Kategorier

Regeringen Lars Løkke Rasmussen II – et bud

Hermed – som lovet – mit bud på en ministerliste.

De sikre:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

Økonomi og erhvervsminister, vicestatsminister Lene Espersen (K)

Kun disse to poster har VK i forvejen aftalt ikke bliver bragt i spil.

De næsten sikre:

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)

Justitsminister Brian Mikkelsen (K)

Finansministerposten bliver hos Venstre, så man (i hvert fald i teorien) har styr over den førte økonomiske politik.

Lars Løkke Rasmussen føler sig tryg ved Claus Hjort på denne post. Alternativet er Kristian Jensen, men det er Løkke efter alt at dømme ikke indstillet på. Løkke har på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig med tillid til sin næstformand. Søren Gade var også engang en mulighed, men efter Jæger-gate, er han efter manges opfattelse ikke længere helt den rigtige mand på lige netop denne post, hvor man helst skal signalere styr på tingene. (Det er så heller ikke altid tilfældet i Finansministeriet)

Venstre vil formentlig gøre, hvad de kan for at forsøge at få justitsministeriet ud af de konservatives klør, men Brian Mikkelsen vil bruge AL sin indflydelse i forhold til Lene E. (og den er stor), for at blive. Til gengæld har Brian så næppe meget mere på kontoen, når resten af posterne skal fordeles.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V)

Der findes ikke ret mange på Christiansborg, der er imponeret over Tørnæs hidtidige bedrifter som bistandsminister, men Lars Løkke vil formentlig lade hende sidde på posten alligevel. Hun er en af hans gamle venner i politik og ryger hun ud, så skal der findes en kvindelig erstatning, og så mange talenter findes der alligevel ikke i VKs folketingsgrupper. Tørnæs er i det mindste erfaren, så hun får nok lov til også i fremtiden at fordele 'negerpengene', som den tidligere finansminister Thor Petersen kalder bistandsministeriets budget.

Hvis: Connie Hedegaard bliver ny EU-kommissær

Udenrigsminister Søren Gade (V)

Skal det give mening, at der skal byttes om på posterne mellem partierne, så skal der findes en ny udenrigsminister. Connie Hedegaard ville have været selvskreven som efterfølger for Per Stig Møller, men lige nu er hun i stedet svag favorit til at blive ny EU-kommissær. Da de konservative, når man lige ser bort fra gamle Møller, ikke rigtig har andre bud, så åbner det måske for at Venstre kan stille med en kandidat. Her kunne Lars Løkke måske forsøge at spille regeringens '“ stadigvæk '“ mest populære minister Søren Gade på banen.

Spørgsmålet er dog, om K accepterer, at Venstre besætter stats-, finans- og udenrigsministerposten på én gang. Det taler faktisk for at lade den 67-årige, men stadigvæk rimeligt populære Per Stig Møller fortsætte, men hvori består så fornyelsen af regeringen?

Sundhedsminister: Kristian Jensen (V)

Venstres næstformand har løst det svære skatteministerium til UG. Der er lavet en skattereform og der sker ikke meget på dette område i årene fremover. Det kunne derfor være fristende for Lars Løkke Rasmussen at give Kristian Jensen en ny svær opgave på sundhedsområdet, hvor der skal investeres milliardbeløb i nye sygehuse og hvor regeringen står med en mulig fedmeepidemi i befolkningen en voksende plejekrævende ældre del af befolkning og meget andet. En kæmpeudfordring og et svært område. Løkke sled i fem år med opgaven, nu kan hans mulige efterfølger vise, hvad han duer til.

Hvis ikke V får vristet udenrigsministerposten ud af K, så kunne det alternativt være en mulighed at lade Søren Gade prøve kræfter med dette ministerium.

Hvis sundhedsministeriet skal blive på konservative hænder, så kunne det måske være noget for den tidligere borgmester på Frederiksberg Mads Lebech, som denne blogger mfl. spår et comeback i politik, som minister på et eller andet tidspunkt.

Skatteminister Peter Christensen (V)

Den politiske ordfører Peter Christensen (V) står til oprykning, så han får dette område. Det er stof han kender som mangeårig skatteordfører, som i tiden frem mod valget, ligger dødt. Christensens opgave får nok at gøre med at forsvare regeringens skattereform og 'et nyt skattestop' og angribe oppositionens skattereformforslag.

Miljøminister Jakob Axel Nielsen (K)

Dette ministerium er et gammelt konservativt ministerium. Det kunne være fristende at lade det gå tilbage til de konservative, som brænder for det. Der er heller ikke længere så farligt for 'Det brune Venstre' (eller Gyllevenstre om man vil) at overlade til konservative 'naturflippere', nu hvor der i foråret er lavet et VKO-forlig om grøn vækst. Troels Lund Poulsen er sikkert også glad for at slippe væk fra et ministerium, der har udhulet hans popularitet i landbruget og i Venstres bagland.

Jacob Axel Nielsen er ligesom Carina Christensen lidt af en vandrepokal. Han løser dog opgaverne noget bedre end Christensen, men ingen påstår at Jacob Axel har stor succes i jobbet. Det kan dog ses på manden. Hvor han før fremstod velnæret, kornfed og med basunkinder, har han nu efter kost og livsstilsomlægning pludselig fået krop som en slank veltrænet 25-årig.

