Efter at Villy Søvndal og Co er raslet ned i meningsmålingerne på det sidste står kommentatorer i kø for at erklære SF i krise. Det er efter min vurdering en noget forhastet konklusion.
SF ligger stadig ganske pænt over valgresultatet i 2007, og meningsmålingerne viser stadig omtrent dødt løb mellem blokkene. Intet er derfor afgjort, selvom at Villys – også internt i SF – kritiserede udmeldinger i sagen med Holbergsskolen viser, at der ikke er plads til ret mange skæverter, før det kan ses på vælgeropbakningen. Og logikken er p.t., at falder SF blot et par procent i meningsmålingerne, så står rød blok til at vinke farvel til de ministerbænke, som ellers for første gang i 10 år synes inden for rækkevidde.
At SF'erne i 2010 politisk – og ikke mindst kommunikationsmæssigt – er i topform ses også i disse dage, hvor partiet sikkert har været rystet af Politiken Søndags skriverier om opbakningen til Villy Søvndal, som værende 'i frit fald'.
Men nu er SFs spinmaskine altså tilbage! Det kunne enhver erfare i går, da folketingsgruppen pludselig lavede en mindre rokade blandt andet på et par poster, hvor SF ifølge dem selv 'forbereder sig til valgkamp':
– Vi arbejder konstant på at styrke SF og oppositionens mulighed for at vinde næste valg. Vi vil erstatte den nuværende regering med dét alternativ, som vil udvikle og forandre Danmark. I den forbindelse har vi foretaget nogle justeringer, siger SF’s gruppeformand, Ole Sohn i partiets pressemeddelelse om rokaden i går.
Sohns underspillede bemærkning om ' nogle justeringer', gjorde ikke indtryk på medierne, som kogte over i (ungdoms)begejstring. Her er et par overskrifter:
'Unge SF'ere på fremmarsch'. 'Rokade styrker SF'. 'SF kører de unge i stilling'. 'Unge kræfter overtager i SF' og 'SF rokerer i ledelsen.'
Uha uha. Går Ole Sohn nu af som gruppeformand? Og hvad med Villy selv? Forlader han formandsposten ved landsmødet? Eller er der pludselig ny tilgang til partiet af yngre kompetente og ærværdige personer, som ingen hidtil har hørt om og som aldrig før har haft den store indflydelse i partiet?
Okay lad os se, hvad disse 'justeringer' går ud på:
Astrid Krag bliver ny gruppenæstformand med særligt fokus på den kommunale velfærd.
En gruppenæstformand findes også i andre partier. Nu er denne post så også blevet oprettet i SF. Er der nogen der til daglig lægger mærke til at fx Venstres gruppenæstformand hedder Anne Mette Winther Christiansen? Hvad går opgaven ud på? At styre gruppemøderne i gruppeformands fravær? Er det en styrkelse af SFs ledelse? Tjah. Krag er bestemt et aktiv, men mere end hun var i går? Vrøvl.
Pia Olsen Dyhr bliver nyt medlem af gruppebestyrelsen. Pia bliver samtidig ny EU-ordfører med særligt fokus på forbrugerstof.
Det er en klar forfremmelse af Dyhr, at hun nu også bliver ny EU-ordfører i stedet for Annegrethe Holmsgaard, der så helt kan hellige sig klima og energiordførerskabet. Men det er kun en marginal styrkelse af pro-EU-fløjen i SF, som Holmsgaard også tilhører.
Jesper Petersen indtræder i gruppebestyrelsen.
Nanna Westerby bliver nyt medlem af gruppebestyrelsen.
I alt tre unge folk 'forfremmes' ved at udvide gruppebestyrelsen. De får sikkert lidt mere indflydelse end før, men det giver dem ingen ny platform i forhold til medierne. De er imidlertid stadig ordførere, for de samme områder, som de havde i går. Og de unge har hele tiden haft stor indflydelse på SFs strategi. Westerbys bedre halvdel er i øvrigt SFs kommende næstformand Thor Möger Pedersen. Så det bliver i familien.
Pointen er, at de alle tre er folk, som Sohn og Søvndal i forvejen har godt styr på.
Villy Søvndal, Ole Sohn og Anne Baastrup fortsætter i gruppebestyrelsen.
Pyha. 'Familien' – som SF-politikere fra det gamle kollektiv på Vesterbro kaldes i den interne jargon, styrer altså fortsat løjerne i partiet. Troede ellers et kort øjeblik, at de var på vej ud'¦.
Pernille Vigsø Bagge forlader gruppebestyrelsen med henblik på at vælges til landsledelsen til SF’s landsmøde til april.
Hov. Det ligner da en degradering af Vigsø Bagge. SF-landsledelse spiller ingen større rolle længere i modsætning til den post i gruppebestyrelsen, som hun lige har afgivet.
Ida Auken forlader gruppebestyrelsen og bliver ny formand for Folketingets Miljøudvalg.
Ida Auken har (for) længe været mediernes darling, men på Christiansborg er man ikke længere så imponeret af politikeren med det arveligt belastede efternavn. Nu får hun en mindre platform som formand for Folketingets miljøudvalg, men hvad mange medier åbenbart ikke evner at gennemskue, er, at SFs miljøpolitik udlægges af'¦.rigtigt gættet: SFs miljøordfører! Men en formandspost er ikke desto mindre en forfremmelse.
Steen Gade stopper som formand for Folketingets Miljøudvalg og skal fremover stå i spidsen for et udviklingsprojekt i og omkring SF, der skal lancere nye og visionære idéer indenfor fremtidig vækst, erhverv, miljø og klima.
Se, det er en af de mere begavede ting ved denne rokade. SF vil tilsyneladende bruge veteranens uomtvistelige enorme viden om miljø og klima til at lave noget fremadrettet politik, der kan bruges offensivt. Måske lidt på samme måde, som Venstre bruger Troels Lund Poulsen, der også er sat til at formulere ny Venstrepolitik. Det gør måske Gade lidt mindre synlig. Til gengæld er det helt vitalt for SF, at der bliver formuleret noget konkret politik, der kan bruges i valgkampen.
Kan man derfor sige at de gamle er blevet ofret til fordel for de nye? Joda, men det er godt nok marginalt. Tre 'gamle' har forladt en halvvigtig ordførerpost, en halvtung udvalgsformandspost og en gruppebestyrelsespost. Det er det hele. Men det gav da (ukritisk) sendetid i de elektroniske medier, hvor blandt andet Astrid Krag i TVA fik solgt budskabet om, at regeringen hellere måtte udskrive valg.
En mindre rokade blev således solgt som et helt fornyelses og revitaliseringsprojekt af SF. Så i dyb respekt kan man da kun lette på hatten for et vellykket og godt spin, hvor stort set hele pressen købte historien om 'fornyelsen af SF', hvor ' de unge rykker frem' på en dag, hvor den eneste anden interessante politiske nyhed var, at statsminister Lars Løkke Rasmussen bankede sin nye fødevareminister Henrik Høegh på plads i Super Best-gate.
At få meget ud af ingenting. Det er det man skal kunne for at have succes i politik i dag. Så jeg undervurderer ikke SF.