Kommentarer til: Det er ren matematik

Af: ML

ML — Sat, 21 Nov 2009 15:21:11 +0000

Jeg føler ikke stor lyst til at deltage i diskussionen om, hvem i VKO i Kbh, der bærer skylden. Langt de fleste af os er vist også ude i ret mange gisninger. Ret beset er jeg også ret ligeglad.

Men synes til gengæld diskussionen minder om, at systemet er fjollet. Flertallet burde bestemme og regere – og dermed også stå til ansvar.

Det københavnske system minder mest af alt om en idrætstime i folkeskolen, hvor man så skiftes til at vælge spillere til sit hold.

Af: Lasse Grosbøl (V)

Lasse Grosbøl (V) — Fri, 20 Nov 2009 23:52:59 +0000

@ PKK

“… så kunne man havde ladet dem gøre det og så haft moralen i behold og ladet K stå som forrædderne. Nå ja, og så ville V og K iøvrigt tilsammen have haft to borgmesterposter …!”

Kære PKK, trods alle mulige andre kvaliteter er du ikke særlig stiv i konstitueringsmatematik:

Det øjeblik K sidder og snakker konstituering med Frank Jensen, så er V og O’s mandater lige pludseligt meget mindre værd en end én borgmesterpost.

Med 14 mandater, så er den lille valggruppe sikret 3. valget + tidligere valg hvad angår udvalgsposter, ben, mv. Med mindre end 14 mandater, så vælger V borgmesterpost til næstsidst.

Dette er IKKE sammenlignelige situationer.

K’s forhandlinger med Frank Jensen satte en masse over styr for V (og i mindre grad O). Ved at B trådte til med de nødvendige mandater kunne V igen vælge som nr. 3 + de andre fordele 14+ mandater giver.

Da K begyndte at forhandle med socialisterne, satte han V og O i en meget dårlig situation. Selvfølgelig ville dette få konsekvenser. jeg ved ikke hvad han tænkte på, men det virker ikke synderligt begavet. Det var en direkte trussel mod V og O’s poster. Derfor måtte de forholde sig til K’s besynderlige ouverturer til socialisterne.

Jeg medgiver jeg er forudindtaget, men jeg har endnu ikke hørt en god forklaring på hvad Lønborg lavede på Frank Jensens kontor. Har du en?

Af: Anonym

Anonym — Fri, 20 Nov 2009 20:21:37 +0000

@PKK. En sidste ting af endog meget væsentlig karakter. Det var ikke VO, der forlod en aftale med K. Det er ganske enkelt og med garanti forkert. Det var den konservative chefforhandler, som lagde ud med at afbryde VKO-mødet med telefonsamtaler med Frank Jensen for derefter at indlede deciderede forhandlinger med denne. Havde det modsatte været tilfældet, ville jeg kunne forstå din forargelse, men det er altså også glas- og krystalklart forkert.

Af: Anonym

Anonym — Fri, 20 Nov 2009 20:15:26 +0000

@PKK: Lad os lige rette en misforståelse. Af dit seneste indlæg kan det tolkes, at V og K skulle have haft mulighed for sammen og alene at erhverve sig to borgmesterposter. Det er ikke korrekt. Dernæst: Som jeg prøvede at antyde i mit forrige indlæg, så havde V ikke mulighed for alene at trække en borgmesterpost. Man var afhængig af DF (eller K/R). Deraf: Når DF tolker/konstaterer, at K er på vej i rød retning, så har V intet alternativ til at gå med O. Ja med mindre man selvfølgelig vælger at levere sin borgmesterpost til DF, men det ville jo sådan set ikke have ændret noget i relationen til K. Og hvorfor underskriver DF (og deraf også V) så med de Radikale? Af to grunde: 1. Dels er der uden tvivl noget hævn ift K. Og jeg vil sige, at den adfærd, som K udviste over for DF under de forhandlinger var også af en karakter, så jeg tror, de fleste ville have haft et stænk af lyst til at give igen. Men underskriften var i lige så høj grad et spørgsmål om 2. at sikre de lukrative poster, som tredjevalg giver. Jeg er enig i, at meget andet kunne ha’ været at foretrække, men V og O var matematisk set uløseligt forbundet til hinanden – i den foreliggende situation.

@Søren Seerup: Jeg synes det er vanskeligt at give Pia Allerslev ansvaret for den konservative adfærd. Pia Allerslevs klokkeklare ambition var at holde sammen på de tre partier. Og hvorfor skulle hun egentlig også foretrække de radikale fremfor de konservative? Venstres forhandlere havde i 4-5 timer i træk søgt at overbevise DF om, at som tallene lå, så var der ikke var et alternativ til endnu en omgang med en K-borgmester. Ja forhandlingerne om de øvrige poster var sådan set gået i gang. Men så valgte K pludselig at ville indlede forhandlinger med Frank Jensen. Ja situationen var faktisk den helt groteske, at en fra V og en fra O søgte at overbevise Mogens Lønborg om at forlade sine forhandlinger med Frank Jensen, men det nægtede Lønborg. Min konklusion er, at ingen havde haft evnerne udi i at overbevise Lønborg om det viselige i at forlade forhandlingerne med Jensen. Desværre … for jeg medgiver, at kønt ser det ikke ud…

Af: Jimmi Kristensen

Jimmi Kristensen — Fri, 20 Nov 2009 19:12:33 +0000

Det er da genialt af DF at sikre Bondam 4 år mere, Bondam tænker kun på hvad der gavner Bondam ikke sit parti, hvilket ses af vælgernes mistillid, som partiet ikke respekterede, så sikrer de sig at en masse radikale vælgere flygter bort.
Hvem kan tage Man Sareen eller andre radikale BR-medlemmer seriøst efter dette, han kunne være gået over til K, ligesomKramer-mikkelsen i sin tid dannede egen gruppe for at sikre et ekstra mandat.

