Der er noget deja vu over denne sommer. Mens regeringen '“ og ikke mindst oppositionen '“ var gået på sommerferie, så havde Dansk Folkepartis myreflittige politikere som altid stort held med at sætte dagsordenen i sommervarmen. Det kunne andre politiske partier '“ og især oppositionen – lære noget af. Det er fx noget pinligt, at Socialdemokratiets topfolk minus Helle Thorning-Schmidt ikke er mere omtalt ugebrevet A4 har fået lavet over sommerferiens mest synlige folketingspolitikere. Henrik Sass Larsen har dog fået omtale, men det er mest i kraft af den kritik som partifæller rettede imod ham for netop at være usynlig. Sass er dog kommet tilbage, hvor han bruger megen tid på at gå til angreb på kommentatorer og medierne, som altid er efter socialdemokraterne. Meget mere patetisk kan det vist ikke blive. Det er næppe vejen frem at sparke til medierne på denne måde, men det er Sass tilsyneladende ret ligeglad med.
I stedet kunne Sass og hans partifæller '“ som jo har som hovedopgave at vælte den siddende regering '“ at blive lidt inspireret af den flid og synlighed som DF'erne lægger for dagen. DF får topkarakterer af pressefolk for at altid være til rådighed. Endnu har jeg til gode at høre det om Henrik Sass Larsen, men jeg kan jo tage fejl. I mellemtiden er Mogens Lykketoft gået forrest med endnu et par bitre kronikker fra denne mavesure gamle mand, der ikke er kommet sig over, at på så uretfærdig vis at være blevet hældt ned af brættet af vælgerne i 2001 og '“ helt uforståeligt for alle – vraget af vælgerne i 2005. Det er ufatteligt, at en mand med 28 år i Folketinget, tror at det er vejen frem at fremstå som en indebrændt vred gammel mand, der bruger så megen energi på at kaste vrag på sine banemænds indsats. Det er i øvrigt ikke første gang, at Lykketoft forsøger sig med det. Det gjorde han også på samme tidspunkt for to år siden. De skal nok juble i partiforeningerne og i Politikens lederkollegium over kronikkerne, men jeg tror nu ikke, at den megen dvælen ved den tabte fortid, trækker ret mange nye vælgere til.
Hvis man alligevel skulle finde hår i suppen mht. DFs imponerende evne til at sætte en politisk dagsorden, så er det Morten Messerschmidt lidt for smarte facon i en lidt overset sag i sidste uge. Ved den lejlighed Messerschmidt optrådte efter min mening lige lovligt kækt, da han frejdigt påståede, at han kun udførte 'juridisk arbejde' for sin kæreste, bakkesangerinden Dot Wessmann i en sag om en rutsjebane på Bakken, som de lokale miljømyndigheder skulle godkende. For det er aldrig et smukt syn at se en folketingspolitiker blande sig i endsige forsøge at påvirke selve sagsbehandlingen hos myndighederne. Det lugter langt væk af klientelisme, og i Dansk Folkeparti plejer de jo ellers aldrig selv at give ved dørene, når politiske modstandere har kvajet sig. Sagen kan tydeligvis ikke bære noget særligt efterspil, men det er altid dårlig stil, at forsøge at bagatellisere, hvad der åbenlyst for de fleste ligner et succesfyldt, men ret uelegant forsøg på at få sin kærestes ansøgning ekspresbehandlet (måske foran alle andre borgeres sager) ved at korrespondere direkte med miljøministeren. Og så kom sagen oven på det besynderlige brev, som Messerschmidt havde sendt til sundhedsmyndighederne, hvor den nyvalgte MEP’er pludselig – og heller ikke denne gang særligt elegant – krævede, at han og kæresten blev vaccineret for Influenza A, når de nu rejste så meget i fly frem og tilbage til Bruxelles. Her blev Messerschmidt dog reddet på stregen, før det blev alt for pinligt, fordi han senere fremførte, at han blot krævede “vaccine til alle danskere”. Det var ikke et forsøg på at komme foran køen, bedyrede han. Havde det været en socialdemokrat eller venstremand, så var der helt sikkert faldet meget mere brænde ned.
Denne politiker, som overlevede et særdeles vådt besøg i Tivoli for et par år siden, og sidst har fået et helt fantastisk EP-valg, kunne måske have glæde af at iklæde sig bare en smule ydmyghed og skrue ned for kækheden, når han helt tydeligt er fanget i sagen med miljømyndighederne, hvor hans motiver forekommer noget dunkle. Det er meget sigende for situationen at Pia Kjærsgaard '“ midt under sit korstog mod kunstnere, regeringen m.v pludselig var meget tavs om Messerschmidts sag. Denne selvskabte sag måtte den unge partifælle så sandelig selv ligge og rode med. Klogt af Kjærsgaard. Nu slap Messerschmidt trods massiv kritik af krogen også denne gang, men det bliver vel næppe ved med at gå.
