Kategorier

Det som Naser mener, det er'¦

I forvejen kan det være svært at vide, hvad Naser Khader mener. Det ved han dårligt nok selv '“ og det er derfor, at han nu på 8. år er i erhvervspraktik som politiker på Christiansborg. Praktikanten er lige nu på sit 3. eller 4. parti lidt afhængig af, hvem man spørger. Og det synes Khader ikke selv er noget problem. Næh, det er bare sjovt. Haha. (Som han forleden forsøgte at joke med på landsrådet)

Khader har ment meget i sit liv som politiker, og jeg er næsten bedøvende ligeglad med, hvad han mener. Det burde være uendelig ligegyldigt, hvis altså ikke hjernetrusten i Det konservative Folkeparti havde udnævnt ham til integrations-og udenrigsordfører. Så derfor må vi jo beskæftige os lidt med Khader, frem til den snarlige dag, hvor vælgerne vrager ham.

Dengang Khader var radikal, da havde han spindoktorer/pressefolk på, som i 24 timer kunne fortælle ham, hvad han skulle mene om dette og hint. Han evnede nemlig aldrig at danne sin egen mening, da det jo forudsætter, at man sætter sig ind i sagerne. Fx ved at læse papirerne.

I Ny Alliance var det nogenlunde ligesådan, men nu som konservativ har Khader pludselig tænkt store tanker. Tankevirksomheden har affødt det såkaldte burka-forbud, som alle kan sige sig selv strider mod Grundloven. Forslaget blev – uvist af hvilken grund – ikke skudt ned i den konservative folketingsgruppe, men til gengæld var det lige ved at ødelægge det konservative landsråd for Khaders nyeste partiformand, Lene Espersen.

Alle og enhver, der har haft lidt med Khader at gøre ved, at han notorisk har brug for politiske støttepædagoger for at kunne fungere og navnlig for ikke at komme grueligt galt af sted hos pressen. Men der er åbenbart også godhjertede folk i dagspressen, der hjælper stakkels Naser, når han er ved at dumme sig.

Ifølge fagbladet “Journalisten”, så havde Khader oprindeligt strammet sit burkaforbud, så det også skulle gælde helt hjem i haven. Til JPs journalister var han citeret for at sige:

 »Hvis man skal tillade burka, når man går i sin have, så skal man til at lave mange undtagelser. Derfor kan vi lige så godt være konsekvente og sige, at burkaen ikke hører hjemme i Danmark. «

Men hjemme på redaktionen stolede nyhedschef Pierre Collignon ikke på sine journalister. Så han sørgede for '“ imod deres vilje- at der blev ringet til de konservative for at få tjekket udtalelsen. Det er ret så usædvanligt '“ men det gav de konservative tid til at tænke sig om og ændre Khaders udtalelser.

Læs hele historien her.

Pierre Collignon er åbenbart for Naser Khader, hvad Ritt Bjerregaard engang var for salig Svend Auken, da hun belærende betroede pressen, at: 'Det Svend mener, det er'.

Jyllands-Posten skal være glade for at Politiken løber med al opmærksomheden i dag. Hvem sagde 4. statsmagt? Borgernes vagthund overfor politikerne? Siden hvornår er det blevet JPs opgave at udvikle det konservative folkepartis politik? Mon ikke Collignon burde byde på kvajebajere i JPs kantine på fredag? Men han er så vidt jeg ved i egne øjne, den der ufejlbarlige journalisttype, så det skal de nok ikke håbe på.

Og Naser Khader? Ja det er så igen blevet udstillet, hvor rystende dårlig og svag, man åbenbart kan være som politiker og så stadig have mulighed for at gøre karriere i Det konservative Folkeparti.

Læs også Mads Kastrups blog, hvor han blandt andet skriver disse sande ord:

“Det er efterhånden vanskeligt at beskæftige sig med Naser Khaders politiske habitus uden at begå overlagt karaktermord.”

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

30 kommentarer til “Det som Naser mener, det er'¦”

Inkompetent som real-politiker eller ej, så må man sige at Naser Khadar har et godt tag i medierne. Alllerede som Radikal politiker fik han lov til at tage interviews om hvis han fik sagt noget forkert. Da han startede Ny Alliance gik medierne helt grassat i begejstring, og han kunne nærmest sno dem om sin lillefinger, selvom han egentlig ikke havde ret meget konkret at sige rent politisk. Det var først henimod slutningen af valgkampen i 2007 de begyndte at gå lidt kritisk til ham. Senest da han så skiftede til de Konservative gik medierne også relativt blødt til ham, ihvertfald når man tager i betragtning af, at det var det 4. parti han var medlem af inden for 2 år. Og nu senest historien med JP og hans ‘udvidede’ forslag om Burka-forbud. Helt talentløs er den gode Khadar altså ikke, Jarl.

