Kategorier

Det som Naser mener, det er'¦

I forvejen kan det være svært at vide, hvad Naser Khader mener. Det ved han dårligt nok selv '“ og det er derfor, at han nu på 8. år er i erhvervspraktik som politiker på Christiansborg. Praktikanten er lige nu på sit 3. eller 4. parti lidt afhængig af, hvem man spørger. Og det synes Khader ikke selv er noget problem. Næh, det er bare sjovt. Haha. (Som han forleden forsøgte at joke med på landsrådet)

Khader har ment meget i sit liv som politiker, og jeg er næsten bedøvende ligeglad med, hvad han mener. Det burde være uendelig ligegyldigt, hvis altså ikke hjernetrusten i Det konservative Folkeparti havde udnævnt ham til integrations-og udenrigsordfører. Så derfor må vi jo beskæftige os lidt med Khader, frem til den snarlige dag, hvor vælgerne vrager ham.

Dengang Khader var radikal, da havde han spindoktorer/pressefolk på, som i 24 timer kunne fortælle ham, hvad han skulle mene om dette og hint. Han evnede nemlig aldrig at danne sin egen mening, da det jo forudsætter, at man sætter sig ind i sagerne. Fx ved at læse papirerne.

I Ny Alliance var det nogenlunde ligesådan, men nu som konservativ har Khader pludselig tænkt store tanker. Tankevirksomheden har affødt det såkaldte burka-forbud, som alle kan sige sig selv strider mod Grundloven. Forslaget blev – uvist af hvilken grund – ikke skudt ned i den konservative folketingsgruppe, men til gengæld var det lige ved at ødelægge det konservative landsråd for Khaders nyeste partiformand, Lene Espersen.

Alle og enhver, der har haft lidt med Khader at gøre ved, at han notorisk har brug for politiske støttepædagoger for at kunne fungere og navnlig for ikke at komme grueligt galt af sted hos pressen. Men der er åbenbart også godhjertede folk i dagspressen, der hjælper stakkels Naser, når han er ved at dumme sig.

Ifølge fagbladet “Journalisten”, så havde Khader oprindeligt strammet sit burkaforbud, så det også skulle gælde helt hjem i haven. Til JPs journalister var han citeret for at sige:

 »Hvis man skal tillade burka, når man går i sin have, så skal man til at lave mange undtagelser. Derfor kan vi lige så godt være konsekvente og sige, at burkaen ikke hører hjemme i Danmark. «

Men hjemme på redaktionen stolede nyhedschef Pierre Collignon ikke på sine journalister. Så han sørgede for '“ imod deres vilje- at der blev ringet til de konservative for at få tjekket udtalelsen. Det er ret så usædvanligt '“ men det gav de konservative tid til at tænke sig om og ændre Khaders udtalelser.

Læs hele historien her.

Pierre Collignon er åbenbart for Naser Khader, hvad Ritt Bjerregaard engang var for salig Svend Auken, da hun belærende betroede pressen, at: 'Det Svend mener, det er'.

Jyllands-Posten skal være glade for at Politiken løber med al opmærksomheden i dag. Hvem sagde 4. statsmagt? Borgernes vagthund overfor politikerne? Siden hvornår er det blevet JPs opgave at udvikle det konservative folkepartis politik? Mon ikke Collignon burde byde på kvajebajere i JPs kantine på fredag? Men han er så vidt jeg ved i egne øjne, den der ufejlbarlige journalisttype, så det skal de nok ikke håbe på.

Og Naser Khader? Ja det er så igen blevet udstillet, hvor rystende dårlig og svag, man åbenbart kan være som politiker og så stadig have mulighed for at gøre karriere i Det konservative Folkeparti.

Læs også Mads Kastrups blog, hvor han blandt andet skriver disse sande ord:

“Det er efterhånden vanskeligt at beskæftige sig med Naser Khaders politiske habitus uden at begå overlagt karaktermord.”

Kategorier

Og hvilken planet lever I så på….?

Jeg er faldet over en hel del udtalelser fra politikere m.v., hvor troværdighedsbarometeret er helt i bund. Døm selv '“ og hold jer endelig ikke tilbage med kommentarer?

Kandidat nr. 1 Jørgen Poulsen – De radikale

Jørgen Poulsen meddelte forleden, at han ikke genopstiller til Folketinget.