Alligevel må man bukke sig i støvet for Pia Kjærsgaards evne til at skabe opmærksomhed om sig selv og sine synspunkter. I sidste uge gik der ikke én dag, hvor hun havde skudt med skarpt efter nogen. Først fik regeringen og statsministeren at vide, at de skulle tage sig sammen. Så gik det ud over den åbenlyst for alle komplet udulige kulturminister Carina Christensen, kulturlivet i al almindelighed og navnlig de skattefinansierede kunstnere med det kulturradikale ikon forfatteren Klaus Rifbjerg i spidsen. Kjærsgaard mente med '“ 50 års forsinkelse '“ at det var for meget at kalde hesteslagtninger og lort på dåse kunst. Billig populistisk leflen for de rindalistiske holdninger, som findes overalt i samfundet, men mest blandt småborgere og det taxi- og bodegaDanmark, hvor man efter min vurdering har sin kernevælgerbase. Kjærsgaard fiskede naturligvis i allerede rørt vande, for det er ikke første gang, at hun har været i krig mod de kulturradikale, som aldrig forspilder en mulighed for at fremstille Kjærsgaard som en dum og ond fascistisk møgkælling, som blandt andet sammen med præstefætrene og al deres væsen har gjort Danmark til en stinkende svovlpøl af racisme og indskrænket fordummelse. Denne gang angreb Kjærsgaard Rifbjerg mfl. og tillod sig i øvrigt at have en mening om, hvad hun opfattede som dårlig kunst. Normalt et privilegium alle danske benytter sig af. Kjærsgaard troede vel næppe sit held, da Socialdemokratiet kulturordfører Mogens Jensen bed på provokationen ved at plumpe lige i og sammenligne Kjærsgaards kultursyn med totalitære bevægelser i 30'erne. Ved at trække nazikortet kortsluttede han al videre diskussion og gentog dermed Poul Nyrup Rasmussens eklatant store fejl, da han i sin tid beskyldte DF for ikke at være stuerene. Mogens Jensen beskyldte med sit klodsede svar indirekte det foretrukne parti for 15-20 procent af danskerne for at være nazister. At spille nazikortet overfor DF er at fornærme vælgere og jage dem væk fra socialdemokraterne. Og det var vel næppe hensigten. Det er særligt grelt i Mogens Jensens tilfælde. For han har efterhånden været med så længe, at det derfor næppe kan være manglende erfaring, der således kan forklare, at han bærer sig så tåbeligt ad. Kjærsgaard vandt slaget om at komme bedst fra start i den kommende politiske sæson ved at kaste en ordentlig bunke kanonslag. Den taktik prøver hun da helt sikkert igen!
Niels Krause-Kjær undrer sig – sammen med mange af os andre – hvor mon oppositionen holdt ferie? Men han er sikkert også bare en ond borgerlig kommentator, som er efter Henrik Sass Larsen….
22 kommentarer til “Kjærsgaards kanonslag”
Det er jo en blandet fornøjelse i det danske ferieland at skulle nøjes med Pia K. i MSM.
Særligt i år har mange holdt ferie hjemme (sikkert ikke Thorning og Sass), så det har nok givet pote for Pia K. & co.
Jeg er ikke sikker på at Rindalistiske holdninger primært hører til blandt “småborgere” og i “taxi- og bodega-danmark”.
Jeg tror en hel del intellektuelle sagtens kan se at visse kunstnere blot er “endnu en interessegruppe” på linie med fagbevægelsen, efterlønnerne, folkekirken og pensionisterne.
Fælles for disse grupper er at de nyder en form for politisk fredning — og det på trods af at vi inderst inde finder det urimeligt.
/mrj
Vedr. Dots rutchebane.
Det undrer mig, at sagsbehandlingen i kommunerne kan være afsindig langsommelig. Når en MF ´er sender et brev til forvaltningen, så er sagsbehandelingen pludselig kun en dag. Endda med en godkendelse som resultat på trods af at kommunen måneden før havde truet med at melde byggeriet til politiet.
Hvis der skal være nogen lære af denne sag, må det være at kommunerne skal stramme sagsbehandlingen om eller endnu bedre, at skære ned på de utalige ting, som borgerne skal søge tilladelse til.
Tak for endnu en velskrevet analyse, som nådeløst har fingeren på pulsen. Selv som politisk modstander må man have respekt for Pia Kjærsgaard og den måde hun formår at sætte dagsordenen på.
Det er beskaemmende med Messerschmidt’s breve til kommune og minister. Og det undrer mig egenligt at journalister og oppositionspolitikere ikke har fulgt sagen op med at grave lidt mere i den sag. Det var den slags aabne struber som Enhedslisten i gamle dage var gode til at gaa efter.
