Jarls blog

Uafhængig liberal blog om dansk politik

Løkkes danske drøm

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 21, 2009

Comments icon

20 kommentarer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøgte lørdag formiddag på Venstres landsmøde i Odense at træde i karakter som regeringschef og politisk leder ved at præsentere sin nye vision, 'Den danske drøm'.

Det var ikke tale om en egentlig liberal ideologisk vision. Tværtimod omfavnede og vedkendte Løkke '“ vanligt tro '“ velfærdsstatens lyksaligheder as we know it med en ikke ubetydelig fokus på social tryghed og social lighed. For Løkkes egentlige politiske mål er at bevare velfærdssamfundet og dets tryghed Flexsecurité. Og det mål kan kun nås gennem en benhård satsning på at fremme Danmarks økonomiske vækstmuligheder mest muligt i en verden præget af stadigt hårdere konkurrence. Den endnu ikke udskrevne medicin og metoderne bliver '“ formentlig '“ både egentlige liberale løsninger i form af mindre regulering, lavere skatter, højere offentlig produktivitet, men også massive investeringer i vedvarende energi m.v, uddannelse og i den offentlige sektor generelt.

Løkkes tale tog sit udgangspunkt i idéen om den amerikanske drøm '“ men inddrog og vedkendte sig kun nogle af frihedsideerne fra denne vision. Han vil hellere formulere en dansk drøm, som mest af alt lyder som den socialdemokratiske samfundsdrøm version 2.0. Det er heller ikke så underligt. For det er netop den drøm, som et flertal af danskerne tilsyneladende abonnerer på. Og nu gælder det for Løkke at tage patent på den vision før, at Helle Thorning-Schmidt får samme idé. Løkke vil med sine ti drømme/visioner/pejlemærker overfor vælgerne erobre “ejerskabet til fremtiden”. Som statsminister har Løkke dog den fordel, at han har serveretten. Han kan sætte en dagsorden. Og vigtigere: Han forsøger at udvise et lederskab. Det skal Thorning på et eller andet tidspunkt overtrumfe.

Løkke har næppe endnu en skjult gennemarbejdet forkromet plan for samfundsudviklingen. Men ved at sætte disse mål, har han skabt en ramme for, hvad der skal ske frem mod 2020.

I øvrigt bliver det svært for oppositionen at være imod, at Danmark skal være i verdenseliten, når det gælder vedvarende energi, børnenes læsefærdigheder, graden af indvandrer i arbejde, have et universitet i top 10 og om at skabe flest vækstiværksættere og lav sandsynlighed for at blive udsat for en forbrydelse. Vandene deles nok, når det gælder metoderne til at frembringe et Danmark med et af de relativt højeste arbejdsudbud. Det smager af, at efterlønnen skal udfases eller som minimum beskæres.

Det egentlige overordnede mål er, at Danmark bliver blandt de 10 stærkeste økonomier. Der står kun alle 'grænser for vækst'-hippierne af. Det er sikkert også meningen.

Oppositionen vil utvivlsomt kritisere Løkke for at præsentere tomme overskrifter helt uden indhold. Og vi vil også se en rituelkritik om, at det kommer alt for sent og selvfølgelig også er for uambitiøst.

Løkke pejlemærker skal ligne en åben invitation til oppositionen, som det er meningen, at de skal afslå og derved udstille Thornings egne manglende bud på, hvad hun så vil i stedet. Denne fælde kunne være en del af Venstres valgstrategi, hvis Thorning altså går i den.

Omvendt kan Løkke ikke køre helt frem mod valget, uden at han bliver mere konkret.

Men en flot tale fra Venstres formand, som også blev afleveret meget sikkert og med en mere naturlig autoritet i rollen som statsminister end set tidligere fra Løkke.

Under alle omstændigheder skal Thorning nu klart op i gear, hvis hun skal matche Løkke i disciplinen om at ligne Barack Obama mest muligt, som karismatisk leder med visioner for fremtiden.


Det er ren matematik

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 19, 2009

Comments icon

26 kommentarer

Opdateret fredag kl. 14.50

Manu Sareen indtager nu hovedrollen i et medieshow om ham selv. Den sympatiske socialrådgiver har lige pt. erobret mediedagsordenen ved at problematisere Klaus Bondams konstituering med de radikale. Det er formentlig heller ikke det scenarie, som han har ønsket. Og nu skal vi så høre om, at han har sagt nej til borgmesterposten…

I Venstre-lejren undrer man sig noget over Manu Sareens kvababbelser over at indgå i en konstitueringsaftale med DF. For da han på valgaften sammen med Klaus Bondam og de to øvrige radikale forhandlere var forbi Pia Allerslevs borgmesterkontor, hvor Venstre havde opslået lejr på valgaftenen, gav han IKKE udtryk for, at en konstituering med DF ville blive et problem for de radikale.

