Og måske der snart bliver en ledig kommentator stilling hos TV2 News.

Måske kan Jarl overtage den.

Eller måske vægter Tv2 underholdningsværdien hos nuværende for højt til at overveje en udskiftning.

Det rigtigt spændende findes i Kurrild-Klitgaards kommentar – nemlig hvordan vi egentligt bedømmer en kommentators styrke? Det er et spændende oplæg, som han kommer med – og jeg ville håbe, at det blir indledningen til en god diskussion om det meget vigtige emne.

I øvrigt: Fredag så jeg ombord på flyet til USA den nye Greens-måling, hvor VKO gik frem og hvor især V gik pænt frem – men fandtes der en eneste kommentator, som havde forudsagt det? De fleste sagde i hvert fald det modsatte – nemlig at Løkke var helt ude i tovene efter sine danske drømme, det mislykkede klimamøde og hans angiveligt dårlige nytårstale…Vælgerne, derimod, de kunne tilsyneladende godt lide VKO og Venstre – og det viser noget umådeligt sundt: Nemlig at vælgerne selvfølgelig, når det kommer til stykket, lytter langt mere til politikerne end til kommentatorer – uanset observans.

David Trads

En vurdering af politiske kommentatorers kvaliteter må jo som alt andet komme an på, hvilke kriterier, der lægges til grund.

Et rimeligt, men næppe udtømmende sæt, kunne jo (i en ikke-prioriteret rækkefølge) f.eks. være:

1. Evnen til at formulere interessante indsigter, som andre ikke allerede er kommet med.
2. Evnen til at formulere forudsigelser, der er ikke-trivielle og falsificerbare, og som efterfølgende holder.
3. Historisk indsigt.
4. Aktuel empirisk indsigt.
5. Teoretisk basis (altså at éns udsagn ikke blot er baseret på sladder og ammestuesnak men er baseret i en mere analytisk tilgang til politik).
6. Kildenet, netværk, o.s.v.
7. Underholdningsværdi.
8. “Journalistisk” evne til at skære tingene ud i pap.
+
9. Partipolitisk/ideologisk ræsonnans–hvormed jeg mener, at vi næppe kommer udenom, at mange kommentatorer også opfattes som “parter” (jf. “Mogensen & Kristiansen”‘s rød/blå-rollefordeling, Hans Engells konsekvente had til Venstre, Kaare R. Schous ublu sammenblanding af fakta med egne holdninger, Pittelkows engagement i indvandringsspørgsmål, Jarls forkærlighed overfor visse V-politikere, o.s.v.), og at det uvilkårligt må indgå som et subjektivt element i bedømmelsen.

Andre kriterier kunne sikkert lægges til grund, og nogle af de førnævnte er sikkert svært forenelige (f.eks. seriøsitet vs. underholdningsværdi/journalisisk formuleringsevne) men personligt har jeg svært ved at se nogen, der scorer højt på alle kriterier. De fleste af de i medierne højt profilerede synes alene at bedømme sig selv og blive bedømt på kriterierne 6-8, samt måske 9.

Jeg har selv stor respekt for Anders Krab-Johansen, som jeg synes scorer højt på de fleste af kriterierne, men måske ikke på underholdningsværdi–hvor Mogensen & Kristiansen til gengæld ligger højt … Ask Rostrup imponerede mig med sin detailviden i.f.m. kommunalvalget.

Det er vidst lavet, og frit fra hukommelsen så var det med Qvortrup, Hans Mortensen og Helle Ib helt i top.

Anskuet på den måde ligner netværket mere en måde, hvorpå nogle af initiativtagerne (fx Lars Trier Mogensen) kan få en piedestal at stille sig selv op på, end noget der virkeligt afspejler “cremen” af kommentator-klassen.

For et par dage siden var han i Deadline efter en ligegyldig “kommentar” om kina som en trussel mod vesten. En professor fra CBS var mod-debattant, og han havde vist ikke meget tilovers for LTM. Han omtalte kommentarer som hysterisk og uden nogen form for dokumenation for de mange bombatiske påstande.
Lad os sige det sådan; Østasien professorens respekt for LTM’s analyse var til at overse.

Hvis han ikke selv havde været initiativtager, så var han vel næppe blevet inviteret med i et sådant netværk.

Iøvrigt var det grænsende til det tåbelige at iagttage hvordan han i fuldt alvor mente at islam-debatten/udlændingedebatten herhjemme blot handlede om overfladiske livsstilsfænomener (og derfor var ligegyldig) mindre end en uge efter et overfald på en kendt satire-tegner.
Så har man ikke forstået meget af de seneste årtiers udlændingedebat. Det forklarer så naturligvis også en pæn stor del af Politikens position på det område.