Ja, det er da flot…

“Lars Løkke Rasmussen, den danske statsminister. Havde han ingen rådgiver, der kunne have gjort det klart for ham, at en af menneskehedens histories vigtigste forsamlinger umuligt kan blive ledet af en mand, der ikke er fortrolig med FN-plenarmøders forretningsorden og vaner? Og derudover kun taler et hakkende engelsk.”

De har nok også skrevet af efter den danske presse. Ikke, toft?

God JUl Jarl !

Den eneste der kan stilles ansvarlig for Søren Espersens udtalelser er vel Søren Espersen selv.

Men tanken er nok, at miskreditere mig. Det er underligt projekt nogle af læserne åbenhart har. Men man finder mig åbenbart tilstrækkelig betydningsfuld til at man finder det nødvendigt.
Personligt undres jeg noget over det. Jeg er jo bare blogger

Men mht denne sag – som jo ikke vedrører denne sag, som vi diskuterer i denne tråd – så fastholder jeg det for de fleste mennesker, ret indiskutable at Espersen er ganske begavet. Han er som oftest tillige fornuftig selvom at jeg ikke er enig med ham altid – og slet ikke i denne sag.

Så er du nu glad, Mikael?

God jul!

http://politiken.dk/politik/article866149.ece

Søren Espersen – det er jo din mand, Jarl! Var det ikke “fornuftig og begavet DF’er” du kaldte ham?

Jeg kan helt tilslutte mig. (NB.: Løkke har da lov til at være enormt smigret over, at man tillægger hans person (ikke stilling) så stor betydning.)

Det må da være muligt at tale substantielt om dansk indsats/strategi/præstation, uden at man skal male sig op i et hjørne mellem de to positioner. Og det må da, alt andet lige og vigtigheden, indsatsen og omkostningere taget i betragtning, være interessant at reflektere over det emne. Det værste, der kan ske (for landet, ikke for enkeltindivider), er vel, at man bliver klogere.

Og argumentet om, at Danmarks indsats er ligegyldig, for den er alligevel ikke afgørende, er ikke bare billig og i modstrid mod alt, der kendetegner de seneste 20års danske udenrigspolitik, men også fjollet, eftersom det fremadrettet og operationelt alt andet lige må være mere interessant at diskutere de (mindre væsentlige) knapper, vi _kan_ skrue på, end de perspektiver, der ligger fuldstændigt uden for vores kontrol.

Er det allerede tid til (eller muligt) at give en endelig bedømmelse af det danske formandskab? Næppe. Men det gælder jo også den vej, at det ikke – især med resultatet in mente – kan lukkes med konklusionen: succes.