Social og Indenrigsminister Karen Ellemann (V)

Ellemann har mindst tre kvaliteter set i lyset af hendes muligheder for at forsætte som minister. Hendes efternavn og køn, men også at hun på gode dage kan fremstår som 'regeringens menneskelige ansigt'. Ellemann har kun været i jobbet i lidt mere end et halvt år, og får formentlig lov at fortsætte, selvom at hun stadig mangler at bevise, at hun er et reelt aktiv for regeringen.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V)

Eva Kjer Hansen er vellidt i landbrugets organisationer og trives i ministeriet. Det vil helt sikkert være en skuffelse, hvis Kjer ikke bliver EU-kommissær, men til gengæld så er hun sikker på at fortsætte i regeringen. Løkke vil heller ikke løbe risikoen for at Kjer laver ballade i gruppen, som vraget minister. Det tilskrives hun nemlig også et talent for.

Hvis Eva Kjer Hansen bliver udpeget som ny EU-kommissær, så kan ministeriet indgå i kabalen og vil da formentlig gå til de konservative. Bliver det hos Venstre, så vil måske Ellen Trane Nørby være en mulighed.

Kulturminister Søren Pind (V)

Søren Pind er et af listens langskud. Men Lars Løkke har et godt forhold til Pind, som sammen med Peter Christensen var blandt Løkkes ivrigste forsvarere, da Venstres daværende næstformand sidste var under voldsom beskydning fra pressen i den såkaldte 'bilagssag'. Pind har kendt Løkke siden sidstnævntes VU-formandstid sidst i firserne.

Det der kan tale imod Pind er, at han ikke altid har fremstået som den mest loyale i forhold til regeringen og ikke er bange for at have markante meninger og er i øjeblikket Venstres Folketingsgruppes absolut flittigste og mest fremtrædende samfundsdebattør, hvilket gør Pind til et skattet ikon i visse borgerlige kredse og et hadeobjekt for venstrefløjen. Ethvert politisk parti har brug for typer som Søren Pind, men har en regering? Det er det store spørgsmål. Hvis Pind skal have chancen for at blive minister, så er tiden på den anden side ved at være inde, og som Københavns forrige Bygge og Teknikborgmester har han også erfaring med at lede en større administration.

Kulturministerposten savner profil '“ og det er område, som umiddelbart passer ind i Pinds ditto, hvor der kan tales værdipolitik og en masse andet, uden at det koster penge. Spørgsmålet er om Løkke ser det som en chance eller en risiko at sætte Pind ind på dette område? Det vil i hvert fald vise fornyelse og Pia Kjærsgaard vil næppe være ked af denne udskiftning.

Videnskabsminister Troels Lund Poulsen (V)

Troels Lund Poulsen får lov at fortsætte som ny videnskabsminister og afløser Helge Sander, som har siddet siden 2001. Sander blev udelukkende minister på grund af sit mangeårige venskab med Fogh. Ingen synes dog, at Sander har gjort det særlig godt. Næste år fylder han 60, og tiden er moden til lidt fornyelse på denne post.

Troels Lund Poulsen får nu en ny og sidste chance for at gøre en god figur i et ministerium, det er halvsvært at profilere. Løkke kan dog også vælge at satse og sende Troels Lund tilbage i folketingsgruppen og i stedet give en af de yngre kræfter chancen. Det kunne være en Malou Aamund, som i modsætning til Troels Lund Poulsen formentlig vil brænde for området. Omvendt har Aamund ikke den store politiske erfaring, for nu at sige det mildt. Jacob Jensen er også en mulighed her.

Transportminister Lars Barfoed (K)

Barfoed får sikkert lov at fortsætte på dette område, som han kun har haft i ét år. Det har han gjort rimeligt godt uden de store sager. Jeg satser på genvalg af Barfoed.

Beskæftigelsesminister og Minister for Ligestilling Inger Støjberg (V)

Inger Støjberg har ikke haft det nemt på beskæftigelsesministerposten, hvor hun er under massivt angreb fra oppostionen på grund af den stigende ledighed? Hun har heller ikke bestridt posten særlig længe. Og da denne ministerpost på ingen måde står særligt højt på nogens ønskeseddel lige for tiden, så hvorfor dog ikke lade Støjberg fortsætte?

Undervisningsminister Henriette Kjær (K)

Det er dog ikke helt utænkeligt, at Bertel Haarder fortsætter, men jeg tror, at han falder for den usynlige aldersgrænse, som Løkke må have stillet op. Det falder alle i øjnene at Haarder også var undervisningsminister, mens Lars Løkke stadig gik i gymnasiet. Med det i mente er det ikke overbevisende at sælge regeringen, som ny og revitaliseret med Haarder siddende på regeringsbænkene. Han får lov at glide ud med et løfte om at blive regerings kandidat som ny Formand for Folketinget, når der skal vælges en ny efter valget.

Venstre plejer i forbindelse med regeringsdannelser at lægge stor vægt på sikre sig undervisningsministeriet præcis ligesom de konservative altid sætter sig på justitsministeriet. Det er begge 'holdningsministerier', hvor justitsministeriet flugter med de konservatives 'lov og orden'-image, mens Venstrefolkene gør en dyd ud af deres højskolebaggrund med frit skolevalg og deslige.
Imidlertid er det spørgsmålet om ministeriets ressort i den kommende tid er så stort en kampplads. Måske Løkke sælger undervisningsministeriet sammen med kommissærposten til de konservative i bytte for at få udenrigsministerposten?