“Jeg kan ikke se, at det giver mening for mig eller for partiet, at jeg stiller op igen,” sagde Poulsen, der mener, at De Radikale i stedet har brug for unge, driftige kandidater og viger pladsen for dem.

Med en for en politiker sjælden selverkendelse kom det desuden fra den tidligere Røde Kors-generalsekretær:

“Jeg er nok ikke en særlig god politiker. For at være i dansk politik skal man være langt mere skolet til den gesjæft. Jeg må nok erkende, at jeg kom for sent på banen og ikke mestrer håndværket, som de, der har stået i lære i 20 år.

Hvordan hænger disse udtalelser så sammen med, at Jørgen Poulsen i ganske lang tid forgæves har forsøgt at få en radikal kreds, der ville opstille ham? Det må guderne vide.

Under alle omstændigheder så er det en formildende omstændighed at den 66-årige politiker nu har indset, at han ikke er en god politiker, og om end at det er sket lidt sent. For sent vil nogen måske hævde.

Kandidat nr. 2 Mariann Fischer Boel – Venstre

“Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel har netop meddelt Lars Løkke Rasmussen, at hun ikke ønsker en ny periode som kommissær.”

Selvfølgelig ville hun fortsætte. For ellers giver det jo ikke megen mening, at hun via medierne har ført en kampagne hele foråret og sommeren for sit genvalg, hvor Manuel Barosso og andre undervejs har rost hende til skyerne. Forklaringen er snarere den enkle, at Løkke enten ikke ville genudnævne hende. I hvert fald ikke lige her og nu.

Det er ikke første gang, at en politiker har forladt politik, fordi man “vil have mere tid til børnebørnene”

Kandidat nr. 3 Lars Løkke Rasmussen, Statsminister, Venstre

“Løkke har taget kommissærens beslutning  »til efterretning med beklagelse «. Han føler sig  »overbevist om «, at hun kunne have fortsat på den indflydelsesrige post, hvis hun havde ønsket det.”

Der er vist ikke grænser for hykleriet her. Jeg kan i hvert fald ikke finde ord, der rækker. Løkke må have klukleet, da han først læste og siden godkendte formuleringen, som en eller anden pressesekretær sikkert har fundet på.

Kandidat Nr. 4 Connie Hedegaard, Energi- og Klimaminister, Det konservative Folkeparti

– Jeg støtter et burkaforbud, hvis det ikke strider mod Grundloven og konventionerne.

Ordene som tilskrives Connie Hedegaard blev i lørdags meddelt Berlingskes Morten Henriksen via en pressemedarbejder. Henriksen havde ellers længe og forgæves forsøgt at udfritte klimaministeren en klar holdning til burkaforbuddet. Men den kom da så til sidst.

Hvad betyder dette udsagn så? Jo noget i retning af, at Connie Hedegaard vil tage en ordentlig bid af Månen, hvis nogen kan sandsynliggøre, at den er lavet af grøn ost og i øvrigt hente den ned til jorden. Med andre ord: Ingenting. For alle og enhver ved, at burkaforbuddet strider mod Grundloven.

Det, som Hedegaard siger mellem linjerne, er velsagtens, at hun vil mene hvad som helst, så længe der ikke kan spekuleres i en mulig rivalisering/konflikt mellem Hedegaards og Lene Espersens synspunkter. Også i dette tilfælde, hvor de konservatives store leder Espersen har ladet sig forlokke af dansk politiks kamikazepilot og i særklasse enestående nulbon Naser Khaders tåbelige idéer om burkaforbud.

Kandidat nr. 5 Manu Sareen/Klaus Bondam, De Radikale

Teknik- og miljøborgmester i København, Klaus Bondam, er ifølge den radikale gruppe i København så belastet af dårlige sager, at han ikke længere er de radikales bedste kort forud for kommunalvalget til november. Derfor skal Manu Sareen i stedet stå i spidsen for kampagnen.

 »Jeg skal bruges meget mere, end vi havde regnet med. Både til at profilere vores politik og til at koordinere valgkampen. Vi skal vise, at de radikale er andet end skodsager «, siger Manu Sareen til Politiken.

Hvad betyder det egentlig, at man skal 'stå i spidsen' for de radikale? At Sareen er spidskandidat? Nej. At Sareen vil nedlægge sit lovende folketingskandidatur for så at blive kommunalpolitiker på den lange bane i København? Nej. At de radikale så vil pege på Sareen i stedet for Bondam, hvis de alligevel og imod al forventning skulle få en borgmesterpost? Nej.

