Omvendt er det interessante at overveje, hvem af de 2 fløje, som vil stå mest samlet op til et valg.

Her synes jeg at mange af jer glemmer, at det er helt legitimt tidspunkt (op til deres årlige debatmøde)for de radikale at komme med deres – forøvrigt 100% kendte – synspunkter. Som sådan er det ikke noget specielt dårligt tidspunkt for S og SF, at det sker.

Det skræmmende for borgerlige vælgere er, at K går med på vognen lige præcis i den uge. Jeg ser nemlig de sidste uger som meget vigtige for regeringen – som iscenesætter en total ny dagsorden om økonomisk tilbageholdenhed – først løkkes nytårstale, så sidste uges pressemøde og så de mere detaljerede planer i februar. På kendt venstre måde skulle befolkningen stille og roligt vendes til den nye dagsorden – og det ødelagde K helt bevidst for at profilere sig selv. Med det resultat at regeringens nye strategi står uklar for mange.

Mao finder jeg faktisk K’s udmeldningerne lidt mere problematiske end R’s – hvis vi skal diskutere det ift sammenhold.

Til trods for at jeg også er af den opfattelse at det er oppositionen der skal bevise sin duelighed overfor befolkningen, så er der vel også en sandhed i, at en siddende regering stille og roligt bliver slidt ned.
Når det kommer til den skadelige virkning af lidt intern palaver, så mener jeg bestemt også effekten er værst for oppositionen – men hvis man ser på det samlede billede, så taber en siddende regering opbakning over tid. Eller er jeg helt galt på den?

Det forekommer mig, at SF bliver mindre og mindre politisk for hver dag, der går. De er blevet så store, at de ikke rigtigt kan mene noget, fordi de så fornærmer nogen.

Så det er da kun naturligt og klogt af de radikale at stå fast. Og tale politik og holdninger. Og sætte dagsordener. Hvornår har et oppositionsparti til venstre sidst formået det?

Jeg må give Jarl ret. Det er muligt at VKO er splittede, men omkring oppositionen kan man diskutere om de overhovedet er i stand til at forvalte magten. Det spørgsmål giver ikke rigtig mening for regeringen, idet den sidder på magten og man kan se den ikke falder igennem (medmindre den pludselig gjorde det, men der mener jeg ikke vi er).

@Ole

Rigtigt at det kan virke lidt søgt at K pludselig vil lave reformer efter 8 års passivitet, og V og O stadig er reformangste. Her tror jeg ikke det ser bedre ud for oppositionen. Radikale har nogle fornuftige idéer, men de skal altså have nogle røde partier med på den. Og her taler vi nogen der vil lave en ekstra topskat til millionærer som gør dem sværere at trække hertil eller få til at blive, vi taler om et SF der har mange idéer til at udbygge velfærden, og hvis VO er uansvarlige er det da intet at regne imod tågehorn som Mette Frederiksen og Özlem Cekic der taler om den sociale massegrav hver gang de får chancen, og aldrig taler om der skal være grænser for velfærden.

Der er mange medier der skriver om hvor enige S og SF er, men det er jeg også i tvivl om. De er gået ud sammen med nogle planer, men når der kommer en svær sag, fx Brorsons Kirke, er der mange politikere der ikke kan lade være med at udtrykke foragt, selvom politiet bare følger loven.

Til de Radikale. Det gamle parti er blevet spået døde flere gange, og flere gør det også i denne tid. Jeg tror meget afhænger af om magten skifter. Hvis VKO flertallet overlever, bliver det sværere og sværere for de radikale at holde modet oppe, et midterparti udenfor indflydelse har det meget svært, og så tror jeg også på døden er mulig. Og hvem mon står næst i køen hvis Vestager trækker sig?

Hvis de derimod bliver en del af en regering, får de en platform og så tror jeg godt de kan rejse sig som regeringens økonomiske rygrad. De må så også sluge en del kameler, for jeg tror også det vil være dumt bare at være støtteparti. Så vil DF gøre sig meget til for at føre velfærdspolitik med en rød regering (argh!).

Det er en svær balancegang for Vestager, for hun skaber støj på linjen til fordel for en borgerlig regering med de nuværende forslag. Omvendt skal hun også have noget kant så folk netop stemmer på hendes parti, både Helle og Villy er klart bedre talere og folkeforførere end hun er. En slem kattepine.

Jeg har bare svært ved at se at det skulle være så afgørende en svækkelse for oppositionen, at der er meningsforskelle om efterløn etc – når regeringspartierne nu også er uenige. Er det de konservatives eller de radikales solomeldinger, der har fået mest mediedækning? Lægger folk udenfor Christiansborg-kredsløbet (dvs. vælgerne) i det hele taget særlig meget mærke til hvad Det radikale Venstre mener i disse dage? Kan uenigheden mellem oppositionspartierne anskueliggøres for vælgerne på en måde, der vil bremse tilstrækkeligt mange vælgere i at falde fra VK?

Se her mener jeg, at du tager grundlæggende helt fejl i din analyse. Det er omvendt. Det er oppositionen, der skal overbevise vælgerne om at de kan gøre det bedre.

Det er jo lige netop dét, der gør det svært at vælte regeringer i Danmark.

Og efter min vurdering kan det ikke betegnes som et sammenbrud for oppositionen, at der er indbyrdes uenighed om økonomiske reformer – i hvert fald ikke sålænge der er mindst lige så meget fokus på regeringens uenighed.

Men vil man ved et valg om økonomisk uansvarlighed komme til selv at fremstå mindst ligeså splittede hvor det bare er V O som står fordi uansvarlige elementer og K der prøver at hente et par billige point efter 8 års passivitet?

Jeg håber at et sådant valg vil munde ud i at reformpartierne vil kunne sætte sig på de afgørende mandater, og at de tør anvende deres position til at tvinge enten S-SF-ø eller V-K-o til en ansvarlig økonomisk politik. For mit eget vedkommende kommer støtten til at ligge ved Liberal alliance da 8 år med de konservative i regering har givet katastrofalt få resultater.