Kjær har tidligere været minister, men valgte at gå efter valget i februar 2005 på grund af medieopmærksomhed om hendes samlevers privatøkonomiske dispositioner, der mildt sagt dårligt harmoniserede med en forbrugerministers snusfornuftige opfordring til danskerne om at udvise mådehold og fornuft, når de optog boliglån osv. Ved den lejlighed og senere i hendes erindringsbog luftede Kjær mistanken om at Venstre skulle stå bag den pludselige medieinteresse for hendes privatøkonomiske forhold med ubetalte regninger, uforholdsvis store gældsforpligtelser, osv. Alt andet lige har Kjær vist sig som en habil ordfører, og står klart til forfremmelse. Og efter fire år på bænken er tiden ved at være moden til at give hende en ny chance.

Minister for Integration og Kirke Birthe Rønn Hornbech (V)

Birte Rønn Hornbechs første tid som minister var en selvforskyldt katastrofe. Ingen spåede hende en lang fremtid som minister. Alligevel har hun fundet formen som minister. Det krævede dog at hun afsvor sig tidligere synspunkter om asylansøgeres rettigheder, som tilsyneladende gjorde hende populær i Georg Metz-segmentet af venstreorienterede og/eller kulturradikale meningsdannere, der åbenbart fejlagtigt troede, at hun var enig med dem. Da hendes tidligere holdninger som Venstres retsordfører blev konfronteret med virkeligheden og blev udfordret af pressen, var hun tæt på at blive hældt ned af brættet af regeringschefen Anders Fogh Rasmussen. Imidlertid lærte Rønn lektien og hun er nu en klar og stålsat forsvarer af regeringens indvandrer og asylpolitik. Og hun gør det faktisk ikke så ringe. Da meget få politikere formentlig ligger og fantaserer om at blive Rønns efterfølger, så lader Løkke hende fortsætte. Kirkeministeriet og hvad der følger med, har Rønns hovedinteresse, så det får hun som ekstra-lagkage, så hun kan holde integrationsministerposten ud.

Forsvarsminister Hans Chr. Thoning (V)

Hans Chr. who? Tjah, det letteste i hele verden ville være, bare at lade Søren Gade fortsætte. Han trives – trods alt den sidste tids trængsler – stadig i jobbet. Men måske Løkke skulle satse på at lade Forsvarsudvalgets formand Hans Chr. Thoning forsøge sig i jobbet? Jeg kender ham ikke særligt godt, men han er den næste venstremand i rækken, og må formodes at kunne stoffet. Og så er han ligesom Gade besindig jyde. Uanset hvem det bliver, så bliver det umuligt at efterfølge Gade og opnå hans popularitet. At være forsvarsminister kan desværre indebære sandsynligheden for, at man må gå til begravelser for døde soldater i Afghanistan. Det kræver sin mand at gøre det med takt og værdighed, samtidig med at man forsikrer efterladte, pårørende og alle os andre, at ingen døde forgæves.

Andre bud er at som nævnt at lade Søren Gade fortsætte eller lade posten gå ind i den store kabale med de konservative. Her nævnes såmænd også Helge Adam Møller på snart 67 somre som et bud og endelig kunne jeg også godt se, Mads Lebech, som et rigtig godt bud på en forsvarsminister.

Kabalen har ikke taget hensyn til, at ministerierne kan splittes op på kryds og tværs og sættes sammen på ny. Eksempelvis kunne Boligministeriet genopstå som nyt ministerium og indgå i kabalen ligesom at Lykke Friis '“ som “holder sig til” både hos K og V '“ kunne være et offensivt bud på en Europaminister, der satte lidt skub i den europapolitiske debat herhjemme. Løkke vil måske se muligheden for at skrive sig ind i historiebøgerne, hvis nu det glipper med at få klimaaftalen hjem '“ ved at være den statsminister, der førte Danmark dybere ind i det europæiske samarbejde efter at en folkeafstemning i hans regeringstid fjernede forbeholdene.

Af Jarl Cordua

Jarl Cordua

cand.polit, radiovært samt politisk kommentator. Vært på det politiske TV-program "Borgen Late Night", der sendes hver tirsdag. Tidligere skri ent på Jarls Blog og medvært på "Cordua & Steno"
Født 1969 i Rønne. Bor i Hellerup.
Kontaktoplysninger: jarlATjarlcordua.dk Telefon: 31718718

42 kommentarer til “Regeringen Lars Løkke Rasmussen II – et bud”

Spændende læsning. Men dit bud er ikke ligefrem kendetegnet ved store fornyelser – en anelse konservativt kunne man vel roligt kalde det.
Mogensen og Kristiansen snakkede i weekenden om at Løkke har behov for at sætte sit eget hold. Lever dit bud op til det ??

1) Tror du at Mads Lebech er villig til at give afkald på sit relativt nye direktørjob, for at blive minister på denne side af valget, med risiko for blot at være menigt folketingsmedlem hvis S+SF vinder valget ???

2) Har de konservative ikke andre ministre-bud end Lebech i pipelinen ??
Det er jo altødelæggende for puslespillet, særligt såfremt Per Stig ikke forsætter, og med Carina’s ikke overbevisende succes.

3) Er det en god strategi for de konservative at sende et af deres stærkeste kort til Bruxelles ? Meningsmålingerne ser ikke gode ud for Lene, og Connie er vel lidt af en stemmesluger.

4) Søren Pind er et friskt bud, og Peter Christensen er vel oplagt. Men hvis ikke der kommer nye kvinder til (Ellen Trane, Malou Aamund, Tina Nedergaard, Lykke Friis), så er det da svært at se den store fornyelse. Hvem skal tiltrække kvinder og de unge tvivlere (som Johannes Andersen f.eks. skriver om hos Raeson).
Og hvad med Carl Holst ??

Spændende bud.

Jeg tvivler dog på, at Brian er så opsat på at blive i Justitsen. Selvom UVM er så vigtigt for V, tror jeg ikke at det er usandsynligt at Brian går den vej. Det var hans drøm i 2000, og netop fordi posten er arvegods hos V, kan det ses som en sejr for lille Brian.

