, som flere iagttagere efterlyste. Det skal da nok komme '“ men lige nu vil danskerne godt overbevises om – at det er en ansvarsbevidst mand '“ og ikke en uregerlig øltønde med hang til hotelfilm og et ukristeligt rod i sine bilag '“ som er sat til at lede landet. Det er jo sagt lige ud det billede i befolkningen, som manden kæmper en ensom kamp for, at få ændret på. Gør han ikke det, så kan han bare glemme alt om at blive genvalgt. I øvrigt så tror jeg på, at Løkke har flere gear end den stadigt mere selvsikre Helle Thorning-Schmidt, når vi når til valgkampen. Den nye statsminister tror faktisk på sig selv, så det gør ikke så meget, at folk undervurderer ham. Det har han såmænd levet med i hele sin karriere. Og det er da gået meget godt!

I øvrigt er det ret interessant at se, hvordan Løkkes spinfolk har gjort god brug af hans kone færøske Solrun med stort interviews påskedag i Berlingske og i Søndagsavisen. Mor til tre børn, lærerjob på det kongelige og uimponeret af sin mand, som hun i øvrigt helst så havde valgt et andet job. Den slags jordbundethed går rent ind hjemme hos almindelige danskere. Helle Thornings 'førstedame' er tilsvarende en englænder, som til daglig arbejder i Schweiz og kun er hjemme i weekenden. Det er vældig kosmopolitisk, ret så globaliseringsagtigt og meget moderne. Men det er også en temmelig elitær og fremmedartet familieform som er svær at identificere sig med set med almindelige danskeres briller. Her er i hvert fald en parameter, hvor jeg tror, at Løkkes Solrun scorer et par point på gemalens vegne.

Løkke er efter min mening alt i alt kommet pænt fra en ellers tøvende start. Det er ikke prangende, men uden at de helt store fejl blev begået. De eneste brølere involverer Løkkes rådgivere, men om de er sket med hans vidende, står uklart. Det var i hvert fald en anonym kilde fra Statsministeriet, der overfor Ekstra Bladet i påsken nærmest hånede Lene Espersen for at have udvist 'dårlig dømmekraft' i 'Portugal-gate'- sagen med alle presseskriverierne om specialflyet til 180.000 kr. der fragtede vicestatsministeren hjem fra afbrudt ferie i forbindelse med statsministerskiftet forrige weekend. Kilden i Statsministeriet mente tilsyneladende ligesom store dele af pressen, at Lene Espersen burde have tænkt sig om og derfor oprindeligt være blevet hjemme fra ferien. Der er næppe andre i statsministeriet, som kan finde på at snakke med pressen om den slags end netop Løkkes presserådgiver.

De konservative er næppe i tvivl om, at det er sådan, at det hænger sammen, og gruppeformand Henriette Kjær '“ som selv abonnerer på opfattelsen af, at alt hvad der er skadeligt og rammer K i virkeligheden er ondsindet spin udtænkt af svigefulde Venstrefolk '“ var frådende af raseri i sit forsvar af sin formand. Men som man siger i branchen. 'Perception is reality', så pilen peger dermed i én retning og direkte på Løkkes rådgiver Søs Marie Serup, som værende ophavsmanden bag udtalelsen. I fald at det er rigtigt, så er det en rigtig skidt start for Serup, allerede efter ganske få dage med denne klodsede udtalelse at have skabt problemer for bossen i forhold til en central samarbejdspartner. Dem skal man ikke lave for mange af. I dag har Løkke dog skåret igennem og udtalt, at det var nødvendigt at hente Lene Espersen hurtigt hjem. Statsministeriet påtager sig flyregningen, og dermed ender historien. Løkke har formentlig måttet tale tingene igennem med den konservative formand, som var 'pikeret' over de anonyme angreb fra statsministeriet. Jo, Løkke har måttet høre meget for det. Han af alle ved jo, hvordan det er at blive hængt ud for denne type kritik.