Hvad betyder så 'stå i spidsen for kampagnen'? Skal han tage lidt flere møder for Bondam under valgkampen? Eller er der tale om lidt flere administrative opgaver i kampagnen? Skal han bestemme farven på valgplakaterne? Sloganet bliver altså ikke dennegang noget med “Lækker Storby – ja tak”

Helt ærligt. Hvem giver dog fanden i det?

I øvrigt er det ikke ligefrem optimalt for en kampagne, at man to måneder før valget indrømmer overfor vælgerne at ens spidskandidat er “for belastet”. (For hvis han er det, så skift ham da helt ud!) Det tyder på desperation i den radikale lejr, men det er godt nok heller ikke klogt. Hvad regner man med at få ud af denne indrømmelse? At vælgerne begynder at stemme radikalt? Det lyder godt nok naivt. Og stakkels Bondam. Nu kan han jo ikke stille sig op nogen steder uden at indledningsvis må give presse, kritiske vælgere og politiske modstandere ret i, at han tilsyneladende ikke har gjort sit job godt nok. Det er jo fuldstændig uholdbart.

Taget i betragtning af, hvilken god kampagne de radikale kørte ved sidste valg, så er det godt nok forbløffende, at man nu optræder så amatøragtigt.

Kandidat nr. 6. Charlotte Wognsen, , journalist på Venstres medlemsblad “Liberalt Overblik” nr. 3

Artiklen bærer overskriften 'Venstre gik frem' og er angiveligt en slags reportage fra valgaftenen efter EU-parlamentsvalget i juni, hvor Venstre fik 20, 2 procent af stemmerne og tre mandater.

'Faktisk er det første gang, Venstre er gået frem ved et valg siden det fantastiske folketingsvalg i 2001. Det var derfor en glad Lars Løkke Rasmussen, der kunne notere sit første gode valgresultat i rollen om statsminister'

I en billedrubrik, der viser en smilende Løkke og Jens Rohde står der således: 'Fremgang til Venstre satte gang i humøret blandt gæsterne i Landstingssalen'.

Man må sige, at 'Liberalt Overblik' ikke lader sig stå tilbage for den sovjetiske partiavis 'Pravda' – altså i dens glansperiode længe før “Glasnost” og “Perestrojka”.

TV-seerne og mange andre af vi andre, der var i landstingssalen den aften, så tværtimod en alt andet en glad statsminister. Det var snarere en ret så anspændt og pirrelig statsminister, som det bedste, han havde lært forsøgte at tale skuffelsen over Venstres og især Jens Rohdes valgfiasko ned under gulvbrædderne.

Det omtalte 'humør i Landstingsalen' var, da det var bedst – mest af alt en afspejling af en synlig lettelse over, at Venstre ikke mistede mandat nr. 3 til de konservative, som de første prognoser ellers spåede.

KANDIDAT VED KOMMUNALVALGET? ANNONCER PÃ… JARLS BLOG!

Kategorier

Medier udråber Frank Jensen som “Byens konge”

Kommunalvalgkampen i København ser ud til allerede at være afgjort. Selv en ved festlige lejligheder selverklæret borgerlig avis som Berlingske Tidende lægger sig – efter i sidste uge at have publiceret en Gallup-måling – også fladt ned og helgenkårer socialdemokraternes overborgmesterkandidat, Frank Jensen.. Hans politiske modstandere peger ellers på, at Jensens politiske program indenfor integration mv. enten allerede er gennemført eller indgår i den aktuelle politik, men den varme luft interesserer ikke medierne. De har allerede bestemt hvad udfaldet skal være, her mere end to måneder før valgstederne åbner. Hvad sker der ellers på rådhuset og i københavnsk politik? SFs Bo Asmus Kjeldgaard lader fortsat sine omgivelser vide, at han ikke helt har opgivet drømmen om at iføre sig byens gyldne kæder. DF har fundet deres sag at gå til valg på. Ikke overraskende bliver det: Nej til moskéer. Til gengæld er der forvirring i signalerne fra Socialdemokraterne. Og hvad har Ritt Bjerregaard imod Bakkesangerinder? Læs hele analysen, som jeg skriver for lokalavisen Bryggebladet her.

KANDIDAT VED KOMMUNALVALGET? ANNONCER PÃ… JARLS BLOG!