Derudover tror jeg ikke, at en rokade kan ske, uden en post til K på Fyn. Hvis Kopimøbel-Carina ikke fortsætter, kan det være at Jan Boye går ind i landspolitik, efter at have tabt borgmesterposten til november.

1.Gode spørgsmål du stiller. Jeg har forsøgt at skæve til realismen og samtidig prøve at være fornyende. Dette er resultatet, og jeg kan godt forstå at du kalder det et konservativt bud.

1) Næh egentlig ikke, men alligevel er det hans navn, man hører i korridorerne.

2) Det påstås. Hvem ved jeg dog ikke.(Endnu)

3) Næh, men der kan jo også være andre hensyn at tage. Hvad har Connie Hedegaard lyst til og føler hun pligten kalde?

4) Jeg er helt enig, men har intet godt svar på det spørgsmål.

Hvad med Gitte Lillelund Bech? Kvinde, erfaring og hun virker overskudsagtig foran et kamera.

Jeg vil gøre det kort. Hvis Løkke sætter et hold som det, du foreslår, så vil jeg få meget svært ved at stemme på dem ved næste valg.

Jeg bliver allerede træt af at læse listen. Hvordan skal det så ikke gå, når de har siddet to år (til) og vil genvælges.

Hvor er Naser Khadar?? Jeg kan ikke se ham nogen steder på Jarls liste?? Han vil så gerne være integrations-minister, og Rønn Hornbech ville sandsynligvis blive lykkelig hvis kunne nøjes med Kirkeministeriet. Da ingen andre ønsker Integrationsministeriet, så kan Khadar vel få et come-back der, eller hur?? Det er da ihvertfald et ministerium, hvorfra han for alvor kan sætte en værdipolitisk dagsorden.

4. Ja hvad med hende? Gitte er en habil politiker, men jeg ser hende ikke som et ministeremne. Det skal dog på ingen måde udelukke, at hun en dag bliver minister! 😉

5. Ja, det billede udtrykker jo sådan set også, hvorfor at Rønn pludselig har fået succes i jobbet. Der er nogenlunde enighed hos VKO incl. Rønn om asyl og indvandringspolitik.

6. Ja, men det er heller ikke en optimal opstilling set fra min stol. Mit bud prøver blot at ramme et sandsynligt scenarie.

7. Khader? Synes du ikke at han har lavet ulykker nok? Hvis jeg var ham ville jeg koncentrere mig om at blive genvalgt. Han har stadigvæk ingen kreds – og kredsformændene i hans nye parti står jo ikke ligefrem i kø for at få ham opstillet. Slet ikke efter at han fik gjort Lene E. til grin og ødelagt de konservatives landsråd. Men jeg ved godt at der er et par tosser her og der, som har en faible for Khader. Forstå det hvem som kan?

Er det virkeligt så sandsynligt, at Claus Hjort fortsætter? Jeg forstår det ikke helt. Oprindeligt var forventningen vel, at han blev pensioneret sammen med Fogh. Så blev han kassemester i stedet for Løkke, og nu er forventningen, at han fortsætter?

Løkke har vel brug for at sætte en ny, frisk dagsorden. Hvordan kan han gøre det med Hjort på så central en post. Det er vel ikke fordi han har kæmpe-spidskompetencer indenfor økonomi, der distancerer ser ham fra potentielle andre kandidater (som jeg egentlig tænker Thor P havde)?

@5

Mandsopdækket af DF? Synes nu Birthe ser træt og lettere opgivende ud på det foto. Er hun ikke ved at være slidt op af jobbet?

Altid interessant med disse ministerlister.

Konservative, der kunne komme udefra (dvs., som ikke sidder i folketingsgruppen) kunne vel, udover Lebech, være andre af partiets borgmestre? Jeg tænker her på Høje Taastrups Michael Ziegler, Odenses Jan Boye og Helsingørs Per Tærsbøl. De har muligvis andre borgmestre, men jeg mener ikke det er i kommuner af den størrelse.

Det der taler for at inddrage dem er, at de konservative før sommerferien markerede sig som et parti for offentlige ansatte. Her vil det muligvis tage sig godt ud, at have nogen fra den kommunale virkelighed.

Det der taler imod er, at alle de nævnte konservative borgmestre er midaldrende mænd, som regeringen i forvejen har rigeligt af.

@Jarl

“Han har stadigvæk ingen kreds”

Er Khadar ikke sikker på at få en kreds?? Det vidste jeg faktisk ikke. Den slags troede jeg han havde ‘clearet’ med den konservative partiledelse under ‘samtalerne’ om hans indmeldelse i den Konservative Folketingsgruppe. Og nej, jeg er ikke Khadar-fan, men jeg havde da formodet, at de Konservative så nogle muligheder i ham da de ‘indlemmede’ ham i deres Folketingsgruppe. Nok fik Lene Espersen og de Konservative alle kommentatorene og eksperterne på nakken da de kom med deres forslag om et burka-forbud, men ude ved kakkel-bordene så man vistnok noget anderledes på det. Meningsmålinger viste faktsik, at et flertal af befolkningen støttede forslaget, og så gør det mindre at et par håndfulde kommentatorer gik i selvsving over forslaget.

ps. bare for at undgå flere misforståelser: Nej jeg var ikke tilhænger af forslaget om burka-forbud.

9. Alternativet er at gøre Kristian Jensen til finansminister, men det sker næppe lige nu. Løkke føler sig tryg ved Claus Hjort – han er også den, der svinger bedst med i DF-toppen. Og det spiller også en rolle her.