Af: toft

toft — Fri, 20 Nov 2009 16:23:50 +0000

Det handler jo åbenbart kun om én ting: PERSONLIG magt. Partier, venner, uvenner, sund fornuft, samarbejdspartnere osv, er helt ligegyldigt. Det er jo set flere steder i landet. Så kan man analysere alt hvad man vil.

Flere politikere har udtalt, efter at de løb fra indgåede aftaler (måske dagen efter): “Sådan er konstituering jo. Det kan være meget beskidt”. OG “Vi var jo noget oppe at køre i nat”.

Så det skulle altså være helt “normalt”, at løbe fra aftaler og afgivede løfter.

Man kunne jo reflektere lidt over, hvordan de samme politikere ville reagere i deres “arbejde”, hvis de virkelig kom i en presset situation og skulle træffe hurtige beslutninger, der kunne få fatale følger.

Hvis en konstituering (hvor man dog er blandt “venner” og ligesindede), kan give så meget (åbenbart legalt) “stress”, tør man jo næsten ikke tænke videre.

Af: Søren Seerup

Søren Seerup — Fri, 20 Nov 2009 12:50:10 +0000

Jeg har vanskeligt ved at være uenig i Kurrild-Klitgaards analyse. når støvet har lagt sig, må Venstre sig sig som hovedansvarlig for udfaldet i København. Det er muligt, at Lønborg også har kvajet sig i forløbet; men den der har evnen har pligten: Allerslev burde have haft is i maven og hjulpet Lønborg på plads frem for at dolke ham. Jeg har lige som Kurrild-Klitgaard svært ved at få øje på, at der ville have været mere at tabe, end det man har tabt nu. Det borgerlige felt i København er bombet tilbage til tiden før Søren Pind. Det kan man så have forskellige meninger om, og her er Kurrild-Klitgaard og jeg givetvis ikke enige!

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Fri, 20 Nov 2009 11:53:09 +0000

@13/16: Jeg forsvarer ikke De Konservative–og ihvertfald ikke mere end jeg ville forsvare de Venstre-folk, der rundt omkring i landet er blevet røvrendt af diverse Konservative på tilsvarende skammelig vis. Men jeg vil gerne skælde ud på, at man ikke behandler andre fra samme fløj på en måde, som naturlige åndsfæller/samarbejdspartnere burde–og det er igen uanset om det er V eller K, der er offer eller det modsatte.
Uanset hvad man kan trylle frem af ting, der kunne insinuere det ene eller det andet, så er det grundlæggende (hvis jeg ellers har forstået essensen af referaterne korrekt) disse ting: 1) At man havde forhandlet en aftale mellem VKO. 2) At det var VO, der sprang fra denne og lavede aftale med R. 3) At man ikke fik noget særligt ud af den aftale med R, som man ikke kunne have fået med K. Hvis det er tilfældet, så er det simpelthen en opførsel, der i den grad moralsk og politisk diskvalificerer de involverede Venstre-folk.

Meget tyder på, at Mogens Lønborg ikke er den skarpeste kniv i skuffen, ihvertfald når det gælder taktik, og i det mindste kan V’s svinske behandling af K så måske lede til, at der kommer bedre folk i spidsen dér i fremtiden. Desværre er der næppe nogen, der skiller sig af med Pia Allerslev.

@17: Det er sikkert en korrekt gengivelse af en del af processen (omend den vist ser bort fra en del af slutningen af forløbet), men så er pointen bare: Dén borgmesterpost kunne V så have fået sammen med DF. Hvis K så vitterligt ville springe til venstrefløjen (som det påstås), fordi man så (måske) ville kunne få en borgmesterpost dér (hvilket jeg har mine tvivl overfor), så kunne man havde ladet dem gøre det og så haft moralen i behold og ladet K stå som forrædderne. Nå ja, og så ville V og K iøvrigt tilsammen have haft to borgmesterposter …! Den eneste “forklaring” på det er så, at V heller ikke ville kunne stole på, at DF så ikke selv sprang videre til venstrefløjen, men for hvad? De ville ikke der kunne få den borgmesterpost, de heller ikke ville kunne få andetsteds end (måske) hos VK.

Der er ikke noget at sige til, at EL jubler ekstatisk over VKO’s borgerkrig, og jeg er sikker på, at Frank Jensen gør noget lignende. Men uden Venstres politiske svar på Lucrezia Borgia havde dét næppe være muligt.

Heldigvis er man flyttet til Frederiksberg …

Af: Paulsen

Paulsen — Fri, 20 Nov 2009 09:08:22 +0000

Business as usual – Venstre danser efter Pia Ks pibe…

Af: Anonym

Anonym — Fri, 20 Nov 2009 09:06:59 +0000

@PKK

Som siddende relativt tæt på de forhandlinger, så er det min vurdering, at V’s tilgang var den helt enkle, at det eneste parti, som med nogenlunde garanti kunne sikre Venstre en borgmesterpost var Dansk Folkeparti. Du skal huske, at V ikke havde de nødvendige syv mandater men kun seks. Derfor var rådet til Pia A, at hun skulle kline sig op ad DF al den stund, det forekom helt usandsynligt, at K ville afgive noget som helst til nogen som helst, mens det forholdt noget anderledes med DF. Så hvis man ser bort fra alt det moralske halløj, så var det DF, som via deres mandater, kunne bestemme hvem, der skulle have hvad. Havde Pia A ageret anderledes havde hun bragt sin egen post i fare, og det tror jeg ikke mange V-folk havde tilgivet hende … Men det er jo blot et bud på en overvejelse