I går blev – med Lykke Friis’ indmeldelse i dansk politik – første brik lagt i den længe ventede regeringsomdannelse. Inden længe omkring nytår '“ eller måske lidt senere '“ vil resten af kabalen falde på plads.
Det mest centrale spørgsmål bliver nu, hvilken rolle Lene Espersen har tiltænkt sig selv. Der er '“ baseret på avisreferaterne og snakken i Christiansborgs kroge – to scenarier:
1. Lene Espersen går efter udenrigsministerposten
For dette scenarie taler, at udenrigsministeren har det med at blive populær. Uffe Ellemann-Jensen er et eksempel, men også Per Stig Møller har gennem flere år toppet listerne over mest populære ministre. Som udenrigsminister er man på hele tiden og fremstår i sagens natur som Danmarks talsmand ud ad til. Det er med andre ord tale om en national samlende rolle med en bred vælgerappel.
Lene Espersen skal flytte sig fra Økonomi og erhvervsministeriet, hvor der har været langt mellem vindersagerne. Problemet er, at skal hun flytte sig – så skal hun opad i hierakiet! Derfor er kun udenrigsministerposten en mulighed.
Efter sigende skulle det netop være en gammel drøm hos den konservative leder en dag at blive udenrigsminister.
Jeg kan ikke se, at Per Stig Møller kan stå i vejen for Lene Espersen. Møller-fløjen har fået en kommissær, og Lene Espersen får ingen problemer med at fyre den 67-årige og for at sige det pænt 'meget selvbevidste' veteran. Møller vil uden tvivl surmule, men det får være. Hensynet til Espersen vejer tungere end hensynet til Møllers ego. Spørgsmålet er om han laver larm, når/hvis de tvinger ham væk. Måske vanker der en trøstpræmie til 'Den Stive' i form af en kulturministerpost.
Imod taler at Espersen vil være ganske meget væk fra den hjemlige politiske dagsorden. Dvs. hun får svært ved at fange og reagere på de politiske sager, der er oppe og vende og som en partileder skal markere sig på.
Der er også en pris at betale for ens familie. Espersen er mor til to små børn. Det kan spille ind i hendes beslutning, selvom at feminister sikkert vil rive mig i næsen, at det spørgsmål ville man ikke stille en mand. Måske, men det burde man nok også gøre. Som justitsminister var Espersen ikke til at træffe til en kommentar efter et bestemt klokkeslæt. Det er et signal om, at Espersen faktisk prioriterer sin familie.
2. Lene E går efter at blive 'Vækstminister'
Børsen skriver i dag historien om, at Espersen i stedet har kig på at blive vækstminister. Dvs. at hun skifter det mærkelige monstrum økonomi og erhvervsministerium '“ som i sin tid blev konstrueret til forgængeren Bendt Bendtsen '“ ud med et 'fiksere' ministerium, der er fokuseret på fremtidens udfordringer og hvor alle de tunge, negative og bureaukratiske sager såsom bankbakker mv. er pillet ud og lagt over i et Erhvervsministerium, som der spekuleres i, at Søren Gade så kan tage sig af. Som vækstminister ville Espersen således få en noget friere rolle i regeringen.
Det lyder umiddelbart som en rigtig god idé. Det giver også Espersen mere tid til at reagere på den aktuelle politiske dagsorden '“ og hun får også tid til at passe sin familie.
Men er det realistisk? Vil det ikke være en alt for tyndbenet post trods alt for en leder af et regeringsparti?
Man kunne få den tanke, at “vækstministeriet” er en opfindelse, som er blevet undfanget på Børsens redaktion mere end det er en reel mulighed, som Espersen overvejer.
Hvad vælger Lene Espersen? Formentlig ved hun det ikke engang selv
Mit eget bud er, at hun tager udenrigsministerposten.
18 kommentarer til “Hvad vælger Lene E?”
Lene vil ikke være vækstminister, fordi at danmark står til OECD fjerde laveste vækst. Og der er kun en vej til vækst det er reformer af skat og arbejdsmarked og det har både V og K opgivet på denne side af et valg.
Hvis vi skal have Børsens våde drøm “Vækstministeriet” så bliver det formentligt med Lars Barfoed, Lykke Friis eller Malou Aamund ved roret. Opgaven er umulig med oppositionen bestående af S-SF-O som intet vil der kan fremme dansk vækst.
Så Lene hun napper en tur i udenrigsministeriet og får en gang billig PR. Det er vist også på tide at Per Stig sendes på pension.
Hvem var det der skrev at Lene Espersen er Danmarks svar på Sarah Palin? 😉
Et letbenet vækstministerium, vil minde om det Økonomiministerium, som Marianne Jelved sad på da hun var vicestatsminister under Nyrup. Det gav Jelved mulighed for at overvåge økonomien, uden at sidde fast i alt for mange drift-sager. Hvis Lene E. er smart, så gentager hun den model.
