Og f.eks. sad “flertals”-borgmestrene (B-Ø-F)i 2009 med et budget vedtaget af S-V-K-O.

Så medmindre man indfører en enhedsforvaltning, så risikerer man stadig uklart ansvar.

Det er netop ikke klart i landets øvrige kommuner, som jeg skrev i kommentar #24.

Der ER udvalgsstyre i de større byer. Det blev indført i København i 1998.

Erfaringerne fra de andre, mindre kommuner er, at der laves “for brede” konstitueringsaftaler (i 20 kommuner indgår alle medlemmerne af kommunalbestyrelsen), og ofte også “(alt) for brede” budgetforlig. Dvs., flertallene er så store, at det ikke giver praktisk mening at tale om nogen som ansvarlige, og andre som ikke-ansvarlige.

Det er vigtigt, at der i regeringsgrundlaget også er tilføjet at man skal se på vederlag og sekretariatsbetjening for byrådspolitikerne. Det kunne for det første styrke rekrutteringen og repræsentativiteten af politikere, hvor der, særligt efter kommunalreformen, er rigtig meget arbejde for det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen, og hvor vederlaget slet ikke står mål med det arbejde der udføres. For det andet kunne man skabe stærkere muligheder for, at “oppositionen” og “regeringen” i kommunerne kunne gøre deres positioner klarere, og for det tredje ville kommunalbestyrelsesmedlemmernes afhængighed af forvaltningens embedsmænd bliver mindsket. Sidstnævnte har i flere undersøgelser været nævnt som et reelt problem; at embedsmændene, efter deres naturligt store rolle ifm. kommunalreformen, ikke er “trådt et skridt tilbage” og har givet plads til politikerne.

Når der er problemer i de større byer, når der skal skæres ned mv. er det altid regeringen der får skylden. Ofte kan den ikke skyde tilbage, fordi der er borgmestre/rådmænd fra V/K fedtet ind i problemerne.
Med rene linjer vil det være langt nemmere at skyde tilbage mod de store kommuner, der klager sig over regeringens politik.

Udover diverse rationelle og idealistiske argumenter, så tror jeg ovenstående kan spille ind.
Derudover tror jeg ikke det bliver sværere at vinde i de store byer, når man kan køre effektiv oppositionspolitik. Bortset fra KBH er det jo ikke komplet urealistisk at vinde en borgmesterpost el. 2 mere – når sol, måne og stjerner ellers står rigtigt.

“Og derfor synes jeg stadig det er sært, at den borgerlige regering, fjerner sin mulighed for at få indflydelse på de store byer.”

Ditto. De har glemt at sende powerpointshowet med begrundelsen til mig, i hvert fald.

Det er jo fint, at ville forbedre beslutningsdygtigheden i de store byer. Et ædelt idealistisk formål. Men; erfaringerne fra mindre kommuner og byer med udvalgsstyre taler jo ikke ligefrem for at man nødvendigvis får gode, rationelle, gennemskuelige processer af den grund. Der foregår masser af spil, studehandler, rodede beslutningsgange, uindfriede løfter etc. i de mindre kommuner. Vi hører bare ikke så meget om dem. Demokrati, politik og beslutningsprocesser er besværlige og rodede, bl.a. fordi de involverede har så mange forskellige dagsordner, motiver etc.
Det er muligt at flertalsstyre vil løse nogle problemer i de store byer og gøre beslutningsgangen mere gennemskuelig. Til gengæld vil det formentlig også styrke ‘bykongerne’ i dé byer og svække oppositionen. Det kan blive et stort problem i socialdemokratisk indspiste kommuner. Da jeg sad i Borgerrepræsentationen i 1998-2002, i den første periode efter magistratsstyret var afskaffet, brugte vi helt utroligt meget tid på at rydde op i socialdemokratiske skandalesager og indspist socialdemokratisk forvaltningskultur: KUC, KI, Arbejdernes Ligkistemagasin etc. Jeg tror faktisk at det lod sig gøre fordi oppositionen til begge sider for socialdemokratiet havde en vis position og platform at tale fra. Jeg er ikke sikker på at det er en god ide at stække oppositionerne i de store byer, men det er da muligt, at jeg tager fejl.

Til gengæld synes jeg altså at det lyder mærkeligt, hvis det er ren og skær idealisme, som får regeringen til at stille forslaget, som en del af deres program. At man pludseligt skulle have indset, at Ritt Bjerregaard da havde ret i, at det var styreformen i København, der var årsagen til at hun måtte opgive at få gennemført sit politiske program og derefter ikke genopstillede. Jeg giver egentlig sjældent meget for idealistiske argumenter, når det kommer til reformer af det politiske system. Jeg tænker tilbage på diskussionerne om hovedstadsreform og bydelsstyre. Det var diskussioner, som på overfladen handlede om ‘den bedste styreform, den mest demokratiske styreform etc’, men reelt handlede den om hvem der troede man kunne få flertal i hvilke konstruktioner og om styrkeforhold.

Og derfor synes jeg stadig det er sært, at den borgerlige regering, fjerner sin mulighed for at få indflydelse på de store byer.

Er journalisterne virkeligt så ringe?

Og hvis de er, vil det så hjælpe noget at ændre styreformen?

Hvis ikke politikerne på Rådhuset bliver stillet til ansvar for deres handlinger, hvorfor skulle administrationen så blive bedre?

Jeg er ikke modstander af en ændring af styreformen, men jeg forstår ikke helt hvad det skulle hjælpe.

Vi har brug for en egentlig hovedstadsreform, ikke bare en ændring af styreformen i KK.