« Agent Mikkelsen lægger sig fladt ned | Forside | Farvel til ”The Young Pretender” »
Hvad fik VK-regeringen så til gengæld, Søren Gade?
Af Jarl Cordua | 25. juni 2009
Så lykkedes det for SF, at komme med i bredt forlig om forsvarsbudgettet for de kommende år. DFs forhandler Søren Espersen påstod i går, at SF kun er kommet med i forliget fordi partiet har sagt ja og amen til alt, hvad de er blevet forelagt, og i en grad at DF’eren for rullende TV-kameraer gav hånd til SFs gruppeformand og medforhandler Ole Sohn, som Espersen nu kaldte for ”min nye våbenbroder”. Nogle ser det sikkert, som ”en glædens dag for det samarbejdende folkestyre”.
SFs succeskriterium er indlysende at forlade den historiske position i ”hængekøjen”, for i stedet at komme med i så mange politisk forlig som muligt. Formålet er naturligvis at fremstå så ”regeringsduelig” som muligt overfor vælgerne på valgdagen. SF (og en ren rød regering) skal ikke kunne kritiseres – eller vælges fra – som ”uansvarlig” alene med henvisning til at SF ikke vil tage ansvar.
Forsvarsminister Søren Gade bliver af både Berlingskes Thomas Larsen og Politikens Peter Mogensen udråbt som den anden store vinder, når han nu fik både SF og DF med i forsvarsforliget. Det er dog ingen hemmelighed, at DF – trods Espersens håndslag på TV – hader hele situationen, hvor Søvndals tropper er med i et forlig, – også selvom, at der alt i alt tilgår flere penge til forsvaret. For alt andet lige taber DF en indflydelse ved, at SF skal være med til at fordele pengene i den store pulje på 2-4 mia. kr, som i fremtiden er sat af til at indkøbe materiel til beskyttelse af de danske soldater i Afghanistan.
Heller ikke i regeringen har man med fornøjelse set frem til et forlig med SF. Også af den taktiske grund, at man ved at holde SF uden for forliget netop ville kortslutte partiets bestræbelser på at fremstå mere ”ansvarligt” osv.
Til sidst måtte Søren Gade dog sætte trumf på, da han på de indre linjer i Venstre på forhånd klart tilkendegav, at SF – som en betingelse for at komme med i forsvarsaftalen – også vil bakke op om indsatsen i Afghanistan. Dermed ville Villy Søvndal ikke længere have den samme platform at kritisere den millitære indsats i landet, som hidtil.
At det skulle forholde sig sådan, er dog ikke til at høre på Ole Sohn siden forsvarsforliget blev indgået. Se bare, hvad Ole Sohn siger om forliget på SFs hjemmeside:
”SF er fortsat stærkt kritiske overfor forløbet omkring Afghanistan og tilrettelæggelsen af krigsdeltagelsen, men der skal ikke herske tvivl om, at SF ønsker ordentligt materiel, ordentlig uddannelse og ordentlige forhold for de danske soldater som et politisk flertal har valgt at sende på international mission.
”Jeg forstår simpelthen ikke, at de samme borgerlige politikere, der har sendt Danmark i krig i både Irak og Afghanistan, har haft et så ufatteligt dårligt greb om forsvaret, at de soldater vi sender ud mangler både materiel, uddannelse og krudt. SF synes på mange måder Afghanistan-missionen er forfejlet – men der skal ikke herske tvivl om, at vores soldater skal have de bedste betingelser, når man politisk sender dem af sted på farlig mission. Her har de borgerlige svigtet i årevis.”
Partiet vil godt være med til at give penge til materiel, der kan beskytte danske soldater i aktion, men man er fortsat imod tilstedeværelsen. SFs position er dermed helt ideel, når det gælder Afghanistan. Nu kan man både være ”ansvarlige” og ”kritiske” på én og samme tid.
På et eller andet tidspunkt går det nok op for Lars Løkke Rasmussen, at Søren Gade ikke helt har leveret varen. Måske kommentatorerne så siden – og senest efter næste folketingsvalg – må revidere deres holdning til, hvorvidt Gade kan henregnes blandt forligets vindere. For mig at se har han foræret Villy Søvndal en helt fantastisk platform frem mod valget. Det vil måske ligefrem ende med at blive game, set and match, Villy!
Emner: | 17 kommentarer »
25. juni 2009 kl. 13:39
Nahh mon dog Jarl. Jeg er helt overbevist om at dette træk fra regeringens side også har en del at gøre med en kommende afstemning om forbeholdende i EU. Forsvarsforbeholdet kommer jo nok snart til afstemning jævnfør udtalelser fra LLR, så det er jo meget bekvemt at et nærmest enigt folketing står bag en forsvarsaftale. Jeg ved godt at DF er lidt “case special” i den sammenhæng.