Det var også en rådgiver tæt på V-toppen, der tippede pressen før påske, at netop V-toppen herunder Løkke ønskede Søren Pind som ny V-retsordfører. Det var ikke Pinds egen idé. Det ville han imidlertid kun på betingelse af, at han også kunne fortsætte som udenrigsordfører. Det var dog et helt uhørt krav i gruppeformand Hans Chr. Schmidts ører. Imidlertid ville Kim Andersen slet ikke lade sig flytte, så det blev ikke til noget. Reelt følte Løkke sig ikke stærk nok til investere kapital og goodwill i at få fjernet Kim Andersen. Løkke foragter ham og har personlige grunde til at gøre det. Kim Andersen spillede imidlertid spillet godt. Og vandt denne gang. Det vil Løkke næppe (heller) tilgive ham. Jeg tænker, at Kim Andersen ryger som retsordfører ligeså snart Løkke føler, at han har tilstrækkelig magt til at gennemtrumfe beslutningen i gruppen. Måske ved næste regeringsomdannelse eller ved næste konstituering? Vi får se. Nu fremstår Pind lidt uretfærdigt som 'vraget', men realiteten er, at det aldrig var hans idé, at han skulle være retsordfører. (Selvom at Ekstra Bladet i en løgnagtig overskrift onsdag påstår noget andet, mens selve artiklen faktisk har samme pointe som denne blogpost. Jeg tænker, at man på redaktionen nok ikke gad læse Niels Ditlevs artikel, før man lavede overskriften)

Hans Chr. Schmidt gav lige i dag Lars Løkke et godt argument for at afsætte ham ved en eller anden lejlighed. Det skete da han desauverede V-toppen herunder Løkke med disse ret så illoyale ord til Ritzau:

'Der er fuldstændigt ro på. Det med Søren Pind er i hvert fald ikke noget, der er kommet fra min side af.'

I min oversættelse: Det med at Pind skulle overtage retsordførerposten fra Kim Andersen var sgu ikke min idé. Det var bosserne over mig, der hittede på det. Jeg har fanme ingen del i deres tossestreger.

Schmidt er ikke populær alle steder i gruppen, som denne blogger ellers tidligere har hævdet. Han har flere kritikere. En del kritiserer gruppeformanden for at konkludere på gruppemøderne på en måde, som der ikke er belæg for. Schmidt underkender ordførerne og går for at tale ufatteligt længe og belærende, og så kan gruppeformanden ikke vænne sig til, at han ikke længere er minister, lyder kritikken.

Schmidts største fornøjelse er den ret så barnlige at ydmyge partifæller i gruppen, som er opstillet i samme valgområde som han selv dvs i Sydjyllands Storkreds. Schmidt føler sig især truet mht vælgerpotentiale af medieordføreren Ellen Thrane Nørby. Så hver gang at Schmidt får en lejlighed til det, så elsker han at udstille – ja ligefrem at mobbe – Ellen Thrane. Det har komikkens skær, men det lyder også som en noget arrogant ledelsesstil, som utvivlsomt skaber modvilje imod Schmidt på sigt og som med tiden måske helt kan undergrave hans position. Og måske har Schmidt fået sig en vægtigere fjende/modstander i dag med sin åbenlyse og frække illoyalitet. Havde det været i Foghs dage, så havde Schmidt i alle fald stået til at få en kæmpe-skideballe.

Update Onsdag aften: Søs Serup har tilsyneladende INTET haft at gøre med hele “Fly-sagen” og er tilsyneladende heller ikke kilden, der overfor Ekstra Bladet frejdigt placerer ansvaret hos Lene Espersen. Det er så et mysterium, hvem der så har udtalt sig til avisen og reelt sået spliden mellem V og K?Aben kunne så alternativt evt. blive placeret hos den mangeårige og derfor ret rutinerede pressesekretær i Statsministeriet Michael Helbo. Det er i hvert fald ham som har håndteret sagen overfor pressen, men jeg understreger: Det er ren spekulation. Det er fortsat uvidst, hvem der er kilden til de anonyme udtalelser.

STØT JARLS BLOG her.