10. Jo, det kunne jeg såmænd godt. Det bliver en anden gang, for lige nu ønsker jeg at diskutere et realistisk scenario.

12. Jan Boye er et interessant bud. Hvorfor synes man altid at vragede borgerlige borgmestre pludselig er interessante som ministre? Giver det ikke mere mening at hente nogen ind, som evner at blive genvalgt?

13. Jeg kan ikke udelukke, at Naser Khader pludselig har fået sig en kreds, men så er han gået stille med dørene, hvad der slet ikke ligner ham. Jo, han er efter sigende blevet lovet “en sikker valgkreds”, men der er ingen, der ved, hvor det er henne. Faktum at der ikke er nogen ledige “sikre” konservative kredse p.t.

Gade som alenefar til to piger og udenrigsminister med 200 rejsedage om året – glem det!
Miljø og klima lægges sammen efter topmødet – en post her til Jakob Axel = opgradering – sandsynligt??

15. “Gade som alenefar til to piger og udenrigsminister med 200 rejsedage om året – glem det!”

Din præmis er forkert. De “to piger” er henholdsvis 18 og 20 år gamle. Så de klarer sig nok. I øvrigt har forsvarsministeren allerede i dag et rejseprogram, der ligner udenrigsministerens.

Så kan du selv drage din konklusion. 😉

@Jarl Cordua, 14
Nu er det nok at foregribe begivenhedernes gang allerede nu at udråbe Jan Boye som vraget borgerlig borgmester. Hvis han vinder genvalg

Jeg ved ikke med Ziegler, men han var kun den tredjemest populære politiker i kommunen ved kommunalvalget i 2005, hvor han kun fik 7 % af stemmerne personligt (http://www.kmdvalg.dk/kv/2005/a400169.htm). Samtidig fik S-SF 10 af 21 mandater sidst, så det bliver nok under alle omstændigheder tæt løb.

Så er der lidt mere bykonge over Tærsbøl, der fik 20 % af stemmerne i Helsingør personligt sidste gang (http://www.kmdvalg.dk/kv/2005/a400217.htm), men ligesom Hans Toft fra Gentofte er han nok for gammel til at en ministerkarriere er interessant og realistisk (de er hhv. 69 og 62).

I øvrigt: Hvordan vurderer du mulighederne for, at ressorter kan brydes op så der kan laves nye ministeriesammensætninger? Hvis “alt er i spil” kunne man forestille sig det var en mulighed.

17. Okay Jan Boye kan vinde. De muligheder er jo steget i dag, hvor Anker Boye tilsyneladende har ændret forklaring om LO-aftalen. Skal de konservative fastholde borgmesterposten i Odense, så tror jeg det står og falder med Jan B ´. Hvem skulle efterfølgeren i givet fald være? Nogen bud?

Tærsbøl og Toft er for gamle – helt enig. Tofts største problem er også at finde en arvtager i Gentofte.

Mht ministersammensætninger og nye ressorter. Ja det er absolut en mulighed. Det forhold indgår helt sikkert i forhandlingerne om ministerkabalen. Så der vil klart ske ændringer her. Det kan jeg næsten garantere.

Ja, jeg håber sandelig, at han finder en stol til Lykke Friis. Hun er kvinde, troværdig og har stor folekelig gennemslagskraft.
Synd, at det glippede for hende med EU!

@Jarl Cordua, 18
Jan Boye:

Jeg er ikke nogen kender af odenseansk politik, men ifølge valgstatistikken fik partiets folketingsmedlem Vivi Kier næstflest stemmer ved sidste kommunalvalg, men hendes Wikipedia-artikel siger dog, at hun ikke genopstiller til kommunalvalget (http://da.wikipedia.org/wiki/Vivi_Kier).

Næste på listen fra sidst er Mai Henriksen, der vel mest er kendt udenfor Odense for sit forhold til borgmesteren i Ã…rhus, Nicolai Wammen. Google fortæller mig, at hun er valgt som opstillingslisten nummer 2. Umiddelbart har hun lidt samme profil som Wammens forgænger, Louise Gade.

Man skal selvfølgelig vare sig for at konkludere, at fordi Boye er populær (30.000 personlige stemmer sidst) er han også kompetent. Fyn har tidligere sendt både Bendt Bendtsen og Lotte Bundsgaard i Folketinget med tårnhøje personlige stemmetal. Men umiddelbart kunne han være et godt bud på en minister, der også ville have mere erfaring, hans alder taget i betragtning, end mange i de Konservatives folketingsgruppe.

Ministeriesammensætning:

Hvis man pensionerer Per Stig Møller, Helge Sander og Bertel Haarder, kunne der være åbnet for at lægge udviklings- og udenrigsressorterne sammen samt at lave et uddannelsesministerium ved at lægge undervisnings- og videnskabsressorterne sammen.

Hvis, som du forudsiger, Søren Gade bliver udenrigsminister, ville det være smertefrit at lægge de to ressorter sammen. Uddannelsesministeriet kunne så i stedet blive konservativt. Hvis man ønsker at kompensere for, at Tørnæs som kvinde ryger ud, så ville Henriette Kjær måske være en mulighed, som du også nævner som undervisningsminister.

En mulighed for miljøministeriet, hvis det skal blive konservativt, var vel også at kombinere klima-, miljø- og transportressorterne? Det ville give relativt god faglig mening. Lars Barfoed har her vel bevist sin driftsikkerhed, og som du nævner er mange af de store aftaler, bl.a. om grøn vækst og om infrastruktur, allerede gennemført.