Det er aldrig hensigtsmæssigt for en minister, der samtidig er partiformand, at være begravet i alt for mange tunge sager, som man så Bengt Bentsen var det i Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Lene skal da vare “minister for oekonomisk samordning”!
I følge Børsens skriverier er Stine Bosse stadigt inde i billedet som en ny minister. Var hun ikke oplagt som en slags erhvervs/vækst minister (hvis jeg husker rigtigt er hun med en det nedsatte vækst-forum). Børsen placerer hende som integrationsminister. Nuvel, jeg er klar over at hun har haft en vandretur med fire unge arabere, og det var en øjenåbner. Og nu har hun også været i afrika og høre om aids.
Men hvorfor skulle hun dog stoppe sit vellønnede og prestigefyldt direktørjob for at komme ind på den mindst attraktive ministerpost og blive tilsvinet på det groveste hver eneste dag i et utal af medier.
Børsen satser også på Sofie Løhde som de betragter som en “komet”. Jeg konstaterer at hun får rimeligt meget plads i medier, og hun er jo også både ung, køn og kvinde. Men er det ikke mest mediernes selvsving der har gjort hende til komet ??
Jeg undrer mig desuden over at ingen af de medier jeg har set i dag omtaler Carl Holst som potentielt ministeremne. Er han så glad for sønderjylland eller så foragtet af Christiansborg, for ellers synes han da at være en oplagt kandidat givet at han har både leder og politisk erfaren, er forholdsvis ung, veltalende og præsentabel og ikke decideret upopulær syd på.
5. Stine Bosse har jo været inviteret ind i regeringen før, men har sagt nej. Jeg tror dog ikke at integrationsministerposten lige matcher hendes kvalifikationer. For mig at se tør hun slet ikke at gå ind i politik. Hun har klogt indset at ministres relative lave løn og risikoen for at floppe i jobbet slet ikke står mål med sit nuværende job og status. Det ligner endnu omgang løs Børsen-spekulation til ære for deres kernelæsere i erhvervslivet.
Sophie Løhde er et godt navn om fire-fem år, når hun har rundet de 30. Ikke nu. Hun er alt for ung.
Carl Holst har netop genvundet Region Syddanmark til Venstre for de næste fire år. Det er også en mulighed. Han vil godt. Både han og Lars Krarup har tidligere sendt åbne jobansøgninger gennem pressen. Løkke skylder i øvrigt Holst en tjeneste for at få ham valgt som V-næstformand tilbage i 1998.
K modtog i seneste valgår (2007) 21.511.154 kr i private bidrag til partikassen. Mon ikke bidragyderne vil blive en smule mopsede, hvis partiets top begyndte at flyve verden tynd som udenrigsminister i stedet for at pleje deres interesser i et økonomisk ministerium?
Jeg gætter på, at Lene Espersen bliver, hvor hun er, for det ser de gerne på Esplanaden. Så bliver Per Stig nok også, hvor han er indtil næste valg.
Sophie Løhde bliver hjulpet af, at Lars Løkke har et (mere end) godt øje til hende…
Det var ikke tilfældigt, at hun blev valgt ind som 18-årig i amtsrådet, da Lars Løkke var amtsborgmester.
Uanset hvad Lene vælger, så er her – ganske gratis – to varme navne, hun kan hive ind i regeringen i forbindelse med den kommende ministerrokade.
Mads Lebech
Jeg hæftede mig ved at hans nylige interview i Berlingske endte med et “man skal aldrig sige aldrig” – og at han i øvrigt er mere i de landsdækkende medier nu, end han var som borgmester (og meget mere end han har “brug for”, hvis han vil forfølge en privat karriere).
På Borgen er man ikke begejstret for, måden hvorpå han forlod Frederiksberg, men når nu kommunalvalget gik godt kan det sikkert tilgives.
Hvis Indenrigsministeriet genopstår – og Lene kan gafle det til K – kunne Lebech være et stærkt bud. Og hvis Per Stig stopper ved næste valg, har man så samtidig den selvskrevne kandidat til at overtage Frederiksberg-kredsen og sikre K et kanon-valg i Hovedstaden.
Jan Boye
Han mistede godt nok borgmesterposten i Odense til sin socialdemokratiske navnefætter – men fik flest personlige stemmer. Knap 15.000 stk.
Hvilket resortområde, han vil egne sig til, ved jeg ikke – men han har da i hvert fald executiv erfaring fra borgmesterembedet i en af landets største byer. Jeg tror faktisk han kunne blive en god forsvarsminister og løfte arven fra Gade. Boye virker til at have samme empatiske evner og medietække.
Samtidig mangler K en stemmemagnet på Fyn efter at Bendt Bendtsen er røget til Bruxelles – så at overtage den ledige Odense kreds vil være oplagt – og sikre K et kanon valg på Fyn også.
7. Det er lidt tynd Sosse-propaganda, er det ikke? Erhvervslivet sponserede også De radikale under SR-regeringen – som også havde økonomiministerposten og udenrigsministerposten samtidig. Så det må give det samme regnestykke, eller hvad?