“I forvejen kan det være svært at vide, hvad Naser Khader mener. Det ved han dårligt nok selv '“ og det er derfor, at han nu på 8. år er i erhvervspraktik som politiker på Christiansborg.”

haha, det var en af de bedre 🙂

Khader er godt nok ganske forfærdelig og jeg føler mig pinlig ved at have stemt på K ved sidste valg.

Pierrre Collignon fortryder nu nok sin lidt for grundige research. Det kostede en rigtig god historie.
Henrik Sass prøver at gøre en sag ud af det: http://politiken.dk/politik/article789849.ece

Der er også dem, der mener, at Khader får lidt hjælp til at skrive sine blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside (og tidligere Berlingske Tidendes ditto). Det blev der lavet grin med i “Groft Sagt” for nogle dage siden. Selv er jeg ikke i tvivl om, at Khader har én eller flere til at hjælpe sig, og mon ikke, hans kone, Bente Dalsbæk, er et godt bud. Hun var jo også tidligere hans sekretær i Folketinget. En ting, der tyder på, at Khader ikke er god til at stave, er hans udtale af flere specifikke ord. F.eks. siger han altid “finansere”, hvilket indikerer, at han ikke ved, det staves “finansiere”.
For nogle år siden blev han også snuppet i at have kopieret et helt afsnit i sin bog “Ære og skam” fra en anden bog, så det er nok et meget godt gæt, at Khader fik- og stadig får en del hjælp for at kunne klare sine daglige gøremål.

Dejligt at se Jyllands Posten så klart bekende politisk kulør til fordel for et af regeringspartierne. Så blev det sat helt på plads.

Det store spørgsmål omkring Khader er hvorfor hans uduelighed/dovenskab ikke forlængst er blevet afsløret? Hvordan har manden fået lov til at opbygge en politisk karriere hvis alle omkring ham har vidst at var inkompetent?

@8: Helt enig. Kunne være interessant at få afdækket hans første år som i Folketinget. Den historie burde forlængt være skrevet af journalister, som ønskede at banke flere søm i de Radikales/Khaders ligkiste – og den slags journalister er der da ellers en del af.

Helt præcist hvad er det der er så problematisk ved JP’s arbejde. Det er muligvis usædvanligt, men derfor bliver det vel ikke pr. automatik til problematisk.

Der er kommet et citat, som lyder som bizart, at redaktionschefen vælger at kontakte partiet for at høre om det nu er det de mener. Det viser sig så at det er det ikke, hvorfor JP i stedet skriver hvad partiet faktisk mener.

Det er da bundreelt, og vel det der er mest ønskeligt for læserne. Hvis man derimod går mest op i finde fejltrin, fortalelser eller misforståelse eller blot i at latterliggøre en politiker, er det naturligvis sjovere at trykke det første citat – også velvidende at de ikke mener det.

Man kunne og burde naturligvis have trykt begge, men at det skulle være specielt problematisk at undlade at trykke noget som partiet alligevel ikke mener har jeg svært ved at se. Dertil kommer at Khader jo altid taler i ualmindeligt uklare vendinger og tydeligvis ikke har dansk som modersmål og velsagtens knapt har forstået hvad han selv siger, så at veje hans ord på en guldvægt for derefter at udråbe dem som rabiate synes heller ikke at være i god tro, men derimod en aktiv søgen efter en skandalehistorie.

Lidt som når journalister insisterer på at misforstå (eller blot ikke evner at forstå) Søren Krarup. Bevares manden taler i ikke just i et moderne sprog og dertil bruger han gerne henvisninger til kristendommen, men det gør det da ikke acceptabelt med de grov misforståelse som journalisterne altid gør sig skyldige i på hans bekostning; f.eks. om handicappede/bøsser, Skåne tilbage til DK, eller Martin Krasnik om antisemitisme.
Det er blot dårligt sensationsjagende journalistik.

@10

Hvis historien var, at Henrik Sass havde sagt noget politisk tåbeligt, og Tøger Seidenfaden så havde overrulet sine journalister, ringet til Helle T-S og diskuteret sagen, og dernæst ‘forbedret’ Henrik Sass’ citater, var det så lige så meget i orden?

Er selv journalist, og har ikke hørt om sådan en fremgangsmåde før for ‘lige at researche lidt mere’.