Den manøvre skærer fire ministre væk ud fra den tanke, at regeringen har for mange ministre, der er “blød mellemvare” og som enten ender med at blive hældt ud eller som ender som det du så rammende kalder “vandrepokaler”.

Det efterlader 15 ministerier. De konservative har i dag 7 af 19 ministerier (31 %). Så de ville nok skulle have 5 ministerier (33 %), hvis den kabale skulle gå op; måske 6 som kompensation for at Venstre sidder på såvel stats-, udenrigs- og finansministerposten.

@20
7/19 = 36,8 % 😉
Giver også kun mening, at andelen skulle falde for det mindste parti, hvis man fjerner samme faktiske antal ministre fra hvert parti, pga. den relative ændring er størst der..

“12. Jan Boye er et interessant bud. Hvorfor synes man altid at vragede borgerlige borgmestre pludselig er interessante som ministre? Giver det ikke mere mening at hente nogen ind, som evner at blive genvalgt?”

Nu synes jeg, det er en bedrift i sig selv at blive valgt som borgerlig borgmester i en stor by som Ã…rhus eller Odense (selvom begge tilfælde også blev hjulpet af ramponerede socialdemokratiske borgmestre). Men det er jo ikke sådan, at hverken Louise Gade eller Jan Boye (hvis han som ventet taber denne gang) har været katastrofer eller er blevet buhet ud af vælgerne.

Man kan jo også vende det om og spørge, hvordan Søren Gade så kan være ministerpotentiale. Han var jo aldrig i nærheden af at blive overborgmester. ;).

Ups, skulle selvfølgelig have været “Søren Pind” til sidst – og ikke Gade. Alle disse Sørener.

Jarl Cordua som propagandaminister og spåmand!

Med min meget ringe viden om politik ser det ud til at en virkelig fornyelse af regeringen kræver en decideret omlægning af ministerierne.
Der SKAL være overraskelser af de helt store og af den type, som journalister kan tærske langhalm på – ellers vil der blive dømt “metaltræthed” – og det er formodentlig værre end slet ikke at lave regeringen om.

Jeg håber at forsvarsministerposten besættes med Gitte Lillelund Bech, hun har et fint indblik i det ressort fra udenrigspolitisk nævn og er passende skarp til at klar det område.

Hvad med Lykke Friis som videnskabsminister – hun kan derfra markere sig på globalisering, innovation og forskning – alt sammen områder der skal i fokus hvis regeringen vil komme med offensive svar på den store ældrebyrde og ministeriet har været forsømt men kan blive den nye magtbase – der udover har Lykke Friis en kæmpe netværk i forskning og i erhvervsorganisationerne, hun kan om nogen holde en klar dialog på disse områder.

@Jonas Petersen, 21
Ups, det gik vist lidt for hurtigt for mig der 😀

@Ole Ryborg, 25
Det er svært at forestille sig, but stranger things have happened. Så kunne man måske også få sat hendes nuværende ressorter i spil.

Men hvorfor skulle de konservative egentlig bruge megen krudt på at beholde udenrigsministerposten? Så vidt jeg kan se har langt de fleste relevante beslutninger på området alligevel været truffet af statsministeren. Det ser ud til at fortsætte.

Det eneste gode argument er vel, at udenrigsministeren altid ender som en af de mest populære regeringsskikkelser. Hvis de konservative virkelig mener noget med strategien rettet mod de offentlige ansatte, ville det vel også give god mening på den måde at overlade “slæbet” med udlandet til Venstre, mens man selv kan lukrere på Venstre-toppens manglende tilstedeværelse i “den hjemlige andedam”?

Jeg har lige fået en god idé. Hvad med at udskifte hele det nuværende ministerhold med et borgerligt et af slagsen? Men det ville ved nærmere eftertanke nok være utænkeligt i et land, hvor enhver borger er så stramt pakket ind i velfærdsstatens små klæbrige bleer, at selv den mest ukuelige borgerlige optimist ikke længere tør gøre sig selv det mindste håb om borgerlige reformer. Måske man ved næste folketingsvalg skulle stemme med fødderne frem for med rødderne.

Denne slags diskussioner er jo altid rigtig sjove for politiknørder. Men bortset fra Løkke er det dog kun kvalificeret gætværk fra os andre. Dog er det yderst interesant, at Jarl kalder Malou Aamund for “yngre kræfter” i forhold til Troels Lund Poulsen; Aamund er vist ca. 10 år ældre end Hr. Poulsen: hvad fedter du for, Jarl?

@Jarl
Jeg tror generelt, at man skal lade være med at overvurdere effekten af en ministerrokade, når den første uge er slut og alle de bløde interviews er givet, så står statsministeren tilbage med en masse nye folk, som skal lære deres områder at kende og så laver de en masse fejl som vælgerne ikke bryder sig. Vælgerne er jo i bund og grund ligeglade med hvad videnskabsministeren hedder og er ligeglade med om vedkommende har siddet otte år eller otte uger, hvis vedkommende jogger i spinaten.

Derfor tror jeg også rokaden bliver mindre end man forventer.

Til dine konkrete navne:

Du problematiserer i kommentar 8 omkring Khader, at han endnu ikke har fundet sig en kreds, men det samme er jo faktisk også tilfældet for Malou Aamund, og om end det er noget nemmere at finde en sikker kreds til en i V end der i K, så kunne det da tyde på at hun ikke er sikker på at politik skal være hendes levevej.

Mon ikke også et par af sliderne i V-gruppen som f.eks. Gitte Lillelund Bech og Ellen TN ville blive mobsede hvis Malou Aamund valser direkte fra sidelinjen og ind i et ministerium, uden rigtigt at have bevist noget i gruppen?