Men om Villy vinder næste valg på baggrund af et forsvarsforlig som alle går i selvsving over nu, i mangel af bedre, tror jeg næppe. Det bliver helt andre ting der gør sig gældende på den indenrigspolitiske bane. Så tror jeg det bliver game, set and match LLR;-)
26. juni 2009 kl. 10:46
1. Må jeg i øvrigt henvise til Weekendavisens side 4 hvor Hans Mortensen meget mere detaljeret end min ringhed netop understreger selv samme pointe, at Søren Gade har handlet i modstrid med regeringstoppens ordrer, da han lukkede SF ind i forsvarsforliget uden samtidig at få dem til at bakke op om indsatsen i Afghanistan.
Jeg er enig med dig i, at denne aftale med SF er ikke i sig selv en sag, der vælter regeringen ved næste folketingsvalg, men alt andet lige, så giver den SF og oppositionen bedre kort på hånden. Og i en situation, hvor valget bliver meget tæt, så kan det i sidste ende blive afgørende.
Også enig i, at andre ting bliver mere afgørende. Især økonomien og beskæftigelsen.
26. juni 2009 kl. 10:55
Integration, Jarl, integration.
Jeg tror konsekvenserne af Irakerne i Brorsons Kirke og Svend Auken og andres omfavnelse af dem kan blive afgørende for næste valg.
Det vil de blive revet i næsen ved næste valg – og der er de håbløst ude af trir med befolkningen.
Her er forøvrigt en Breaking News fra de radikales hjemmeside:
http://www.radikale.net/morten-helveg-petersen/indlaeg/2009/06/26/tak-for-nu
18min gammelt!
/Limagolf
26. juni 2009 kl. 11:06
2. Udlændingedebatten spiller ALTID en stor rolle, men jeg tror at økonomi/beskæftigelse KAN overskygge det indtil videre dominerende tema. Men ellers har du helt ret.
Ja det er dagens store Chr.borg-nyhed!
Tak!
26. juni 2009 kl. 13:19
Med mindre det bliver virkeligt blodigt i Helmand-provinsen, og der dagligt kommer Danske soldater hjem i ‘body-bags’, så tror jeg ikke Afghanistan-missionen vil svække VKO i kommende valg.
Gennem den seneste uge er tre soldater blevet dræbt dernede, og en 5-6 stykker såret, og alligevel viser en meningsmåling idag, at et flertal bakker op om indsatsen i Afghanistan:
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-23274145.html
Dem der virkelig er imod indsatsen i et sådan en grad, at deres stemmeafgivning er påvirket af det er alligevel vælgere, der aldrig i deres vildeste fantasi ville stemme borgerligt. Dertil kommer, at Socialdemokratiet og De Radikale støtter missionen i Afghanisatn, og derfor kan oppositionen ikke gået samlet til valg på et karv om tilbagetrækning. Jeg hørte iøvrigt så sent som igår aftes Holger K Nielsen sige på TV, at nok var man oprindeligt imod Afghanistan-missionen, men det var ikke SF’s holdning at soldaterne kunne trækkes ud nu. Og så pludrede han ganske lidt om mere vægt på “genopbygning” og en “exit-strategi”, men det er jo altså et lidt mere ‘mudret’ budskab at gå til vælgerne med, end det klare standpunkt om at ’soldaterne skal trækkes ud omgående’.
26. juni 2009 kl. 13:31
@5
Nu er det jo ikke kun sådan at folk er imod den “aktivistiske” udenrigspolitik fordi danske soldater mister livet i tjeneste. Det er en sørgelig erhvervsrisiko som alle soldater heldigvis accepterer og som jeg mener at man bør respektere.
Det der får mange danskere til at være imod indsatsen i afghanistan og den overståede indsats i Irak, tror jeg i højere grad hænger sammen med princippet om at føre krig i første omgang.
26. juni 2009 kl. 14:44
@Hans Kristian
“tror jeg i højere grad hænger sammen med princippet om at føre krig i første omgang.”
Det er meget muligt. Men dem der virkelig er så ‘hard-core’ imod det at føre krig, at ´Danmarks krigsførelse ligefrem er bestemmende for deres stemmeafgvining, tilhører et segment af befolkningen som alligevel aldrig nogensinde kunne drømme om at stemme borgerligt. Der kan sagtens være folk som direkte adspurgt er imod krigen i Afghanistan, (eller ihvertfald DK’s deltagelse), men for hvem det ingen indflydelse har når de sætter krydset i valgboksen.
26. juni 2009 kl. 15:12
@7
Der tror jeg til gengæld at du har en pointe
26. juni 2009 kl. 16:45
Skarp analyse Jarl.