Jeg synes, socialdemokraterne generelt bør æde en ordentlig røvfuld tudekiks. Dengang da S vadede i penge fra fagbevægelsen, så var der ALDRIG tale om noget demokratisk problem. Nu er pengestrømmen tørret ind, og så er det pludselig et problem at de borgerlige fører mht kontante donationer til valgkampe. Vi andre ved jo, at fagbevægelsen fortsat leverer ganske mange mandetimer og kontorer mv. til fordel for socialdemokratiet.
8. Løhde stod i spidsen for Løkkes kampagne i Frederiksborg Amt ved KV01, hvor han blev genvalgt. Så hun kan også noget med campaigning. Det lykkedes hende fx. selv at blive valgt til byråd og regionsråd i 05.
Det trækker ikke fra, at Løhde er en køn kvinde, men hun har faktisk også et politisk talent bl.a. er hun ret så skarp i debatter. Jeg er sikker på, at hun bliver minister på et eller andet tidspunkt, men ikke lige nu.
9. Det er helt oplagte ministerkandidater, der nævnes her.
Kan denne sag blive alvorlig for Kim Andersen eller slipper han med lidt ridser i lakken?
http://politiken.dk/kultur/scenekunst/article844291.ece
10. Jeg har ikke påstået, at det er et demokratisk problem med partistøtte fra erhvervslivet eller organisationerne, kun at den ikke er gratis. Det er hamrende naivt at forestille sig, at der ikke er knyttet aftaler af den ene eller anden art til en støtte på 21 millioner – og det er jo netop også, hvad de røde er blevet kritiseret for i forbindelse med LO-støtte til kommunalvalgkampen. Og rigtigt, at R også fik betragtelige midler under SR regeringen, men bemærk at partilederen sad i økonomiministeriet, ikke i udenrigsministeriet.
11. Tjah. Det er mest en dårlig sag for ham, når han også er valgt i lokalområdet.
Men skal vi ikke lige høre, hvad forklaringen på den økonomiske misere er?
12. Det er vist en socialdemokratisk konspiratonsfortælling om, at en K-partileder partout skal sidde på erhvervs og økonomiministeriet for at pleje sponsorernes interesser.
13. Nu er jeg ikke socialdemokrat og kender ikke deres interne konspirationsteorier. Men det er nu et meget godt princip at “follow the money”, hvis man vil spå om noget. Og nævn lige en regering med K-deltagelsem hvor partiet ikke har siddet på mindst et tungt økonomisk ministerium (og/eller statsministeriet) med en tung partisoldat.
14. Hvad vil du sige med det? S og R har vist også kun deltaget i regeringer, hvor de har siddet på mindst et tungt økonomisk ministerium. Mon ikke den mest nærliggende og enkle forklaring er, at K er et stort parti, som kræver mest mulig indflydelse – også på den økonomiske politik, som er altafgørende for en regerings succes?
Jan P har en pointe. Hvis Lene bliver vækstminister (hvad det så end er?), kan hun ligeså godt blive 'œminister for økonomisk samordning' som Erhard og Mimi – med deres fælles skæbne som resultat. Danskere kan godt lide familiemødre og familiefædre, men ikke af den dovne slags.
Jeg er enig med Jarl: Udenrigsminister – med mindre hun bliver hvor hun er.
I øvrigt undrede Børsens liste mig. Stine Bosse? Det må være en spøg. hun vil ikke, og bliver selvfølgelig ikke spurgt igen-igen. og in øvrigt ret mærkeligt, at Børsen ikke havde Morten Hesseldahl med på liste under kultur.
Vi må da håbe at Stine Bosse ikke bliver spurgt igen…Ughhh…Kvoter er ikke lige min kop the.
Jeg tror heller ikke på vækstminister, hvis der skal tyngde i posten, så bliver det hurtigt til ‘minister for udbassunering af ubehagelige sandheder’, såsom at efterlønnen skal afskaffes, dagpengeperioden afkortes mv. af reformer der nok er tiltrængte, men som samtidigt kan være voldsomt upopulære.
Til trods for at jeg er en af de mange der mener at det ville være en kæmpe fordel for Lene E at få et let ministerium med tid til at markere sig på alle interessante sager, så ser jeg ikke nogen muligheder for det, uden hun vil fremstå enten degraderet el. arbejdssky.
Ifht. at hun skulle have behov for at sidde i økonomiministeriet for at please sponsorerne, så er det jo fuldstændigt latterligt (sorry).
De konservative sponsorer gav formentligt ca. samme beløb før K kom i regering, og er i øvrigt nok også relativt ligeglade med præcis hvilke ministerier K bestrider – hell, de fleste konservative sponsorer der giver reelle beløb, spytter nok også i V’s kasse.
Sponsorernes interesse er vel primært at K øver indflydelse i regeringen, K’s egen interesse er at sidde på så mange tunge poster som muligt, så de kan få mest mulig tid i solen – interessesammenfald? I think so…