“Det er fx noget pinligt, at Socialdemokratiets topfolk minus Helle Thorning-Schmidt slet ikke figurerer i den liste som ugebrevet A4 har fået lavet over sommerferiens mest synlige folketingspolitikere.”
Det er jo ikke rigtigt, både Morten Bødskov og Henrik Dam Kristensen er på top 20 og er således foran samtlige konservative MF’ere og alle SF’ere bortset fra Søvndal.
Men siden hvornår har det været topfolkenes opgave at være på i sommerferien, plejer det ikke at være der hvor nobodys får chancen?
-> #6
“plejer det ikke at være der hvor nobodys får chancen?”
Ihvertfald ikke når vi taler om DF. Måske det var sådan før i tiden, men DF har -som på så mange andre områder- ændret ‘spilleregelerne’ i Dansk politik. Det er bare (tilsyneladende) ikke gået op for ‘de gamle partier’.
6. Du har ret, Garby. Jeg ændrer derfor teksten uden dog at det ændrer ret meget for præmissen for hele diskussionen: Oppositionen er for svagt kørende mht at markere sig i sommerferien.
Ja, man tror det næppe, men det kan være at Kjærsgaard har læst et par af Henrik Dahls artikler i Weekendavisen bl.a., hvor han ud fra en strukturalistisk model når frem til næsten den samme holdning til kunsten.
Det blev han nu heller ikke særlig populær på.
Der tales som bekendt meget om spin i denne tid, og med sin undersøgelse har A4 – der som bekendt brændende ønsker sig Helle Thorning-Schmidt som statsminister – gjort et blændende stykke arbejde. Ugebrevet har i hvert fald narret både denne blog og Niels Krause-Kjær til at tro, den socialdemokratiske formand har været myreflittig hele sommeren.
Hvordan man kan tro det, hvis man har været i landet, er mig en gåde, for i perioden fra efter Europaparlamentsvalget og frem til for ca. en uge siden, har hun været fuldstændig væk fra offentligheden. Hun har endda sagt nej til at deltage i interviews på DR1, TV2 og TV2 News i perioden, fordi hun ikke havde lyst til at svare på den kritik af Henrik Sass Larsen, dele af baglandet er kommet med, men roses altså alligevel for sit hårde slid…
Det lader heller ikke til at være noget problem for oppositionens statsministerkandidat, at hun ikke engang gad at deltage i Afslutningsdebatten d. 27. maj – hun tog først ordet kl. 20.24 om aftenen.
Hvorom alting er: stor ros til A4 for at have narret to erfarne borgelige kommentatorer.
Borgerlige, ikke borgelige. Jeg laver altid tastefejl, når jeg skriver indlæg…
10. Jeg må melde helt hus forbi her.
Jeg har ingen steder beskrevet Thornings indsats som myreflittig. Ã…rsagen til at hun ikke blandede sig i debatten om Sass Larsens påståede manglende synlighed var utvivlsomt taktisk. I S-toppens analyse ville det kun forlænge pinen/medieinteressen, hvis hun kommenterede så derfor lå hun underdrejet.
Jeg kan heller ikke helt følge den noget konspiratoriske påstand om at A4 skulle have narret nogensomhelst til at tro at Thorning skulle have været flittig. A4 redegør jo netop for at oppositionen har været alt andet end flittig her i sommervarmen.
Nej, du har ikke skrevet, at Thorning-Schmidt var myreflittig hen over sommeren, men du købte tilsyneladende uden videre præmissen om, at hun havde været én af de mest synlige politikere i perioden, og det var altså de facto ikke tilfældet – tværtimod. Som man kan se i A4’s opgørelse har hun da heller ikke skrevet så meget som ét eneste debatindlæg.
I øvrigt antyder A4’s overskrift til ovennævnte opgørelse: “Thorning, Søvndal og Messerschmidts sommer” da ikke ligefrem, at den socialdemokratiske formand har ligget på den lade side, og man må vel også være ærlig at sige, det er en noget simplificeret måde at vurdere politikeres synlighed på.
Jeg er absolut ikke på Messerschmidts hold rent politisk, men er det så slemt at han agerer for sin kæreste? Jeg køber egentlig hans forsvar “Man skal jo ikke være afskåret fra at foretage sig andet end politik, fordi man er medlem af Folketinget.” Ved at skrive mails – som jo skal gemmes i henhold til forvaltningsloven – har han da også spillet med åbne kort. Der er jo ikke tale om mundtlig pression og en tilladelse der er givet over en fadøl til en partikongres el. lign.
Var der ikke noget med, at MM havde skrevet til borgemsteren i Lyngby-Taarbæk fra sin mail-adresse i Folketinget?
– Det vil i en sag som den foreliggende være ret betænkeligt, fordi det vanskeligt vil kunne ses som andet end en henvendelse fra MF Morten M., og slet ikke fra privatpersonen Morten M.