Du får opbakning af Hans Mortensen i Weekendavisen.
26. juni 2009 kl. 17:59
Jeg er også helt enig i analysen. Hvis ikke LLR/V&K snart begynder at revidere strategien overfor S/R og særligt SF, er der vist ingen grund tíl at bestille flere statsmænds-jakkesæt.
26. juni 2009 kl. 19:01
9. og 10.
Sandt nok. Imens fejrer resten af journalist-Danmark Søren Gade…
Ikke fordi min ringhed er noget særligt. Men det er sgu for tyndt at ingen af de store blade minus Hans Mortensen på WA ikke har fanget den historie. Helt ærligt, hvad fanden får de deres penge for?
26. juni 2009 kl. 19:09
Jeg undrer mig over at blokpolitik er sådan et grimt ord i politik, for jeg ser virkelig intet galt i at man har et flertal og bruger det. Og nu bliver Søren Gade fremhævet så positivt alle vegne når han laver et bredt forlig.
Her er vist tale om ensidighed hos journaliststanden i Danmark :p
Jeg må dog i den her sag tilslutte mig dem der ikke tror det her får afgørende betydning for næste valg. Hvis vi taler generelt om krigen i Afghanistan, kommer vi jo op på stats- og udenrigsminister niveau. Hvor forsvarsministeriet mere har til opgave at hæren i sig selv er optimal. Og selvom nogle krige er upopulære, er vores soldater det bestemt ikke.
27. juni 2009 kl. 20:43
Hvem tror seriøst, at det kommer til at spille nogen som helst betydende rolle ved et folketingsvalg, hvilke partier der har været med i et forsvarsforlig 2 år tidligere?
Jeg gør ikke.
Men rent personligt synes jeg det er nostalgisk at følge med i, da min første uni-opgave var en analyse af et forsvarsforlig.
.
27. juni 2009 kl. 23:59
Ja, for mig at se er det noget makværk, som slet ikke passer til den tid vi lever i, at skære kraftigt ned på Flyvevåben, flåde og specialstyrker,og tilføre den almindelige hær flere midler, men ikke væsentligt mere udstyr virker tåbeligt.
Hvorfor kan man ikke nedlægge og sammenlægge nogle kaserner, man kan med sygehuse, men ikke med kasserner, give os en mere professionel hær, hvorfor skal man gå den modsatte vej, det er det forkerte til de internationale opgaver vi står overfor. Regeringens beslutninger kunne tolereres hvis vi stod overfor en situation som den kolde krig, men det gør vi jo ikke.
30. juni 2009 kl. 08:55
@Jimmy Kristensen
“Hvorfor kan man ikke nedlægge og sammenlægge nogle kaserner”
Det gjorde man sandelig også i stor stil i forbindelse med forsvarsforligene i 1999 og i 2004. Der er faktisk ikke ret mange kaserner tilbage i Danmark. Den eneste kaserne det ville være muligt at nedlægge, (hvis man da ikke ønsker hæren nedlagt totalt), er Alminigen kaserne på Bornholm. Men politikere ønsker vist, at Danmark har en militær tilstedeværelse på klippeøen i Østersøen. Ved egentlig ikke hvorfor. Soldaterne på Bornholm hører vistnok under Garderhusarregimentet i Slagelse.
30. juni 2009 kl. 21:25
Uden at vide det, så tror jeg det har været vigtigt for Gade at SF med, om ikke andet for at vise at opbakningen til indsatsen i Afghanistan dækker hele befolkningen.Og Gade ved jo at indsatsen strækker ud over næste valg.
Man bliver jo også næsten helt rørstrømsk når man i JP læser om Holger K’s Afghanistan tur med Gade.
Kunne man have forestillet sig det for 2-3 år siden ?
Læs selv
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1739804.ece
1. juli 2009 kl. 13:09
Jeg villle – som borgerligt liberal – have fundet det en smule usmageligt, hvis SF var blevet smidt ud af forsvarsforliget alene pga. taktiske hensyn. Jeg har ikke selv været udsendt, men jeg sagtens forestille mig, at det må rart med bredest mulig politisk støtte hjemmefra, hvilket forsvarsforliget trods alt hjælper med.
Når man støtter Afghanistanindsatsen er man også forpligtet til at sørge for de bedst mulige forhold for de folk, der rent faktisk skal udføre arbejdet.
Hvis man alligevel vil tænke taktik ind i det, er jeg ikke sikker på SF ikke også havde stået ret godt, hvis de var blevet smidt ud. I så fald ville de, ved ethvert nyt angreb (7-9-13), have haft muligheden for at få TV-tid med budskabet om at regeringen ikke ønsker at sikre soldaterne ordentligt – og de ville have kunnet fremføre det synspunkt med en vis vægt.