Det lyder på historien på Journalisten.dk som om, at flere end Naser bliver indblandet, da JP-redaktøren vil tjekke citatet. Det giver ikke ret meget mening, med mindre det er for at beskytte Naser/de konservative.

Og generelt skal der være ganske tungtvejende grunde til, at man vil lade en professionel kilde fortryde et citat, som JP her lod Naser gøre.

(Alle MF’ere vil jeg putte i kategorien prof. kilde, men især en mand som Naser, som har været partileder og har været sindsygt meget i medierne.)

De Radikale kunne bruge en “præmie-perker” og så igennem fingre med hans manglende flid, dygtighed etc. Der må være flere i partiet der har haft det skidt med det, lad os få hele historien om Khaders fænomenale opstigen hos Det Radikale Venstre.

@ Jesper

Du har sikkert ret.

Men når jeg læser aviser sammen med morgenkaffen før jeg skal ud af døren, så vil jeg helst have en avis med nyheder/journalistik der fortæller mig hvad der faktisk sker i samfundet, herunder hvad de konservative ønsker forbud/love, mens jeg derimod faktisk ikke er interesseret i sensationelle afsløringer af fortalelser, af at man har fanget en politiker på det forkerte ben så han har talt over sig.
Og som Jarl også nævner så er Khader jo at betragte som en erhvervspraktikant – han må være ganske let at få til at sige noget vrøvl, og spørgsmålet her er jo om han selv forstår hvad han siger eller om det bare hans forsøg på at være lidt kæk.

FOr mig som læser giver JP’s ageren meget mening. At skulle læse om Khader’s vrøvlerier som han ikke engang selv går ind for, kunne man godt tage med hvis man synes det afslører noget om hans inkompentece. Men det interessante er da selve sagen; hvad mener de konservative faktisk.

Det lyder til at “journalistik” nu hellere skal handle om at “fange” en mand der udtrykker sig tåbeligt. Det er nu historien, i stedet for det det hele handler om; burkaer.

Tillad mig at opponere mod dem (lidt inkl. dig, Jarl), som synes at mene, at JP har hjulpet de Konservative i denne sag. Jeg vil mene tværtimod.

Ved at “tjekke” citatet med K gik Khaders forslag fra at være fuldstændig gak-gak (selv DF kunne efter sigende ikke følge med dér) til blot at være totalt ude i hampen og u-konservativt.

Dermed blev det faktisk SVÆRERE for K’s ledelse at trække tæppet helt væk under Khader og sige, at det forslag måtte stå for hans egen regning, og henvise til at et burkaforud slet ikke var med i det oprindelige integrationsudspil, som blev fremlagt for gruppen (jf. i øvrigt din undren over at forslaget ikke blev skudt ned dér).

I stedet stod K-ledelsen nu i det dilemma, at de enten skulle skyde deres nyudnævnte integrationsordfører ned for et forslag, som godt nok var ukonservativt, men som var lige DF’s kop te (som K uvist af hvilken grund tror de kan hugge stemmer fra); eller de kunne bakke ham op.

De valgte desværre det sidste.

Havde JP bragt den oprindelige historie er der da håb om, at K-ledelsen havde fået undskyldningen til at kappe hovedet af Khader.

JP reddede Khader – og sendte K endnu længere ned i suppedasen, end de var i forvejen.

Der røg burkaen fra de konservative – Lene slap ud af klemmen, men fremstår noget ramponeret, mon Khader får lov til at udvikle politik de næste par måneder – næppe.

og for lige at følge op på Kong Frank af København så hjælper SF ham vel ved at lade Bo Asmus Keldgård stille op som overbrogmester – der må da være en række SF’ere som er forbløffede over pamperfester, regnskabsrod og manglende evne til at levere den fornødne service – det kan de umuligt ønske for alle kommunens magistarter.

ad 15. Ja og oven ikøbet et topplacering fra den røde skole – flot 😉

Der er så også forskel på at se “problemer i ift grundlov og konventioner” og så “vide”, at det er ulovligt i forhold til grundloven. For god ordens skyld.

Tvindloven mente man jo omvendt ikke var på kant med grundloven. Eksempelvis.

-> #20 Jarl

Okay, hvis selveste Michael Kristiansen dømmer Khadar ude, så er der overhovedet ingen tvivl mere. Khadar er færdig, da Michael Kristiansen som bekendt aldrig tager fejl. I det hele taget behøver vi ikke mere at afholde valg, når vi nu har et program som ‘Mogensen & Kristiansen’ til at fortælle os hvordan Dansk politk vil udvikle sig.