Selvfølgelig har Morten M adgang til og mulighed for at yde juridisk bistand til sine venner bla. ved brevskrivning til offentlige myndigheder, men at benytte sin FT-mail ligner enten et forsøg på pression eller en rookie mistake. Det sidste har jeg nu svært ved at forestille mig er tilfældet.
Under alle omstændigheder ser det ikke kønt ud uanset parti-tilhørsforhold.
@15
Og hvori består “pressionen” fordi han bruger sin FT-mail ???
Og mener du virkeligt at det afgørende her er om det er sendt fra en FT-mail eller fra en hotmail ?
Jeg kan overhovedet ikke se problemet. Hvad er det da for et pres som Messerschmidt kan udøve over kommunen. Han har da ingen indflydelse og intet at give retur eller true med.
16.
Kommunerne piver (måske med rette) over at det kommunale selvstyre er under pres under den borgerlige regering. Trods kommunernes grundlovssikrede selvstyre, er det nu en gang FT, der er lovgiver og dermed udstikker rammerne for kommunernes mulige gøren og laden.
Når så en MF skriver fra sin FT-mail omkring en rent privat sag til en borgmester, udenom den vanlige forretningsgang for kommunal sagsbehandling, vil det kunne opfattes som (et forsøg på) pression.
Et medlem af FT har mindst de samme frihedsrettigheder som et ikke-MF, dvs. ret til at henvende sig til myndigheder om private sager. En MF har da også ret til at bruge sin FT-mail til at gøre det med, men problemet for Morten M er at det i det foreliggende tilfælde kan opfattes som pression.
Det korte af det lange er, at der kan skabes en formodning om sammenblanding af private interesser og embeds-ditto. Altså at Morten M har brugt sin stilling som MF til at fremme private interesser. Det er ikke bare uheldigt, det er ulovligt.
Men som nævnt består hans brøde efter min opfattelse i, a than blot har brugt sin FT-mail og ikke en privat mail til formålet, hvorved der kan skabes en formodning som ovenfor beskrevet.
Det kan selvfølgelig have været en lapsus hos Morten M. Så juridisk er det næppe mere end kritisabelt og højst betænkeligt.
14. og 16. Hvis man har bare elementaert kendskab til hvordan politiske processer foregaar, det vaere i forbindelse med finanslovsforhandlinger eller henvendelser vedroerende konkrete sager, ved man hvor naivt det er at forestille sig, at MM’s henvendelser faar samme behandling i Lyngby-Taarbaek som enhver andens borgers. Om det ogsaa medfoerer et andet udfald er endog meget svaert at sige, men blot formodningen herom undergraver tilliden til ordentlig forvaltning. Det er netop derfor, han skal ristes for det. Mon grunden til oppositionspartierne lader ham vaere i virkeligheden er, at det er mere udbredt end hvad der rapporteres?
Dertil, hvis han vil hjaelpe sine venner/kaereste med at skrive et brev paa jurist-fint kan han jo bare skrive det og saa kan de sende det i eget navn. Det er ikke rocket science det her.
@18 Jeg er ikke naiv og er helt enig med dig i, at MM muligvis/sandsynligvis får en anderledes behandling end de fleste. Men i så fald er det så ikke kommunen der har et problem – og ikke Messerdrengen? Det er vel ikke ham der skal bekymre sig om hvad der undergraver tilliden til den offentlige forvaltning i kommunen. Det er borgmesteren.
Har lige hørt HTS på TV 2 News. Hun skulle forklare sig om statsbanken med de 50 mia. 2 ting skurrede i mine ører. Hun sagde , at bankerne “i øjeblikket giver store “UNDERSKUD”. Der passer jo ikke. De har store tab på udlån.
Dernæst sagde hun “at der er mange virksomheder “DERUDE”, som ikke kan låne penge. Ordet derude lyder for mig som derude i samfundet, hvor jeg (HTS) ikke befinder mig. Eller har jeg bare fået HTS allergi?
Mine ører er taknemmelige for, at hun ikke er så meget på :-).
Jeg får kryb af at høre på hende, men der må jo åbenbart være mange, der synes, hun er helt fantastisk.
I øvrigt har jeg netop bemærket noget ret interessant: Både Kurt Strand: http://kortlink.dk/6v5d Niels Krause-Kjær: http://kortlink.dk/berlingske/6v5e og Thomas Larsen: http://kortlink.dk/6v5f betegner hende unisono som Socialdemokraternes “énmandshær”. Hvordan kan det mon være, at de alle tre bruger det samme udtryk? Har en spindoktor mon været på spil og hvisket dem noget i øret?
21.
“Énmandshær”? Når hun i den grad mangler back-up/hjælp fra sine egne, kunne det skyldes, at ingen vil med på hendes “selvmordstogt” :-).