Omkring forsvarsminister, så ville jeg nok satse mine penge på forsvarsordfører Karsten Nonbo i stedet for Thoning. Nonbo har været ordfører siden 2005, mens Thoning kun har været formand siden sidste valg.

Hvis “den stive” stopper, så er jeg faktisk enig med Ole Ryborg i at Lene E burde overveje at forlade hendes meget ufolkelige, administrationstunge ministerium og så kunne man jo hente en eller anden erhvervsfætter ind udefra, Hans Skov Christensen f.eks.

Omkring Kristian Jensens mulige placering, så skulle han selv have lagt billet ind på den post i et interview, for en “ideologisk” næstformand vil det være ret oplagt til at tale om værdier. Han har jo bevist, at han kan det der med penge og sundhedsminister, det er bare en masse lortesager om folk der ikke får deres behandlinger og kedelige møder med Bent Hansen.

Der manglede lige noget ud:

Kristian Jensen har selvfølgelig lagt billet ind på posten som undervisningsminister.

29. Haha. Point taken, Claus! Du har jo ret mht aldersforskellen, men nu er Troels – hans unge alder til trods – været med politik i mange år, mens Fru Aamund stadigvæk er relativ uerfaren udi politikkens kunst.

Mht. det du også antyder med dit spørgsmål, så er det vist ikke noget min kone ville bryde sig om at læse 😉

25, 30
Hvis Lene Espersen var interesseret i at blive udenrigsminister, så havde hun jo ikke låst sig fast i den forhandlingsposition, “at alt er i spil bortset fra at hun sidder på økonomi og erhvervsministeriet”. Men jeg er da enig, at det kunne være en glimrende platform for den konservative leder. Her tror jeg et af argumenterne er, at Lene Espersen prioriterer familielivet med sine stadigvæk små børn frem for livet i en kuffert med 200 rejsedage om året.

30. Selvfølgelig er hvedebrødsdagene på ministerbænkene kortvarige, men omvendt kan det også være et problem, at en regering får lov at sidde for længe. Alt er jo relativt.

Du har uret mht Malou Aamund. Hun er forlængst blevet opstillet i Slotskredsen på Frederiksberg.

http://www.kobenhavn.venstre.dk/index.php?id=67

Pinligt Monsør redacteur! 😉

Jeg vurderer, at Kristian Jensen hverken er interesseret i eller bliver undervisningsminister.
Sundhedsministeriet er “en masse lortesager”. Ja netop, derfor skal han ind og rydde op – det var jo det Jensen gjorde da han tog over efter Sv. E. Hovmand i sin tid.

Om Gitte Lillelund Bech og Ellen Trane bliver mobsede, hvis de heller ikke bliver ministre dennnegang? Er paven katolik? Ja selvfølgelig bliver de da det!! 😉

Jeg tror ikke på, at Karsten Nonbo er ministeremne. Så det væddemål tager jeg gerne.

Hvis Nonbo ikke er ministeremne er Gitte Lillelund så ikke foran Hans Chr. Thorning i rækken til at blive forsvarsminister? Altså, medmindre det skal være en sindig jyde? Hun har siddet som formand for UPN længe, er vellidt i gruppen, er kvinde/nyt pust, og så har hun en mand, der ved hvordan et ministerium fungerer.

Karsten Nonbo? Fornyelse?

Måske er det bare mig, der er lidt hård, men mange af de foreslåede navne har jeg svært ved at se sælge billetter og begejstre midtervælgerne.

Jeg er heller ikke enig med 30 i, at flertallet er ligeglade med, hvem der er videnskabsminister. Jo, det er de måske. Men det er jo netop fordi den nuværende er total anonym, selvom han har siddet længe. Hvis Lykke Friis eller lignende havde været videnskabsminister, tror jeg det var anderledes.

Man kan jo f.eks. se på forsvarsministerposten. Mon ikke Søren Gade har gjort en positiv forskel på regeringens samlede appel i forhold til sin forgænger. Jeg kan ikke se, hvorfor det samme ikke sku kunne gøre sig gældende på de andre poster. Selvfølgelig skal de være driftssikre – men folk skal også kunne holde ud at se på dem i nyhederne.

“Hvis Eva Kjer Hansen bliver udpeget som ny EU-kommissær, så kan [Fødevareministeriet] indgå i kabalen og vil da formentlig gå til de konservative.”

Hmm… jeg tror, at landbrugsministeriet (det er jo hvad det er under Eva Kjer) altid vil blive på venstre-hænder, på samme måde som erhvervsministeriet er solidt konservativt. Er der ikke stadig nogle klassiske vælgergrupper, der dikterer den slags.

36. Du har ret i, at Eva Kjers forgængere siden systemskiftet i 2001, Hans Chr Schmidt og Mariann Fischer Boel alle var Venstremænd (M/K!)

Men at det er en naturlov i 2009 at det er et ministerium, som skal være på Venstres hænder, er jeg ikke sikker på. Lars Løkke er ikke rundet af landbrugsinteresser. Tværtimod så er det mit indtryk, at der i begyndelsen af hans karriere var en del folk i denne sektor, som mødte ham med en del skepsis. Så jeg tror ikke på, at han føler sig forlovet med landbruget. Jeg opfatter Løkke som pragmatisk. Hvis de konservative vil have ministeriet, så tror jeg simpelthen ikke på, at han står i vejen.