En Venstremand spurgte da de radikale: 'Har I problemer med at indgå en konstituering, hvor også DF er med?'

Det radikale svar: 'Nej overhovedet ikke'

Venstremanden: 'Er I sikre?'

Den radikale forhandler: 'Ja, for os er der tale om ren matematik!'

Ifølge en kilde i venstrelejren stod Manu Sareen ved siden af. Han hørte, hvad der blev sagt, men gjorde altså ikke mine til at påpege, at han var uenig med sine medforhandlere. Det gjorde han så senere.

Manu Sareen afviser, at han har hørt, hvad der blev sagt. Læs hans svar herunder.

Politikens version er lidt anderledes, men med helt samme pointe.

Kristian Madsen har dette syn på sagen.

Manu Sareen redegør her for hvad der skete på valgaftenen.


Sådan går det når man fornærmer Dansk Folkeparti

Author icon

Skrevet af

Clock icon

november 18, 2009

Comments icon

12 kommentarer

opdateret!

Hvad var op og ned i konstitueringsspillet blandt de borgerlige, der i sidste ende endte med at de radikales Klaus Bondam blev borgmester for næsen af de konservatives Mogens Lønborg? Til Information torsdag har jeg forsøgt at rekonstruere og analysere, hvad der gik galt under forhandlingerne mellem DF, V og K tirsdag nat/onsdag morgen.

Læs artikel her.

Læs også min kommentar til 180grader om fremtiden for De konservative i København

Update torsdag kl. 15.: Carl Christian Ebbesen har faktisk på et tidspunkt tidligt onsdag morgen fået grønt lys af DF på Christiansborg om at gå med i en aftale, der sikrer Mogens Lønborg posten. Ebbesen spørger Lønborg direkte om de skal lave aftalen. Lønborgs svar: “Jeg forhandler borgmesterpost med Frank Jensen”.

Lønborgs svar KAN fejlfortolkes af DF’eren. Deri kan ligge en reel misforståelse, der nu får fatale konsekvenser for Lønborgs borgmesterpost. Ebbesen tror faktisk i dette øjeblik, at Lønborg nu er på vej over til de røde (som også i dette øjeblik omfatter de radikale) – og derved ville DF så stå tomhændet tilbage. Det Lønborg formentlig er i gang med – er ikke at springe fra VKO-blokken. Han er formentlig i gang med en anden forhandling med Frank Jensen. S-lederen har tilbudt hele det borgerlige valgforbund en fælles konstituering, hvor lokkemaden er, at Lønborg kan vælge næstsidst. Lønborg ser heri en god mulighed for at sikre sig sundhedsborgmester-posten. Det er det, som forhandlingen drejer sig om, set med K-øjne.

DF’eren har ikke tillid til Lønborg. K-lederen fanger formentlig ikke situationens alvor, at det er nu, at han skal slå søm i en aftale med VKO. Mere vil måske have mere – kan man måske indvende?

Mogens Lønborg og de konservative er igang med at bygge en myte om at Venstre står bag hele balladen. Det er svært at se, hvad Venstre skal have ud af at gå bag de konservatives ryg. Men det er bekvemt for Lønborg at forsøge at tegne et billede af Pia Allerslevs private sympatier for Bondam som motivet bag. Det holder ikke. Lønborg stod med borgmesterposten i hånden. Han opdagede det bare aldrig – og lod tiden gå i selskab med Frank Jensen som med frække tilbud og distraherende telefonopringinger til Lønborg hele tiden holdt gryden i kog. Lønborg lod sig besnakke for længe. Ebbesen mistede tålmodigheden. De radikale bød sig så til. Venstre havde fokus på deres egen post og så blev beslutningen bare truffet meget tidligt om morgenen efter en lang lang nat, hvor Lønborg i øvrigt havde irriteret sine omgivelser grænseløst med direkte fornærmelser mod DF og betydeligt mere snak og falbelader end de øvrige forhandlere orkede at høre på.

Bottom border