Må jeg i al stilfærdighed minde om, at meningsmålingerne viste, at et flertal af befolkningen rent faktisk støttede er Burka-forbud, og det selvom alle leder-skribenterne og politiske kommentatorer er imod.

Og kunne vi så bare ikke få et Khadar fri måned (lige meget hvad han siger).Men det er da lidt påfaldende at en pæn del af de indvandrere, der prøver sig i politik, kommer galt af sted, se nu sidst i Ã…rhus, hvor socialdemokraterne har været nødt til at skippe et par somaliere,godt nok lidt yderligt placeret, men alligevel.
Og med hensyn til Burka, lad os nu vente og se, hvad Sarkozy gør.

@JensH – Må jeg minde om at 10 milliarder fluer godt kan tage fejl. Det er fuldkommen ligegyldigt om et flertal af befolkningen vil af med burkaer – hvis lovforslaget strider mod de grundlæggende frihedsrettigheder. Demokratiet er jo ikke til for at flertallet skal tyrannisere resten, men for at beskytte mindretallenes frihed – så vi alle kan være her.
Jeg bryder mig da heller ikke specielt om burkaer – men det er sagen komplet uvedkommende.
Og det er lige det Khader ikke har fattet.

@Gunnar Langemark

Jeg er skam selv imod forslaget om Burka-forbud. Min pointe var blot, at mens ale de proffesionelle opionsdannere (“The chattering classes”) korser sig over forslaget, så viser set altså, at et flertal af befolkningen støtter det. Og selv om dette flertal af befolkningen ‘tager fejl’, så tæller de dog mere ved valgurnerne end et par hånfulde politiske kommentatorer.

Og så er jeg iøvrigt ikke enig med dig i din definition af, at demokrati drejer sig om ‘mindretalsbeskyttelse’. Demokrati betyder altså folkestyre hvor magten udgår fra flertallet af befolkningen. Det du taler for er reelt en afpolitisering af politik, hvor alt politisk afgøres af jura i ikke-folkevalgte domstole.

@JensH – OK Jens. Jeg fatter det.
Undtagen din sidste sætning. Jeg forsøgte egentlig ikke at definere demokrati, men at beskrive et formål med det – og jeg forstår ikke at du mener det ville ende i et teknokratisk system hvor domstole afgør alt.
Men jeg tror det har at gøre med konteksten hvor jeg siger at der er nogle fastlagte rammer – som visse politikere – og åbenbart flertallet af befolkningen – ikke lige respekterer.

Jarl, kender du noget til det “brag” Søren Pind leverer i sin blog i morgen? Lidt interessant er det da…

Så hiver Naser Khader lige en kanin op af hatten. Kan vi ikke simpelthen hyre ham til at hente bortførte børn hjem? Det er da lige en helterolle for ham. Han skal ikke vide noget om politik. Han skal bare bruge sin viden om kulturer, sin charme og sin position der giver lidt løftestang.
Der er mange børn der trænger til at blive hentet hjem. Og hvis han henter 4-5 mere, skal der såmænd også nok blive en kreds til ham.

27. Flot af Naser, at han tilsyneladende har fået udvirket, at drengen kommer hjem fra Syrien. Det er sikkert sket med stor hjælp fra partifælle Per Stig Møllers udenrigsministerium. Men nu får Naser så æren. Fint nok.

Men hvad siger det lige om mandens evner som lovgiver og politisk tænker?

Absolut ingenting.

Så jeg synes bestemt, at udenrigsministeriet skulle give ham en konsulentstilling – lønnet efter hver eneste bortført barn han får hjem fra de arabiske lande. Det er sikkert hans rette plads.

Men der skal nok være enkelte vælgere, som ikke kan skille tingene ad. 😉

-> #28 Jarl

Jeg ved ikke om du har set, at Niels Krause-Kjær idag på sin Berlingske-blog giver Naser Khadar en smule oprejsning i.f.m. Burka-sagen:

“For det første, så er det ikke rimeligt at lægge hele skylden på Naser Khader. Nok er han partiets nye integrationsordfører, og nok har han været ved at splitte eller ødelægge tre andre partier indenfor de seneste par år, men dén her sag, den var han ikke ene om.”

http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2009/09/23/i-burkaens-k%C3%B8lvand/

Nå, nu får vi forklaringen på, at Khader gik med til at få Adam hjem. TV2 Dok (og BT) var med helt fra starten. Tænk, jeg troede ellers et øjeblik, at Khader var blevet idealist, da han hjalp Adams mor. Men han fik jo TV-tid! Usmageligt!

Lukket for kommentarer.