Det er ikke det samme som, at landbruget ikke stadig har indflydelse i Venstre. Det har de, men Løkkes selvopfattelse er på ingen måde, at han er sat i verden for at sikre deres interesser. Det er tiden løbet helt fra.

Hvis Burkafadæsen var et tegn paa at C vil til at være (mere !?) toughe i værdipolitkken kunne det vel tænkes at man ville smide lassoen ud efter intagrationsministeriet

Hvis der skal fiskes i DFs andedam kunne Tom Behnke være en mulighed
Khader anser jeg for at være udelukket

Venstre skal naturligvis have lidt for ulejligheden feks kulturministeriet hvor Pind er et godt bud som et frisk pust

Omkring Lebech og Friis er de da gode navne men hvorfor skulle de dog opgive lovende karrierer for en usikker politisk hvor de kan risikere at Thorning bliver statsminister efter det snarlige valg

Efter et valg er situationen anderledes

Fornyelsen kan komme indefra feks en Peter Christiansen eller en Henriette Kjær
Eller Ellen Trane

Haarder kan sendes til Bruxelles som kommisær hvilket vil give plads til Kristian Jensen som undervisningsminister og Christiansen som skatteminister

Jarl, dine kommentarer til nedenstående høres gerne.

Jeg må sige, at selv om jeg for blot få dage siden tippede Eva Kjær til kommissærposten, så tror jeg mere og mere på, at Connie Hedegaard – som du giver posten – er en sandsynlig kandidat.

Barosso vil have hende – ingen tvivl. Og jeg tror såmænd også meget gerne Lars Løkke vil sende hende – altså selvklart under forudsætning af, at V så får en ekstra ministerpost. Løkke vil uden tvivl spille ud med udenrigs-, hvilket måske heller ikke er så tosset set fra K’s side. Med Connie ude af landet har K ikke det helt store behov for at sende endnu et “talent” udenlands 200+ dagen om året; Venstre har mere råd til den slags luxus

Det springende punkt for mig har netop været at se, hvad K’s gevinst overhovedet skulle være ved at besætte kommissærposten – fraregnet den første uges presseomtale. Især med en så populær minister som CH?

Men måske er jeg for pæn / ukonspiratorisk.

Hvis man nu ser det fra Lene E’s side, så er CH den eneste interne konkurrent til lederposten (efter et evt. fremtidigt katastrofevalg). Og i det lys er udenrigsministerposten måske ikke “langt nok væk”.

Men er Bruxelles? hvad siger du? Ville CH være afskåret fra at deltage i en magkamp, hvis hun er i kommissionen efter næste valg? Og hvad er egentlig reglerne for at sidde i FT og kommission samtidig? Må man / er det set før, at kommissærer har taget orlov (uden vederlag, klart) frem for at udtræde? og har deltaget i senere FT-valgkampe blot for at udtræde igen? Det kan jo undskyldes med, at man gerne vil vende tilbage, når man ikke er kommissær længere.

Og hvad er generelt dine bemærkninger til mine små-konspiratoriske tanker? Ved denne manøvre slipper Lene E af med CH. Måske kunne hun endda presse en lille ministerpost ud af Løkke som led i studehandlen; fx kirkeministeriet (under forudsætining af at Rønn ikke længere er i regeringen)?

For lige at opdatere, så ser mit bud på ministerlisten således ud, hvis Connie Hedegaard sendes til Bruxelles:

1. Lars Løkke Rasmussen, Statsminister
2. Lene Espersen, Økonomi- og erhvervsminister
3. Søren Gade Jensen, Udenrigsminister (og Minister for udviklingsbistand)
4. Claus Hjort Frederiksen, Finansminister
5. Brian Mikkelsen, Justitsminister
6. Gitte Lillelund Bech, Forsvarsminister
7. Peter Christensen, Skatteminister
8. Charlotte Dyremose, Kirkeminister
9. Kristian Jensen, Uddannelsesminister
10. Eva Kjær Hansen, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
11. Lars Barfoed, Transportminister (inkl. IT-styrelsen fra Videnskab)
12. Carina Christensen, Kulturminister
13. Jakob Axel Nielsen, Minister for sundhed og forebyggelse
14. Søren Pind, Minister for flygtninge, indvandrere og integration
15. Troels Lund Poulsen, Klima-, Miljø- og Energiminister
16. Inger Støjberg, Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling
17. Karen Ellemann, Indenrigs og socialminister

18. Connie Hedegaard, EU-Kommissær

Som min første liste lider den under det “handicap”, at ministerholdet beskæres med to poster, hvilket nok er ønsketænkning. Mere sandsynligt er det, at udviklingsministeriet bevares (Ulla Tørnæs, som du også tipper), og at Uddannelse ikke samles (i så fald tipper jeg Malou Aamund på Videnskab). Så bevares balancen også mellem V- og K-ministre.

Med denne liste vil der kun være to V-ministre som ikke er udnævnt (til det de laver) af Løkke, nemlig Eva Kjær og Troels Lund (men sidstnævnte har fået sit resort udvidet af Løkke). Og så selvfølgelig Ulla Tørnæs, hvis hun får lov til at fortsætte som udviklingsminister.

Og så ved jeg heller ikke hvad sandsynligheden er for at der udnævnes en minister med en nyfødt barn (Charlotte Dyremose); men jeg kunne ikke komme på andre i K, der kunne tage kirkeministeriet, hvis det kommer i spil. Hvad med V? Har de nogen, der brænder for den sag?

39. Det er interessante spørgsmål, du stiller.
Jeg brygger på en blog om emnet henover weekenden, der kommer omkring de ting, du beder mig forholde mig til. Så jeg tager den der.

Lukket for kommentarer.