At hun blev snigløbet først af en meget letvægteragtig DFer, er jeg ikke sikker på, man kan bebrejde hende. Det er også sket for borgmestre med årtiers erfaring.

Den udlægning havde de radikale i øvrigt også – som trods alt med al deres vaklen mellem S og V i Århus må være en anelse habile dommere.

Men vi behøver ikke blive enige. Synes blot du sprang den ene halvdel af historien over.

Men desforuden havde Gade jo også 8 år som sagt i byrådet inden hun blev borgmester, ergo var hun ingen novice. Men det havde da nok været en fordel for hende om hun havde været rådmand inden hun blev borgmester, og at hun dermed manglede noget administrativ erfaring. Det kan vi såmænd nok blive enige om. Men budgetforhandlinger har blot ikke meget med administrativ erfaring at gøre, men derimod politisk tæft.

Under alle omstændigheder, så bliver vi nok ikke enige om Louise Gades politiske evner, så vi må nok nøjes med at være enige om at være uenige på det punkt.

Angående “sådan er det”, “sådan må det nødvendigvis være” og lignende fraseringer fra den gode Pia Kjærsgaard og mange andre politikere. Ja så fristes man jo næsten tro at de har deltaget i diverse kurser for kommunikation.

Men personligt ansvar. Nej.

“Det er meget usædvanligt…. at en siddende borgmester…… osv”. Du siger det jo selv. .
En meget usædvanlig situation!

Og så til sidst det udtryk jeg “elsker” (dit) “Sådan er det”. I øvrigt et udtryk Pia Kjærsgaard er meget glad for.

Og uanset hvad, så havde hun, som øverste politiske myndighed i kommunen ansvaret for at strikke et budgetforlig sammen. Det er meget usædvanligt i kommunalpolitisk historie at en siddende borgmester bliver omgået på den måde. Hvis hun havde klaret ærterne, og sat tydelige borgerlige/liberale fingeraftryk på det pågældende forlig, havde æren været hendes. Så må ansvaret for at det ikke lykkedes naturligvis også tilfalde hende. Sådan er det.

Angående ordet gigantisk. Tja, det var ikke mit ordvalg, men Roger Buchs. Sædvanligvis er han er relativt vidende mand på det kommunalpolitiske område, så jeg føler mig på ret sikker grund når jeg citerer ham i dette tilfælde.

Politisk nederlag: ja. Men personligt: Ikke tale om.

Ordet gigantisk er skudt langt over målet.

Aha, vi taler om den samme Louise Gade der blev udmanøvreret i budgetforliget for 2003 af oppositionen? Som stod og beklagede sig at man overhovedet kunne finde på at lave et forlig udenom hendes parti? En borgmester, der med al tydelig ønskelighed demonstrerede at hun ikke var sin opgave voksen ved den lejlighed?

Som Roger Buch, på det tidspunkt lektor ved Syddansk Universitet, udtalte ved den lejlighed: “Det er et gigantisk nederlag for Louise Gade, for den vigtigste opgave for en borgmester er at få et budget igennem, som man selv har haft mest mulig indflydelse på. Borgmester Louise Gade har ikke bestået sin vigtigste opgave, og man kan næsten ikke forestille sig et større politisk og personligt nederlag”

Forstå mig ret, Louise Gade har sine fordele, hun gør sig normalt udmærket på tv, hun er kvinde – forholdsvis ung, hun er populær blandt vælgerne i det østjyske og hun har fire års erfaring som borgmester i landets næststørste by. Men at sige hun er dygtig vil jeg mene er at strække den lidt langt.