Jeg tror det er farligt at stirre sig blind på Sohns fortid, og ud fra det antage, at han er mere venstreorienteret end SF’s partilinje. På mig virker det som om, at han er at betragte som hovedarkitekten bag den midtersøgning og tilnærmelse til Socialdemokratiet, som partiet har gennemgået under Villy Søvndals ledelse. Som et minimum er han i al fald, som gruppeformand, Søvndals villige redskab.

Så at Sohn skulle være mere venstreorienteret end SF’s partilinje giver jeg ikke meget for – hans fortid til trods.

Man må sige at Villy han har været meget medgørlig overfor Helle, men som Peter Mogensen siger i dagens Politiken så får S-SF ikke den op og flyve, med mindre de finder et eget projekt – det virker mildest talt som noget spredt fægtning, idenne uge har oppositionen foreslået EU afstemningsdato, tilbagetrækningsdato fra Afghanistan, Nye Bankkrav og undersøgelse af privathospitaler – det flakker og der er ikke en linie man prøver alt og virker bare mere skinger.

Villy skal til og se sig om efter sin afløser

http://www.berlingske.dk/danmark/private-sygehuse-fik-overbetaling

Men det virker nærliggende, at SF’s manglende kynisme i at bringe potentielt afgørende mandater i kommunalbestyrelser i spil i et forsøg på at få borgmesterposter, også kan forklares af, at SF gerne vil have en vis opbakning fra lokale organisationer.

Hvis SF måtte have ønske om at tiltage sig noget af den indflydelse Socialdemokratiet har i fagbevægelsen, er det nok ikke et smart træk at konstituere sig med borgerlige kommunalpolitikere. SF’s succes er af nyere dato, og selvom partiet har fået mange nye medlemmer, så vil jeg ikke vurdere, at partiet har samme organisatoriske og mandskabsmæssige ballast som Socialdemokratiet – særligt ikke uden for landets 3-4 største byer. Selvom partimedlemmernes betydning i dansk politik absolut har været for nedadgående de senere år, så tror jeg ikke man skal underkende betydningen af denne ballast, særligt i kommunalvalgskampe.

Desuden er det stadig et fåtal af kommuner, hvor SF’s størrelse minder om Socialdemokratiets, hvilket gør et krav om at skulle besætte borgmesterposten mindre legitimt.

Jeg må erklære mig fuldstændig enig med dig. Jeg tror samtidig at en af grundene til at SF ikke har fået flere borgmesterposter er, at de andre partier har været bange for dem og deres fremgang. Desuden skal man huske på, at SF lokalt ikke har en borgmesterkandidat i hver en by. Det er klart at der findes stærke spidskandidater, men der er langt til at have det format, som en god borgmester skal have.

SFs spidskandidat har siddet som udvalgsformand i Børne- og Ungdomsudvalget (ikke at forveksle med Børne/unge udvalget) i indeværende valgperiode og reelt skulle administrere en politik, som gik stik mod hans egen specielt mht skolepolitiken. Dikteret af S – på trods af, at SF var en del af konstitueringen. En bizar udvalgsstyre-variant af en magistratborgmester i mindretal.

SFs nr. 2 er en afhopper fra S, der syntes, at S efterhånden var drevet så langt til højre, og løb fra deres valgløfter, at han ikke kunne stå inde for tingene længere.

Der er m.a.o. ikke ret mange i toppen af SFs partiorganisation her i byen, der kan udstå S lokalt; læg dertil, at S med et absolut flertal i byrådet har virket jævnt hen magtfuldkomne, og så begynder brikkerne at falde på plads.

Smid konstitueringsfarcen med den gamle CD’er nuværende Sosser Jens Hedegaard oven i, og så er det ikke så svært at forstå. På trods af, at Villy endog meget kraftigt har opfordret de lokale partisoldater til at samarbejde med S.

Det har i IMO ikke en masse med politik sådan rent ideologisk at gøre, det har stort set udelukkende noget med de personlige forhold at gøre. Som i kommunalpolitik generelt

Dog er Venstre og SF stort set enige om skolepolitikken, som vel efterhånden er det eneste felt, hvor man har noget, der minder om reelt kommunalt selvstyre tilbage; så længe det varer. Landspolitikerne har jo efterhånden fundet ud af, hvor “the rubber meets the road” rent politisk, og det er ude i kommunerne. Så de vil så vældig gerne bestemme det hele også der … lige om lidt givetvis også på skoleområdet.

Så Vejle-modellen er ikke stendød, der var bare ingen lokale forhold der gjorde den relevant i denne omgang.

De næste fire år vil op imod 100 SFere sidde på indflydelsesrige poster i kommunerne, udvalgsformandsposter som gør det muligt for dem at være frikøbt fra deres arbejde, giver dem synlighed i lokalpressen, tid til at tænke politik osv.

Det er min generelle vurdering, at SF har fået flere udvalgsformandsposter end deres størrelse umiddelbart berettiger dem til.

Til historien hører vel også, at SF fik fjernet en socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn ved at pege på de borgerlige og at SF i Holbæk ikke engang overvejede at pege på den socialdemokratiske spidskandidat Sine Agerholm, men gik sammen med de borgerlige.

Situationen i Region Hovedstaden mener jeg i den sammenhæng var noget helt særligt. Røpke havde ikke mandat til at indgå den aftale med VKO som han indgik og SF på landsplan var ikke klar til at bakke en mand op, som ikke engang havde opbakning i sin egen gruppe (bl.a. fordi han havde solgt alle poster af værdi til de borgerlige, så der ikke blev noget til partifællerne).